Arduinna

Posts Tagged ‘syg’

Bedring, det er der… Rigtig syg kan man vist ikke længere kalde mig…

Temperaturen har fundet sit “normale” leje og tager ikke længe tur med Rutsjebane….

Halsen gør ikke længere ondt…. Men smerterne i halsen blev forvandlet til snue…..

Snue er heldigvis nemmere at holde til, i en vis grad……

Nu er der kommet kræfter igen og hjemmet kan stille og roligt begynde at finde sig selv igen…..

Alt det der i den sidste uge har hængt, begynder stille og roligt at komme tilbage til et “normalt” leje….

Det fedeste ved at være syg og uden kræfter er at jeg har fået læst op til flere mursten af bøger….

Hulebjørnens klan var igang, da jeg lagde mig. Nu er både Hestenes dal, Mamutjægerne læst og jeg er i fuld sving med Rejsen over stepperne…….

Og tro mig, hele serien er i den grad værd at læse…. Jeg er blevet opslugt af livet i den tid og Ayla’s viden om NaturMedicin….

Bare lige en kort update…

Det føles som om at der er varme nåle, der stikker i min hals…. Jeg skiftevis møg sveder og ryste fryser….

Så mens jeg ligger underdrejet, får I lige denne her, der er optaget af Gemalen, mandag aften da der var Forårskoncert.

Det er Liv der synger solo og for fanden hvor er hun blevet god til det….

Lea er hjemme med ondt i halsen, lig-bleg og ikke meget andet værd, end at lægge ned under dynen…

Men heller ikke mere syg, end at man i tide og utide, kræver moderens opmærksomhed….

Tiden er til let adspredelse, den får jeg på Facebook og en anden lign. side……

Ikke noget der kræver min fulde koncentration…. Og sådanne må det være med et sygt barn….

Liv’s busseronne er strikket færdig, nu skal den monteres…. Men med montering er jeg vist som flertallet…. Det føles enormt langhåret og jeg kan ikke rigtig komme igang… Har stadig min Feminine Flæser der ligger og venter på at jeg får syet alle de løse ender…. Det er det eneste der mangler, men den fanger ikke rigtig min interesse lige nu….

Gemalens trøje gik jeg jo i stå med. Svigermor har kigget på det, nu skal jeg så bare lige have overskud til at lave en prøve… De snoninger virker fuldkommen uoverskuelige lige nu….. Så jeg går vidre med et par sokker til Luna, som jeg også har liggende…..

Natten mellem søndag og mandag, fik jeg ligget forkert, eller noget…. Jeg har ihverfalde fået et hold i ryggen/skulderen (dvs. mellem skulderbladene, men i højre side) Det gør sindsygt ondt og har holdt mig temmelig meget i ro, siden jeg stod op i går morges…. Av for den da….

Jeg forsøgte ellers hele dagen i går at arbejde med det, strække ud og gøre ved, så jeg kunne blive klar til at spille badminton i går aftes… Men lige meget hjalp det, jeg måtte blive hjemme

Selv da det blev senere på aftenen og Gemalen lavede æbleskiver og Glögg… Vi så tv og under normale omstændigheder ville jeg have hevet strikketøjet frem, men heller ikke det skulle lykkes…..

Jeg har det en anelse bedre i dag og det har da også været nødvendigt…. Gemalen er taget til Randers for at deltage i Patricks første skole/hjem-samtale i den nye skole, så jeg er alene på skansen…. Pga. det sene mødetidspunkt når han ikke hjem i dag, så han er kørt til min kære Svigermor og ditto far, og kommer så hjem i morgen…..

Tror helt klart at jeg har brug for at få fat i nogle vitaminer…

I går mens jeg sad og ventede på at vores Badmintonbane blev klar, fik jeg pludselig ondt i halsen…

I løbet af natten er det ikke blevet bedre… Og derudover begyndte min næse også at løbe…….

Jeg har hverken tid eller lyst til at ligge syg igen…… Jeg er for pokker jo lige blevet rask….

Dagen er brugt på sofaen, med min dyne….

Jeg er allerede træt af at pudse næse konstant…

Nu vil jeg gerne have lidt medvind…Tak

Komme….

Flere dage hvor jeg ikke var på toppen og samtidig ligge nærmest vandret….

Nu ligger jeg fuldkommen vandret i min seng, med feber….

Æv æv, det gider jeg bare ikke….

Men på den anden side, kunne jeg jo have sagt mig selv, at det ville komme…

Lige gyldig hvor meget jeg end passer på, så sker det næsten hver gang, Gemalen har ligget…..

Så nu ligger jeg her og er så sølle. Småsover, fryser…

Isolerer mig fra resten af familien, så det ikke skal løbe mere på omgang…. Se det gider jeg nemlig slet ikke..

De sidste 2 gange vi har skulle være til Diætist har jeg ikke kunne komme med… Først var jeg syg og sidste gang, var den dag jeg var nød til at tage til Svendborg for at støtte min datter…

I går kom jeg så med… Ikke at der er sket noget… Har tabt 100 g. og det kan jo nærmest ikke betegnes som et vægttab….

