Arduinna

Posts Tagged ‘mor’

En meget rodet skuffe er netop blevet åbnet….

Den skuffe, hvorpå at der står : MOR (Og den er farlig)

Jeg åbner den for at lave en grov sortering i den…

Der er noget af den, der skal bruges, fordi at det stadig skal bearbejdes… Det kommer i en skuffe, uden lås…

Resten smider jeg ned i en stor rodeskuffe, sætter lås på…..

Nøglen tager jeg med mig ud på det store hav… Lukker øjnene, snurre tre gang rundt og kaster så nøglen alt hvad jeg kan….. Og skynder mig ind til land igen…. Uden at fornemme hvor jeg er, eller hvor nøglen mon vil lande….

Jeg er træt og færdig… Gider ikke kæmpe mere nu….. Gider ikke at forsøge at række hånden frem…. Den bliver alligevel slået tilbage……

Jeg har flere andre i mit liv, som hellere end gerne vil overtage den plads, hun skulle have udfyldt….. Og istedet for at kæmpe for at få den moderlige kærlighed, fra min biologiske mor… Vil jeg tage imod den kærlighed fra de 2 mennesker, jeg ved altid vil stå/har stået i kulissen og forsøge at udfylde alt det hun ikke gør… Nu kan de sammen få lov til at overtage rollen…..

Så den skuffe hvor der før stod MOR på, står der nu kun et navn….

Den skuffe hvor der stod Bonusmor, vil fremover hedde Mor-Bonus, for hun har sgu altid opført sig som en mor for mig…

Den skuffe hvor der stod Faster, vil fremover hedde Mor-Faster, for hun har altid behandlet mig, som var jeg hendes egen datter….

Og jeg…. Jeg er klar til at komme vidre med mit liv….. Lige så snart at jeg er færdig med at sorterer skuffen op i de 2 skuffer……

Because I’m worth it…

Nej ikke filmen, men hypnose i det hele taget…

3 gange har jeg været hos en hypnotisør… En anderledes oplevelse… Første gang gik med at snakke om, hvad der havde fået mig til at komme. Og han tog mig en stille tur ned i hypnosen og tilbage igen, sådanne at jeg havde prøvet, det inden vi anden gang, gik ordentlig igang.

Jeg følte mig fuldkommen som mig selv, mens jeg lå der med lukkede øjne…. Og han guidede mig ned gennem de forskellige aldre… Han spørger så, ved hvilke alder, jeg følte noget anderledes…

Første stop… 16 år…

Hvad skete der så, dengang jeg var 16 år… Uhha der skete meget… ALT for meget, men det behøver vi ikke komme ind på… Den oplevelse der lå til grund for stoppet. Var min abort…..

Da jeg først fandt ud af at jeg ventede mig, blev jeg overlykkelig. Det er så her man starter med at rynke på næsen… Lykkelig over en graviditet som 16 årig…. Det er da alt alt for tideligt…

Og set i bak-spejlet, så var det alt for tideligt, men det gav mig noget at forholde mig til, i mit alt andet end rolige liv… Og når nu mit liv ikke var rolig, var det des mere åndsvagt, at overhoved overveje at beholde barnet….

Men det gjorde jeg… Ja jeg kæmpede for at min familie skulle forstå, at det altså var nu, jeg skulle være mor…. Og det var virkelig en kamp….

Og jeg holdte virkelig fast i denne min nye titel… Ventende mor…. Jeg vidste at jeg ville blive en fantastisk mor, helt vidunderlig…. Jeg ville være fuldkommen modsat af, hvordan mine forældre havde været…. Ikke om jeg ville lægge mig så meget som i nærheden af dem…. Nix…

At jeg den første periode, både havde drukket og røget… Det skænkede jeg ikke den mindste tanke… Alt det var slut NU og her…. Jeg levede i min helt egen fantasi-verden…

Jeg har siden jeg var 14 år haft forhøjet stofskifte, og mine forældre mente at der skulle endnu mere kontrol med det, nu da der lå en lille i min mave… Og rask afsted til kontrol…. Det var da fint nok… Godt at de er begyndt at ændre holdning… Nu skal der nemlig passes på den bette….

Det var så DER at jeg blev meget klogere….

Lægen fortalte mig til mit kontrol besøg, at det nok ikke var så smart med det barn…. Som om jeg ikke i forvejen vidste at det ville voksne sige…. Men ikke nok med det, der kom tal på bordet…

Med det ustabile stofskifte jeg havde, ville der kun være 30 % sikkerhed for at barnet ville blive normalt…. Hvilken nedslående besked…..

