Arduinna

Posts Tagged ‘Statsforvaltningen’

Da pigernes far skal hente dem, gør jeg dem klar og går i haven med dem. Han ankommer kl. 13.50.

Da han aflevere dem igen, ankommer de præcis kl. 17.00. Jeg går ud og åbner døren for at tage imod pigerne… Jeg kan høre at de snakker sammen ude ved bilen… Lea siger at far skal huske det med kl. 20, hvorefter far meget intens tysser på hende…

Jeg finder det underligt at der er noget med kl. 20, der skal være SÅ hemmeligt, så da pigerne er kommet ind (far sætter dem bare af, ude ved vejen og følger dem ikke ind) spørger jeg til det, det får Lea og Liv til lukke deres mund stramt sammen. Dette finder jeg endnu mere underlig og går dem endnu mere på klingen og til sidst siger Lea til Liv, at de bliver nød til at sige det. Liv “spiller” jeg aner ikke hvad du taler om… Lea beder mig om ikke at kontakte politiet…

Far har sagt til dem at statsforvaltningen har sagt at han gerne må ringe til dem og at det derfor er i orden at de fortæller ham deres mobil tlf. numre (Disse numre blev udskiftet fordi at han ringede til dem flere gange dagligt) Liv og Lea havde givet ham deres numre, Luna kan ikke huske hendes, og de havde aftalt at han skulle ringe til dem, i det store frikvarter.

Jeg inddrager pigernes mobiler og får med det samme skiftet deres numre. Bliver vred og skuffet på pigerne, da det sidste jeg sagde til dem, var at deres mobiler skulle bliver hjemme, da de skulle bruge tiden med deres far og at de ikke skulle give ham deres numre.

Jeg skriver til deres far kl. 17.17.32 “TAK pigernes mobiler er her med inddraget. 1 gang mere og du bliver politi anmeldt igen. De får ikke deres mobiler tilbage før de har nye numre. ” Kl. 23.09.57 modtager jeg følgende SMS fra ham “?? Går du normalt rundt og mangler indhold i din hverdag.? Eller lægger hjerneblødninger bare først for på dit repertoire.. Men mor du dig bare..”

Herefter vælter tingene ud af pigerne.. Frustrationerne, forvirringen, anklager, vrede og had….

Ifølge pigerne har far brugt køretiden mellem Marstal og Ærøskøbing på at snakke med pigerne om følgende ting.

Statsforvaltningen siger at han gerne må ringe til pigernes mobil.

Mor flygtede ikke fra Albertslund, hun flyttede bare.

Far har aldrig skubbet mor med Liv på armen omkuld i sofaen.

Far har aldrig kastet en flaske efter mor.

De sidst 3 ting har jeg snakket stille og roligt med pigerne om, fordi at det er pigernes historie og Liv har været tæt involveret i disse. Liv har en skade, som sandsynligvis skyldes det kaotisk samliv pigernes far og jeg havde.

Pigerne har ligeledes haft brug for at mor, kunne sætte sig ind i hvad de har oplevet og jeg har derfor brugt eksempler fra deres og mit liv med deres far, for at fortælle dem at jeg godt kan sætte mig ind i deres følelser. Ligeledes har jeg brugt disse episoder til at vise pigerne at modsatrettet følelser er naturlige… Man kan godt være vred på sin far/mand samtidig med at man elsker ham.(men også gjort pigerne opmærksom på at jeg ikke siger tingene for at de skal være vrede på deres far, for det ligger jo i fortiden, men siger det netop fordi at det er deres historie)

Gemalen og jeg brugte flere timer på at snakke med pigerne om tingene… Flere gange have specielt Lea brug for at blive trøster og hun gav meget tydeligt udtryk for at det var meget forvirrende at far sagde en ting og mor en anden ting, om den samme ting.

