Arduinna

Posts Tagged ‘minder’

Der er flere ting/begivenheder der pludselig dukker op…..

Det er sgu noget underligt noget…

I flere år har jeg kæmpet en sej kamp for at huske bare lidt fra min barndom… Og nu havde jeg endelig accepteret at min barndom var lukket land….

Og pludselig for jeg kontakt med folk fra min barndom…. Og specielt 2 fik “sparket” hul igennem og nu strømmer minderne til… Her skal selvfølgelig siges et stort tak for hjælpen til Henrik og Karina….

Ja kan huske at sidste gang jeg mødte Henriks storesøster, virkede jeg meget afvisende overfor hende, set i bakspejlet, var det slet ikke hende, men mig selv jeg afviste…. Jeg havde allerede der bevæget mig, fra barn til fucked up teenager, ikke bare almindelig teenager, men virkelig fucked up…..Jeg har faktisk i dag, bedt Henrik om at vidrebringe min undskyldning…..

Så husker jeg at vi spillede rundbold i gården, men jeg havde ikke ordentlig fodtøj på, så jeg smed dem (Kan ikke huske hvad det var) og løb på strømpesokker… Problemet var at der lå noget ødelagt glas og tro mig det gjorde ondt at få det glasskår ud af foden….

Jeg husker at der lå en vaffel-fabrik på vejen… Der gik vi ofte hen og spurgte om vi måtte få nogel af deres ødelagte vaffler…. De blev alligevel smidt ud… Og ofte gik vi derfra med en ordentlig stak, der stablet ovenpå hinanden, var så høje at vi knapt kunne bære dem….

Det er temmelig spøjst at der pludselig kommer minder frem, som jeg ellers ikke kunne komme i kontakt med tidligere….

Jeg ved at der er en årsag til at min barndom er blokeret, jeg har en stærk ide om hvorfor, men min hukommelse ville ikke afsløre det, da jeg i sin tid var i hypnose, for at få afklaret dette for 12-13 år siden….

Så jeg har sørget for at have et bagland i orden, i tilfælde af at dette eller andet kommer frem og jeg så vil have svært ved at håndterer det… Jeg er klar på alle mulige måder…..

Jeg er som sådanne ikke bange for at der skal komme noget hæsligt frem, jeg ligefrem forventer dette…  Derfor har jeg kontaktet en kontakt-person for at hun skal være klar over, hvad der sker pt. Jeg har så at sige garderet mig…

Ligegyldig hvad der end måtte komme frem… Så er jeg dækket fuldkommen ind, når det drejer sig om at snakke tingene igennem og at få den støtte jeg evt. vil få brug for…..

Så minder, kom frit frem

Min Barndommens gade, var et helt boligkompleks….

Hukommelsen er ikke god fra den tid…. Men de sidste dages begivenheder (Kontakt med barndoms venner), har prikket hul på den hukommelse…..

Den kontakt fik mig bla. til at kigge i et gammels fotoalbum, hvor spec. 1 billede var et mysterium for mig…. For selv om at der på bagsiden, er skrevet navne med en meget barnlig skrift, ja så kunne jeg ikke huske dem….

Lone, Charlotte og Henrik

Det var kontakten med Henrik, som egentlig “bare” var lillebror til Charlotte, som jeg legede med… Som bragte flere minder frem…. Da jeg så et billede af hans niece, faldt 5-øren og pludselig huskede jeg både ham og hans søster…

Derefter fulgte en kontakt til Karim, der bragte endnu et sjovt minde frem….

Jeg kan ikke huske hvor gamle vi var, og selvom Karim ikke har været god til at læse Arabisk, ja så forsøgte han at lære mig at læse det… Kan tydeligt huske at jeg skulle læse den “forkerte” vej….. Og selvom at Karim ikke kan huske det, så er der ingen tvivl i mit sind…. Det minde er SÅ stærkt, at det kun kan være ægte….

Indtil nu er det mest gode og varme minder der er kommet frem. Det glæder mig afsindigt…. For indtil nu har det mest været tyraniet fra en vis person, der har overskygget ALT….

Pludselig fik jeg behov for at tage kontakt med venner fra min barndom…..

Og pludselig ser jeg glimt af gamle gode minder…….

Jeg ser mig sidder ved siden af en rigtig god ven, kigge i en bog, hvor man skal læse den “forkerte” vej og min ven forsøger at lære mig sproget… Jeg er ikke helt sikker, men jeg mener at det var arabisk… Det skal jeg da lige have styr på…..

Jeg ser en anden person, og ved at jeg burde huske ham, men jeg husker ham ikke…. Jeg ved at jeg kender ham, men minderne er der ikke…. Ved kontakt, husker han mig… Han husker min daværende kæreste, der var godt til at køre på rulleskøjter

Jeg forsøger at finde min barndom igen, den barndom der er lukket ned for, af uvisse årsager….. Jeg er klar over at der kan dukke ubehagelige minder op, men dem er jeg klar til at se i øjnene….

Jeg ved at ikke alt har været “lort”, og selvom at det plejer at være det gode man husker…. Ja så har jeg glemt ALT… Der er dog heldigvis så småt begyndt at dukke minder op.