Så skulle der tænkes…. For enlig mor til et handicappet barn… Ville jeg kunne klare det ????

Jeg valgte at være så voksen, som jeg bildte folk ind at jeg var… Jeg tog til lægen og fik sagt at jeg skulle have barnet fjernet… Og det blev det så da jeg var 11 uger og 6 dage henne…. Altså i sidste øjeblik….

Men jeg havde aldrig sluppet barnet ordenligt…. For da jeg var kommet mig efter aborten, styrtede jeg direkte ned i et sort, sort hul, hvor jeg befandt mig i 2 år…

Og det var årsagen til at første stop, blev ved mit 16. år. Jeg fik holdt barnet (En pude) og sagt farvel….

Tidligere havde jeg fået afvide af en clairvoyant, at det var en søn, jeg havde båret…. Han ville nu her været blevet 19 år…. Inden oplevelsen hos hypnotisøren, vidste jeg præcis hvor gammel han ville have været…. I dag skulle jeg tælle. For mig et godt tegn på at jeg virkelig fik sagt farvel.

Tredie og sidste gang skulle vi ned til mit 3. år, men det er en helt anden historie….

Stille og roligt, mærker jeg at jeg har brugt de sidste 1½ år, på at kæmpe…

Kæmpe for mine pigers rettigheder, for at have samvær med deres far, uden at blive udsat for vold…

Nu hvor der er kommet en afgørelse, trænger kampens kræfter sig på….

Tårene får frit løb, ned af min kinder og jeg føler mig træt som et alderdomshjem..

Men jeg er lykkelig…. Min krop er gennemsyret af lykkefølelse…..

Jeg har lyst til at skrige “Jeg vandt, jeg vandt”, for det er følelsen indeni… Men det var ikke mig der vandt, det var mine tre tøser der vandt…

Det var for dem, jeg kæmpede…. Jeg tog kampen, for mine piger er ikke store nok til at kæmpe den slags kampe. Og så er jeg som mor, nød til at kæmpe for dem…..

Mine piger er lykkelige, for nu kan de begynde at se deres far igen… Børn er loyale også overfor en far der slår dem….

Lea og Luna er i fuld sving med at bearbejde det hele… Lea behøver lidt hjælp, men den hjælp burde være på vej… Men de kan begge heldigvis være vrede på deres far, over det han har gjort og samtidig sige at de elsker ham…. Og det er super sejt at de kan det… Det er gode tegn…

Liv kan kun “enten eller” så hun fortrænger det dårlige og nøjes med at elske sin far… Jeg håber at hun en dag, kan rumme begge følelser på samme tid.

Der er SÅ mange tanker, SÅ mange følelser der trænger sig på lige nu…. Det er svært at få det hele med… Så jeg vil nøjes med det jeg har skrevet nu…. Ihverfalde pt.

på december…

Lykke ringede mig op, lidt over middag i går… Hendes Farmor var gået bort om morgenen… Hun var selvfølgelig knust, hvem ville ikke være det… Men at befinde sig langt fra mor, når sådanne noget rammer, er bestemt ikke rart….

Så vi snakkede sammen flere gange i løbet af dagen, på et tidspunkt kom spørgsmålet fra hende, “Tager du til begravelsen Mor ?” Der kunne jeg kun svare, “Hvis du ønsker at jeg tager med, så gør jeg det”

Så Torsdag køre vi til Aalborg, hvor vi så bliver hentet og fragtet 20 km. syd for Aalborg…. Så skal vi overnatte hos min Faster, og fredag formiddag, skal vi så til begravelse…

Allerede kl. 16.00 skal vi med toget igen hjemad, for ellers når jeg ikke den sidste færge hjem… Så det bliver en hård tur….

Så er Gemalen og Patrick sendt afsted mod det Jyske…

De skal op, for at Patrick kan sige hej til hans kommende klasse samt se skolen…

Gemalen kommer hjem igen i dag, mens Patrick bruger weekenden oppe hos hans mor…

Mens han har pakket værelset sammen til rokeringen, har han samtidig lagt de ting til side, som han skal have med op til hans mor… De er så kommet med i bilen i dag, så vi ikke skal tænke på det i efterårsferien, hvor den endelig flytning sker…

Jeg syntes det er hårdt at han skal flytte. Spec. fordi at han gør alt hvad han kan, for at ødelægge enhver glæde ved at være sammen med os… Han lyver F.eks. stærkere end nogen hest kan rende og han nærmest nægter at svare mig, når jeg taler til ham. I det hele taget behandler han os, som om at vi ikke kan finde ud af en skid og ved det mindste vi går ham imod, flipper han fuldkommen…

Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor hårdt dette egentlig er ved ham, siden han pludselig har et enormt behov for at alt skal være dårligt her.