Alt hvad jeg har kunne bevise overfor pigerne, har jeg forsøgt at bevise. Eks. Mit første brev til Statsforvaltningen, der beskriver hvordan jeg var flygtet fra mit hjem. Vores navne og adressebeskyttelse bevis fra kommunen. Jeg ringede op til bedstefar og stillede ham spørgsmålet “Flyttede eller flygtede jeg fra Albertslund”, mens pigerne stod ved siden af… Derefter sagde jeg til ham at jeg satte ham på medhør så pigerne kunne høre hans svar. For at han kunne bekræfte overfor piger at jeg reelt flygtede fra Albertslund.

Far har ligeledes brugt tid på at forklare pigerne at han ikke vidste at han slog pigerne, at han var meget såret, over at et forhold med en kvinde, ikke gik og at han derfor ikke kunne gøre for det. Det var ikke hans skyld at han gjorde det.

Derudover har han sagt til pigerne at det eneste mor var ude på, var at sørge for at han ikke fik lov til at se pigerne. Dette til trods for at jeg har gjort meget for at de skal beholde samværet. Det er rigtigt at jeg i min første ansøgning, ansøgte om at han intet samvær fik, dette for at beskytte pigerne. Jeg har siden arbejdet for at de kunne beholde noget samvær. Bla. Ved at mene at det var en god vurdering at pigerne havde godt af lidt samvær, så længe at de blev beskyttet mod fysisk afstraffelse. (Men er det han har gang i ikke psykisk afstraffelse ??)

Lige nu sidder jeg med tankerne om hvorvidt at jeg skal involverer pigerne i disse ting… Det er tydeligt at de er meget forvirret. Skader jeg mere end jeg gavner ???

Efter sagen har kørt i 1½ år…. Er den endelig slut….

Ihverfalde er der kommet en afgørelse… Jeg forventer dog at faderen klager over afgørelsen… For han vandt ikke…. Det gjorde pigerne….

Statsforvaltningen har vurderet at pigerne stadig skal have kontakt med deres far, men for at beskytte pigerne kun 3 timer 1 gang om måneden…

Da vi skulle give vores kommentarer til deres vurdering…. Kunne jeg kun svare, at jeg var 100 % enige med dem…. Selvfølgelig skal pigerne stadig se deres far…. MEN de SKAL beskyttes…..

Jeg tænker, hvor meget skade kan der ske på 3 timer, når man også tager gensynsglæden med…..

Faderen havde bedt om endnu et møde… Så for 14 dage siden blev jeg ringet op af juristen, for at høre om jeg var intresseret….

Det var jeg ikke, for jeg ved at han vil have mere… Meget mere…. Hver eneste gang der har skulle ændres det mindste, så har det været en stor kamp… Selv da hans afhentning om torsdagen skulle ændres til om fredagen fordi Liv startede i skole. Så jeg ved at vi ikke kan blive enige….

Og jeg er fuldt ud tilfreds med Statsforvaltningens vurdering…..

Jeg har kigget langt efter afgørelsen og i dag var den der endelig….

Liv har fået afvide hvad afgørelsen er…. Hun er glad, nu skal hun snart se sin far igen….

Jeg glæder mig til Lea og Luna kommer hjem, så jeg også kan fortælle dem det

Selvom at jeg ikke forventer at vi er færdige, så er jeg alligevel lettet over at vi nu  endelig er kommet SÅ langt

Det er over 1 år siden at jeg startede sagen i Statsforvaltningen og i dag kom der så brev derfra, der tyder på en snarlig afslutning….

De vurderer at det er til pigernes bedste at de stadig har lidt kontakt med deres far, for at de ikke skal idyllisere ham og det tidligere samvær.

Der vurderes at samværet ikke skal være med overnatning og at pigerne ikke skal ud på den rejse, som de ville skulle, hvis samværet skal være hjemme hos deres far.

En snak mellem Børnesagkyndig og Socialrådgiver, samt en udtalelse fra Socialrådgiveren, ligger til grund for deres vurdering….

Deres endelige konklusion er at der skal være samvær ca. 3 timer en gang om måneden og at samværet skal være her på Ærø.

Jeg er blevet bedt om at komme med mine bemærkninger til udtalelsen, samt at fremkomme med mit konkrete forslag til samværets omfang og placering.

