Arduinna

Posts Tagged ‘tale’

Hejsa, må jeg præsenterer mig selv

Mit navn er noget så specielt som Arduinna (Udtales Ard-Win-na)

læs mere her

Jeg elsker min familie, men alle mine unger er på en og samme tid inde i en snakke fase….

Og det er lige til at blive bims i hovedet af… Ikke et sekund går der, mellem at et barn siger noget, til et andet tager over… Det meste af det er overflødige ord, der i en lind strøm nærmest vælter ud af munden på dem… Til primitive lyde, som Fedtmule (Patrick) der er kommet på besøg, til en baby opførelse fra et pige på 10, vidre til Leas mobil der spille melodier til at bryde tavsheden (Tavsheden hvad er det ???) Og frem til det mere holdbare, Lunas ene kærlighedserklæring efter den anden og hendes “må jeg”….

Og ugen startede en tirdag, hvor det første barn kommer hjem allerede 11.40 og det næste allerede 12.25 Og da det var skole/hjem samtale tid for Lea, kom hun også hjem halv 1…

Samtalen gik okay… Hun kan hvad hun skal kunne, læse koden er for længst brudt og hun kender fint den lille tabel…
Hun er et rodehoved, men det ligger vist til familien, så det tager jeg ikke så slemt… Hun er lige så hysterisk som hendes storesøster (Liv) var det, dengang hendes lærer havde hende…. Men okay da, gad vide hvor hun har lært det henne ???
Den anden ting der var med hende var hendes “Politibetjent”, som hendes lærer sagde, det er lige 1-2 år for tidligt… Hmmm tænker de ikke over at hun faktisk er kommet et år senere i skole ???, så er det jo klart at hun er foran med nogle ting, det var jo ikke alt der haltede, så meget at hun ventede…

Lea var med til samtalen, hun var meget spændt på den, og jeg tror faktisk at hun gik skuffet derfra… Heldigvis vare hendes skuffelser ikke så længe, og allerede på vejen hjem, bad hun om lov til at cykle ud til nogle kammerater…

Ærligt talt, så har jeg brugt hele formiddagen på Facebook, med alt muligt tant og fjas, blot for at more mig lidt, og slappe fuldkommen af… Det har været tiltrængt….

Pludselig udbryder Luna :

Det er et dumt fjernsyn… Det taler jo ikke dansk

I går…

Jeg er igang med mit hemmelige projekt.. Se evt. her, her, her og her…

Pilen var klar til brug….

Lidt galt afsted kom jeg dog… Æv æv, det er ikke nemt at flette, når fingrene ser sådanne ud

Kniven slippede og fik skåret godt og grundigt ned i begge fingre på samme tid…

Katten fik jeg ved aftenbålet selskab af, og det kan være ganske underholdende

Det var ganske hyggeligt at sidde der på en af vores terasser, med gang i bålstedet… Og med et flette projekte foran mig…

Fik lagt lidt forkert i blød…. Det må jeg huske når jeg skal igang med nr. 2, men det er altså nød til at vente til mine fingre er helet op… For gang på gang gik det op igen…

Jeg ligger pt. ikke billeder op her af det færdige resultat, da modtageren læser med her… Jeg kunne måske overtales til at mail et par billeder, hvis det skulle være at nogen er ved at revne *GG*

De er hvad Gemalen og jeg er igang med…

På 1. sal har vi 3 værelser, der bor de 3 små piger…

I stueetagen har vi 1 bibliotek

Og i kælderen har vi 2 værelser, hvor knægten og vi har værelser…

1. salen skaber en hel del konflikter, som vi gerne vil nedbringe…

Så pt. regner vi med at Patrick flytter ind i vores soveværelse… Liv ryger ind i hans værelse….

Så der er brikkerne faldt på plads….

