Arduinna

Posts Tagged ‘piger’

Det er over 1 år siden at jeg startede sagen i Statsforvaltningen og i dag kom der så brev derfra, der tyder på en snarlig afslutning….

De vurderer at det er til pigernes bedste at de stadig har lidt kontakt med deres far, for at de ikke skal idyllisere ham og det tidligere samvær.

Der vurderes at samværet ikke skal være med overnatning og at pigerne ikke skal ud på den rejse, som de ville skulle, hvis samværet skal være hjemme hos deres far.

En snak mellem Børnesagkyndig og Socialrådgiver, samt en udtalelse fra Socialrådgiveren, ligger til grund for deres vurdering….

Deres endelige konklusion er at der skal være samvær ca. 3 timer en gang om måneden og at samværet skal være her på Ærø.

Jeg er blevet bedt om at komme med mine bemærkninger til udtalelsen, samt at fremkomme med mit konkrete forslag til samværets omfang og placering.

Mit udgangspunkt har hele tiden været, at stoppe faderens udøvelse af vold, mod mine piger… Det har kun været som sidste løsning at fratage pigerne samvær med deres far.

Umiddelbart har jeg ikke de stor bemærkninger til udtalelsen og heller ikke til deres vurderinger. Jeg syntes at samværet størrelse er i orden, da det er begrænset hvor meget negativt der kan ske på 3 timer, når man også tager deres gensynsglæde i betragtning. For der er ingen tvivl om at pigerne elsker og savner deres far.

Pigernes og min gåtur torsdag eftermiddag, var virkelig naturskøn….

Den fede grønne streg er den rute vi ca. gik

Det var virkelig en natursti… Det eneste der var blevet lavet, var at der var anlagt en sti med flis.

Agern lå næsten overalt og spec. Lea fik hurtigt fyldt lommerne fuldkommen…

Efterårets farver malede den nærtliggende skov i de flotteste farver..

Vi gik langs åen, der blev plukket blomster det meste af vejen, som fødselsdags-barnet fik da vi kom tilbage igen..

Min jakke lå i bilen, så jeg havde kun en fleecetrøje på, det blev jeg lidt ked af da det pludselig gav sig til at regne…. Istedet fik vi en smuk regnbue at kigge på…

Der er nu noget virkelig smukt over sådanne en sø….

Da vi kom ind til byen, blev vi hentet af min kære Svigermor, selvom at ungerne gerne ville gå mere, tænkte jeg at de ville blive godt trætte af at gå ude ved hovedvejen….

Luna ville i starten ikke med ud at gå, men hun var nu glad nok for det, da først vi gik ned af naturstien…

I torsdags var vi til Svigerfars fødselsdag…

Da vi havde drukket eftermiddags kaffe, tog Gemalen afsted med Patrick….

Pigerne var lidt oppe at køre over situationen, så jeg besluttede mig til at gå en tur med dem (Mere om den senere).

Men turen tændte en ild i mig… Den ild der gør at man bare får lyst til at trave…. Vi har tidligere gået mange ture, rigtig mange, men efter at Gemalen har fået det rigtig skidt, er det stoppet, da han ikke kan holde til det….

I dag tog jeg så Lea i hånden og gik en tur….  Vi travede intens, vi pjattede, hun løb og hoppede i vandpytter og et par gange stoppede vi op og samlede kastanier….

At det regnede gjorde intet, vi havde jo ordentligt tøj på…

Da vi kom hjem igen tegnede og målte jeg lige vores rute… Lige knap og nap 4 km. Mener at det mere præcis var 3.81… Men hvis vi nu tager den afstand vi vandrede omkring de par kastanietræer med, ja så skal vi nok komme op på 4 km *GG*

Men jeg tror at vi begge nød turen lige meget… Jeg nød turen rundt og vi nød hinandens ene selskab, det er ikke så tit at der er plads til tosomheden, men måske man skulle gøre en indsats for at det sker lidt oftere… For det gør os så godt

Oktober måned slutter jo af med Halloween/Samhain.

Her dekoreres med Græskar hoveder, en fast tradition i familien igennem flere år…

Da vi i dag var et smut i Ærøskøbing, så vi at der var gode tilbud på Græskar og så er det bare om at slå til, for når vi kommer bare en smule tættere på dagen, stiger prisen mere og mere..

Vi har  et år kørt øen rundt for at finde græskar, da jeg nægtede at give 45 kr. stykket for dem…. Men det år endte vi alligvel med det, for vi var alt for sent ude….

I dag har vi givet 20 kr. stykket…. Se det er noget jeg kan være med til…..

Det er altid de hjemmeboende unger og jeg der laver græskar hoveder, så I år er det kun de 3 små piger jeg skal lave dem med….

Personligt bruger jeg ganske mange timer på at finde ud af hvordan årets hoved skal se ud… I år er jeg på forkant med tingene, for motivet er fundet, så nu venter jeg blot på at tiden nærmer sig…

Gemalen har ligget med feber og har været temmelig skidt…

Mit hoved har været tæt på sprænge-grænsen… Hold fast hvor jeg hader de spændingshovedpiner.. Jeg ved hvad der skal til, men det er ikke så nemt, når man står med det hele alene…

Jeg føler at jeg har ligget vandret… Ungerne har ikke gjort det nemmere, men de skal jo også vænne sig til tanken om at Storebror snart ikke er her mere….

Patrick har pt. det største værelse, og det skal der laves om på… Han skal ikke have det store værelse til at bare at stå og kun blive brugt hver anden weekend, når han kommer hjem på besøg….