Jeg har boet sammen med ham i over halvdelen af hans liv, det er ikke nemt at han pludselig ikke skal være her mere….

Vi fik skøn besøg i går…

Lykke kom en tur forbi… Bare sådanne et kort besøg… Herovre er et besøg kort, hvis det ikke er med overnatning..

Men selvom at det var kort, var det dejligt…

Hun er i den grad kommet i balance og vi kan snakke om det der skete dengang det hele koksede…

Og der kom lange snakke om lidt af hvert… Og når jeg siger lidt af hvert, så mener jeg det… Vi snakker om ting hendes veninder ikke engang ville tænke på at snakke med deres mor om… Men Lykke ved at det er ok.. Jeg har aldrig kunne forstå hvorfor bla. sex skulle være omfattet af tavshed…

Og ros til moderen kom der også… Som Lykke sagde.. “Ikke fordi at du bære hele skylden, for det der skete, men i det mindste, erkender og gør du da noget for at ændre på det…” Og det er så en af årsagerne til at hun også ønsker kontakt med mig, modsat andre piger der bor, der hvor hun gør, de har mødre, der end ikke vil erkende deres skyld i problemerne…

Der er ingen af os der er fejlfrie. Og selvom at det er gået galt på et tidspunkt, ja så behøver vi jo ikke sidde fast i fejlen… Personligt er jeg stor nok til at kunne sige undskyld og erkende mine fejl…

Jeg snakkede med min mor her i weekenden, og vi snakkede om at strikke…

Fandt ud af at hun ikke havde strikket i mange år nu… Og hun troede faktisk ikke at hun kom til at strikke mere…. Så det faldt mig helt naturligt at sige, at hvis hun skulle blive træt af at have hendes strikkepinde og div. liggende, ja så vidste hun så godt hvor det kunne glæde….

Se så lige hvad der kom med posten i dag….

Tror nok lige at det bragte glæde

Pludselig kom Luna her til morgen…

Mor jeg vil strikke, men jeg kan ikke finde ud af hvor jeg er kommet til…

Det kunne jeg godt forstå, for det var godt nok svært at se… Men da man strikkede sidst var hver maske ihverfalde 1 cm. lange….

Vi blev enige om at starte forfra…

Den første pind strikkede jeg langsomt, med hende på skødet og sagde :

Ind af døren, rundt bagved, ind gennem vinduet og HOP ind

Til Luna var det, det helt rigtige vers, og som I kan se så går det langt bedre denne gang..

Bare klø på min pige, så skal det nok blive godt

Gik denne gang til Havnens legeplads

Jeg fandt et hyggeligt hjørne, hvor der også var læ… Bænken til højre..

Ungerne nød det, først sammen, bagefter hver for sig…

Og præcis som jeg regnede med var Liv før igang med andre børn

Hvor de andre var lidt mere tilbageholdende… Luna var også kort ude at lege med nogle andre, men det holdte ikke så længe… Lea holdte sig trygt i nærheden af mor…

På vejen hjem kunne vi se at Cirkus var ved at blive stilt op… Der er Grollefest i weekenden…

Årets store Havnefest…..

Når jeg sådanne er ude at cykle med pigerne, køre jeg meget af småveje, for der køre bilerne lidt mere forsigtigt, Luna er blevet meget mere stabil, end hun var i begyndelsen, men der slingres stadig på tidspunkter…

Men det er nu også på småvejene man ser de små sjove ting her i hverdagen.. Det er da sødt

Nu er jeg for alvor begyndt at lave lister til vores Campingtur…

Så er det jo spændende om jeg har glemt noget

Jeg har haft 6 bøger hjemme fra Biblioteket for at vide bare lidt om, hvad der venter mig

• Plastikposer
• Paletkniv
• Kødkniv
• Skrællekniv
• Dåseåbner
• Kapselåbner
• Proptrækker
• Vandbeholder
• Spand/balje til opvask
• Køkkenrulle
• Karklud
• Viskestykker
• Plastiktøjsnor
• Klemmer
• Tændstikker
• Piskeris
• Rivejern
• Sulfo
• Opvaskebørste
• Nødhjælpskasse
• Saks
• Sølvpapir
• Husholdningsfolie
• Tørrede frugter
• Krydderier (Eks. Paprika, Kardemomme, Muskatnød, Chilipulver, Salt og Peber)
• Olivenolie
• Morgenmad til første morgen
• Aftensmad til første aften

Denne liste er så mest til køkkenet, hvis du skulle være i tvivl