Arduinna

Posts Tagged ‘vinter’

Da jeg første gang i denne vinter hørte ordet “Isvinter” sendte jeg en tanke til vandet der er omkring øen, og tankerne om at vandet jo kunne fryse helt til…

Ikke at jeg som sådanne blev bekymret, men mere det at jeg tillod mig at tænke tanken og en smule på konsekvenserne, hvis det nu skulle ske… Men isvinter har der jo været før, og her er stadig folk, der har haft familie på øen i mange generationer…. Så overleve skulle vi jo nok….

I onsdags skulle jeg af øen og en smule overrasket blev jeg, da jeg pludselig kunne høre høje lyde af færgen der knækkede isen…

Taget med PowerShot A520

Turen tilbage igen, var lige så imponerende…. Jeg har aldrig set vandet med så meget is på før…. Ja det skulle da lige være Søerne inde i København, men det er jo heller ikke et hav

Taget med Nokia 7100 Supernova

Lykke tog med hjem i et par dage, hun var ligeledes imponeret over alt det is og af tykkelsen….

Tykkelsen kan vist bedst ses på det nederste venstre billede…. Billederne kan trykkes størrer….

Men pludselig var tankerne om at havet kunne fryse til ikke så langt væk…. For bliver det ved med at fryse, kan det nemt ske…..

De sidste par dage med tø-vejr har vist hjulpet en hel del på at det ikke sker…. Men det ser ikke ud til at vi har set det sidste til frosten.

Det eneste jeg har imod vejret, er sådanne set at mine lunger ikke kan klare at løbe, når det er frostgrader, det gør SÅ pokkers ondt i dem, at det er 1½ mdr. siden at jeg har kunne løbe og jeg trænger i den grad til det…. Og at se alle dem der er trukket i løbetøjet, fordi at tøvejret har ryddet vejene, så det er sikkert at løbe, gør ikke lysten til at løbe mindre. Tværdigmod….

Dagene bliver til nat og nat til dag…. Jeg sover om natten og forsøger at holde mig vågen om dagen… Det er ikke altid at det lykkes….

Dagene flyder sammen og jeg forsøger at holde styr på dem… Godt jeg har min kalender, ellers var det gået helt galt….

Den er altid gal om vinteren og dette triste vejr gør det ikke bedre…. Solen er ikke længe nok fremme, til at give mig overskud til at hive mig udenfor….

Jeg er vant til at det er sådanne og takker mig lykkelig for at mit humør trods alt er godt. Og helbredet heller ikke fejler noget

Men strikke det får jeg da gjort og nu er jeg snart færdig med min hue, jeg glæder mig til at kunne gå med den

Jeg har været fraværende de sidste par dage….

I starten troede jeg at det var min vinterdep. der for alvor var sat ind… Og det er jo flere år siden at den har været så slem som jeg følte den…

Men nu har det vist sig at det slet ikke var den, det var galt med…..

Som I alle ved, så har jeg haft store søvn-problemer… Enkelte nætter med søvn nu og da, men ellers har det holdt hårdt… Søvn har virkelig været en by i Rusland, temmelig længe…

For et stykke tid siden trappede jeg ud af noget medicin, som jeg har taget igennem en årrække…. Og derefter begyndte mine søvnproblemer….

Men men men…. Uden søvn går det hele helt bananas….

I Onsdags sagde jeg stop, nu måtte det være nok… En ting er at man giver tingene en chance for at rette ind, men nu er der gået temmelig længe…. Onsdag eftermiddag fik jeg så noget nyt medicin….

Den nye medicin slog fuldkommen benene væk under mig…. Jeg har sovet 13 timer i træk, for derefter at være helt konfus resten af dagen…. Torsdag kom jeg slet ikke ud af min morgenkåbe… Sad bare og hang hele dagen….. Fredag var en smule bedre….

I nat har jeg kun sovet i 10½ time og har næsten ikke været konfus….. Så alt i alt er jeg ved at være tilbage på sporet….. Den værste bivirkning ved den nye medicin er at jeg pludselig har svært ved at finde ordene og kommer til at sige noget vrøvl

De mørke måneder er for alvor sat igang….

Dermed er startskudet for mit humørs nedtur også sat igang…

Nogle gange er det ikke så slemt, men allerede nu kan jeg mærke at det er igang….

Energien køre på absolut laveste gear og jeg er nærmest ikke til at drive til andet end det allermest nødvendige.

Billedet lånt her : Lysterapi.net

Min lysterapi lampe står tændt det meste af dagen, men pt. er det ikke helt nok….

Nu sidder jeg så og overvejer at starte med at tage sol…. Det er tidligt på sæson’en, men vinteren bliver meget lang, når jeg allerede har det som jeg har…..

At have en Vinterdep. er en del af mig… Jeg kender den alt for godt…. Jeg har haft den så længe jeg kan huske tydeligt tilbage (ca. som 13 årige) Så det er jo efterhånden 23 år…. De sidste par vintre, har intensiteten svinget meget… Enkelte år har jeg faktisk været helt fri…

Sidste år, opdagede jeg hvad en tur i solariet, kan gøre… Så måske skulle jeg… Det kunne jo være at jeg kan bremse den nu….

