Arduinna

Posts Tagged ‘smerter’

Måtte ringe til lægen i morges… Der var ingen bedring i mine smerter… Aldrig har en tandudtrækning gjort så ondt, som nu.. Ikke engang da jeg måtte have opereret en visdomstand ud, havde jeg så mange smerter….

Lægen fik helt ondt, da jeg fortalte hende om, hvad jeg havde måtte gå igennem… Hun startede med at skælde mig ud… Så meget Ibuprofen, må man slet ikke tage, da de kan give mavesår…. Og når jeg så tænker på hvor meget Gemalen tog, da hans smerter i leddene blev slemme, så kan jeg grine lidt af det…

Men hun var da så flink at udskrive en smertedæmpende medicin med morfinlignende virkning til mig… Jeg skulle dog være opmærksom på at jeg sikker ville føle mig lidt skæv af dem….Sorry Fru Doktor, ingen skævhed til mig, blot fritagelse af smerter…..

I formiddag var jeg så til Diætist… Og selvom at jeg havde regnet med at jeg måske havde tabt mig et par hundrede gram, ja så havde jeg tabt mig et helt kilo, den sidste måned… Så nu er jeg også hos Diætisten kommet ned under de 80 kg.

Hold da helt fast, hvor er det skønt…..

Ellers har jeg blot brugt dagen på at slappe af, se lidt tv, hørt regnen og strikket en smule…..

Dagen har været meget stille….

Jeg har faktisk siddet enten i mit strikkehjørne i sofaen eller her ved min pc….

Jeg har ikke orket en masse, da smerterne fra munden, er meget store, trods smertestillende

Yderligere er den røde plamage i min mundvig, blevet til et stort sår… Og hver gang jeg smiler, taler eller gaber, ja så revner det… Yderst ubehageligt….

Status for mine smerter, gør at jeg ikke forventer mig smertefri i morgen…. Trods 2 Ibuprofener 4 gange dagligt, er jeg ikke smertedækket…..

Tygge, det kan jeg ikke… Selv det mindste stykke bacon, giver smertejag gennem hele min højre side af munden… Trods det at jeg tygger det i venstre side… Hmmmm

Nå men intet er SÅ skidt, at det ikke er godt for noget….

Jeg har haft 2 par sokker igang, og dem fik jeg begge afsluttet i dag og enderne blev endda også hæftet….

Så hele 2 børn har jeg kunne glæde i dag…. Jamen det er da bare skønt….

Det var så 2. og 3. par sokker jeg her fik færdig…. Nu vil jeg se om jeg ikke nok, kan få Gemalens sweater færdig

Smerter er en underlig ting…. Når jeg selv har ondt, så kan jeg føle og mærke hvad der sker…. MEN

Når Gemalen har ondt, føler jeg en endnu større smerte….. For jeg kan høre og i den grad mærke på ham, at han har ondt… Men jeg kan intet gøre…

Jeg kan “bare” være her og ikke engang det, er “godt nok”…

For engang imellem er det SÅ svært, at forstå at man bliver så sur og gnaven “bare” fordi, at man har ondt…

Jeg forsøger at være forstående og jeg forsøger at være støddæmper mellem ham og ungerne…

Og så pludselig ud af den blå luft, er selv jeg fyldt op… Og så bliver jeg, som mange andre sikkert, vred på ham over at han ikke kan lade være, med at lade det gå ud over ungerne…

Når så al min vrede er ude, bliver jeg SÅ ked af det, for jeg ved jo godt, at han ikke gør det med vilje…. Jeg ved jo godt, at han virkelig forsøger at lægge låg på…..

Selvom at jeg støtter og respekterer sygeplejerskernes strejke, så er det altså også pisse hamrende irriterende at være offer for den. Han blev MR-scannet om mandagen hvor strejken startede om onsdagen… Og på nuværende tidspunkt, skulle vi have haft svar tilbage, men det kan vi ikke få pga. strejken…

Gennem vores egen læge, fik vi i går kontakt til lægerne inde på OUH, og det eneste han (vi) fik ud af det, var at han kunne øge sin prednisolon… Men for pokker, det er altså ikke for sjov… Det er noget skidt noget at gå og tage, og nu har han taget det siden August… ARG

Vi er efterhånden kommet dertil, hvor det ikke længere kun er gemalen, det går ud over, men hele familien..

