Arduinna

Posts Tagged ‘vers’

På vores spisebord har vi en dug, ovenover denne dug har vi et stykke klart plastik i kraftig kvalitet…

Dette gør at vi kan have en pæn dug på bordet og samtidig bære over med at ungerne spilder på den…

Så var det at jeg også fandt på denne lille ting…

Lea er ikke så god til at huske at få lavet hendes lektier…. Men nu har jeg lagt hendes ugeplan under plastikken, ved hendes plads… Så nu kan jeg og hun bedre overskue dagens lektier..

Leas værelse har længe trængt noget så grusomt, til en ordentlig oprydning….
Fat i hver en ting og veje for eller imod…
Hun delte sit værelse op i 3 bunker… Ud – Blive – Måske
Ud : Ja det røg i en sort sæk
Blive : Ja det ville hun beholde
Måske : Beslutningen udskudt til sidst…
Til at starte med var hun svær at trække igang… Men snart mærkede hun friheden i at få ryddet ud i alt det “møg” der rodede på hendes værelse…
Det blev endda til at hun kiggede på mig og sagde “Mor dette vil jeg gerne gemme til mine egne børn, så det skal i min mindekasse”
Og det er helt fint for mig… Vi har alle hver vores plastikkasse på loftet, hvor vi kan gemme ting der betyder noget for os…
Og alle ungerne går meget op i det…

Skraldet står udenfor døren og vi mangler her lidt endnu…

Men hurtigt kom vi til vejs ende og endte der hvor der kun var lægge en smule på plads tilbage, da jeg trak mig væk…. Lidt skulle hun have lov til at være alene om….

Men nu er alt langt på plads, og alt overskudet er smidt ud….

Jeg kan tydelig mærke på hende at det har lettet…. Men vi endte også med at smide en hel sort sæk ud samt 4 tomme papkasser….

Jeg håber at det kan hjælpe hende med at holde lidt bedre orden nu…

Hvor gemmer det sig ???

Nogle dage er bare SÅ alvorlige, at vi glemmer at vi har det….

Nogle perioder er bare SÅ uoverskuelige, at legebarnet helt bliver væk…

Personligt ville jeg ønske, at jeg hele tiden kunne huske, hvor legebarnet gemmer sig…

I dag fik jeg en lille reminder, om at legebarnet ligger på lur, hele tiden. Og pludselig kommer legebarnet op i os, som lyn fra en klar himmel.

I vores alt for sene aftensmad, besluttede solen sig til at stå klar og rød på himlen… Og selvom jeg normalt “Kræver” bordskik, ja så greb legebarnet fat i mig og jeg fangede kameraet og fik fanget den, desværre drillede blitzen mig, så de blev ikke lige så gode, som de kunne have været….

Her var det kun med kameraet at legebarnet kom frem… Hvornår kommer dit frem ??

Lea og Luna har været igang siden i mandags… Jeg havde lovet mig selv at jeg ville tage ned og kigge, så jeg kunne tage lidt billeder…

I dag, var der tid til det og overskud..

Alle børnene var dyb engageret i projektet, det var en fryd at se….

Jeg har en forkærlighed for Gysere…

Og aftenens gyser på DR1 var

“Journalisten John Klein havner ved et uheld i en lille flække, hvor beboerne oplever sære sager. Sammen med den smukke politikvinde Connie begynder han at undersøge, hvad der foregår. Et skrækindjagende væsen nærmer sig – og varsler katastrofe.”

Gyser – NEJ

Thriller – JA

Jeg kan blive så træt af at man sætter en gangske normal Thriller til at være en Gyser… Det har intet med gyser at gøre…

En Thriller er spændende… Hvorimod en gyser, får samtlige hår på kroppen til at rejse sig…. Samtidig med at alle muskler bliver spændt, for til sidst, når filmen er veloverstået, udløses af en enorm lettelse over stadig at være i live… Se Så er det en gyser, men heller ikke før…. Ikke et sekund før….

Gemalen forsvinder lige så snart at jeg er tændt på en gyser…. Han kan dem ikke.. Og det er fint nok for mig, ensomheden gør gyseren endnu bedre *GGG*

I kategorien Thriller, ja så var filmen god… Værd at se, men når den bliver sat i Gyser kategorien… Så ramten den absolut bunden…

Der går længere og længere imellem at der komme en rigtig god gyser og det er en skam, for der er mange andre, der som jeg, har en forkærlighed for dem.

Dagens tur er vel overstået… Og ser nu frem til en slappe dag i morgen… Har dog et møde i morgen aften, men det er jo vand ved siden af disse Svendborgs ture…

Vi var et smut i Føtex… Der fik jeg styret lidt af den der pyntetøs jeg er *ggg*

De små roser i stagerne er nye, det samme er den lille vase…

Den lille vase har jeg savnet helt vildt siden jeg så dette indlæg hos Liselotte men det er først nu jeg er stødt ind i en.

