Arduinna

Posts Tagged ‘respekt’

I Jesu navn går vi til bord
At spise, drikke på dit ord
Dig, gud, til ære, os til gavn
Så får vi mad i Jesu navn.

I min barndom, holdte vi ofte ferie hos min farmor og farfar…
Min farfar var meget kristen og der skulle hver aften siges bordbøn…

Da jeg var barn var det noget underligt noget, for det var ikke noget jeg var vant til…
Men af respekt for min farfar, gjorde jeg det da….

Da han blev meget syg og lå i hans seng på hospitalet i Brovst… Skulle han have noget mad, mens min far, bonusmor og jeg var der og besøgte ham… Vi forsøgt alle sammen at få sagt bønnen, men ingen af os kunne huske den helt… Jeg syntes det var træls…

I stedet besluttede jeg mig til at bede Fader Vor, for ham, da jeg fik et øjeblik alene med ham og i det øjeblik kunne jeg ikke huske den helt, men jeg gjorde et forsøg, og da jeg var slut, fik jeg et klem i hånden af min farfar, der ellers ikke reagerede særlig meget….

Jeg kan tydelig huske at min far havde sagt til mig at det ikke var sikkert at han ville kunne kende mig, men da jeg trådte ind på stuen, og han så mig, smilede han stort til mig…

Få dage efter fik han fred. Jeg følte at jeg havde givet ham den fred, han havde behov for, ved at bede med ham…. Og resten af familien var meget glade for at jeg i den stund huskede, det der var så vigtigt for ham, for det havde ingen af de andre tænkt på…

Da jeg var til barnedåb i går, besluttede jeg mig til at finde bordbønnen i salmebogen, og pludselig var den der.. Jeg skyndte mig at få skrevet den…

For den mindre mig så dejligt om min kære farfar…

Smerter er en underlig ting…. Når jeg selv har ondt, så kan jeg føle og mærke hvad der sker…. MEN

Når Gemalen har ondt, føler jeg en endnu større smerte….. For jeg kan høre og i den grad mærke på ham, at han har ondt… Men jeg kan intet gøre…

Jeg kan “bare” være her og ikke engang det, er “godt nok”…

For engang imellem er det SÅ svært, at forstå at man bliver så sur og gnaven “bare” fordi, at man har ondt…

Jeg forsøger at være forstående og jeg forsøger at være støddæmper mellem ham og ungerne…

Og så pludselig ud af den blå luft, er selv jeg fyldt op… Og så bliver jeg, som mange andre sikkert, vred på ham over at han ikke kan lade være, med at lade det gå ud over ungerne…

Når så al min vrede er ude, bliver jeg SÅ ked af det, for jeg ved jo godt, at han ikke gør det med vilje…. Jeg ved jo godt, at han virkelig forsøger at lægge låg på…..

Selvom at jeg støtter og respekterer sygeplejerskernes strejke, så er det altså også pisse hamrende irriterende at være offer for den. Han blev MR-scannet om mandagen hvor strejken startede om onsdagen… Og på nuværende tidspunkt, skulle vi have haft svar tilbage, men det kan vi ikke få pga. strejken…

Gennem vores egen læge, fik vi i går kontakt til lægerne inde på OUH, og det eneste han (vi) fik ud af det, var at han kunne øge sin prednisolon… Men for pokker, det er altså ikke for sjov… Det er noget skidt noget at gå og tage, og nu har han taget det siden August… ARG

Vi er efterhånden kommet dertil, hvor det ikke længere kun er gemalen, det går ud over, men hele familien..

Lykke er lige sat på færgen.. Weekende er ovre.. Men for pokker hvor har det dog været dejligt at have hende hjemme… Hun er virkelig begyndt at forandre sig…. Det er så rart at opleve…

Ligeledes er det rart at hun er begyndt at respektere mig igen….

Liv, Lea og Luna er vendt hjem efter påskeferie, ferien har været en blandet fornøjelse.. Men man skulle ikke tro at de havde været afsted sammen… Det er SÅ forskelligt hvad de fortæller om…

Jeg trøster mig med at pigernes far i det mindste har været ordentlig ved dem….

De var vildt glade over at Lykke var hjemme da de kom hjem, så hun blev på det nærmeste overfaldet *GG*

Men sådanne skal det nok være, når hun ikke er hjemme så tit….

De 3 små er lagt i seng, efter et ordentligt bad… Deres hovedbunde var fyldt med glimmer…

Patrick ligger syg hjemme hos hans mor… Han er øre-barn og har ondt i ørene… Det er jo hvad der sker… Men så fortæller han i telefonen at han og hans lillebror har været ude og lege i sneen ???? What… Man sender da ikke et sygt barn ud og lege i sne ???

Hvis jeg kender knægten ret… Og det gør jeg efterhånden… Så springer hans trommehinde snart.. For hans mor har “bare” puttet panodil i ham og ikke haft ham til lægen….Jeg kan næsten føle hans smerte… For den bliver ikke bedre som dagene går *Grrr*

Nå, men det blev til en helt omgang mundlort… Men det havde jeg lige brug for…..

det er lige hvad det er…

Lykke gjorde klar til at tage på Halen og koge æg og hygge med vennerne…

Hun havde fået besked på at være hjemme senest til midnat… Og hvis at hun skulle give besked om hvor hun spiste..

Halv 6 kom sms’en “Spiser hjemme” og kl. 6 var hun her…

Føj hvor hun dog stinker af bål… Men ellers en pige i højt humør…

Straks hun kom ind af døren, skulle jeg have afvide hvor meget hun havde drukket…

Jeg tager hatten af for dig min pige….

For som hun sagde “Vi havde jo ikke aftalt at hun kunne drikke”

Jeg syntes at det i den grad viser respekt….

Men må så krybe til korset… Hold fast det er en syrealistisk oplevelse, når den ældste kommer hjem, småfuld for første gang… Men heldigvis ikke mere fuld end at jeg kan grine lidt af hende