Arduinna

Posts Tagged ‘Mobil’

Da pigernes far skal hente dem, gør jeg dem klar og går i haven med dem. Han ankommer kl. 13.50.

Da han aflevere dem igen, ankommer de præcis kl. 17.00. Jeg går ud og åbner døren for at tage imod pigerne… Jeg kan høre at de snakker sammen ude ved bilen… Lea siger at far skal huske det med kl. 20, hvorefter far meget intens tysser på hende…

Jeg finder det underligt at der er noget med kl. 20, der skal være SÅ hemmeligt, så da pigerne er kommet ind (far sætter dem bare af, ude ved vejen og følger dem ikke ind) spørger jeg til det, det får Lea og Liv til lukke deres mund stramt sammen. Dette finder jeg endnu mere underlig og går dem endnu mere på klingen og til sidst siger Lea til Liv, at de bliver nød til at sige det. Liv “spiller” jeg aner ikke hvad du taler om… Lea beder mig om ikke at kontakte politiet…

Far har sagt til dem at statsforvaltningen har sagt at han gerne må ringe til dem og at det derfor er i orden at de fortæller ham deres mobil tlf. numre (Disse numre blev udskiftet fordi at han ringede til dem flere gange dagligt) Liv og Lea havde givet ham deres numre, Luna kan ikke huske hendes, og de havde aftalt at han skulle ringe til dem, i det store frikvarter.

Jeg inddrager pigernes mobiler og får med det samme skiftet deres numre. Bliver vred og skuffet på pigerne, da det sidste jeg sagde til dem, var at deres mobiler skulle bliver hjemme, da de skulle bruge tiden med deres far og at de ikke skulle give ham deres numre.

Jeg skriver til deres far kl. 17.17.32 “TAK pigernes mobiler er her med inddraget. 1 gang mere og du bliver politi anmeldt igen. De får ikke deres mobiler tilbage før de har nye numre. ” Kl. 23.09.57 modtager jeg følgende SMS fra ham “?? Går du normalt rundt og mangler indhold i din hverdag.? Eller lægger hjerneblødninger bare først for på dit repertoire.. Men mor du dig bare..”

Herefter vælter tingene ud af pigerne.. Frustrationerne, forvirringen, anklager, vrede og had….

Ifølge pigerne har far brugt køretiden mellem Marstal og Ærøskøbing på at snakke med pigerne om følgende ting.

Statsforvaltningen siger at han gerne må ringe til pigernes mobil.

Mor flygtede ikke fra Albertslund, hun flyttede bare.

Far har aldrig skubbet mor med Liv på armen omkuld i sofaen.

Far har aldrig kastet en flaske efter mor.

De sidst 3 ting har jeg snakket stille og roligt med pigerne om, fordi at det er pigernes historie og Liv har været tæt involveret i disse. Liv har en skade, som sandsynligvis skyldes det kaotisk samliv pigernes far og jeg havde.

Pigerne har ligeledes haft brug for at mor, kunne sætte sig ind i hvad de har oplevet og jeg har derfor brugt eksempler fra deres og mit liv med deres far, for at fortælle dem at jeg godt kan sætte mig ind i deres følelser. Ligeledes har jeg brugt disse episoder til at vise pigerne at modsatrettet følelser er naturlige… Man kan godt være vred på sin far/mand samtidig med at man elsker ham.(men også gjort pigerne opmærksom på at jeg ikke siger tingene for at de skal være vrede på deres far, for det ligger jo i fortiden, men siger det netop fordi at det er deres historie)

Gemalen og jeg brugte flere timer på at snakke med pigerne om tingene… Flere gange have specielt Lea brug for at blive trøster og hun gav meget tydeligt udtryk for at det var meget forvirrende at far sagde en ting og mor en anden ting, om den samme ting.

Alt hvad jeg har kunne bevise overfor pigerne, har jeg forsøgt at bevise. Eks. Mit første brev til Statsforvaltningen, der beskriver hvordan jeg var flygtet fra mit hjem. Vores navne og adressebeskyttelse bevis fra kommunen. Jeg ringede op til bedstefar og stillede ham spørgsmålet “Flyttede eller flygtede jeg fra Albertslund”, mens pigerne stod ved siden af… Derefter sagde jeg til ham at jeg satte ham på medhør så pigerne kunne høre hans svar. For at han kunne bekræfte overfor piger at jeg reelt flygtede fra Albertslund.

