Arduinna

Posts Tagged ‘rejser’

At lære at accepterer at man er en Vælte Peter / Tumling ( Kært barn har flere navne, jeg vil fremover bare kalde den en Vælte Peter, for det er hvad jeg er vokset op med ), kræver mange år, hvor man henholdsvis vælter og bagefter rejser sig op…

Hele mit liv har været sådanne…. Der var et tidspunkt hvor jeg følte at jeg væltede og væltede. Men for at kunne vælte, er man nød til at være oppe eller være kommet op igen….

Det var først omkring de 30 år, at jeg begyndte at accepterer, er sådanne er det for mig….

Men ligesom at ukrudt ikke forgår så let… Ja så rejser en Vælte Peter sig altid op igen….

Og de 2 har jeg altid i baghovedet, og når jeg vælter og er igang med at begrave mig selv i mørket, ja så rejser jeg mig altså langt hurtigere nu, for jeg er jo en Vælte Peter, så det går jo nok…

Men efter at jeg har accepterer, at sådanne er det for mig, ja så har mine vælteture, været mindre og mindre.. Og for hver gang jeg rejser mig op igen, så er jeg blevet stærkere og stærkere…

Lige gyldig hvor øv en dag jeg har, så har jeg overskudet til at kunne være der for andre, for det er også i netop samme overskud, at styrken til at finde min egen vej op, bliver fundet.

Over det lille hjem….

Min aften har stået i familiens tegn…. Og Melodi GrandPrix…

Her hjemme var vi ikke lige enige om hvem der skulle have vundet…

Lea kom endnu engang med et godt guldkorn – Hun hepper på dem alle sammen, de er så gode…

Ak ja sikken en pragtfuld lille dame… Hende kommer der meget skægt ud af…

Moderen arrangerede en desserttallerken med en flødebolle, 3 kugle forskellige sorbet is og lidt vaffel-kiks til….

Uhmmmm det var dejligt….

Nu er selv gemlaen gået til ro og så kommer det bedste tidspunkt på dagen…

Den vidunderlige ro der sænker sig, når alle er lagt i seng og det kun er mig der er vågen…

De sidste 2 ugers rejser til Odense har tærret hårdt på familien…. Jeg er træt helt ind til benene… Og har til tider lyst til at sætte mig til at tude over det pres der har ligget på mig…

Det har givet grund til selvransagelse… På godt og ondt… Og selvom at det meste har været godt… Har det der var ondt, virkelig smertet i mig… Dybt dybt inde….

Lige nu sidder jeg fast i den smerte, jeg ved ikke hvordan jeg skal slippe den… Jeg ved godt at jeg skal finde en måde at give slip på smerten på… Men det er ikke lige det jeg er bedst til…

Logisk ved jeg, at jeg har gjort hvad jeg kunne…. Nu skal hele sagen, færdiggøres….

Og så skal vi alle vidre…