Arduinna

Posts Tagged ‘Svendborg’

Jeg er træt, langt ind i sjælen….

Disse ture til Svendborg, er skønne fordi at jeg får noget tid alene med min skønne datter Lea…

Men de er også hårde og tærre på min energi…

På vej hjem med færgen, måtte jeg ringe til Gemalen og bede ham tage et par hovedpinepiller med, når han skulle hente os ved færgen…. På den måde kunne de begynde at virke mens vi kørte hjem…

Problemet var bare at de 2 piller, slet slet ikke var nok…. Med en bragende hovedpine endte jeg med at ligge mig på sofaen, med tæppe på…. Og så begyndte jeg at fryse…

Det er ikke fordi at jeg har fået feber eller noget lign. Men min krop reagerer på den fysiske og psykiske belastning der ligger i at rejse frem og tilbage flere gange om ugen… Samt det at Lykke har ligget drøn syg.

Vigtigst af alt, så kommer jeg rigtig tæt på Lea og har nogle skønne timer med hende…. Når man sådanne uden for normen, er tvunget til at være sammen, så kan vælge at gøre det til et helvede eller at bruge tiden positivt sammen….

Jeg/Vi har altså valgt den positive… Vi har snakket om alt og intet…. Vi har fanget næser og det står pt. 9-1 til mig… Vi har slås om jakker, men jeg kan altså ikke passe hendes jakke, selvom at hun elsker at hoppe i min…. Vi har varmet fingre i lommer, da vanterne forsvandt lige inden vi skulle afsted og så har vi Oset i butikker… Både for moderen og for barnet….. Hvilket betyder, både garnbutikker og legetøjs/Glitter butikker

I dag skulle Lea igennem Rorchachs Blækklat test og det var bestemt ikke nogen nem opgave, det tog 1 time 45 min.

På torsdag skal vi afsted igen og vi er ikke heldige, de når ikke at blive færdige på denne side af Jul. Så i starten af det nye år, skal vi over igen… Men mon ikke julen kan hjælpe på at moderens stress-tærskel kan blive mindre…

Nu vil jeg få slappet af resten af aftenen… Kroppen og sindet trænger til hvile…. Måske jeg skulle finde en guided meditation, for at få ordentlig ro i systemet…

Kl. 12 i dag forsøgte Gemalen at vække mig med duften fra en kop kaffe… Forsøgte for jeg kunne dælme ikke dufte den, så der måtte lidt mere til…..

Men søvnen har i den grad været tiltrængt… Det har været en temmelig hård uge…

Tirsdag kom jeg til møde med Lea, som planlagt over i Svendborg…. Inden vi kom afsted ringede Lykke og hun lød i den grad ikke godt.. Hun havde raget en Influenza til sig og var virkelig sølle… Og mors omsorg var vist det eneste der duede….

Så i meget rask gang, nåede vi frem til hende, fik klaret lidt omsorg og lidt praktiske ting, inden at vi måtte ile vidre, for at nå til vores møde. Det er ikke rart at ligge drøn syg for første gang, når man nu er alene i egen lejlighed (hun flyttede ind d. 15/11). Men der skal jo være en første gang for al ting….

Efter vores møde tog vi hurtigt færgen hjem igen og Gemalen nåede lige at hente os, for at køre os direkte vidre til julefrokost i Leas klasse… Lige så snart at der kom ro på os, satte Leas hovedpine ind… Da kl. blev 8, satte jeg en stopper for det, for selvom at Lea spillede det flotteste skuespil, så havde hun det bestemt ikke godt… Det var direkte hjem og i seng…

Onsdag var hun frisk og hun kunne tage afsted i skole… Jeg skulle forsøge at få slappet lidt af, men det er ikke det nemmeste, når man har en stor pige, der faktisk hellere ville dø, end at have ondt i hele kroppen som hun havde… og hun havde bare brug for hendes mor…. Men jeg, ja jeg havde altså mest brug for at få slappet af….

Men så længe jeg havde hende liggende derovre og blot ville at jeg kom, var det ikke nemt… Til sidst ringede jeg til hende og sagde, at hvis hun virkelig gerne ville at jeg kom, så gjorde jeg det, men jeg ville intet være værd fordi at jeg var så træt, men jeg ville hellere end gerne blive ekstra 3 timer om torsdagen, når Lea og jeg igen skulle over til møde…

Og der fik min skønne tøs mig til at græde, for hun var selvfølgelig drøn fornuftig midt i hendes eget helvede og kunne godt høre på mig at jeg virkelig havde et behov og at jeg virkelig ikke ville være til noget….