Mit udgangspunkt har hele tiden været, at stoppe faderens udøvelse af vold, mod mine piger… Det har kun været som sidste løsning at fratage pigerne samvær med deres far.

Umiddelbart har jeg ikke de stor bemærkninger til udtalelsen og heller ikke til deres vurderinger. Jeg syntes at samværet størrelse er i orden, da det er begrænset hvor meget negativt der kan ske på 3 timer, når man også tager deres gensynsglæde i betragtning. For der er ingen tvivl om at pigerne elsker og savner deres far.

I sidste uge, modtog jeg et brev fra Statsforvaltningen…

X’en havde klaget over deres beslutning, så nu var sagen sendt til Familiestyrelsen…

I dag kom så deres afgørelse….

Og det var rart at læse at de mente det samme som Statsforvaltningen…

Så pigernes samvær med deres far er stadig suspenderet….

Det passer mig rigtig godt… For den sidste tid har faktisk ikke været en dans på roser, for selvom at hans samvær var suspenderet, ja så ringede han til pigernes mobiler op imellem 3-4 gange om dagen…
På den måde får de ikke ro, så i fredag tog vi konsekvensen af det, da han efter flere beskeder om at han skulle lade være, ikke ville forstå det, så pigerne fik nye mobilnumre…

Tøserne var lidt kede af, sådanne at skulle have nye mobilnumre, men da først beslutningen var taget, accepterede de det, for de har faktisk været stresset, over hans vedholdende ringen.

Den detalje som Statsforvaltningen have glemt, fik i mandags sin konserkvens….

Så pigerne og jeg måtte en tur i Fogedretten i Svendborg…..  Gemalen tog med over….

Turen over med færgen blev brugt på at se en film, mens Gemalen læste og jeg strikkede… Ungerne hyggede sig, selvom at de var fulde af nerver…

For der var jo ingen af os der vidste hvad der skulle ske inde i retten…

Da vi ankom, viste det sig at X’en havde tilbagekaldt sagen allerede kl. 8.30 om morgenen, dvs. tids nok til at vi kunne have fået besked inden vi tog med færgen…. Hold op hvor var jeg vred der….

Vi snakkede meget med pigerne om det hele og nød derefter turen… Et smut i Føtex for at få noget mad indenbords i ventetiden… For vi skulle jo med færgen hjem igen… Og de har temmelig vildt sat alle priserne op…. Øv.

På vej ned til færgen stødte vi på dette fine hus

Det er SÅ lækkert at støde på den slags kunstværker…. De glæder ihverfalde mig…

Da jeg vendte mig om, fik jeg så øje på dette dejlige syn af min mand og pigerne..

Nu kan Påskeferien endelig begynde

Jeg må sige at de sidste 14 dage har været extrem hårde for mig… Har faktisk ikke været mig selv, det meste af dagen…

I går formiddags satte jeg mig med min kop the og et par stykker gulerodskage fra dagen før..

Mums den er altså bare lækker…. Og så er den et godt sundt alternativt….

Jeg blev jo færdig med tæppet… Så lidt garn havde jeg tilbage… Det var tæt på *ggg*

Men nu skulle jeg jo igang med noget andet… Den bluse jeg havde tænkt mig at hækle, kunne jeg bare ikke få ordentligt begyndt på… Så da tiden kom til at vi skulle til Svendborg for sidste gang… Smed jeg en beskrivelse af hvordan man starter med at strikke og et par pinde ned i tasken… Så kunne jeg jo bruge tiden på at få begyndt på det næste jeg vil lære….

Okie jeg kom da godt fra start…. Så langt så godt…

Mens Liv var inde, fik jeg tiden til at gå med først en tur i Føtex for at få købt påskeæg til alle ungerne. Deres udbud er lidt større end herovre..

Derefter en masse snakken med div. myndigheder, da sagen i Statsforvaltningen ikke er afsluttet endnu og juristen har undladt en meget vigtig detalje i notatet…. Gør tingene meget værre pt *Grrr*

Så der fik jeg ikke strikket, men ventetiden på at færgen skulle komme igen, blev da brugt fornuftigt….