I morges måtte jeg overgive mig, til smerterne….

Min strikketræning i går, har sat sit tydelige spor, i mit stakkels hoved…

Æv altså, har bare været alt for koncenteret om at strikke, at jeg helt har glemt at tænke, på min skuldre…

Og nu betaler jeg prisen… Måtte bede Gemalen om at stå op til ungerne her til morgen…

Og hvor er det typisk på en dag, hvor Lea holder helt fri fra Fritidshjem og Luna hentes tidligt…

Støvlerne skal skiftes ud med sko og der skal nye gummistøvler til….

Så nu håber jeg at min hovedpinepiller hjælper som de skal, for der er ikke meget sjov ved at have de 2 små hjemme og samtidig have ondt i hovedet….

Jeg er øm… Sådanne virkelig øm… Hver eneste gang jeg bevæger min højre arm, mere end bare en lille smule…

Så giver det et jag af smerter gennem musklen, den muskel der ligger imellem rygsøjlen og skulderbladet og selvfølgelig i højre siden…

Smerten sidder højt nok til at være den såkaldte kappemuskel (Trapezius).

Måske jeg skulle have været lidt grundigere med udstrækningen i går….. Det er heldigvis det eneste sted jeg er øm… Og et eller andet sted er det jo fint, taget i betragtning af den belastning jeg udsatte min krop for i går…

Oplevelserne fra i går har bundfældet sig, og jeg er glad for at jeg brugte energien på det.. Det er ofte en balancegang mellem hvad energien er til og hvad jeg skal lade ligge… Familien kommer for det meste først, undtagen om mandagen, hvor jeg er i hallen… Men da sæsonen ikke var helt slut endnu, så var det hvad jeg valgte at bruge min energi på…

Nu er sæsonen slut… Mandagen er igen sammen med min familie og selvom at jeg virkelig elsker mit badminton, så elsker jeg virkelig også at jeg ikke skal bruge al min energi, hele mandagen, på at lade op til træningen…

Lige nu er jeg glad for at sæsonen er slut… Og der kan falde lidt ro over mit liv igen… Men tro mig… Når vi kommer til August, så glæder jeg mig helt vildt til at sæsonen starter igen….

Da gemalen trak gardinerne fra i formiddag, måtte jeg lukke mine øjne…Lyset var trods tågen alt for stærk til mine trætte øjne… Jeg endte da også med at gå i seng igen og tog mig lige en lur på et par timer…

Så smuttede jeg en tur ned i byen… På min cykel… For jeg har ikke haft tid til at tænke på gemalens fødselsdags gave endnu og han fylder i morgen….

Da jeg kom hjem, havde jeg et projekt der hed “Ryd op inde på biblioteket”, så sammen med Luna gik jeg igang…. Hun er en god hjælper, når der ikke er nogen der forstyrre hende (Læs:andre børn).

Biblioteket har det sidste stykke tid været brugt til at opbevarer vores møbler i, når vi malede de forskellige stuer og alt det der ikke kom tilbage igen, blev ligesom ved med at være derinde.

Nu er rummet ryddet og der blev så plads til vores motionscykel.. For den er nemlig med i et helt andet projekt…. Så den skal være let tilgængelig

Endnu engang forlader jeg Ø’en… Men denne gang fra Marstal af…

Vejret er pragtfuldt….

På OUH, skulle Gemalen både på Afd Y og C4…

Hans nyre tal er helt normale, det er fint, så er de ikke angrebne længere, eller rettere pt. for han skal være opmærksom på om protein tallet stiger igen…

Elevatoren op til Afd. Y, var så lille at vi kunne stå mave mod mave og her må være Max. 3 personer… Hvordan vil de få den 3. person ind… ????