Så han har været igang med at pakke hans ting ned i flyttekasser… Så lige så snart at Gemalen har det godt igen, så skal der flyttes lidt rundt igen….

Ingen af pigerne er store nok til at få, lige netop det værelse, da det samtidig er der hvor vand og varme installationerne er. Det kræver at man lige tænker sig lidt om, og så store er tøserne ikke endnu….

Så vi flytter ned på det værelse og Patrick flytter så op på det værelse vi har lige nu…

Det glæder jeg mig faktisk til, må indrømme at hverken min eller Gemalens krop er skabt til at skulle kravle i seng mere. Så det bliver dejligt med lidt luft omkring sengen igen…

Først var der forsinkelser, og sådanne er det jo… Så er alting som de plejer at være….

Så op på hesten og derudaf..

Hurtigt var det overstået…. Og rytterne red ind for at hilse på dommeren…

Og hov hvad er nu det ???

Hvad var det lige damen, med klub-blusen gjorde der ???

Når man som begynder, stiller op til stævne, så får man en 1. præmie, for at deltage…

En rigtig god måde at tænde pigerne, til flere stævner….

Og jeg kan vist snildt skrive pigerne, for ud af alle de børn, der red til stævnet, ja så kunne jeg kun få øje på en enkelt ung herre, i ridetøj…..

Ønske mig et fredeligt liv…

Men det er åbenbart ikke mit lod, lige nu….

Lige når man tror at, nu falder der ro over tingene… Ja så vender livet 180 grader…

Tøsernes far dukkede op på skolen i dag….

Kunne han dog ikke snart give de tøser lidt fred….. *SUK*

Pigerne var selvfølgelig glade for at se deres far… Fred være med det… Trods hans behandlig af dem… Er han trods alt stadig deres far…. Jeg ved godt at de skal være ældre, før de gøre op med hans opførelse….

I sidste måned fik jeg nok… Og han blev meldt til Politiet…

Herovre har vi 1 landbetjent og mener at han har 1 assistent, der skal sørge for hele Øen… Det er ikke meget, så det der med at få fat på dem er ikke nemt….. Men jeg har fået besked på at melde ham hver gang, han kontakter mig eller pigerne… Så nu kan jeg så bare vente på at de får tid….

Men med besøget i morgen, af de kongelige, ja så er det ikke sikkert at det lykkes…. Men hvis jeg ikke får fat i dem i morgen, må jeg ringe til Svendborg… De er vist de næste i Hierakiet….

Jeg finder mig ikke i mere, fra hans side..

Vi fik skøn besøg i går…

Lykke kom en tur forbi… Bare sådanne et kort besøg… Herovre er et besøg kort, hvis det ikke er med overnatning..

Men selvom at det var kort, var det dejligt…

Hun er i den grad kommet i balance og vi kan snakke om det der skete dengang det hele koksede…

Og der kom lange snakke om lidt af hvert… Og når jeg siger lidt af hvert, så mener jeg det… Vi snakker om ting hendes veninder ikke engang ville tænke på at snakke med deres mor om… Men Lykke ved at det er ok.. Jeg har aldrig kunne forstå hvorfor bla. sex skulle være omfattet af tavshed…

Og ros til moderen kom der også… Som Lykke sagde.. “Ikke fordi at du bære hele skylden, for det der skete, men i det mindste, erkender og gør du da noget for at ændre på det…” Og det er så en af årsagerne til at hun også ønsker kontakt med mig, modsat andre piger der bor, der hvor hun gør, de har mødre, der end ikke vil erkende deres skyld i problemerne…

Der er ingen af os der er fejlfrie. Og selvom at det er gået galt på et tidspunkt, ja så behøver vi jo ikke sidde fast i fejlen… Personligt er jeg stor nok til at kunne sige undskyld og erkende mine fejl…

Er et sted hvor vi ofte kommer…

Det er efterhånden sådanne at når vi parkerer vores bil udenfor, så tager de vores bestilt bøger ned fra hylden og begynder at scanne dem ind

Vi var alle sammen derinde i går, for at låne bøger…

I dag lå der så endnu en mail til mig, om at der var kommet en bog mere hjem til mig..

Dem vil jeg i det næste stykke tid, få mange af, for jeg bestilte 30 bøger forleden… Jeg krydser fingre for at de ikke kommer på en gang….

I dag gik Lea og Luna med mig derind, mens Gemalen klarede besøget på Apoteket… Men jeg sendte pigerne ind i forvejen og faldt i snak…

Da jeg endelig kom ind, var Gemalen ankommet og sad med en bog i Sofaen med Lea, mens Luna hyggede sig med Computeren…

Jeg skyndte mig at få scannet min bog og afsted gik det igen

Gik denne gang til Havnens legeplads

Jeg fandt et hyggeligt hjørne, hvor der også var læ… Bænken til højre..

Ungerne nød det, først sammen, bagefter hver for sig…

Og præcis som jeg regnede med var Liv før igang med andre børn

Hvor de andre var lidt mere tilbageholdende… Luna var også kort ude at lege med nogle andre, men det holdte ikke så længe… Lea holdte sig trygt i nærheden af mor…

På vejen hjem kunne vi se at Cirkus var ved at blive stilt op… Der er Grollefest i weekenden…

Årets store Havnefest…..

Når jeg sådanne er ude at cykle med pigerne, køre jeg meget af småveje, for der køre bilerne lidt mere forsigtigt, Luna er blevet meget mere stabil, end hun var i begyndelsen, men der slingres stadig på tidspunkter…

Men det er nu også på småvejene man ser de små sjove ting her i hverdagen.. Det er da sødt