Den skuffe jeg er igang med at åbne hedder “Stjernen“, som er et stort boligkompleks på Frederiksberg… Der boede jeg fra jeg var 5½ og indtil jeg i stærk desperation flygtede hjemmefra som 14 årig.

Dybt inspireret af Madames huskeblog’s indlæg af samme navn…

Der var et tidspunkt, hvor jeg havde mus…. Dette er kun en meget lille del, af dem jeg havde og deres hjem..

Af en eller anden årsag, fik det sidste hold unger knald i låget, og så stoppede jeg med at være ejer af musene….

Men for pokker da, Madames indlæg bragte minderne frem

Bagage, Skeletter….. “Kært” barn har mange navne…

For mig er det en Kiste…..

Kister kan se ud på mange måder….

Traditionelle

Eller anderledes

Ak ja de minder…

Lykke har bedt om at få lov til at læse et digt jeg skrev til hendes far, dengang hun var helt lille… Det satte mig på den opgave at finde mine digte frem. I søgningen fandt jeg flere dejlige minder…

Og hvor er det dog skønt at lade sig forføre af fortiden, bare for en stund…

Det er vist et par år siden, at dette billede er taget af Lykke Men er hun ikke vidunderlig ???

Digtet fandt jeg også, ja jeg fandt dem alle sammen… Så nu kan hun få lov til at læse det, når hun kommer hjem i weekenden, for at deltage i fødselsdagen…

Mens vi var på Camping… Tog vi en tur “tilbage” i tiden…

Fra April 2002 frem til September 2004 boede vi i Aabenraa… Ikke det fedeste sted, men vi tilbagte da ca. 2½ år der… Stedet har mange minder… Rigtig mange endda… Og ikke alt var dårligt…

Vi boede faktisk et sted med skov til de 3 sider og vand til den 4., Skoven den savner jeg helt vildt…

Note til Gemalen og jeg : Næste gang vi skal på fastlandet, skal vi i skoven

Nå men Rømø ligger jo ikke så forfærdelig langt fra aabenraa, så Tirsdag tog vi et smut dertil… For at vise ungerne det sted vi boede, det er ikke alle der bare lige kan huske det, og ikke alt kan man se på billeder…

Sådanne så der ud i sommeren 2003.. Luna som ses i forgrunden er her ca. 2½ år gammel.

Således så der ud, da vi var forbi i denne sommerferie ca. 5 år senere… Luna står til ventre i billedet..

Hvor gemmer det sig ???

Nogle dage er bare SÅ alvorlige, at vi glemmer at vi har det….

Nogle perioder er bare SÅ uoverskuelige, at legebarnet helt bliver væk…

Personligt ville jeg ønske, at jeg hele tiden kunne huske, hvor legebarnet gemmer sig…

I dag fik jeg en lille reminder, om at legebarnet ligger på lur, hele tiden. Og pludselig kommer legebarnet op i os, som lyn fra en klar himmel.

I vores alt for sene aftensmad, besluttede solen sig til at stå klar og rød på himlen… Og selvom jeg normalt “Kræver” bordskik, ja så greb legebarnet fat i mig og jeg fangede kameraet og fik fanget den, desværre drillede blitzen mig, så de blev ikke lige så gode, som de kunne have været….

Her var det kun med kameraet at legebarnet kom frem… Hvornår kommer dit frem ??

Dagen gik med statusmøde om og med Lykke.

Lykke er lige i den her alder

Vil gerne ses, men ikke foreviges *GGG*

Det var et MEGET positivt møde og det er rart midt i alt andet…..

Målsætningen for det næste år er sat og hun minder på alle måder mere om en almindelig teenager, end jeg har oplevet tidligere..

Vi fik os også en lille snak om vores fremtidig forhold, som mor og næsten voksen datter… Jeg tror at det er vigtigt for os, at vi får difineret vores roller. Så vi ikke ender i flere blindgyder….

Jeg fejlede med at klare skiftet fra barn til Teenager, men jeg har lært en masse af fejlen….. Nu håber jeg så at hun kan tilgive mit svigt og give plads til at vi kan komme vidre…. Også selvom at vi ikke bor sammen længere…

Lykke, hvis du læser med : Jeg elsker dig vildt meget, mit eget hjertebarn…. Jeg håber at jeg kan få en plads, til at være din sparrings-partner.

Hele dagen har kørt i højt tempo….

Og alle mulige tanker fare forvirret rundt oppe i mit hovede…

Der er mange ting der har skulle fiskes frem af gemmerne, da alt lige fra graviditeten til nu skulle køres igennem….

Mange minder, gode som dårlige, skulle frem og op i dagens lys…

Alt… Simpelthen ALT skulle frem… Alt kan påvirke….

Ting i vores fortid, som ikke var af den rareste karakter, kom frem og jeg undres over hvor meget det stadig kan påvirke mig….

Min mand sad måbende tilbage og undrede sig over at jeg kunne huske så meget og huske tidspunktet også…. Det var ikke noget han mente at han kan huske med knægten…..

Der har ikke været tid til at mine tanker kunne flyve… Det gør de så nu, hvor jeg egentlig burde sove….