C4 meldte at hans led smerter temmelig sikkert hænger sammen med hans sygdom, men nu er han kommet i kø til en alm. røngten og til en MR-scanning, så nu må vi se…..

Så går det heldigvis den rigtige vej… Jeg er kommet op ad trapperne uden størrer besvær og kan i dag gå normalt…

Jeg måtte nærmest futte rundt i går, for det var sådanne at det gjorde mindst ondt…

Gemalen grinte godt af mig for det så sjovt ud… Selvom at det bestemt ikke var sjovt….

Jeg kan mærke at jeg skal passe på for smerten ligger og lure lige under overfladen….

Heldigvis er mine projekter i dag, stille siddende… Skal dog forsøge om jeg kan få gang i symaskinen, er ikke sikker på om jeg kan det… Men om ikke andet, ja så kan jeg komme endnu mere vidre på mit babytæppe

En gang imellem (ca. 1 gang årligt)… Går min mavesyre amok (Og det skete i går aftes)…. Min mave nærmest kramper og jeg kryber sammen i smerter…

Smerterne sidder lige ved Solar Plexus… Og holdte mig vågen en stor del af natten… Da jeg endelig gik i seng, brød smerterne ud i lys bue… Men dette kunne afhjælpes ved at rejse hovedgæret op, så jeg har praktisk talt siddet op og sovet i nat, for til sidst falder man i søvn af bare udmattelse…

Normalt ville jeg snuppen en cola til at tage det værste med, indtil at apoteket åbner igen, men da jeg har lagt den afhængighed på hylden (Er Cola-narkoman), er det ikke noget vi har i huset….

Da jeg endelig fik øjne langt op ad formiddagen, havde jeg satdig ondt med ondt på og yderligere ondt i nakken, og derfor hovedpine, af at “ligge” forkert….

Gemalen er sendt på apoteket for at hente noget syre-neutraliserende. og jeg glæder mig virkelig til at han kommer hjem igen… For jeg kender min mave godt nok til at vide, at jeg ikke skal overveje at tage noget til  at dæmpe min hovedpine…

Hele dagen er sat på stand-by indtil han kommer tilbage, hvor jeg så kan overveje at få noget neutralt at spise….

Nå, men jeg måtte så en tur til lægen og have kigget på knæet…

Og jeg har Chondromalacia, hvilket på dansk betyder at jeg har en bruskskade under knæskallen.

I det mindste er det venstre knæ den er gal med…. Og det er jeg vant til skaber sig, da det ofte låser pga. den manglende Yderste menisk.

Jeg skal aflaste knæet… I det mindste er det “som regel” noget der går over af sig selv… Så det krydser jeg så fingre for at det gør….

For jeg har læst om andre der døjer i flere år

Sent lørdag aften, sidder jeg på knæ og maler på væggen… Og jeg skifter sidde-stilling og pludselig er det som om en enorm syl jager igennem mit knæ… Jeg skynder mig at rette benet ud…. Men forsætter selvfølgelig med at male….

Jeg tænker at jeg nok fik en nerve i klemme, ligesom jeg bøjer knæet sammen….

Da jeg maler i sidde højde igen langt senere… Sker det igen…..

Søndag mens vi sætter møblerne på plads og jeg skal ned i knæ…. AVAV engang mere…. Det var da lige godt pokkers… Lige siden har knæet været ømt… Har skånet det hele dagen.. For det er mandag og mandag er jo badmintonsdag…. Smerterne aftager lidt i løbet af dagen og jeg tænker at det nok skal gå (Når det gælder badminton tænker jeg mig sjældent om). Med ungdommen er jeg nød til at gå på banen… Og selvom at jeg i den grad tager hensyn til mit knæ, går der ikke mere end ½ time…. Så fatter jeg min mobil og ringer til min spillepartner….

Jeg kan bare ikke spille med det knæ… Hver eneste gang jeg bøjer for meget i knæet, er det som om der sidder et søm og stikker ind i knæet på mig…. Der er bare dømt time-out med det knæ.

Nu ser jeg tiden an til i morgen tidlig og hvis det ikke bliver bedre inden da… Ja så er der dømt læge-tjek