Far har ligeledes brugt tid på at forklare pigerne at han ikke vidste at han slog pigerne, at han var meget såret, over at et forhold med en kvinde, ikke gik og at han derfor ikke kunne gøre for det. Det var ikke hans skyld at han gjorde det.

Derudover har han sagt til pigerne at det eneste mor var ude på, var at sørge for at han ikke fik lov til at se pigerne. Dette til trods for at jeg har gjort meget for at de skal beholde samværet. Det er rigtigt at jeg i min første ansøgning, ansøgte om at han intet samvær fik, dette for at beskytte pigerne. Jeg har siden arbejdet for at de kunne beholde noget samvær. Bla. Ved at mene at det var en god vurdering at pigerne havde godt af lidt samvær, så længe at de blev beskyttet mod fysisk afstraffelse. (Men er det han har gang i ikke psykisk afstraffelse ??)

Lige nu sidder jeg med tankerne om hvorvidt at jeg skal involverer pigerne i disse ting… Det er tydeligt at de er meget forvirret. Skader jeg mere end jeg gavner ???

Først kørte Gemalen, Liv op til en veninde i Søby…

Så ringede Liv et par timer efter, at hun havde glemt noget meget vigtigt.. Så vi kørte selvfølgelig op med det…

Jeg har nu aldrig været hos denne veninde og har heller ikke erhvervet mig hendes adresse, for jeg havde jo telefonnummeret….

Så på mobilen fik jeg fat i Liv… Og jeg mener 100% sikkert at hun sagde Brøn***, så det var det vi kørte efter…. Men nu er vi så ikke kendt i den ene af byen, så vi spurgte om vej….

Og jo der blev grint, for jeg havde selvfølglig hørt forkert… Men vi fandt det da alligevel…

Vel hjemme igen er Gemalen krøbet i skygge, og jeg ligeså…

De små tøser, som er de eneste børn hjemme pt. har fundet deres helt eget sted, at køle lidt ned i

Og der har de næsten været hele dagen.. Det kan man ikke fortænke dem i, for varmen er sej i dag..

I går var det regnvej en del af formiddagen…

Så da vi skulle ned i byen for at handle, krøb Luna i gummistøvlerne.. Sikke et syn, for det er jo sommer og derfor skal man have sommertøj på…

Pst. hvor er jeg dog lykkelig for min nye mobil og tilhørende kamera

Vi havde lige rejst os fra middagsbordet, da min alarm i min mobil ringede..

Det betød så at jeg havde et kvarter til at blive klar og komme ned på stadion…

Der var bestyrrelsesmøde….

I det øjeblik, havde jeg faktisk ikke lyst…. Gud hvor jeg hader at glemme aftaler….

Men jeg fik pakket og kom afsted…Ankom heldigvis i så god tid, at jeg kunne nå, at se et af vores pigehold spille kamp….

Samtidig kunne jeg ved selvsyn se at vores nye måltavle er kommet op, og den ser fin ud…. Jeg stod forkert og havde solen imod mig, så det er svært at se den ordentligt.. Men flot ser den ud, der på taget af klubhuset.

Der er ikke sket så meget, i den forgangne tid… De fleste afdelinger holder sommerferie, min inklusiv. Så en god time efter, var jeg på vej hjem igen… Da jeg kom cyklende, så jeg et meget smukt syn…
Himlen var mørk, men solen gik igennem skyerne, længere mod vest og lyste træerne op…

I sidste uge, modtog jeg et brev fra Statsforvaltningen…

X’en havde klaget over deres beslutning, så nu var sagen sendt til Familiestyrelsen…

I dag kom så deres afgørelse….

Og det var rart at læse at de mente det samme som Statsforvaltningen…

Så pigernes samvær med deres far er stadig suspenderet….

Det passer mig rigtig godt… For den sidste tid har faktisk ikke været en dans på roser, for selvom at hans samvær var suspenderet, ja så ringede han til pigernes mobiler op imellem 3-4 gange om dagen…
På den måde får de ikke ro, så i fredag tog vi konsekvensen af det, da han efter flere beskeder om at han skulle lade være, ikke ville forstå det, så pigerne fik nye mobilnumre…

Tøserne var lidt kede af, sådanne at skulle have nye mobilnumre, men da først beslutningen var taget, accepterede de det, for de har faktisk været stresset, over hans vedholdende ringen.