Men så ligger resten af brikkerne i en stor rodet bunke… Og alt afhængiger af størrelsen på vores seng…

Livs værelse er udelukket, der kan den ikke være…

Biblioteket vil vi helst bliver hvor det er…

Men på begge de andre værelser, skal sengen stå op af en væg… Og egentlig er jeg ikke så meget for det, hvis jeg skal være helt ærlig…. Men hvis det er prisen for lidt mere ro blandt tropperne… Ja så betaler jeg den…

Hvis vi rykker op på Leas værelse skal hun ind på Livs værelse… Og så kan Lea og Luna ligge og banke på væggen ind til hinanden, hvilket også kan skabe konflikter…

Så hvis jeg kender os ret…. Ja så ender vi nok med at flytte Luna ind på Livs værelse, og vores værelse imellem de 2 piger….

Men så opstår der et andet problem… Vi har en stor gammel dragkiste i vores værelse nu… Den kan ikke stå i værelset…. Det bedste sted er faktisk i vores spisestue, under billederen af alle ungerne… Selvom at den stil mæssigt ville passe bedre inde i stuen… Men sådanne som møblerne står pt. inde i stuen… Ja så ville det virke helt forkert….

Så skal den stå i spisestuen eller skal der flyttes om i stuen….

Ak ja, der er mange brikker der skal falde på plads i det lille hjem….

Men hvad gør man ikke for at skabe bare lidt mere ro i huset

Søskende, ja det er ikke altid let…

Min storebror og jeg har bestemt ikke altid kunne finde ud af det, med hinanden…

Engang gik det drøn fint… Vi legede så godt at vi faktisk blev enige om at dele værelse, så vi på den måde, havde et helt værelse at lege på…

Og så gik vi igang… Alle mine ting blev slæbt ind på hans værelse, det tog en hel dag og vi gik igang med stor energi….

Men men men….. Allerede inden den første dag var gået… Røg vi i den grad i totterne på hinanden, at han smed mig ud af hans? vores værelse…..

At genskabe vores værelser igen, brugte vi, således hele søndagen på…

Og således brugte vi 2 gange, en hel weekend på at flytte rundt

Er en stor ting for børn…

Jeg var med Lea og Luna i banken for at de kunne tømme deres sparegrise og få sat pengene i banken…

At se de to piger stolte bærer hver deres op til skranken… Damen i banken kender de rigtig godt, da Lea har haft hende sidste år og forrige år til Gymnastik. Luna har haft hende sidste år og i år…

Ingen slinger i valsen der, og med øjne der strålede om kap… De kom hver især med hen og fik lov til at trykke på knapper henne ved mønt-tælleren og fik alle deres mønter talt op….

Nøglen til sparegrisene ligger henne i banken, det syntes jeg er en fin ordning, for det lokker ikke ungerne til at tage lidt fra deres opsparing….

Bagefter gik vi hen til skobutikken, der blev prøvet på kryds og tværs… Luna var nem og hurtigt fik hun valgt. Lea derimod er vokset i størrelse og er nu oppe i 35-37 alt efter skotype… Så selvom hun kun er 8 år (Snart 9) ja så har hun altså en stor fod… Og er røget op i “voksen” størrelse… Det huer ikke den unge dame, for så er udvalget ikke nær så spændende mere….

Efter at gummisko’ene var valgt, kom valget til gummistøvler, de trænger nemlig også… Normalt arver vi gummistøvler efter hinanden her i huset (De bliver ikke brugt så meget) Men i år var det kun Liv der kunne arve, så det blev lige til 3 stk. Patrick fik nye gummisko før påske, så han skulle kun have gummistøvler..

Da Liv og Patrick kom hjem fra skole, lå der en seddel til dem på bordet… De skulle bare mødes med os dernede… Liv havde været nede og kigge sko i går… Men hun var blevet forelsket i et par sko, der ifølge moderen ikke var gode nok, til at gå for gummisko… Men hun fik dog afvide at hvis hun selv ville købe dem, så måtte hun da gerne det…. Hun havde dog heldigvis valgt et par ordentlige gummisko, som hun også havde med hjem for at vise i går… Dem købte vi så til hende…

Men tænk jer, en pige på 10 år… Og de her sko betyder bare så meget for hende at hun valgte at bruge sine sparepenge på dem…. Det havde jeg godt nok ikke gjort da jeg var i hendes alder…

Men jeg må give hende… De er da fine

Vi har sådanne en dejlig aftale med vores skobutik… Vi sender de børn der selv kan tage derned, derned og så hjælper de dem med at finde sko… Det er faktisk lettere både for dem og for os… Og så laver de en seddel, hvor der står hvilke sko, ungerne tager med hjem og viser… Og vi kommer så ned og betaler…

