Arduinna

Posts Tagged ‘vægt’

Det er altid spændende at komme på vægten, her efter julen….

For hvor meget har man egentlig taget på i juledagene….

Jeg har nu taget skridtet op på vores vægt.

Og sørme om jeg ikke har tabt mig

Ja jeg kan nu godt have taget på… Men siden jeg var ved diætisten d. 6. November, ja så har jeg tabt mig 600 g.

Det er jeg ganske tilfreds med

Har ikke været som det burde….

En af bivirkningerne ved min nye medicin er netop hovedpine…..

Den sidste uger har der kun været 1 dag, hvor jeg ikke havde hovedpine…. Jeg fungerer altså ikke, når hovedet smerter…. Der lukkes helt ned…..

Efter en STOR vægtstigning vægtstigning 4 kg. på 4 dage, faldt vægten igen. Det var ellers tæt på at jeg der havde opgivet min nye medicin…. For det var netop derfor at jeg stoppede med den gamle…. Men nu er vægten igen nede hvor den var inde medicin start….

Men så begyndt hovedet at drille… Må indrømme at jeg er en del træt af det her møg…… Jeg sover i 12-13 timer, er slet ikke til at vække om morgenen og så skal jeg døje med hovedpine også…..

Jeg er igen, tæt på at opgive… Godt nok er jeg B-menneske, men det er altså grænser for hvor slemt jeg vil have det….

På mandag, må jeg have en ny snak med lægen…. Det kan ikke blive ved med at gå…..

Endnu et besøg, uden nedgang i vægten…

For 1 år siden startede jeg hos hende.. På det tidspunkt gik det bare op, op og op med vægten…

Min vægt var der, 85.6 kg. Ikke vildt meget, men dog alligevel på den forkerte side af stregen der skiller normal vægt og overvægt….

Derud over er min krop bygge til en vægt der lå og svingede mellem 50 og 55 kg. og ja jeg har altid været spinkel….

I 2003 fik jeg noget medicin og næsten fra den ene dag til den anden, tog jeg 20 kg. på…. Da jeg stoppede med at ryge kom de sidste langsomt på…..

Nå men tilbage til diætisten…

Hele året har jeg ligget omkring 84 kg. og helt ærligt, nu er jeg godt nok træt af, at der ikke sker noget….

Så jeg kontaktede lægen, for at finde ud af, hvad vi kunne gøre med den medicin…. jeg er nu trappet ud af den og i mandags tog jeg det sidste….

Og gud hjælpe mig…. Så får jeg afvide i dag, at jeg skal vente nogle måneder før det er helt ude af kroppen…

Og helt ærligt, det er SÅ deprimerende, at se det samme tal igen og igen… Spec. når Gemalen i den grad køre derud af…. Og taber det ene kg. efter det andet….

Så moderen her satte sig ned og tud-brølede…..

Som 18 årige fik jeg en spiseforstyrrelse…

Det lykkes mig at overvinde den mens jeg ventede Lykke…

Jeg havde Nervøs Spiseværring…

Som 18 årig fik jeg Panikangst, der gjorde at jeg pludselig kastede op… Det var ikke særlig rart.. Så jeg blev bange for at kaste op… Og derfor holdte jeg op med at spise….

Min panikangst gjorde også at jeg ikke kunne spise sammen med andre, for så var risikoen for opkast 100 gange større…

Og en spiseforstyrrelse så dagens lys… Efter at have født Lykke, kom der for alvor skub i forstyrrelsen og da hun var 1 år gammel, vejede jeg med mine 169 cm. ikke mere end 45 kg.

Langsomt men heldigvis sikkert fik jeg kæmpet mig op af det hul jeg befandt mig i.. Og begyndte at spise igen og lærte at spise sammen med andre også…

I de snart 7 år, jeg har været sammen med Gemalen, har jeg endelig lært at spise morgenmad… Det er en stor sejr, men kampen er ikke ovre endnu…

Det er ca. 13 år siden at jeg havde min spiseforstyrrelse… Men kampen er ikke forbi endnu… For jeg kæmper stadig med at få indført flere måltider i løbet af dagen… Jeg får min morgenmad og min aftensmad og det er så det… Med mindre at Gemalen laver noget til mig…..

Men da min krop reagerer, på manglen på mad, gemmer den det i fedtdepoter… Og de fedtdepoter kæmper jeg så med at komme af med. Derud over har jeg været på noget medicin, der også giver vægtøgning. Medicinen er jeg stoppet med, men de 20 kg. jeg fik på den konto, sidder der stadig.

Men for at komme af med de fyldte fedtdepoter, skal jeg altså spise mange små måltider og 2-3 måltider om dagen er altså ikke nær nok…

Jeg troede egentlig at min kamp mod spiseforstyrrelsen, var overstået den gang for ca. 13 år siden.. Men jeg kæmper stadig med den… Og jeg føler efterhånden at det er en spiseforstyrrelse for livet..

De sidste 2 gange vi har skulle være til Diætist har jeg ikke kunne komme med… Først var jeg syg og sidste gang, var den dag jeg var nød til at tage til Svendborg for at støtte min datter…

I går kom jeg så med… Ikke at der er sket noget… Har tabt 100 g. og det kan jo nærmest ikke betegnes som et vægttab….

