Posts Tagged ‘trængt’

Skema

Jeg havde sendt Livs skema op til kommunen for at få det kigget igennem, spec. de ting vi selv har tilføjet…

For man sidder nok altid med tankerne om man kan gøre andet, mere og bedre end det man gør…

Samtidig havde jeg sendt lidt små ændringer med, der vil gøre hverdagen nemmere, både for Liv og for os andre..

I går fik jeg så en opringning deroppe fra…. Næsten alle ændringer er blevet lavet, det eneste der ikke gik fuldt igennem, blev godkendt med kompromis, som jeg selv havde lavet som midlertidig løsning, med hendes kontaktperson, indtil vi hørte nærmere… Så det passer helt fint…

Liv er Lykkelig og det er det vigtigste…

-Skemaet har både hendes klasselærer, kontaktperson, kommunen derud over har både Liv og jeg har et i miniformat

Derudover var der STOR ros til, min vidre-udbygning på hendes skema, således at det ikke kun er i skolen og sammen med hendes kontaktperson, at tiden er sat i skema, men også alt andet jeg har kunne sætte ind i skemaet, herhjemme er kommet det….

Det var rart at få den bekræftigelse, på det stykke arbejde, som jeg har lavet…. Det var meget tiltrængt…

Sensommer dag

Hverken mere eller mindre….

Sammen med Lea har jeg fået gravet det første i at anlægge et nyt bed…. Endnu engang skulle der graves noget plæne op…

Rundt om en terasse vi har planlagt, skal der være bed, med stauder.. Min første tanke var at bedene skulle være på ydersiden, men det er mere praktisk at de er på indersiden….

Det er hårdt arbejde, at grave ud til det… Så der blev indlagt et par pauser…

Den ene pause, blev brugt på at brænde ukrudt og græs, ude foran huset, hvor der ligger småsten…. Det har været tiltrængt længe…. Men det køligere vejr, hiver mig indenfor….

Nu er der overskyet og køligt igen, så jeg er trukket indenfor….

Men det har været dejligt at komme igang og endnu mere dejligt at Lea har hjulpet til.. Der er sjældent brok med hende og hun elsker at give en hånd med..

Forhaven

Trods min meget ømme skulder, har forhaven skreget på mig….

Og det er ikke første gang, inden for den sidste uge, at den har gjort det….

Jeg har taget små tilløb, men det er ikke blevet til så meget, som den gerne ville….

I fredags og i dag, har jeg dog lyttet… Ikke at det har gjort min krop gladere… Nærmest tværdigmod…..

Nu er det ikke kun min skulder der beklager sig, men det meste af kroppen…

Men nu er det ikke kun forhaven der skreg, at jeg skulle gøre noget…. Luna skreg også på det…

Ser I Øen får fint besøg snart… Og så kan man ifølge Luna ikke have sådanne en forhave… Nææææeee nej når nu selv Dronningen kommer, så skal forhaven se pæn ud…

Og den bette tøs, har såmænd også hjulpet til…

Da jeg ikke selv var derude i går, ja så gik hun derud… For græsset derude skulle altså op…. Og i dag da jeg selv startede derude, var hun også ude for at give en hånd med….

Nu mangler jeg kun ganske lidt… Så er forhaven præsentabel, selv til et kongeligt besøg… Ikke at jeg tror på at hun skulle stoppe her, for at se min fine forhave… Tror slet ikke at de køre forbi her, men når det nu er så vigtigt for den unge dame… Ja og forhaven jo trængte… Ja så er moderen med på den….

Tænk nu hvis Hendes Majestæt Dronningen, skulle beslutte sig til at tage et kig på min forhave… Ja så skal den da være pæn ;-)

Motion

Hold da op, hvor er det efterhånden længe siden, jeg har været på cyklen..

Ungerne havde leget på den og det kunne den altså ikke holde til…. Vi har forsøgt at reparerer den, men uden det stor held…

I går tog Gemalen tyren ved hornet og fik den lavet ordentligt…

Så her i dag har jeg været igang igen…

11.1 km. på ½ time, men da jeg for sent opdagede at nogle havde sat sædet ned, valgte jeg at køre med lavest modstand, så jeg har vel cyklet i det der svare til 1. gear…

Men jeg fik cyklet og hold da op hvor jeg trængte :-D

Turen af øen…

Har fyldt temmelig meget…



Jeg har siden i fredag konstant haft min datter i nærheden… Enten over telefonen, sms eller på messenger…



Jeg har vævet meget frem og tilbage, om hvor meget jeg skulle skrive her…..



Pt. har jeg valgt ikke at skrive så meget….
Jeg har været her 5000 % for hende siden fredag og en million % i dag…



Da det der skulle ske i dag var overstået, tog vi hen til den institution hvor hun bor…



Jeg fik lov til at se hende, i den gallakjole, hun har fået syet, til et bryllup i familien i næste weekend..