Vi er jo en halvstor familie så der bliver købt sko og sko og atter sko…. Så de ved også at vi har et fast beløb som ungerne får afvide, inden de køre derned… Så ved alle hvad der er at gøre godt med…

Denne ordning gør at vi alle får en god oplevelse med det at købe sko (Det var tidligere et helvede), vi har godt nok ikke oplevelsen sammen, men hellere det, end det vi gik igennem tidligere…

Så til trods for en hovedpine der ikke helt ville slippe, ja så havde vi en hyggelig shoppetur

I morges måtte jeg overgive mig, til smerterne….

Min strikketræning i går, har sat sit tydelige spor, i mit stakkels hoved…

Æv altså, har bare været alt for koncenteret om at strikke, at jeg helt har glemt at tænke, på min skuldre…

Og nu betaler jeg prisen… Måtte bede Gemalen om at stå op til ungerne her til morgen…

Og hvor er det typisk på en dag, hvor Lea holder helt fri fra Fritidshjem og Luna hentes tidligt…

Støvlerne skal skiftes ud med sko og der skal nye gummistøvler til….

Så nu håber jeg at min hovedpinepiller hjælper som de skal, for der er ikke meget sjov ved at have de 2 små hjemme og samtidig have ondt i hovedet….

Superbrugsen køre med nogle opskrifter, jeg har prøvet et par stykker af dem..
Grillede spareribsstrimler med ristede kartofler

Jeg lader billderne tale… Men det smagte for en gangs skyld alle i huset

Mad er altid et intressant emne her i huset…

Med 4 hjemmeboende børn, er det altid mindst 1 barn der brokker sig over maden…

Den er for varm, for stærk, for grønt osv. Hver eneste ting du kan komme i tanke om, plus et par stykker mere, er der blevet brokket sig over her i huset…

På et tidspunkt var det SÅ slemt at vi indførte forbud mod at omtale sig om maden før alle var færdige med at spise…

For hvis først en var beggyndt, ja så smittede det… Hurtigere end pesten… Og det til trods for at man lige havde siddet og sagt uhm….

For det meste tager vi den mere sikre vej, således at vi kan få et hyggelgit måltid… Men engang imellem så prøver vi noget nyt… Og det kan give en hel del morskab med sig…

Som dengang Lea smagte små blæksprutter… Hold da fast et show, hun kunne fyre af… Sikken mange udtryk hun kunne komme af med der…

Eller da vi smagte snegle… Det faldt ikke lige i de fleste ungers smag… Luna plager dog om vi ikke snart kan få det igen….

Eller da min Gemal fandt på at vi skulle have boghvede-grød… Se der blev han ikke populær hos nogen af os, der er nedlagt forbud mod nogensinde at servere det igen….

Personligt har jeg noget imod Lever og Boller i karry samt ovenstående grød…. Her i huset er der et strengt forbudt skilt på lever ( det er ikke smagen men konsistensen jeg ikke kan have)…. De par gange Gemalen har serveret Boller i karry har jeg spist det…. For jeg kan ikke forlange at mine børn skal kunne spise noget de ikke bryder sig særligt om, uden selv at spise det, jeg ikke bryder mig om…

Jeg mener ikke at børnene skal spise en stor potion af noget de ikke kan lide, men smage det skal de altså.. Også fordi at vores smag ændre sig hele tiden…

Nå men her til aften serverede jeg pizza, det er jo altid et stort hit, men idag var fyldet en rest af en rest… Og det var her Patrick fik maden galt i halsen *GGG* Og det måtte så skæres ud i pap…..

Men inspireret af “Rabatten” og Rolf Lund, lavede vi i fredags mad af en madrest der havde været frosset ned.. Og der blev så en potion mad til rest, der ville have været for lille til vores familie, men ovenpå en pizza bund, ja så var der rigeligt….

Faktisk mere end rigeligt og nu har vi pizza i køleskabet… Ikke at vi kan lave endnu en ret ud af det, men så kan vi da altid lige varme stykkerne igen….