Arduinna

Posts Tagged ‘moderen’

Liv var til endnu et stævne i går….

Hun var den eneste af dem der red, som red alene…

Og hun gjorde det bare SÅ flot…..

Rank sad hun der på hesten og fik SÅ meget ros af dommeren, for at hun red alene…

Hun fik endnu engang lov til at ride på Mikado…. Og det var hun glad for…

Det jeg syntes var det bedste af det hele.. Var at hun i fredags var til ridning og var ganske tæt på at blive smidt af i gallop…. Hun var ihverfalde nede og hænge på siden af hesten og kun fordi at en af hendes ridelærer løb ved siden af, blev hun reddet, ved at der blev grebet fat i hende og hun blev hevet på plads….

Liv tager oplevelsen, som “nåååeee ja det sker jo” Hvilket fortæller mig at hun er helt og aldeles klar til ridningen……

Endnu en første præmie blev tager med hjem…

Vi har snakket om at hænge en snor op, på den ene af hendes vægge, så hun kan hænge dem alle sammen op der

Vi var derude i et par timer… Moderen her, brugte tiden på at få rygstykket af hendes busseronne strikket færdig….

Ja jeg var jo igang med Gemalens trøje, men stødte på et problem… Min kære Svigermor kigger på det… Og imellem tiden kunne jeg jo strikke på Liv’s Busseronne…..

Rygstykket er færdigt og jeg er allerede begyndt på forstykket….

Den er SÅ nem og er fra Ingelise nr. 8 i 2008…. Jeg startede på rygstykket i tirsdags, så det vare ikke længe før jeg skal til monteringen……

Der var jo købt græskar ind, og nu skulle de så skæres…

Alle tøserne, sammen med moderen, stod rundt om bordet…. Gemalen havde købt en der kan genbruges…

Der blev gravet indhold ud, nogle slap lettere end andre…..

Og så skulle der skæres…..

Mens jeg lige skyllede rester af Livs græskarhoved, kom der et vræl inde fra spisestuen… Så havde Luna skåret sig i hele 2 fingre

Man kan I år tydeligt se at det er noget der er prøvet før….

Jeg nyder at finde motiver til årets græskarhovede… I år kom det til at se sådanne ud

Endnu et besøg, uden nedgang i vægten…

For 1 år siden startede jeg hos hende.. På det tidspunkt gik det bare op, op og op med vægten…

Min vægt var der, 85.6 kg. Ikke vildt meget, men dog alligevel på den forkerte side af stregen der skiller normal vægt og overvægt….

Derud over er min krop bygge til en vægt der lå og svingede mellem 50 og 55 kg. og ja jeg har altid været spinkel….

I 2003 fik jeg noget medicin og næsten fra den ene dag til den anden, tog jeg 20 kg. på…. Da jeg stoppede med at ryge kom de sidste langsomt på…..

Nå men tilbage til diætisten…

Hele året har jeg ligget omkring 84 kg. og helt ærligt, nu er jeg godt nok træt af, at der ikke sker noget….

Så jeg kontaktede lægen, for at finde ud af, hvad vi kunne gøre med den medicin…. jeg er nu trappet ud af den og i mandags tog jeg det sidste….

Og gud hjælpe mig…. Så får jeg afvide i dag, at jeg skal vente nogle måneder før det er helt ude af kroppen…

Og helt ærligt, det er SÅ deprimerende, at se det samme tal igen og igen… Spec. når Gemalen i den grad køre derud af…. Og taber det ene kg. efter det andet….

Så moderen her satte sig ned og tud-brølede…..

At vi får fint besøg på Øen i næste uge… Jeg skrev lidt om det her..

Nu er programmet så kommet for selve dagen…

Og minsanten, de kører lige forbi vores hus….

Så må vi hellere huske at sætte flag ud….

Og måske moderen kan huske at have lidt strøm på kameraet…..

Ungerne er ihverfalde helt oppe og ringe over det… Det er stort

Trods min meget ømme skulder, har forhaven skreget på mig….

Og det er ikke første gang, inden for den sidste uge, at den har gjort det….

Jeg har taget små tilløb, men det er ikke blevet til så meget, som den gerne ville….

I fredags og i dag, har jeg dog lyttet… Ikke at det har gjort min krop gladere… Nærmest tværdigmod…..

Nu er det ikke kun min skulder der beklager sig, men det meste af kroppen…

Men nu er det ikke kun forhaven der skreg, at jeg skulle gøre noget…. Luna skreg også på det…

Ser I Øen får fint besøg snart… Og så kan man ifølge Luna ikke have sådanne en forhave… Nææææeee nej når nu selv Dronningen kommer, så skal forhaven se pæn ud…

Og den bette tøs, har såmænd også hjulpet til…

Da jeg ikke selv var derude i går, ja så gik hun derud… For græsset derude skulle altså op…. Og i dag da jeg selv startede derude, var hun også ude for at give en hånd med….

Nu mangler jeg kun ganske lidt… Så er forhaven præsentabel, selv til et kongeligt besøg… Ikke at jeg tror på at hun skulle stoppe her, for at se min fine forhave… Tror slet ikke at de køre forbi her, men når det nu er så vigtigt for den unge dame… Ja og forhaven jo trængte… Ja så er moderen med på den….

Tænk nu hvis Hendes Majestæt Dronningen, skulle beslutte sig til at tage et kig på min forhave… Ja så skal den da være pæn

Vi fik skøn besøg i går…

Lykke kom en tur forbi… Bare sådanne et kort besøg… Herovre er et besøg kort, hvis det ikke er med overnatning..