Det er ok med mig lige nu… Jeg har været inde i en fase hvor jeg er gået fra at hade alt på min krop, på nær min barm, som under vægtstigning er vokset fra en A til en C skål… Og det har jeg virkelig nydt… Til en mere accept af at min krop nu er som den er pt. og det vil jeg gerne ændre, men det må nu tage den tid, som det nu kommer til at tage….

For jeg kan nemlig ikke alt… Jeg er ikke nogen superwoman og mine priorteter ligger pt. et andet sted… Jo jeg ville virkelig gerne smide den vom jeg slæber rundt på, for det jeg hader mest er at jeg faktisk ligner en der venter mig… Men der er altså andre ting der er vigtigere….

Det vigtige er at jeg har stoppet den opad gående kurve som jeg kørte med og siden august 2007 har jeg nu tabt mig 3½ kg.

Jeg har tidligere tabt mig 10 kg. men også taget dem på igen…. Nu er kosten lagt om… Jeg holder mig stabil og en smule nedad gående… Og det selvom at jeg får mine slikflip…

Men selv mine slikflip er jeg begyndt at ændre på… Vi er begyndt at hygge fredag aften til Disney Sjov, og det gør at jeg den værste trang bliver taget, en gang om ugen… Og et eller andet sted, tror jeg faktisk at det er sundere at spise lidt guf hver fredag, end at gå fuldkommen amok engang imellem..

Jeg har vænnet mig til at spise Riskiks, hver gang trangen bliver for stor, og for at komme min “Prop i munden” refleks til livs…

8.6 km. på den ½ time.

Det er mindre end jeg sluttede med i fredags, men mere end jeg startede med sidste mandag….

Lørdag morgen var jeg på vægten, og havde i løbet af den første uge tabt 1 kg.

Lykke udbrød i weekende… “Ikke mere, efter al den arbejde” Hvortil jeg kun kunne sige, nej, men tilgengæld vejer muskler mere end fedt… Så det er helt fint med mig….

Jeg hopper ikke på vægten nu…. For det har været en hyggeweekend, med Svigermor og ditto fars skønne mad, samt barnedåbsfest i går….

Og selvom at jeg virkelig skulle overtale mig selv, til at stige på cyklen, så gjorde jeg det…. Og jeg gjorde det godt, hvis jeg selv skal sige det

Puha den er godt nok sej….

Jeg har været sukker-afhængig lige så længe jeg kan huske tilbage…. Da jeg var yngre kunne det ikke ses, men efter at jeg rundede de 30… Puf og jeg var overvægtig, nærmest fra den ene dag til den anden…

Jeg “køre” uden slik lige så længe jeg kan holde det ud… Som regel sker der et eller andet, og det er synd for mig, og så skal jeg “trøstes” og der bliver købt slik… Ofte alt for meget….

Men stille og roligt er mængden jeg kan tygge mig igennem, blevet mindre og mindre… Og det er da positivt…

Hvor det tidligere skulle været chips, is, pingvin stænger og chokolade (Ja ved det er meget) Er jeg nu nede på meget mindre….

I aften var så en af de aftener, hvor der skulle slik til…. Det blev til Chokolade og stængerne og ikke nok med at jeg virkelig var kvalm… Men jeg oplever også at jeg er fuldkommen sukker-hyper…. Jeg er speedy i kroppen og ør i hovedet…..

Jeg er nået langt, i min kamp for at komme ud af min afhængighed… Der er stadig en del vej tilbage… Men det er drøn nemt at få dårlige vaner og jeg har vedligeholdt dem i mange år….

Der var engang en der sagde til mig at lige så mange år, man har været afhængig af nået, lige så mange måneder tager der at slippe helt ud af det igen… Og så lige et lille regnestykke *GGG*

Ca. 28 års afhængighed… Det giver 28 måneder for at komme ud af det igen…. Og jeg begyndt for alvor her sidst i Juli… Dvs. 7 måneder…. Dvs. der er 21 måneder igen… Men nu har jeg ikke taget en “kold tyrker” så mon regnestykket så også gælder… ?

Sikke da et indlæg der er kommet ud af ikke at kunne sove fordi at man er sukker-hyper *GGG*

Så kom dagen hvor jeg skulle til samtale hos min diætist….

Jeg var spændt, for jeg vidste at jeg havde tabt mig (pga. vejning herhjemme), Men kunne også mærke at jeg havde en del vand i kroppen i dag…

For en måned siden sagde vægten nede ved diætisten 85.9 kg. I dag var den faldet til 84.9 kg.

Jeg hopper ikke så tit på vægten herhjemme, da det der er vigtigst for mig er at få top maven væk…. Så det er mere mit bælte jeg bruger som målestok.

Da jeg startede var jeg i yderste hul på mit daværende bælte, da jeg købte et nyt bælte var jeg rykket ind i 3. hul på det gamle og lå i 2. hul på det nye…. Nu er jeg rykket ind i 3. hul…

Så selvom at jeg til tider syntes at det går langsomt… Så går det trods alt den rigtige vej