Arduinna

Posts Tagged ‘ugen’

Kl. 12 i dag forsøgte Gemalen at vække mig med duften fra en kop kaffe… Forsøgte for jeg kunne dælme ikke dufte den, så der måtte lidt mere til…..

Men søvnen har i den grad været tiltrængt… Det har været en temmelig hård uge…

Tirsdag kom jeg til møde med Lea, som planlagt over i Svendborg…. Inden vi kom afsted ringede Lykke og hun lød i den grad ikke godt.. Hun havde raget en Influenza til sig og var virkelig sølle… Og mors omsorg var vist det eneste der duede….

Så i meget rask gang, nåede vi frem til hende, fik klaret lidt omsorg og lidt praktiske ting, inden at vi måtte ile vidre, for at nå til vores møde. Det er ikke rart at ligge drøn syg for første gang, når man nu er alene i egen lejlighed (hun flyttede ind d. 15/11). Men der skal jo være en første gang for al ting….

Efter vores møde tog vi hurtigt færgen hjem igen og Gemalen nåede lige at hente os, for at køre os direkte vidre til julefrokost i Leas klasse… Lige så snart at der kom ro på os, satte Leas hovedpine ind… Da kl. blev 8, satte jeg en stopper for det, for selvom at Lea spillede det flotteste skuespil, så havde hun det bestemt ikke godt… Det var direkte hjem og i seng…

Onsdag var hun frisk og hun kunne tage afsted i skole… Jeg skulle forsøge at få slappet lidt af, men det er ikke det nemmeste, når man har en stor pige, der faktisk hellere ville dø, end at have ondt i hele kroppen som hun havde… og hun havde bare brug for hendes mor…. Men jeg, ja jeg havde altså mest brug for at få slappet af….

Men så længe jeg havde hende liggende derovre og blot ville at jeg kom, var det ikke nemt… Til sidst ringede jeg til hende og sagde, at hvis hun virkelig gerne ville at jeg kom, så gjorde jeg det, men jeg ville intet være værd fordi at jeg var så træt, men jeg ville hellere end gerne blive ekstra 3 timer om torsdagen, når Lea og jeg igen skulle over til møde…

Og der fik min skønne tøs mig til at græde, for hun var selvfølgelig drøn fornuftig midt i hendes eget helvede og kunne godt høre på mig at jeg virkelig havde et behov og at jeg virkelig ikke ville være til noget….

Torsdag efter mødet, tog vi så hjem for at nusse om hende, men tænk jer, hun stod på… Smerterne i kroppen havde fortaget sig, men hun var stadig en sæk kartofler, men der var heldigvis kommet farve i kinderne på hende…

Puha det er hårdt som mor ikke at have det syge barn hos sig, når det er så slemt som det har været… Om det virkelig var svinet, får vi jo aldrig afvide. Men de siger pt. at alle influenzaer er A’eren…

Nu kan jeg så blot krydse fingre for at vi ikke er blevet smittet, for den næste uge tegner ikke bedre hvad møder angår, men heldigvis er vi ovre alle julearrangementerne for i år…

Alle disse møder, er et resultat af et ønske om at Lea kan få hjælp til at bearbejde de ting der er sket i samværet med hendes far, hun reagerer meget voldsomt og har bla. sparket hul i en væg. For at finde ud af hvordan man bedst muligt hjælper hende, skal hun først igennem en psykologisk test, og det er det, disse møder drejer sig om….

Er vi heldige er hun færdig med de forskellige tests på torsdag, hvis ikke skal hun afsted igen engang i Januar… Jeg håber virkelig at de når at blive færdig, for alle disse rejser tærer hårdt på hende og når hun er træt, så er reaktionerne endnu værre….

Heldigvis har vi noget at se frem til, for i weekenden er det første gang at Liv skal afsted i aflastning og så kan der blive ro og tid til at blive fyldt godt og grundigt op….

Julebagning har jeg efterhånden opgivet i år, der er simpelthen ikke overskud til det, men så er det godt at det kan købes…. For mangle noget det skal vi da ikke

Nå men tilbage til i dag… Det er lidt anderledes at vågne så sent, dagen føles næsten allerede slut.. Da kl. blev 4 tog jeg Lea med ud på en lille gåtur, for luften havde godt af os eller også var det omvendt… Kameraet fik jeg selvfølgelig ikke med, ærgeligt nok, for der var ellers muligheder nok, for at få nogle gode billeder i kassen… Vi nåede op på små 6.76 km. det var jo også en bette sjat. Og det var mørkt da vi kom hjem igen…..

Og vi kom hjem lige i tide til en dejlig omgang aftensmad… Den havde Gemalen og Luna stået for.. Og det er de bestemt ikke dårlige til

Den første uge i Dec. er gået, og den er bestemt ikke gået som den plejer….

Vores pynte-nisser var på pletten og fik huset til at være i julestemning over natten, præcis som de plejer natten mellem 30. Nov. og 1. Dec.

D. 30. Nov. fik jeg besøg af bedstevennen, han kom lidt sent, men han var stoppet ved Lykke i Svendborg, for at hilse på… Han har været en ven i 15 år, og har derfor været inde i hendes liv, siden hun var 2 år gammel og gik ham til knæet

Tirsdag måtte jeg et smut til Svendborg til et møde… Der var så møg hamrende dumt placeret, at 1½ times møde tog hele dagen… Jeg tog bussen herfra 8.20 og var hjemme igen kl. 18.00… Det kan man altså planlægge sig ud af… Og de resterende 5 møder er justeret, så det passer bedre med færgerne…..

Onsdag havde vi et møde med en af kommunens familiekonsulenter, og den længe ventet aflastning til Liv, kan få sin begyndelse… De ville at det allerede skulle starte om fredagen, men der satte jeg altså en grænse på hendes vegne…. Hun har en skade der gør at hun skal have struktur, så nytter det sgi da ikke noget at de kaster hende ud i tingene… Heller ikke selvom at hun kender aflastningsfamilien…. Så det blev skubbet 14 dage…

Torsdag skulle Gemalen og jeg til diætist, som dog mest blev et hyggemøde, men det var også okay Om aftenen skulle vi ned på skolen og se Lunas klasse opvise deres julestykke og derefter var der fælles spisning…. Det var også denne dag at jeg blev et år ældre og startede dagen med at blive begavet, så jeg jublede….

Fredag var den kun den plan at bedste vennen skulle sendes afsted igen og Liv skulle over at besøge storesøster, der har fået egen lejlighed i Svendborg….

Lørdag blev der i den grad slappet af, selvom at det har været skønt, pragtfuldt og vidunderligt at have bedste vennen på besøg, er det også noget andet end den normale hverdag og det var tiltrængt at tage en slapper….

Søndag var vi i kirken… Lea har gået til Minikonfirmand her i efteråret og det afsluttes med et krybbespil… Da de ikke var så mange havde flere af børnene flere roller… Lea havde dog flest med hendes 3 roller og de 2 af dem kunne hun uden hjælp, det var dælme flot…..

I dag skulle jeg så have været ovre til næste møde i Svendborg, men desværre var der en der havde barn-syg, så det blev aflyst…. Nu skal der så findes en ny tid… Men det går jo nok… Jeg var bare glad for at hun ringede så tidligt, at vi ikke var taget afsted endnu….