Og hun er tæt på at blive smukkere end den kommende brud :-D



Når festen er overstået, vil jeg vise et billede af den… Men indtil dagen, skal hun have den som en overraskelse til festen….



Jeg havde ikke min mobil med på fastlandet, og det var faktisk noget af en prøvelse…. Jeg manglede den støtte Gemalen normalt giver… Men det viste sig at det gik jo fin uden…



I Svendborg, mens jeg ventede på færgen, mødte jeg Johanne og hende mand… Og jeg blev simpelthen så glad… Det var lige hvad jeg trængte til…
Jeg er simpelthen SÅ glad for det venskab vi er igang med at bygge op… Og mødte gjorde mig SÅ godt at jeg var tæt på at tude….



Tusinde tak til jer begge 2, I havde overskudet til at lytte…I er simpelthen GULD værd



Hverdag igen

Jeg elsker min familie, men alle mine unger er på en og samme tid inde i en snakke fase….

Og det er lige til at blive bims i hovedet af… Ikke et sekund går der, mellem at et barn siger noget, til et andet tager over… Det meste af det er overflødige ord, der i en lind strøm nærmest vælter ud af munden på dem… Til primitive lyde, som Fedtmule (Patrick) der er kommet på besøg, til en baby opførelse fra et pige på 10, vidre til Leas mobil der spille melodier til at bryde tavsheden (Tavsheden hvad er det ???) Og frem til det mere holdbare, Lunas ene kærlighedserklæring efter den anden og hendes “må jeg”….

Og ugen startede en tirdag, hvor det første barn kommer hjem allerede 11.40 og det næste allerede 12.25 Og da det var skole/hjem samtale tid for Lea, kom hun også hjem halv 1…

Samtalen gik okay… Hun kan hvad hun skal kunne, læse koden er for længst brudt og hun kender fint den lille tabel…
Hun er et rodehoved, men det ligger vist til familien, så det tager jeg ikke så slemt… Hun er lige så hysterisk som hendes storesøster (Liv) var det, dengang hendes lærer havde hende…. Men okay da, gad vide hvor hun har lært det henne ???
Den anden ting der var med hende var hendes “Politibetjent”, som hendes lærer sagde, det er lige 1-2 år for tidligt… Hmmm tænker de ikke over at hun faktisk er kommet et år senere i skole ???, så er det jo klart at hun er foran med nogle ting, det var jo ikke alt der haltede, så meget at hun ventede…

Lea var med til samtalen, hun var meget spændt på den, og jeg tror faktisk at hun gik skuffet derfra… Heldigvis vare hendes skuffelser ikke så længe, og allerede på vejen hjem, bad hun om lov til at cykle ud til nogle kammerater…

Ærligt talt, så har jeg brugt hele formiddagen på Facebook, med alt muligt tant og fjas, blot for at more mig lidt, og slappe fuldkommen af… Det har været tiltrængt….

Op/Ud-rydning

Leas værelse har længe trængt noget så grusomt, til en ordentlig oprydning….
Fat i hver en ting og veje for eller imod…
Hun delte sit værelse op i 3 bunker… Ud – Blive – Måske
Ud : Ja det røg i en sort sæk
Blive : Ja det ville hun beholde
Måske : Beslutningen udskudt til sidst…
Til at starte med var hun svær at trække igang… Men snart mærkede hun friheden i at få ryddet ud i alt det “møg” der rodede på hendes værelse…
Det blev endda til at hun kiggede på mig og sagde “Mor dette vil jeg gerne gemme til mine egne børn, så det skal i min mindekasse”
Og det er helt fint for mig… Vi har alle hver vores plastikkasse på loftet, hvor vi kan gemme ting der betyder noget for os…
Og alle ungerne går meget op i det…

Skraldet står udenfor døren og vi mangler her lidt endnu…

Men hurtigt kom vi til vejs ende og endte der hvor der kun var lægge en smule på plads tilbage, da jeg trak mig væk…. Lidt skulle hun have lov til at være alene om….

Men nu er alt langt på plads, og alt overskudet er smidt ud….

Jeg kan tydelig mærke på hende at det har lettet…. Men vi endte også med at smide en hel sort sæk ud samt 4 tomme papkasser….