Men selvom at det var kort, var det dejligt…

Hun er i den grad kommet i balance og vi kan snakke om det der skete dengang det hele koksede…

Og der kom lange snakke om lidt af hvert… Og når jeg siger lidt af hvert, så mener jeg det… Vi snakker om ting hendes veninder ikke engang ville tænke på at snakke med deres mor om… Men Lykke ved at det er ok.. Jeg har aldrig kunne forstå hvorfor bla. sex skulle være omfattet af tavshed…

Og ros til moderen kom der også… Som Lykke sagde.. “Ikke fordi at du bære hele skylden, for det der skete, men i det mindste, erkender og gør du da noget for at ændre på det…” Og det er så en af årsagerne til at hun også ønsker kontakt med mig, modsat andre piger der bor, der hvor hun gør, de har mødre, der end ikke vil erkende deres skyld i problemerne…

Der er ingen af os der er fejlfrie. Og selvom at det er gået galt på et tidspunkt, ja så behøver vi jo ikke sidde fast i fejlen… Personligt er jeg stor nok til at kunne sige undskyld og erkende mine fejl…

På sagen i Odense er lige kommet ind af døren…

En meget stor stress faktor er fjernet og pigerne skal ikke på samvær forløbig, for den er blevet midlertidig suspenderet…

Hold kæft hvor er jeg glad på mine pigers vegne

Og moderen her tuder (Af glæde)

I går kom der en pakke fra Netgarn.dk, jeg havde glædet mig til at få den hjem…

For nu vil jeg give min piger det, jeg ikke selv har fået…..

Nemlig den balast at kunne strikke, allerede fra barnsben…

Liv har haft sådanne en pakke længe, men nu skulle Lea og Luna også have en…

Jeg havde ikke ligefrem overskud til at hjælpe dem…. Men når nu de var kommet….

Det hele var mærket af mit manglende overskud, men tøserne var vilde med det….

Og koncentrationen var til tider helt i top…

Lige indtil der skete noget, for pigerne, uventet… Så kom der helt andre boller på suppen

Og moderen måtte finde ud af hvad der lige var sket…

Som den opmærksomme nok har lagt mærke til, fik jeg et par rigtig gode bøger hjem fra biblioteket i går… De gav pigerne lidt ekstra overskud til at forsøge sig med pindene, for der kunne de jo se et formål med det de lærte

Efter ½ time, krævede jeg en pause, for der var al energien ude af mig og jeg kunne mærke at jeg begyndte at blive irriteret.. Og så er det bedre at stoppe….

Er en stor ting for børn…

Jeg var med Lea og Luna i banken for at de kunne tømme deres sparegrise og få sat pengene i banken…

At se de to piger stolte bærer hver deres op til skranken… Damen i banken kender de rigtig godt, da Lea har haft hende sidste år og forrige år til Gymnastik. Luna har haft hende sidste år og i år…

Ingen slinger i valsen der, og med øjne der strålede om kap… De kom hver især med hen og fik lov til at trykke på knapper henne ved mønt-tælleren og fik alle deres mønter talt op….

Nøglen til sparegrisene ligger henne i banken, det syntes jeg er en fin ordning, for det lokker ikke ungerne til at tage lidt fra deres opsparing….

Bagefter gik vi hen til skobutikken, der blev prøvet på kryds og tværs… Luna var nem og hurtigt fik hun valgt. Lea derimod er vokset i størrelse og er nu oppe i 35-37 alt efter skotype… Så selvom hun kun er 8 år (Snart 9) ja så har hun altså en stor fod… Og er røget op i “voksen” størrelse… Det huer ikke den unge dame, for så er udvalget ikke nær så spændende mere….

Efter at gummisko’ene var valgt, kom valget til gummistøvler, de trænger nemlig også… Normalt arver vi gummistøvler efter hinanden her i huset (De bliver ikke brugt så meget) Men i år var det kun Liv der kunne arve, så det blev lige til 3 stk. Patrick fik nye gummisko før påske, så han skulle kun have gummistøvler..

Da Liv og Patrick kom hjem fra skole, lå der en seddel til dem på bordet… De skulle bare mødes med os dernede… Liv havde været nede og kigge sko i går… Men hun var blevet forelsket i et par sko, der ifølge moderen ikke var gode nok, til at gå for gummisko… Men hun fik dog afvide at hvis hun selv ville købe dem, så måtte hun da gerne det…. Hun havde dog heldigvis valgt et par ordentlige gummisko, som hun også havde med hjem for at vise i går… Dem købte vi så til hende…

Men tænk jer, en pige på 10 år… Og de her sko betyder bare så meget for hende at hun valgte at bruge sine sparepenge på dem…. Det havde jeg godt nok ikke gjort da jeg var i hendes alder…

Men jeg må give hende… De er da fine

Vi har sådanne en dejlig aftale med vores skobutik… Vi sender de børn der selv kan tage derned, derned og så hjælper de dem med at finde sko… Det er faktisk lettere både for dem og for os… Og så laver de en seddel, hvor der står hvilke sko, ungerne tager med hjem og viser… Og vi kommer så ned og betaler…

Vi er jo en halvstor familie så der bliver købt sko og sko og atter sko…. Så de ved også at vi har et fast beløb som ungerne får afvide, inden de køre derned… Så ved alle hvad der er at gøre godt med…

Denne ordning gør at vi alle får en god oplevelse med det at købe sko (Det var tidligere et helvede), vi har godt nok ikke oplevelsen sammen, men hellere det, end det vi gik igennem tidligere…

Så til trods for en hovedpine der ikke helt ville slippe, ja så havde vi en hyggelig shoppetur

Når det er bedst

Moderen står i køkkenet og har lidt grønsager på wok’en.. Laver The og læser i min bog…

Alt sammen på samme tid….

Hvor er det dog skønt at kunne multitaske (Igen)