Arduinna

Posts Tagged ‘Personligt’

Oktober måned slutter jo af med Halloween/Samhain.

Her dekoreres med Græskar hoveder, en fast tradition i familien igennem flere år…

Da vi i dag var et smut i Ærøskøbing, så vi at der var gode tilbud på Græskar og så er det bare om at slå til, for når vi kommer bare en smule tættere på dagen, stiger prisen mere og mere..

Vi har  et år kørt øen rundt for at finde græskar, da jeg nægtede at give 45 kr. stykket for dem…. Men det år endte vi alligvel med det, for vi var alt for sent ude….

I dag har vi givet 20 kr. stykket…. Se det er noget jeg kan være med til…..

Det er altid de hjemmeboende unger og jeg der laver græskar hoveder, så I år er det kun de 3 små piger jeg skal lave dem med….

Personligt bruger jeg ganske mange timer på at finde ud af hvordan årets hoved skal se ud… I år er jeg på forkant med tingene, for motivet er fundet, så nu venter jeg blot på at tiden nærmer sig…

Mange tanker, overvejelser, bekymringer og samtaler, er hvad vores liv har båret præg af det sidste stykke tid….

Og nu siger både Gemalens og mit system fra… Gemalen får mere og mere ondt og pt. ligger han og fryser og ryster som en lille våd og kold hund… Personligt har jeg fået en styrthjelmp på, der er 3 numre for lille… Og jeg kan ikke få den af….. Oveni den hovedpine, er der lys-skyhed og kvalme….

Jeg ved at det snart går over igen..

Men det har været en enorm hård tid, fuld af frustrationer….

Problemstillingen ligger i at Patrick mener at græsset er grønnere på den anden side… Pludselig ud af det blå, ønskede han at flytte hjem til hans mor.. Det er jo et okay ønske at komme med, men måde det blev gjort på, var som en dolk i ryggen. En ting er at han ikke ønsker at bo her, men ligefrem at skulle vælge at flytte hjem til hende, var et stort chok….

Det har kostet blod, sved og tårer at komme igennem de første par uger. Lige så meget fordi at han ikke ville fortælle os, hvad der lå til grund, for dette ønske. Hvilket også gjorde det svært at forstå og tage alvorligt…

Men nu er beslutningen taget, han får lov til at opdage om græsset virkeligt er grønnere på den anden side. If you love it, set it free…..

Enten finder han ud af at det er meget bedre at være der, eller også finder han ud af at, det måske slet ikke var så dårligt at bo herhjemme…. Vi tror mest det sidste, men når man er 12 år og 8 måneder… Ja så er det ikke længere nok, at vi voksne fortælle om vores erfaringer, man skal ud og gøre sine egne

Vi fik skøn besøg i går…

Lykke kom en tur forbi… Bare sådanne et kort besøg… Herovre er et besøg kort, hvis det ikke er med overnatning..

Men selvom at det var kort, var det dejligt…

Hun er i den grad kommet i balance og vi kan snakke om det der skete dengang det hele koksede…

Og der kom lange snakke om lidt af hvert… Og når jeg siger lidt af hvert, så mener jeg det… Vi snakker om ting hendes veninder ikke engang ville tænke på at snakke med deres mor om… Men Lykke ved at det er ok.. Jeg har aldrig kunne forstå hvorfor bla. sex skulle være omfattet af tavshed…

Og ros til moderen kom der også… Som Lykke sagde.. “Ikke fordi at du bære hele skylden, for det der skete, men i det mindste, erkender og gør du da noget for at ændre på det…” Og det er så en af årsagerne til at hun også ønsker kontakt med mig, modsat andre piger der bor, der hvor hun gør, de har mødre, der end ikke vil erkende deres skyld i problemerne…

Der er ingen af os der er fejlfrie. Og selvom at det er gået galt på et tidspunkt, ja så behøver vi jo ikke sidde fast i fejlen… Personligt er jeg stor nok til at kunne sige undskyld og erkende mine fejl…

Og imens roder jeg design på min test side…

Selve designet er jeg færdig med, nu mangler jeg bare al oversættelse og andet personligt præg…

Jeg er opslugt af koderne og pludselig er dagen væk….

Der bliver selvfølgelig tid til familien og alm. gøremål… Jeg tager også billeder og tænker det skal jeg skrive om…. Men så længe koderne trækker og jeg er tæt på målet, få jeg ikke fattet mig for at skrive noget…..

Jeg kan smage målstregen nu….. Nu kan det ikke vare så længe

Man kan mene hvad man vil om stedet…
Men det er nu engang stedet hvor man kan møde mennesker fra den ganske verden….