Jeg håber at det kan hjælpe hende med at holde lidt bedre orden nu…

Hårde dage

Jeg startede Torsdag med at omplante stueplanterne

00211.JPG

Det var meget tiltrængt…

00311.JPG

Også alle min lavendel planter trængte til mere og frisk jord, inden det igen bliver vejr til at komme i haven og de kan sættes ud…

0047.JPG

Min Engletrompet, som bliver SÅ vidunderlig smuk, trængte til en større potte…

Den syntes dog ikke om at blive flyttet…Så den hang godt med bladene…. Men nu ser den heldigvis fin ud…

0052.JPG

Heri ligger der flere frø af Engletrompet, de burde have været kommet op.. Men de skal lige have en chance mere, nu da der er plads til at putte plast over igen, måske varmen kan drive dem op… Det kunne være rart… Jeg krydser fingre…

Efter omplantningen var det som om at al energi blev flået ud af mig… Mine hænder rystede af udmattelse… Og først i dag er jeg frisk igen… Det er ikke fordi at jeg som sådanne har været syg, jeg har bare ikke haft energi til noget som helst. Jeg tror at det er en reaktion oven på de sidste par uger… Kan ikke engang føle mig sikker på at det er ovre….

For jeg skal være frisk i dag… Lea og Luna skal til Gymnastik Opvisning i hallen, det er en stor dag for dem….

Man kan rigtig mærke at de er piger, for håret skal ordnes, så man kan se rigtig fin ud..

Jeg glæder mig til at se hvad de skal vise og have en hyggelig dag nede i hallen, hvor den halve by er samlet :-D

Slappe helt af

Det er lige hvad jeg har trængt til… Og det er hvad jeg har lavet i dag…. Meget velfortjent…

Stod først op kl. 10… Har været nede og handle.. Været i haven og nusse lidt rundt… Vejret har jo ligefrem skreget “Kom så i haven” Og man kan jo slet ikke lade være….

Lykkes bærbar havde jeg med hjem i går…. Den har fået et velfortjent gennemsyn og køre nu i topform.. Håber så bare at hun selv kan mærke at det har nyttet noget….

lus.gifLea kom hjem i går med en “Luse-seddel” Der er kommet lus i hendes klasse…Æv æv hader de små kræ… Fandt en lille bitte en på hende, men heldigvis kun på hende… Så nu står den oveni alt andet også på kæmning…

Jeg kan så krydse fingre for at det var en enkelt forbipasserende og at Liv ikke er nået at blive smittet… For hun har luse-tække i stor stil og har hun først fået dem… Ja så er de svære at slippe af med ……

Jeg er gået i fuldkommen “OFF” sidder blot her og spiller mit SIM2 spil….. Så slapper jeg bare fuldkommen af…..

Vink med en vognstang

Okay okay jeg har forstået…. Jeg skal forholde mig i ro….

Lad mig starte min forklaring tilbage ved den 9. November sidste år… For det var der vores nye luksus seng ankom…

ny-seng-001.JPG

Denne lækre elevations-seng… Den var meget tiltrængt og vi nyder begge at vi kan justerer den både i hoved- og fod-ende…

Så her i nat har jeg på et eller andet tidspunkt fået min højre fod ind under gemalens side, han havde ligget med en let løftet fodende i nat… Og det skete der jo ikke noget ved…

Men det holdte ikke ved, for gemalen skulle jo op og inden han står ud af senge, lægger han fodenden ned igen…

Jeg vågner ved at min fod bliver mast, og hold da helt Kæ** hvor gjorde det ondt…

“Kunsten at halte på 2 ben” blev vi senere enige om, var en oplagt titel på den ny dansk film *LOL*

Nå men nu sidder jeg her, med is på foden og den gør ondt som en i helv***, overvejer at sætte mig ind i sofaen med begge ben oppe…

Men man må sige at det var en effektiv måde, gemalen fik mig op på ;-)

Instagrams
 
En værdig sag
Månefaser

CURRENT MOON
Heksens 13 mål
1) Kend dig selv.
2) Kend din Kraft.
3) Lær.
4) Brug viden med visdom.
5) Opnå balance.
6) Vælg dine ord med omhu.
7) Hold styr på dine tanker.
8) Pris livet.
9) Lev i harmoni med Jordens cyklus.
10) Træk vejret ordenligt og spis ordenligt.
11) Motionér din krop.
12) Meditér.
13) Ær Gudinden og Guden.
Indehaveren

Mig

Jeg hedder Arduinna og er en Quinde på 38 år..

Mor til 5 dejlige møgunger og Mormor til 1 :)
Gift med en pragtfuld mand.

Jeg laver mange Kreative ting, så som at Sy, Strikke, Hækle, Brodere, Pileflette.

Er hjemme :
Marstal, Ærø, Danmark

Ravelry id : Bambi72

arduinnas(a)gmail.com

Bookmark and Share

Søg
Email Opdatering

Skriv din Email Adresse:

Delivered by FeedBurner

Et besøg værd

10 tilfældigt genererede links, af de mange blogs som jeg følger med i. Du kan se flere ved at Trykke F5.

Div

Translate my blog
Drømme