På turen tilbage til færgen, kommer vi forbi en Cykelhandler, der så jeg den fedeste Cykel….

Den må jeg altså bare eje….

Bare ærgeligt at jeg ikke lige har 3699,- kr. der står cykel på nu….

er lige startet…

3 gange skal jeg til Svendborg med Liv, de 2 resterende dage har der sneget sig møder ind…

Svendborg turene bliver dog igen i denne uge de værste…

Jeg ser frem til at ugen er overstået… Så jeg igen kan finde lidt ro i hverdagen….. Kan godt mærke at jeg ikke er vant til al den rejsen frem og tilbage.

Jeg fik ordnet Lykkes PC og kan i dag leverer den tilbage…

Jeg var ved at være træt af min taske til min bærbar, en skuldertaske er så ikke mig. Lykke fik en rygsæk sammen med hendes bærbar. Og selvom at hendes er meget mindre end min, ja så kan min sagtens være i rygsækken og hun vil gerne have skuldertasken, da hun ikke har brugt hendes rygsæk…. Har haft ryksækken med hjemme i weekenden og jeg tror at jeg vil blive meget gladere for den, så vi har byttet.

Ungerne er sendt afsted, så nu vil jeg lige slappe lidt af inden jeg tager turen over til fastlandet igen til middag…

Det var en smuk middagsstund på Ærøskøbing havn i dag, og jeg havde husket kameraet *gg*

Det er da et syn, der gør en glad i knolden….

Da vi ankom til Svendborg, måtte vi lige ned i Matas for at købe noget sportstape.. Derefter gik turen til Føtex for at få lidt mere mad i maverne, så de ihverfalde kunne holde til vi kom på færgen igen…

Da vi kom til stedet, gik Liv igang med at lege med nogle klodser……

Hun gik til undersøgelse, og jeg gik en tur i Føtex, for at se om jeg kunne få mig et par Cowboybukser, men det ene par kunne jeg ikke passe, de andre gabte helt vildt bagpå… Ingen bukser til mig denne gang, må kigge ind i næste uge og se om jeg er mere heldig….

Så jeg gik tilbage og satte mig ned for at hækle.. Efter 1 times undersøgelse, kom Liv ned igen… Jeg kontaktede Lykke, som jeg havde lovet når vi var færdige… Og vi aftalte at mødes nede i byen Og det gjorde vi så… Nede midt i Tøj og Sko… Heldigvis havde personalet ikke noget imod at vi blev der i ½ times tid og snakkede og lavede flere aftaler, når nu vi er på fastlandet….

Det var dejligt at se hende igen og hun virkede også til at have det godt… Det er SÅ dejligt at kramme ens børn, når man ikke ser dem så tit…

Så gik turen tilbage til færgen… Normalt går man lige ud af “rampen” og ind i færgen… Men ikke i dag… Der var vist lidt højvande, så vi gik op for at komme ind..

Da færgen sejlede, lånte Liv min bærbar og satte sig til at spille SIM2 og jeg hæklede vidre…..

Vel hjemkommet, ventede i 7 sider langt, mudderkastningsbrev, fra pigernes far… Må indrømme at jeg ikke lige har overskud til det i dag… Men engang imellem har man uanede kræfter for jeg skrev promte til Statsforvaltningen, for nu skal afgørelsen fra møderne i Odense, snart falde. Det her er bare ikke holdbart

Efter at have læst om dette på Olines & Liselottes Blog,

har jeg valgt at tilmelde mig…
Det går i alt sin enkelthed ud på,

at man sender en gave til den person,

man bliver tildelt.

Og der kommer en pakke til sig selv…

Du kan læse mere på Pernilles blog og læse reglerne her.

Ak ja, tiden går stærk…

Min lille pige er pludselig blevet stor…. Først startede hun i skole i sommers…

Og nu ser hun sådanne ud :

Det var meget hårdt for min pige at få en rokketand… Hun fandt faktisk først ud af det i går… Da hun fik et slag under hagen… MEN MEN MEN så meget skade kan sådanne et slag ikke have lavet, uden at hun også ville være blå på hagen…. Og det er hun ikke..

Så hun havde haft en rokketand, uden at vide det… Men den gjorde ondt…… SÅ ondt at hun dårligt kunne spise… Og SÅ følsom at vi andre dårligt kunne tænke på at rokke lidt med den, før hun skreg af smerte…

Så efter en halv times forhandling gjorde jeg kort process… Egentlig mener jeg at tænder falder ud, når de skal…. Men dette her var sgi ikke til at bære… Så en lille tang der kunne holde fast om tanden og et kort ryk…..

Og så var det overstået…. For min “lille” Luna var smerten hurtigt glemt, da hun fik noget af mors hjemmelavet is, til at dulme den med…. Og stolt er man jo…