I Kop&Kande fandt jeg denne smukke serviet-holder til billige penge…

Jeg fik købt lidt sminke på tilbud i Matas, så nu har tøserne lidt at lege med, af et godkendt mærke…

Og da vi kolde ankom til havnen en hel time før færgen skulle sejle, satte jeg mig til at strikke vidre…. Det gik jo meget fint med at strikke Retmasker..

Måske jeg skulle finde mig nogle lidt større pinde, de her 2.5 er god nok små….. Men da jeg kom hjem så det sådanne ud

Fik kun lige kigget Vrang-masker i min håndarbejdsbog, men opgav med det samme… Det var jeg bare slet ikke gearet til…

Ahhh en fridag midt i det hele er nu skønt….

Gemalen havde været oppe til 2 syge børn i nat, så han fik lov at sove længe… Da de børn der skulle i skole var sendt afsted, satte jeg mig i stuen og så tv, sammen med Lea…

Der kæmpede jeg en brav kamp, mod mine meget tunge øjenlåg…. Hold da fast hvor var jeg dog træt… Kunne selvfølgelig ikke finde ro i aftes, så det blev sent… Da gemalen stod op kl. 10, hoppede jeg ned i sengen igen, har brug for søvn….

Jeg gennemlæste mit brev til Statsforvaltningen igen og sendte det så afsted med sikker email… Jeg forholder mig til at det vigtige og undlader at deltage i mudderkastningen… Det er første gang jeg i vrede har skrevet et brev til dem, efter at være “overfaldet” af pigernes far, som Gemalen ikke har rettet i bagefter, for at få “renset” det for mudder…

Men det hjælper ikke noget at kaste med mudder. Så nu håber jeg snart at der kan ske noget, så vi alle ved hvad vi har at forholde os til.

Det var en smuk middagsstund på Ærøskøbing havn i dag, og jeg havde husket kameraet *gg*

Det er da et syn, der gør en glad i knolden….

Da vi ankom til Svendborg, måtte vi lige ned i Matas for at købe noget sportstape.. Derefter gik turen til Føtex for at få lidt mere mad i maverne, så de ihverfalde kunne holde til vi kom på færgen igen…

Da vi kom til stedet, gik Liv igang med at lege med nogle klodser……

Hun gik til undersøgelse, og jeg gik en tur i Føtex, for at se om jeg kunne få mig et par Cowboybukser, men det ene par kunne jeg ikke passe, de andre gabte helt vildt bagpå… Ingen bukser til mig denne gang, må kigge ind i næste uge og se om jeg er mere heldig….

Så jeg gik tilbage og satte mig ned for at hækle.. Efter 1 times undersøgelse, kom Liv ned igen… Jeg kontaktede Lykke, som jeg havde lovet når vi var færdige… Og vi aftalte at mødes nede i byen Og det gjorde vi så… Nede midt i Tøj og Sko… Heldigvis havde personalet ikke noget imod at vi blev der i ½ times tid og snakkede og lavede flere aftaler, når nu vi er på fastlandet….

Det var dejligt at se hende igen og hun virkede også til at have det godt… Det er SÅ dejligt at kramme ens børn, når man ikke ser dem så tit…

Så gik turen tilbage til færgen… Normalt går man lige ud af “rampen” og ind i færgen… Men ikke i dag… Der var vist lidt højvande, så vi gik op for at komme ind..

Da færgen sejlede, lånte Liv min bærbar og satte sig til at spille SIM2 og jeg hæklede vidre…..

Vel hjemkommet, ventede i 7 sider langt, mudderkastningsbrev, fra pigernes far… Må indrømme at jeg ikke lige har overskud til det i dag… Men engang imellem har man uanede kræfter for jeg skrev promte til Statsforvaltningen, for nu skal afgørelsen fra møderne i Odense, snart falde. Det her er bare ikke holdbart