Arduinna

Posts Tagged ‘smerte’

Sent lørdag aften, sidder jeg på knæ og maler på væggen… Og jeg skifter sidde-stilling og pludselig er det som om en enorm syl jager igennem mit knæ… Jeg skynder mig at rette benet ud…. Men forsætter selvfølgelig med at male….

Jeg tænker at jeg nok fik en nerve i klemme, ligesom jeg bøjer knæet sammen….

Da jeg maler i sidde højde igen langt senere… Sker det igen…..

Søndag mens vi sætter møblerne på plads og jeg skal ned i knæ…. AVAV engang mere…. Det var da lige godt pokkers… Lige siden har knæet været ømt… Har skånet det hele dagen.. For det er mandag og mandag er jo badmintonsdag…. Smerterne aftager lidt i løbet af dagen og jeg tænker at det nok skal gå (Når det gælder badminton tænker jeg mig sjældent om). Med ungdommen er jeg nød til at gå på banen… Og selvom at jeg i den grad tager hensyn til mit knæ, går der ikke mere end ½ time…. Så fatter jeg min mobil og ringer til min spillepartner….

Jeg kan bare ikke spille med det knæ… Hver eneste gang jeg bøjer for meget i knæet, er det som om der sidder et søm og stikker ind i knæet på mig…. Der er bare dømt time-out med det knæ.

Nu ser jeg tiden an til i morgen tidlig og hvis det ikke bliver bedre inden da… Ja så er der dømt læge-tjek

Over det lille hjem….

Min aften har stået i familiens tegn…. Og Melodi GrandPrix…

Her hjemme var vi ikke lige enige om hvem der skulle have vundet…

Lea kom endnu engang med et godt guldkorn – Hun hepper på dem alle sammen, de er så gode…

Ak ja sikken en pragtfuld lille dame… Hende kommer der meget skægt ud af…

Moderen arrangerede en desserttallerken med en flødebolle, 3 kugle forskellige sorbet is og lidt vaffel-kiks til….

Uhmmmm det var dejligt….

Nu er selv gemlaen gået til ro og så kommer det bedste tidspunkt på dagen…

Den vidunderlige ro der sænker sig, når alle er lagt i seng og det kun er mig der er vågen…

De sidste 2 ugers rejser til Odense har tærret hårdt på familien…. Jeg er træt helt ind til benene… Og har til tider lyst til at sætte mig til at tude over det pres der har ligget på mig…

Det har givet grund til selvransagelse… På godt og ondt… Og selvom at det meste har været godt… Har det der var ondt, virkelig smertet i mig… Dybt dybt inde….

Lige nu sidder jeg fast i den smerte, jeg ved ikke hvordan jeg skal slippe den… Jeg ved godt at jeg skal finde en måde at give slip på smerten på… Men det er ikke lige det jeg er bedst til…

Logisk ved jeg, at jeg har gjort hvad jeg kunne…. Nu skal hele sagen, færdiggøres….

Og så skal vi alle vidre…

Vi startede dagen med at synge fødselsdagssang for Luna…

Hun kom ned til det store morgenbord, med en stabel af pakker…. Og alle gaver blev modtaget med jubel… Så er der altså noget ved at give gaver…

Gemalen tog til Odense til kontrol… Hans nyre tal er stadig fine, selv med nedtrapningen af medicinen…. Det eneste dårlige ved nedtrapningen er at hans smerter i ryg og fingre er tilbage, så reumatologisk skal ind over ham igen…

Han er i den fase hvor han taber alting igen *ak mine stakkels glas*

Lykke kom hjem til Lunas fødselsdag… Håber at hun nød at være hjemme lige så meget som jeg nød at hun var her…

Det er SÅ svært at stå ved siden af når hendes liv ikke arter sig som både hun og jeg gerne ville… Jeg fonemmer ikke at hun er glad for at være der hvor hun er.. Men jeg tror heller ikke længere på at det vil være sundt for nogen af os hvis hun kom hjem for at bo….

Men jeg ville så frygtelig gerne at hun kom hjem på besøg lidt oftere… Det er 14 måneder siden hun var hjemme sidst…. Hvilket gør at hendes søskende er helt oppe og køre da hun var her og det er vildt trættende for alle..

Hun er mens jeg skriver ved at være tilbage på fastlandet.

De sidste kostumer er lige ved at være klar…. Der skal bare lige gøres en smule i morgen…

Ak ja, tiden går stærk…

Min lille pige er pludselig blevet stor…. Først startede hun i skole i sommers…

Og nu ser hun sådanne ud :

Det var meget hårdt for min pige at få en rokketand… Hun fandt faktisk først ud af det i går… Da hun fik et slag under hagen… MEN MEN MEN så meget skade kan sådanne et slag ikke have lavet, uden at hun også ville være blå på hagen…. Og det er hun ikke..

Så hun havde haft en rokketand, uden at vide det… Men den gjorde ondt…… SÅ ondt at hun dårligt kunne spise… Og SÅ følsom at vi andre dårligt kunne tænke på at rokke lidt med den, før hun skreg af smerte…

Så efter en halv times forhandling gjorde jeg kort process… Egentlig mener jeg at tænder falder ud, når de skal…. Men dette her var sgi ikke til at bære… Så en lille tang der kunne holde fast om tanden og et kort ryk…..

Og så var det overstået…. For min “lille” Luna var smerten hurtigt glemt, da hun fik noget af mors hjemmelavet is, til at dulme den med…. Og stolt er man jo…