1½ times kørsel med 4 overgearet unger, på vej til et surprise-party..

Gemalens lillesøster fylder 30 år på torsdag og hendes mand, havde arrangeret festen….

Mad til gæsterne var der rigeligt af, og gik man sulten fra bords, ja så var man selv uden om det…. Helt og aldeles, der manglede bare intet…

Gaver var der også mange af… Foruden alle dem til fødselaren, ja så havde hun og manden en ekstra lille gave til os alle sammen….

De venter sig igen…. Lille Julie er 15 måneder nu og skal så være storesøster til februar…

Vi startede kl 15.00 og da desserten var indtaget omkring 20.30 vendte vi bilen og kørte tilbage til Gemalens forældre, endnu en lille køretur på 1½ time..

For en gangs skyld kom vi pænt afsted fra et selskab.. Ingen unger der skulle blive hysteriske….

Måske det virkelig hjælper at fortælle dem i god tid, at når det eller det er sket, så køre vi hjem… Det hjalp ihverfalde denne aften….

De går fuldkommen amok i min julepynts kasse, der ellers står på loftet…..

vores indgangs parti

Øjnene er store, med stjerner i og luften fyldes med nååååeee og der og se lige den der…

Den morgen tager det lige lidt ekstra tid, for at ungerne kan komme i tøjet….

Også på deres pladser ligger der ting…. Årets julekalender, Nissehuen til barnet og en til deres Build-a-bear…

Men vi har i år fået afvide af ungerne at det er mærkeligt at vi er de eneste der har pyntenisser, for alle de andre må selv pynte op…. SUK hvor er det dog trist for dem….

Det er simpelthen en af de bedste morgener på året, syntes ungerne her i huset….

Og moderen er enig med dem

Tøserne går meget højt op i det…

Men sikken en forskel der er på dem….

Luna var meget koncentreret om den ene hun fik lavet…

Lea fik hurtigt lavet de 5 der skal laves…

Og Liv ligger lige imellem de 2 og fik lavet 3….

Vi har jo flere hold bedsteforældre samt en anden forælder, der skal laves gaver til… Og hvert år vælger vi et emne, som de så alle får….

De sidste par år har ungerne f.eks. lavet krus og grydelapper….

Et dejligt lækkert tag selv bord, med alt hvad hjertet kunne begære… Dog ikke alt for jule præget, men det gjorde intet….

Da ungerne havde spist løb de rundt og hyggede sig, vi hørte dem næsten ikke….

Julelege var, meget fornuftigt, fravalgt, til fordel for en julesang…..

Men da ungerne hyggede sig så godt, blev der enstemmigt, også fravalgt julesangen…..

Jeg havde taget mit strikketøj med, så jeg havde noget at tage mig til….

Vanen tro, sætter folk sig sammen med dem, de også ses med i det daglige… Så vi måtte flytte os for ikke at sidde helt alene, men alligvel kom vi til at sidde i udkanten… Så jeg var yderst tilfreds med at have taget mit strikketøj med….

Heldigvis er det et par gode lærer i klassen, så jeg endte da ikke palle alene, hele tiden……

Men vi er efterhånden vant til at det er sådanne, så det gør ikke så meget mere…. Trods det var det en af de bedre komsammen, der har været i de 4 år, hvor vi har boet her.

Vi startede 8.30 og kl. 11, var første hold slut… De var 49 unger, der fordelte sig på de to 5. klasser og på den ene 4. klasse, det er temmelig mange unger i en hal med 5 baner. Jeg har jo været med en gang tidligere, så jeg var klar over min rolle..

Denne gang var Liv med, hun var en del mere Moar, end Patrick var det i foråret… Men det lykkes mig da at få hende til at deltage aktivt alligevel. Hun blev dog temmelig fjantet, da hun skulle være der hvor jeg var…

Bagefter var det de to 3. klassers tur, den ændring kendte jeg ikke til, men det var da ok…. Der har jeg ingen børn, så det var noget nyt at være der “alene”.

Kl. 13.30 sluttede vi i hallen…. Nu er jeg godt og grundigt mørbanket… Vi sætte mig hen i sofaen, med mit strikketøj og først noget Disney og siden noget Talent2008. Derefter er det lige på hovedet i seng, for der er en messe der venter i morgen

Mit hoved har været tæt på sprænge-grænsen… Hold fast hvor jeg hader de spændingshovedpiner.. Jeg ved hvad der skal til, men det er ikke så nemt, når man står med det hele alene…

Jeg føler at jeg har ligget vandret… Ungerne har ikke gjort det nemmere, men de skal jo også vænne sig til tanken om at Storebror snart ikke er her mere….