Det er ok med mig lige nu… Jeg har været inde i en fase hvor jeg er gået fra at hade alt på min krop, på nær min barm, som under vægtstigning er vokset fra en A til en C skål… Og det har jeg virkelig nydt… Til en mere accept af at min krop nu er som den er pt. og det vil jeg gerne ændre, men det må nu tage den tid, som det nu kommer til at tage….

For jeg kan nemlig ikke alt… Jeg er ikke nogen superwoman og mine priorteter ligger pt. et andet sted… Jo jeg ville virkelig gerne smide den vom jeg slæber rundt på, for det jeg hader mest er at jeg faktisk ligner en der venter mig… Men der er altså andre ting der er vigtigere….

Det vigtige er at jeg har stoppet den opad gående kurve som jeg kørte med og siden august 2007 har jeg nu tabt mig 3½ kg.

Jeg har tidligere tabt mig 10 kg. men også taget dem på igen…. Nu er kosten lagt om… Jeg holder mig stabil og en smule nedad gående… Og det selvom at jeg får mine slikflip…

Men selv mine slikflip er jeg begyndt at ændre på… Vi er begyndt at hygge fredag aften til Disney Sjov, og det gør at jeg den værste trang bliver taget, en gang om ugen… Og et eller andet sted, tror jeg faktisk at det er sundere at spise lidt guf hver fredag, end at gå fuldkommen amok engang imellem..

Jeg har vænnet mig til at spise Riskiks, hver gang trangen bliver for stor, og for at komme min “Prop i munden” refleks til livs…

Det er 3 år og knap en måned siden at jeg holdte op med at ryge….

Engang imellem har jeg mærket det der sug…. Guuuuddd hvor jeg dog trænger til en smøg….

Men ligeså snart at jeg har sagt det højt, så forsvinder lysten igen….

Det ville være helt sindsygt at begynde igen… Men trangen er stor lige nu…

Jeg ved at det er fordi at jeg fik en besked i morges, som rykker en hel del i mine følelser, men for satan hvor kunne jeg dog trænge til en smøg nu…..

I Jesu navn går vi til bord
At spise, drikke på dit ord
Dig, gud, til ære, os til gavn
Så får vi mad i Jesu navn.

I min barndom, holdte vi ofte ferie hos min farmor og farfar…
Min farfar var meget kristen og der skulle hver aften siges bordbøn…

Da jeg var barn var det noget underligt noget, for det var ikke noget jeg var vant til…
Men af respekt for min farfar, gjorde jeg det da….

Da han blev meget syg og lå i hans seng på hospitalet i Brovst… Skulle han have noget mad, mens min far, bonusmor og jeg var der og besøgte ham… Vi forsøgt alle sammen at få sagt bønnen, men ingen af os kunne huske den helt… Jeg syntes det var træls…

I stedet besluttede jeg mig til at bede Fader Vor, for ham, da jeg fik et øjeblik alene med ham og i det øjeblik kunne jeg ikke huske den helt, men jeg gjorde et forsøg, og da jeg var slut, fik jeg et klem i hånden af min farfar, der ellers ikke reagerede særlig meget….

Jeg kan tydelig huske at min far havde sagt til mig at det ikke var sikkert at han ville kunne kende mig, men da jeg trådte ind på stuen, og han så mig, smilede han stort til mig…

Få dage efter fik han fred. Jeg følte at jeg havde givet ham den fred, han havde behov for, ved at bede med ham…. Og resten af familien var meget glade for at jeg i den stund huskede, det der var så vigtigt for ham, for det havde ingen af de andre tænkt på…

Da jeg var til barnedåb i går, besluttede jeg mig til at finde bordbønnen i salmebogen, og pludselig var den der.. Jeg skyndte mig at få skrevet den…

For den mindre mig så dejligt om min kære farfar…

De bliver desværre ikke kønnere i år….

Da Gemalen rendte ind i sygdom sidste år, var der ikke det store overskud tilbage, til plejning… Det kan man så se på blomstringen i år…

Den plejer at være meget mere i blomst Det er lidt trist, men sådanne er det jo…

Men jeg nyder hver en blomst, de er så smukke….

Her ses den i 2006, kunne ikke lige finde billede fra sidste år… Men SÅ smuk er den normalt..

Det var en smuk opvisning af Tommelise, spillet af 2. klasse og som kor 1. klasse trin…
Alle var vist spændte, men det gik SÅ fint…

Midt i opvisningen faldt noget af dekorationen ned, men opvisningen forsatte, uden større forstyrrelser end at hele koret kigget til højre…

Det gjorde det så ikke bedre end, at den ene mus, pludselig blev syg og dårlig.. Hun skyndte sig hurtigt af scenen og den anden mus, forsatte med et smil på læberne, da de skulle lave noget klappen med hænderen…. Men det var rigtig flot at hun forsatte…
Stakkels den lille mus, der blev dårlig og kastede op på scenen….

De afsluttede med den, indtil nu største klapsalve….

Lea stod bag en anden det meste af tiden, så det var svært at tage billeder, men jeg knipsede alligevel, for det var stort for hende…. Det er første gang hun skulle på en scene… Hun har lavet en opvisning før, for lige så mange mennesker, men hun har aldrig stået på en scene og det var stort