Man kan vælge hvordan man ønsker at benytte stedet…. Man kan tage den fra den mere seriøse side og holde sig til det…

Men man kan også en masse spas..

Personligt er jeg til alt det spas… Pt. nyder jeg at kunne “købe” og “sælge” alle mulige forskellig “Humans” i noget der hedder Owned!…

Jeg elsker at få krammer, hjerter, småkager, bamser, velsignelser Og meget meget mere….

Jeg kan blive medlem af grupper… F.eks. strikkegrupper..

Hvor gemmer det sig ???

Nogle dage er bare SÅ alvorlige, at vi glemmer at vi har det….

Nogle perioder er bare SÅ uoverskuelige, at legebarnet helt bliver væk…

Personligt ville jeg ønske, at jeg hele tiden kunne huske, hvor legebarnet gemmer sig…

I dag fik jeg en lille reminder, om at legebarnet ligger på lur, hele tiden. Og pludselig kommer legebarnet op i os, som lyn fra en klar himmel.

I vores alt for sene aftensmad, besluttede solen sig til at stå klar og rød på himlen… Og selvom jeg normalt “Kræver” bordskik, ja så greb legebarnet fat i mig og jeg fangede kameraet og fik fanget den, desværre drillede blitzen mig, så de blev ikke lige så gode, som de kunne have været….

Her var det kun med kameraet at legebarnet kom frem… Hvornår kommer dit frem ??

Mad er altid et intressant emne her i huset…

Med 4 hjemmeboende børn, er det altid mindst 1 barn der brokker sig over maden…

Den er for varm, for stærk, for grønt osv. Hver eneste ting du kan komme i tanke om, plus et par stykker mere, er der blevet brokket sig over her i huset…

På et tidspunkt var det SÅ slemt at vi indførte forbud mod at omtale sig om maden før alle var færdige med at spise…

For hvis først en var beggyndt, ja så smittede det… Hurtigere end pesten… Og det til trods for at man lige havde siddet og sagt uhm….

For det meste tager vi den mere sikre vej, således at vi kan få et hyggelgit måltid… Men engang imellem så prøver vi noget nyt… Og det kan give en hel del morskab med sig…

Som dengang Lea smagte små blæksprutter… Hold da fast et show, hun kunne fyre af… Sikken mange udtryk hun kunne komme af med der…

Eller da vi smagte snegle… Det faldt ikke lige i de fleste ungers smag… Luna plager dog om vi ikke snart kan få det igen….

Eller da min Gemal fandt på at vi skulle have boghvede-grød… Se der blev han ikke populær hos nogen af os, der er nedlagt forbud mod nogensinde at servere det igen….

Personligt har jeg noget imod Lever og Boller i karry samt ovenstående grød…. Her i huset er der et strengt forbudt skilt på lever ( det er ikke smagen men konsistensen jeg ikke kan have)…. De par gange Gemalen har serveret Boller i karry har jeg spist det…. For jeg kan ikke forlange at mine børn skal kunne spise noget de ikke bryder sig særligt om, uden selv at spise det, jeg ikke bryder mig om…

Jeg mener ikke at børnene skal spise en stor potion af noget de ikke kan lide, men smage det skal de altså.. Også fordi at vores smag ændre sig hele tiden…

Nå men her til aften serverede jeg pizza, det er jo altid et stort hit, men idag var fyldet en rest af en rest… Og det var her Patrick fik maden galt i halsen *GGG* Og det måtte så skæres ud i pap…..

Men inspireret af “Rabatten” og Rolf Lund, lavede vi i fredags mad af en madrest der havde været frosset ned.. Og der blev så en potion mad til rest, der ville have været for lille til vores familie, men ovenpå en pizza bund, ja så var der rigeligt….

Faktisk mere end rigeligt og nu har vi pizza i køleskabet… Ikke at vi kan lave endnu en ret ud af det, men så kan vi da altid lige varme stykkerne igen….

bare at sidde foran TV’et og strikke på min aller første strømpe

I selskab med Gemalen og Lykke, som jeg stadig ikke må tage billeder af… Men hendes hånd den er fin *GGG*

Og så se X-factor… At det så var den forkerte der røg ud…Det er så den side af sagen….

Heidi er helt klart den sanger af de 3, der kan sælge CD’er til mig…

Nu bliver det så spændende om Blachman eller SonyBMG der skal lave en CD med hende… For SonyBMG har option på alle de 9 der har været med i de direkte udseendelser….