Det er da okay… I forhold til den gamle mobil, der tog sådanne foto´s

Der er færre og færre af dem….

Men her på Ærø, findes der en hel del faktisk….

Bedst af alt, ham der ejer denne skønhed, har en datter der bor, lige ved siden af..
Så det er jævnligt at vi kan nyde synet…

Værsgo…. Nyd hende
Jeg tog et par billeder for at dele hende med jer…

Hun bliver jævnligt brugt til at køre med brudepar

Se mere her

Det skal nok blive godt. Nu skullle der også være en mulighed for at kunne tage billeder, når jeg har glemt kameraet, for der er et 3 megapixel kamera i

Har fyldt temmelig meget…

Jeg har siden i fredag konstant haft min datter i nærheden… Enten over telefonen, sms eller på messenger…

Jeg har vævet meget frem og tilbage, om hvor meget jeg skulle skrive her…..

Pt. har jeg valgt ikke at skrive så meget….
Jeg har været her 5000 % for hende siden fredag og en million % i dag…

Da det der skulle ske i dag var overstået, tog vi hen til den institution hvor hun bor…

Jeg fik lov til at se hende, i den gallakjole, hun har fået syet, til et bryllup i familien i næste weekend..

Og hun er tæt på at blive smukkere end den kommende brud

Når festen er overstået, vil jeg vise et billede af den… Men indtil dagen, skal hun have den som en overraskelse til festen….

Jeg havde ikke min mobil med på fastlandet, og det var faktisk noget af en prøvelse…. Jeg manglede den støtte Gemalen normalt giver… Men det viste sig at det gik jo fin uden…

I Svendborg, mens jeg ventede på færgen, mødte jeg Johanne og hende mand… Og jeg blev simpelthen så glad… Det var lige hvad jeg trængte til…
Jeg er simpelthen SÅ glad for det venskab vi er igang med at bygge op… Og mødte gjorde mig SÅ godt at jeg var tæt på at tude….

Tusinde tak til jer begge 2, I havde overskudet til at lytte…I er simpelthen GULD værd

Jeg elsker min familie, men alle mine unger er på en og samme tid inde i en snakke fase….

Og det er lige til at blive bims i hovedet af… Ikke et sekund går der, mellem at et barn siger noget, til et andet tager over… Det meste af det er overflødige ord, der i en lind strøm nærmest vælter ud af munden på dem… Til primitive lyde, som Fedtmule (Patrick) der er kommet på besøg, til en baby opførelse fra et pige på 10, vidre til Leas mobil der spille melodier til at bryde tavsheden (Tavsheden hvad er det ???) Og frem til det mere holdbare, Lunas ene kærlighedserklæring efter den anden og hendes “må jeg”….

Og ugen startede en tirdag, hvor det første barn kommer hjem allerede 11.40 og det næste allerede 12.25 Og da det var skole/hjem samtale tid for Lea, kom hun også hjem halv 1…

Samtalen gik okay… Hun kan hvad hun skal kunne, læse koden er for længst brudt og hun kender fint den lille tabel…
Hun er et rodehoved, men det ligger vist til familien, så det tager jeg ikke så slemt… Hun er lige så hysterisk som hendes storesøster (Liv) var det, dengang hendes lærer havde hende…. Men okay da, gad vide hvor hun har lært det henne ???
Den anden ting der var med hende var hendes “Politibetjent”, som hendes lærer sagde, det er lige 1-2 år for tidligt… Hmmm tænker de ikke over at hun faktisk er kommet et år senere i skole ???, så er det jo klart at hun er foran med nogle ting, det var jo ikke alt der haltede, så meget at hun ventede…

Lea var med til samtalen, hun var meget spændt på den, og jeg tror faktisk at hun gik skuffet derfra… Heldigvis vare hendes skuffelser ikke så længe, og allerede på vejen hjem, bad hun om lov til at cykle ud til nogle kammerater…

Ærligt talt, så har jeg brugt hele formiddagen på Facebook, med alt muligt tant og fjas, blot for at more mig lidt, og slappe fuldkommen af… Det har været tiltrængt….