Torsdag efter mødet, tog vi så hjem for at nusse om hende, men tænk jer, hun stod på… Smerterne i kroppen havde fortaget sig, men hun var stadig en sæk kartofler, men der var heldigvis kommet farve i kinderne på hende…

Puha det er hårdt som mor ikke at have det syge barn hos sig, når det er så slemt som det har været… Om det virkelig var svinet, får vi jo aldrig afvide. Men de siger pt. at alle influenzaer er A’eren…

Nu kan jeg så blot krydse fingre for at vi ikke er blevet smittet, for den næste uge tegner ikke bedre hvad møder angår, men heldigvis er vi ovre alle julearrangementerne for i år…

Alle disse møder, er et resultat af et ønske om at Lea kan få hjælp til at bearbejde de ting der er sket i samværet med hendes far, hun reagerer meget voldsomt og har bla. sparket hul i en væg. For at finde ud af hvordan man bedst muligt hjælper hende, skal hun først igennem en psykologisk test, og det er det, disse møder drejer sig om….

Er vi heldige er hun færdig med de forskellige tests på torsdag, hvis ikke skal hun afsted igen engang i Januar… Jeg håber virkelig at de når at blive færdig, for alle disse rejser tærer hårdt på hende og når hun er træt, så er reaktionerne endnu værre….

Heldigvis har vi noget at se frem til, for i weekenden er det første gang at Liv skal afsted i aflastning og så kan der blive ro og tid til at blive fyldt godt og grundigt op….

Julebagning har jeg efterhånden opgivet i år, der er simpelthen ikke overskud til det, men så er det godt at det kan købes…. For mangle noget det skal vi da ikke

Nå men tilbage til i dag… Det er lidt anderledes at vågne så sent, dagen føles næsten allerede slut.. Da kl. blev 4 tog jeg Lea med ud på en lille gåtur, for luften havde godt af os eller også var det omvendt… Kameraet fik jeg selvfølgelig ikke med, ærgeligt nok, for der var ellers muligheder nok, for at få nogle gode billeder i kassen… Vi nåede op på små 6.76 km. det var jo også en bette sjat. Og det var mørkt da vi kom hjem igen…..

Og vi kom hjem lige i tide til en dejlig omgang aftensmad… Den havde Gemalen og Luna stået for.. Og det er de bestemt ikke dårlige til

Nu har jeg de sidste dage fulgt sagen om den 13 årige piges pinsler.

Nu er dommen så faldet, og ud fra det jeg har læst, er jeg dybt rystet….

(Jeg ved godt at man ikke kan tro på alt hvad aviserne skriver, af erfaring)

Men ½ års ubetinget fængsel, for 4 års tortur…

Det er jo fuldkommen hjerneblæst….. Hvad pokker tænker dommeren på ?????

For et ½ år siden kørte der en sag i Svendborg, hvor et tæskehold havde tæsket en pige i 1 time… Den hårdeste dom i den sag var 4 mdr. ubetinget…

Hvordan pokker kan man så dømme, sådanne nogle mennesker ½ år ????

Jeg er målløs og fatter det overhovede ikke…..

Indlægget er skrevet i går, hvorfor det ikke blev udgivet er uvist

I morges kl. 4.30 ringede vækkeuret… Jeg skulle op, for at nå den første færge til Svendborg, der sejler kl. 5.55…

Lykke skulle støttes endnu engang, og heldigvis gik det ud over alt forventning….

Jeg er så glad og så lettet… Nu er der blevet sat en streg i sandet…..

Nu er det op til den unge dame at bevæge sig over på den anden side af den streg…

Men mon ikke hele sagen, gør at hun lyn-hurtigt tager skridtet…

Jeg krydser fingre

Nu er jeg træt… Træt som et alderdomshjem….

Gemalen og Luna har hentet mig ved færgen, kørt mig hjem, for derefter at køre ned og handle….

Jeg har huset for mig, og roen nydes….

Nu vil jeg sætte mig med benene oppe og slappe af…

De sidste 2 gange vi har skulle være til Diætist har jeg ikke kunne komme med… Først var jeg syg og sidste gang, var den dag jeg var nød til at tage til Svendborg for at støtte min datter…

I går kom jeg så med… Ikke at der er sket noget… Har tabt 100 g. og det kan jo nærmest ikke betegnes som et vægttab….

Det er ok med mig lige nu… Jeg har været inde i en fase hvor jeg er gået fra at hade alt på min krop, på nær min barm, som under vægtstigning er vokset fra en A til en C skål… Og det har jeg virkelig nydt… Til en mere accept af at min krop nu er som den er pt. og det vil jeg gerne ændre, men det må nu tage den tid, som det nu kommer til at tage….

For jeg kan nemlig ikke alt… Jeg er ikke nogen superwoman og mine priorteter ligger pt. et andet sted… Jo jeg ville virkelig gerne smide den vom jeg slæber rundt på, for det jeg hader mest er at jeg faktisk ligner en der venter mig… Men der er altså andre ting der er vigtigere….