Personligt tror jeg at Blachman kan få det bedste frem i hende…

Jeg har tilbragt aftenen til forældremøde i de 2 mindstes fritidshjem… På indbydelsen var der et kort program…. Men det havde jeg faktisk ikke hæftet mig meget ved… Ikke andet end at der som vanligt skulle være valg til forældrerådet og den sædvanlige snak om hverdagen….

Personligt har jeg det sådanne at så længe mine børn trives… Ja så er jeg glad og tilfreds… Men møder pligtsomt op til disse møder alligevel…. Og nej jeg stiller ikke op til noget som helst… Med 4 hjemmeboende børn samt 1 udeboende, ja så syntes jeg at hverdagen er mere end nok….

På invitationen havde jeg da godt set at der stod noget om et maske projekt, men havde ikke hæftet mig mere i det end… Nåååee ja de her plastik masker man kan købe i kreative forretninger…. Boy was I wrong…..

Ind kommer en dame… Der bare udstråler, mere end jeg kan beskrive med ord… Hun hiver den ene fantastiske maske efter den anden op af en kasse.

Desværre ikke nogen af de viste her… Men jeg syntes lige at I skulle se hendes kreationer…

Hun fortæller lidt om hendes liv og maskerne.

Hun fortæller meget levende og med al hendes energi om hvordan man laver disse masker….

Jeg stopper op et øjeblik og kigger mere på hendes masker, mens jeg forstiller mig, mine tøsers reaktion på disse… Luna vil nok gispe lidt over uhyggen… Men netop pga. uhyggen i maskerne, så vil hun elske dem….Kan ikke forstille mig hvordan hun vil gøre. Lea vil med liv og sjæl gå op i at få samlet ting til masken, når hun er med udegruppen ude…. Og hun vil nok integrere naturen meget i hendes…

Nå men tilbage til forældremødet… Hun fortæller om hvordan maskerne har deres eget liv, og at man kun kan bestemme en del over masken, og derefter tager masken næsten selv form, i bearbejdelsen af masken….

Hun slutter af med at forklare om hvordan man i visse kulture bruger maskerne og hvilke ritualer der ligger bag maskerne…. Bla. at man tager sin maske på i enerum…. Og at man ikke taler med en maske på, man bruger kroppen til at kommunikerer..

Derefter vender hun ryggen til og tager en maske på…..

Og pludselig er hun en helt anden, hun bruger kroppe til at “tale” med, til stor morskab for os forældre….

Med hendes udstråling og hendes kropssprog sidder man pludselig der, lige ved siden af en figur der på en måde er lidt skræmmende, men samtidig meget morsom….

Susan Albertsen gjorde helt klart dette forældre møde, det hele værd… Det er mødet med sådanne en person, der efterlader en med lysten til at være kreativ på alle mulige måder… Og jeg glæder mig helt vildt til at se hvad ungerne får lavet..

Jeg sender lige en Tak til Susan Albertsen for at måtte låne nogle af hendes billeder… Dette blog indlæg ville ikke have været det samme uden dem…

Ak som tiden flyver…. Knægten er lige kommet hjem efter sin første rigtige seksualundervisningstime…

Og det var rart at opleve, hvor tryg han er herhjemme… Aldrig har jeg da oplevet et barn snakke så ivrigt og meget om det, som i dag… Det er da et godt tegn….

De havde været alle drengene nede hos sundhedsplejersken… WOW sikken en luksus…

Da jeg skulle have seksualundervisning første gang, var vi hele klassen samlet…. Med vores klasselærer… Og det var dengang vi havde den samme klasselærer, fra 1. klasse og til vi gik ud…

Tænk jer at vi sad piger som drenge… Vi tøser var generte, men irriteret over drengenes kådhed / dækken over generthed.

Og selvom at de kun var drengene, var de også igennem pigerne og deres udvikling osv.

De havde hver fået et kondom med hjem… Knægten er jo kun 12 år… Så han er gået på badeværelset for at fylde den med….

Vand *LOL*

Nå, men hans egen åbenthed, gav anledning til en afslappet snak herhjemme… Personligt er vi meget åbne og ærlige om den slags, så det var ikke sådanne en snak som far og søn har… Men blot løst og fast…. Og så fik vi da også lige indskudt at når han engang var klar til det mere intime, så skulle han ikke holde sig tilbage, med at få smidt et ord om at det vist er tid til at han skal have nogle kondomer….

Vi er af den overbevisning, at det er vores job som forældre, at gøre hvad vi kan for at lære vores børn at beskytte sig selv, og så længe at de bor hos os og ikke tjener egne penge, ja så betaler vi gerne for kondomerne…