Det er derfor at jeg ikke er så aktiv rundt om i blogland… Jeg læser med, hver dag, men overskudet til at give en kommentar, er der altså bare ikke….

Nattens og denne morgens vejr fortæller i den grad at det er efterår nu…

Vi har alle kunne mærke og se at det er blevet efterår, men dette vejr sørger i den grad for at få det banket på plads i vores hoveder…

Jeg har så mange ting jeg ikke har nået i haven endnu, men jeg er også før tid krøbet i vinter hi….

Så nu er min terapi lampe blevet tændt og hovedet er blevet rejst op, så jeg kan få fuld udnyttelse af dens effekt…

Billedet lånt hos producenten

Nu håber jeg så at jeg kan finde lidt ekstra energi, så jeg kan få gjort haven helt vinterklar…

Jeg mangler bla. at få mine havemøbler ind, men dem er der pt. ikke plads til i garagen… Og alle de planter der ikke kan tåle frost, står stadig ude

med raske skridt…..

Det er lige den tid på året, hvor skolen er kommet ind i en god rytme/vane… Så kommer alle forældremøderne og ovenpå det, så starter alle vinterens aktiviteter….

August/September er den værste tid for mig….. Jeg er ikke god til alle de forandringer… Det tager tid og kræfter at finde rytmen… Og når den endelig er fundet, ja så sker der noget nyt, der igen tager tid og kræfter..

Samtidig med det er efteråret kommet, det bliver køligere og jeg trækker ind…. Jeg burde være en bjørn…

Så er sæson’en skudt i gang…

Jeg har siddet i hallen i 2 timer, for at hjælpe de unge mennesker på vej….

Nu kan jeg give lidt slip…

5 drenge var mødt til træning… Og i forhold til sidste år… Ja så er det helt fint…

Vejret var godt og fodbold sæson’en udenfor er ikke afsluttet endnu….

Der skal nok komme flere… Det er ihverfalde min erfaring…

Det var rart lige at se hvad de kunne og hvordan de gjorde det….

Kombinationen af den unge friske gut og den unge blød dame, tror jeg er en god sammenblanding…

Den første time, blev de med kyndig hånd guidet igennem nogle forskellige øvelser… Og i den sidste time fik de stille og roligt spillet med noget af det lærte og blidt guidet igennem…..

Mens jeg sad der og sad, kom de 2 forsigtige piger hen og spurgte om der var et andet hold for piger… Der kunne jeg så sige at det var der ikke, men at de skulle være hjertens velkommen…. Da de gik derfra, kunne jeg høre at de aftalte at de ville komme på mandag…

Jeg vil sætte mig tilbage i stolen og nyde vinterens frihed….

Så var det Liv og Patricks tur til at holde afslutning…

De har i denne vinter gået til svømning…

Jeg nåede kun lige at tage dette stemningsbillede, da mit kamera løb tør for strøm…

Er det ikke bare typisk at man ikke lige tjekker det ??

Så der kom slet ikke nogen billeder af ungerne… Nå men pyt, de skal også svømme næste år

i haven var jeg lige…

Jeg er endnu ikke kommet igennem den første omgang…

I år syntes opgaven størrer end tidligere… Mon det hænger sammen med den manglende vinter ???

Det tror jeg, ukrudt har haft frit spil, for der er jo ikke mange mennesker der piller ukrudt op, mens det er koldt..

Det er først når foråret for alvor banker på at vi igen kommer ud og ordner haven…

Men jeg mangler kun forhaven, så er jeg første omgang igennem…

Det var den jeg lige var ude i… Men uf for den da, jorden er godt nok kold.. Jeg måtte hurtigt opgive… Måske senere i eftermiddag bliver jorden til at komme i…

Forhaven er altid den værste, for den er nord vendt, så solen har ikke mange chancer for at varme jorden op…

Og hvad angår ukrudt, så er jeg altså af den gamle skole… Det er ned på knæ og bruge fingrene, det er det eneste der for alvor dur….

Men nu tror jeg at jeg vil gå ud og klippet græsset

I sommers var vi oppe og besøge min far… Han havde et træ stående i en potte…

Han fortalte om den hvide trompet lignende blomster, der duftede SÅ skønt…

Jeg måtte selvfølgelig have en afligger med hjem… Og ganske rigtigt…

Den (for der kom kun 1) smukkeste blomst, med den mest pragtfulde duft, man kan tænke sig… Og at en enkelt blomst kunne dufte så kraftigt, ja det var et stort under…

Jeg købte nogle frø, for jeg vil have flere af dem… Desværre glemte jeg at vande planten i løbet af vinteren… Så jeg tror ikke at den kommer igen….

Men nu har jeg en plante af frøene… Jeg håber på flere, men jeg tror det ikke rigtigt… Men så er det godt at der ihverfalde er kommet en op

Jeg har spurgt min far om en afligger mere af hans hvide, for min skulle være en anden farve, men de kan også blive hvide…. Jeg er spændt for det er en krydsning mellem “Pink Perfektion & Charles Grimaldi“