Arduinna

Posts Tagged ‘partner’

Jeg fik en opringning i dag…

Jeg havde egentlig opgivet at skulle spille i år, da min spillepartner fra sidste år, ikke havde givet lyd fra sig, da der var tilmelding…

Den kom så i dag… Og selvom at det var med kort varsel… Så var jeg frisk….

Jeg følte tidligere ikke at jeg havde den store lyst… Men tro mig, det var pragtfuldt at spille….

Jeg kan sikkert ikke så meget i morgen… Min krop er blevet brugt på en helt anden måde, end der er blevet i LANG tid…. Men for pokker hvor er det dog skønt…..

Dagen gik med statusmøde om og med Lykke.

Lykke er lige i den her alder

Vil gerne ses, men ikke foreviges *GGG*

Det var et MEGET positivt møde og det er rart midt i alt andet…..

Målsætningen for det næste år er sat og hun minder på alle måder mere om en almindelig teenager, end jeg har oplevet tidligere..

Vi fik os også en lille snak om vores fremtidig forhold, som mor og næsten voksen datter… Jeg tror at det er vigtigt for os, at vi får difineret vores roller. Så vi ikke ender i flere blindgyder….

Jeg fejlede med at klare skiftet fra barn til Teenager, men jeg har lært en masse af fejlen….. Nu håber jeg så at hun kan tilgive mit svigt og give plads til at vi kan komme vidre…. Også selvom at vi ikke bor sammen længere…

Lykke, hvis du læser med : Jeg elsker dig vildt meget, mit eget hjertebarn…. Jeg håber at jeg kan få en plads, til at være din sparrings-partner.

Sent lørdag aften, sidder jeg på knæ og maler på væggen… Og jeg skifter sidde-stilling og pludselig er det som om en enorm syl jager igennem mit knæ… Jeg skynder mig at rette benet ud…. Men forsætter selvfølgelig med at male….

Jeg tænker at jeg nok fik en nerve i klemme, ligesom jeg bøjer knæet sammen….

Da jeg maler i sidde højde igen langt senere… Sker det igen…..

Søndag mens vi sætter møblerne på plads og jeg skal ned i knæ…. AVAV engang mere…. Det var da lige godt pokkers… Lige siden har knæet været ømt… Har skånet det hele dagen.. For det er mandag og mandag er jo badmintonsdag…. Smerterne aftager lidt i løbet af dagen og jeg tænker at det nok skal gå (Når det gælder badminton tænker jeg mig sjældent om). Med ungdommen er jeg nød til at gå på banen… Og selvom at jeg i den grad tager hensyn til mit knæ, går der ikke mere end ½ time…. Så fatter jeg min mobil og ringer til min spillepartner….

Jeg kan bare ikke spille med det knæ… Hver eneste gang jeg bøjer for meget i knæet, er det som om der sidder et søm og stikker ind i knæet på mig…. Der er bare dømt time-out med det knæ.

Nu ser jeg tiden an til i morgen tidlig og hvis det ikke bliver bedre inden da… Ja så er der dømt læge-tjek