Patrick har pt. det største værelse, og det skal der laves om på… Han skal ikke have det store værelse til at bare at stå og kun blive brugt hver anden weekend, når han kommer hjem på besøg….

Så han har været igang med at pakke hans ting ned i flyttekasser… Så lige så snart at Gemalen har det godt igen, så skal der flyttes lidt rundt igen….

Ingen af pigerne er store nok til at få, lige netop det værelse, da det samtidig er der hvor vand og varme installationerne er. Det kræver at man lige tænker sig lidt om, og så store er tøserne ikke endnu….

Så vi flytter ned på det værelse og Patrick flytter så op på det værelse vi har lige nu…

Det glæder jeg mig faktisk til, må indrømme at hverken min eller Gemalens krop er skabt til at skulle kravle i seng mere. Så det bliver dejligt med lidt luft omkring sengen igen…

Ja så kan man ikke forvente at familien kommer rendende 6 gange om året til fødselsdage….

Så det gør vi ikke… Gider ikke at skuffe ungerne til deres fødselsdage, med at inviterer gæster, der alligevel ikke kommer…

I flere år har vi snakket om at vi ville holde en fælles fødselsdag for alle…

For første gang bliver det til noget…. I går sendte jeg invitationer ud til 10 familier fra familien…

Det er med kort varsel, men vi vil holde den inden Patrick flytter… Det gør han i efterårsferien….

Så d. 11. Oktober er familien inviteret….

Jeg er spændt på hvor mange der kommer…. De burde alle sammen modtage deres indbydelser i dag….

Indbydelse til ialt 114 års fødselsdag

Så i god tid gik vi op til bussen…

Bussen mod Søby (Den anden ende af Øen) kom til tiden, men bussen til Marstal var ikke at se… Jeg tog lige en køreplan, inden bussen daffede mod Søby….

Ak ja, det er søndag og den bus der skulle have været der, kom ikke…. Vi er ikke i højsæson mere, så den køre ikke….

På det tidspunkt havde vi siddet i ½ time, og ventet, for turen op til bussen gik lidt hurtigere end forventet…

Så nu var vi kolde… Jeg fik ringet efter Gemalen, der smed de andre unger ind i bilen og drønede afsted, for at hente os….

Godt kolde som vi var, besluttede jeg mig til at vi skulle gå dem i møde…

Efter at have stået stille i et par timer, var det rart at få rørt sig lidt….

Liv håbede snart at de andre ville komme, da hun syntes at 12 km. på gåben var lidt langt *GG*

Imens nød jeg udsigten vi havde… Den er simpelthen skøn, med skøn på

Heldigvis gik der ikke længe før vi kunne se bilen med de andre…..

Hjemme ventede maden bare på en tur i Microovnen og det var virkelig tiltrængt…

Feminine Flæser, som også Marianne har strikket, er godt igang, blev lige stoppet af en fejl… Den er nu rettet og jeg er fluks vidre…

Mit første bogmærke er færdig… Nu har næsten alle unger bedt om at få et… Så jeg er igang med nr. 2.

Smileybogmærket er fundet på Bettina‘s hæklehjørne. Der er en lille fejl nederst, men skidt med det, det går nok alligevel

Yderligere har jeg lige bestilt garn hjem til at strikke denne til Gemalen… Det er jeg lidt spændt på..

Og trods alle anstrengelserne i går… Så har jeg også knoklet i dag….

Forhaven har stået for skud… Men ikke nær nok….

Regnvejret i næste uge, har stoppet mig for nu…. Jeg kunne have brugt meget mere tid i haven, men jeg gider faktisk ikke i regnvejr….

I morgen er heller ikke den dag, hvor jeg har mest tid…. Så i morgen skal jeg ikke andet end at slappe af, når jeg ikke lige skal en masse andet…..

Så må vi se om vejret kan arte sig en lille smule, så jeg kan komme helt i bund, derude……

Jeg er træt og har ondt i kroppen af alt det arbejde, jeg gjorde i går….

Luna har været hos en veninde for at lege i dag… Lea har sovet ude, så hun kom først hjem til aftensmad… Liv og Patrick besluttede sig tidligere i dag, til at gå ned på Søfarts Museummet, helt selv… Det gode ved det sted er at børn kan komme gratis ind….. Og selvom ungerne “leger” ja så lære de noget alligvel….

Udover det har det været Øhavsdag i dag, som også har givet stor aktivitet nede på havnen…

Liv og Patrick kom hjem med 3 ål… Dem blev de så sat til at rense….

Ved aftensmaden blev der livligt snakket om alt hvad ungerne havde oplevet…. Og det var ikke så lidt….