Det vigtige er at jeg har stoppet den opad gående kurve som jeg kørte med og siden august 2007 har jeg nu tabt mig 3½ kg.

Jeg har tidligere tabt mig 10 kg. men også taget dem på igen…. Nu er kosten lagt om… Jeg holder mig stabil og en smule nedad gående… Og det selvom at jeg får mine slikflip…

Men selv mine slikflip er jeg begyndt at ændre på… Vi er begyndt at hygge fredag aften til Disney Sjov, og det gør at jeg den værste trang bliver taget, en gang om ugen… Og et eller andet sted, tror jeg faktisk at det er sundere at spise lidt guf hver fredag, end at gå fuldkommen amok engang imellem..

Jeg har vænnet mig til at spise Riskiks, hver gang trangen bliver for stor, og for at komme min “Prop i munden” refleks til livs…

Vi tog den første færge i morges… Og vejret var med os…

Pakket med Dåbsgave, dyner og tøj…. Når man skal afsted med en så stor familie, er man nød til at have dyner med…. Vi kunne have brugt soveposer, men denne gang valgte vi dynerne…. Det er kun en enkelt overnatning, og så er der ikke meget andet der skal med… Så er der plads til det….

Vi skulle have hentet Lykke i Svendborg, men da jeg skrev til hende fredag, for at fortælle hvornår vi ville komme, så var hun i Odense. Men også det fik vi løst… Så vi kørte til Odense Dyreskue for at samle hende op…

Bagefter kørte vi et smut i Rosengårdscenteret, vi skulle have et par ting i Harald-Nyborg og i Matas.. Og når vi nu var der, tog vi lige et smut ind og handle lidt frokost…
Den blev så spist mens vi kørte..

Ovre i Jylland er der vådt…. Rigtig vådt..

Nu er vi ved mine Svigerforældre og i morgen tidlig tager vi til Barnedåb…… Glæder mig til at se hende ”live”…

Skal selvfølgelig markeres…

Liv og jeg havde jo også købt noget, da vi var i Svendborg i tirsdags…

Gemalen hyggede sig over valget

Så er vi landet hjemme igen, efter vores tur til Svendborg….

Vi (Liv og jeg) startede med at være til den afsluttende samtale, så også Liv kunne få resultatet, af hende der havde lavet undersøgelsen på hende…

For mig var det vigtigt at det var hende, der fortalte Liv resultatet… Så det ikke bare var Mor der var åndsvag…

Hun startede med at fortælle alt det positive… Bla. at Liv er en faglig meget dygtig pige og at hun i de faglige ting ligger over middel… Det kom ikke som nogen overraskelse for Liv….

Så forklarede hun, meget blidt til Liv, hvilke vanskeligheder, som Liv har og at hun skal have hjælp til disse…. Det var rart at jeg var med, så jeg ved hvad der er blevet sagt til Liv, samtidig med at jeg kunne fremhæve nogle ting, som undersøgeren ikke nævnte, men som jeg fandt vigtigheden af at hun forklarede Liv…. Da Liv ikke tidligere har ment at der er noget galt…

Den halve time som samtalen varede, tror jeg har virket som en mindre bombe under Liv, og hun var meget mundlam (Hvilket ikke ligner hende) og spørgsmål, var der ihverfalde ikke… Men de skal nu nok komme, når hun lige får sunket samtalen….

Resten af tiden brugte vi på at tøsehygge, os sammen, og det er lang tid siden, at Liv og jeg har haft en SÅ positiv dag sammen….

Her købt vi Fars Dags gave til Gemalen… Den skal han have på Torsdag….

Da vi hentede Liv i Søby i morges var der lidt kaos… Så Liv havde glemt sine spænder… Og hun kan bare ikke have hår ned i ansigtet… Jeg købte så nogle fine spænder til hende i Føtex…. Som det kan ses, blev der også købt andet…. Hvor er det typisk når vi er af Øen

Dette smukke syn, kan jeg bare ikke få nok af…. Det er det bedste syn, når man står i Svendborg…. Nu er færgen rundet hjørnet og vi kan snart komme ombord og sejle hjem igen…

Så er Liv taget på den største cykeltur, hun nogensinde har været på….

Liv er ellers ikke en pige, der mener at det er godt at cykle… Her ses hun bagerst, hvor hun allerede er bagefter, 50 m. fra skolen…

Hun cykler gerne i skole, som ligger 200 m. væk, men når det gælder en af veninderne der bor 2 km. væk, ja så vil hun faktisk hellere lade være med at lege med hende

Jeg håber at turen derop, kan give hende lidt tro på at det ikke er så slemt at cykle….. Hun slipper for turen hjem, da hun skal med mig til Svendborg i morgen tidlig…. Hvor hun skal have svar på hendes undersøgelse….