Posts Tagged ‘nabo’
Motorcross
Skråt overfor hvor vi bor, er der et ældre ægtepar, de har en stor grund og et enormt menneskeligt overskud….
På deres grund står en stor trampolin og ungerne kan bare komme og bruge den…. Deres eneste betingelser er at de er søde ved hinanden og at dådyrene har første ret til grunden….
Om lørdagen efter at de har fået deres middagslur, har tøserne fået lov til at komme over at køre på deres små motorcross maskiner og det er simpelthen ugens højdepunkt… Ihverfalde for Liv…. Hun har godt nok benzin i blodet….
Jeg snuppede lige en lille film af dem i dag
Aftenunderholdning
Nogle gange føler jeg mig heldigere end man skulle have lov til…
Jeg er velsignet med organisten nede fra kirken…. Han ynder at øve sig både med spil og sang…. Og man sætter sig nærmest på bagdelen når man høre hvilken stemme han har….
WOW den mand kan altså noget…….
Pludselig her til aften kommer der gående et kor ude på gaden, det kommer nærmere og nærmere…. De går ind til naboen på den anden side og sætter sig ved deres bålplads… Jeg kan se at første nabo også er der….
Og så synger de bare SÅ himmelsk…. Lyt selv…..
Havens nye bed
er kommet godt igang…..
Den ene side er nu klar, den ene plante der skulle flyttes i år, er blevet flyttet…

Her i weekenden skal vi så have rejste 4 stolper op i deres holdere og der skal sættes Rio-net op, så Vinen kan vokse op af det…. Når det er sat op, er målet for i år nået… Får vi nogle gode milde efterårsdage, kan det da godt være at jeg tager et nap mere.

Næste år, laver vi så resten, således at der bliver et bed på ½ meters brede op mod naboen….
På det stykke skal der som sådanne ikke være noget… Andet end trædebregner…. Der skal være plads til at komme til, når hækken skal trimmes… Og ellers skal der så være plads til at vinen rigtig kan brede sig, for der skal også sættes stolper og Rionet op….
Fra den kommende terasse kan bedet ikke ses, når Vinen er vokset til, men i forlængelse af hækken op mod naboen, skal der laves bed resten af vejen ned, hvor der også skal plantes…..
Rabarber
Mine rabarber opfører sig underligt….
Præcis som sidste år, vokser de helt fint, indtil at jeg begynder at hive rabarber op… Så går de fuldkommen i stå…
Men godt at jeg har en nabo, der ikke bruger sine så meget…
Jeg kunne se at det bugnede, så jeg gik op og spurgte om jeg måtte snuppe en portion mere…
Jeg ved godt at hun tidligere har sagt at jeg bare skal komme og tage…. Men det kan jeg altså, bare ikke få mig selv til… For tænk hvis hun lige stod og skulle bruge nogle og jeg så bare havde taget for mig…
Hun griner lidt af mig, men kan godt forstå mig når jeg forklare….
Lea kom med mig over hegnet og Liv blev stående på vores side af hegnet… Jeg hev rabarber op, Lea bar dem hen til Liv, der så bar dem, ned på vores havebord….
En rigtig god arbejdsfordeling…
Da de var ordnet, stod jeg med 4.8 kg. rabarber… De 3.9 røg i fryseren og jeg lavede grød af resten…
Jeg tror at jeg her til efteråret, skal have købt mig nogle nye rabarber, for det er altså træls at mine opfører sig som de gør…
Der sker så meget
i haven lige nu…
Den ene klematis efter den anden, viser dens smukke blomster…
Vores “månebed” er fuld af liv… Bagerst er der 2 sommerfuglebuske en i lilla og den anden i hvid, vævet ind i hinanden, jeg glæder mig allerede til de kommer i blomst, for det ser bare så godt ud…
Foran er der Fredløs og Citronmelisse, de er lige aggresive, så de går fint sammen…
Imellem står der nogle Iris og er begyndt at åbne sig… SanktHans urt… Samt Høst Anemoner..
Bedet bliver afsluttet af lavendel og en plante som jeg faktisk ikke kender navnet på..
Bedet er et af de nyeste i haven, så vi hjælper lidt til så Fredløs og Citronmelissen ikke får overtaget helt…
Tror dog at vi er på sidste år med hjælpen… Næste år, må det passe sig selv….
Vores Nelikker står bare så fint… Alle steder er de i blomst… Vi har dem i 3 forskellige farvenuancer, og det ser bare så godt ud
Det jord vi har lavet vores forhave af, kom fra en anden have… Og det er slet ikke så ringe… Der opstår ting i vores have, som vi ikke aner hvad er…
Til venstre, har vi vores græsdimser og det er første år de er kommet med noget der ligner en blomst, så det bliver spændende…
Til højre er der en staude, som jeg ikke kan huske hvad hedder så det er vores hvide dimser….
Kært barn har mange navne, og det bruger vi ofte i vores have…
Buerne i vores indgang er sat i begge ender af den sti der går langs huset, der vokser pt. efeu op ad, sammen med nogle andre slyngplanter, som jeg heller ikke kan huske navnet på….
Op ad naboens garage vokser der også Efeu og det er her den Lilla Vindmølle Blomst nu også vokser.
Jeg glæder mig helt vildt til at der er vokset noget ordentligt op ad buerne, jeg er bare så sikker på at det nok skal blive godt
Rabarbergrød i store mængder
Naboen spurgte lige i går om jeg ikke havde lyst til at ribbe hendes rabarber…
Så det gjorde jeg i dag….
Efterfølgende lavede jeg grød….
Det er altså et flot mønter det giver
Nå men der er heldigvis rigeligt af det… Tror faktisk ikke at mine unger har fået det før… Så det bliver spændende, men mon ikke de kan lide det, jeg kan ihverfalde huske at det smagte godt, da jeg var barn
3 kg. rabarber, bliver til SÅ meget grød… Tror at vi skal have dessert, her de næste par dage












