Posts Tagged ‘Mig’

Rabarber

Mine rabarber opfører sig underligt….

Præcis som sidste år, vokser de helt fint, indtil at jeg begynder at hive rabarber op… Så går de fuldkommen i stå…

Men godt at jeg har en nabo, der ikke bruger sine så meget…

Jeg kunne se at det bugnede, så jeg gik op og spurgte om jeg måtte snuppe en portion mere…

Jeg ved godt at hun tidligere har sagt at jeg bare skal komme og tage…. Men det kan jeg altså, bare ikke få mig selv til… For tænk hvis hun lige stod og skulle bruge nogle og jeg så bare havde taget for mig…

Hun griner lidt af mig, men kan godt forstå mig når jeg forklare….

Lea kom med mig over hegnet og Liv blev stående på vores side af hegnet… Jeg hev rabarber op, Lea bar dem hen til Liv, der så bar dem, ned på vores havebord….

En rigtig god arbejdsfordeling…

Da de var ordnet, stod jeg med 4.8 kg. rabarber… De 3.9 røg i fryseren og jeg lavede grød af resten…

Jeg tror at jeg her til efteråret, skal have købt mig nogle nye rabarber, for det er altså træls at mine opfører sig som de gør…

Campingferien

Er nu planlagt…

Jeg glæder mig som et lille barn….

Da det er første gang vi skal på camping, har vi valgt at vi bliver i Danmark… Hvis det viser sig at det er noget vi vil igen, ja så kan vi snakke om at tage udenlandsk…

Hmmm men hvor skal vi så vælge, Danmark er stor og der er mange ok pladser rundt omkring…

Vi startede med at kigge på Møn, for der er skønt dernede og samtidig var der heste på pladsen… Ikke at jeg er bidt af en gal hestepige, men jeg har Liv, der er det… Og så ville jeg vide at hun ville være beskæftiget…. Der er også gode fiskepladser, så vidste jeg hvor Patrick og jeg selv ville være :lol:

Men så begyndte vi at kigge lidt mere rundt og har nu fundet en plads, hvor vi faktisk har besluttet os til at der skal det altså være… Vi skal til vesterhavet…. Og for at det ikke skal være løgn, så har vi valgt at tage på en Ø….

Jeg ringede for at booke plads, men fik afvide at pladsen var SÅ stor, at de aldrig var fuldt booket (De har pladser nok), så det var ikke nødvendigt… Det får en til at spekulerer… Er det mon kun det at det er en stor plads eller er der andet galt…. Vi lader tvivlen komme dem til gode, for stedet er lige noget for alle vores børn…

Så i uge 30, vil vi være at finde lige der :-D

Nu er jeg så begyndt på at lave en liste over alle de ting vi skal have med…. Jeg har lånt 6 bøger om Campingmad, for at være bare lidt forberedt.. I en af disse bøger fandt jeg en lille liste over nødvendigt køkkengrej, så den har være mit startskud på Campinglisten :-D

Dagene går..

Og imens roder jeg design på min test side…

Selve designet er jeg færdig med, nu mangler jeg bare al oversættelse og andet personligt præg…

Jeg er opslugt af koderne og pludselig er dagen væk….

Der bliver selvfølgelig tid til familien og alm. gøremål… Jeg tager også billeder og tænker det skal jeg skrive om…. Men så længe koderne trækker og jeg er tæt på målet, få jeg ikke fattet mig for at skrive noget…..

Jeg kan smage målstregen nu….. Nu kan det ikke vare så længe :-D

Diætist

De sidste 2 gange vi har skulle være til Diætist har jeg ikke kunne komme med… Først var jeg syg og sidste gang, var den dag jeg var nød til at tage til Svendborg for at støtte min datter…

I går kom jeg så med… Ikke at der er sket noget… Har tabt 100 g. og det kan jo nærmest ikke betegnes som et vægttab….

Det er ok med mig lige nu… Jeg har været inde i en fase hvor jeg er gået fra at hade alt på min krop, på nær min barm, som under vægtstigning er vokset fra en A til en C skål… Og det har jeg virkelig nydt… Til en mere accept af at min krop nu er som den er pt. og det vil jeg gerne ændre, men det må nu tage den tid, som det nu kommer til at tage….

For jeg kan nemlig ikke alt… Jeg er ikke nogen superwoman og mine priorteter ligger pt. et andet sted… Jo jeg ville virkelig gerne smide den vom jeg slæber rundt på, for det jeg hader mest er at jeg faktisk ligner en der venter mig… Men der er altså andre ting der er vigtigere….

Det vigtige er at jeg har stoppet den opad gående kurve som jeg kørte med og siden august 2007 har jeg nu tabt mig 3½ kg.

Jeg har tidligere tabt mig 10 kg. men også taget dem på igen…. Nu er kosten lagt om… Jeg holder mig stabil og en smule nedad gående… Og det selvom at jeg får mine slikflip…

Men selv mine slikflip er jeg begyndt at ændre på… Vi er begyndt at hygge fredag aften til Disney Sjov, og det gør at jeg den værste trang bliver taget, en gang om ugen… Og et eller andet sted, tror jeg faktisk at det er sundere at spise lidt guf hver fredag, end at gå fuldkommen amok engang imellem..

Jeg har vænnet mig til at spise Riskiks, hver gang trangen bliver for stor, og for at komme min “Prop i munden” refleks til livs…

Genkendte eller ???

I går stod knægtens matematik lærer og talte med Gemalen, da jeg kom ud af fritteren…
Det er der som sådanne ikke noget underligt i…..

Men da vi skulle til at køre, kom der en besked, jeg overhoved ikke havde forventet….

Nu har jeg skrevet blog i snart ½ år… Ingen har sagt noget… Ikke andre end dem i min familie, som jeg har givet adressen til…. Nu er det ikke fordi at jeg har lagt meget skjul på hvem jeg er… I starten nævnte jeg da ungernes navne, men så heller ikke mere…

Siden kom der billede af mig, og navn på… Jeg har ikke noget at skjule…

Og så kom den besked, der i løbet af få mili-sekunder efterlod mig total nøgen (Ikke at det som sådanne var det sagte)… Det er sgu en underlig følelse, pludselig at være “genkendt”, jeg vidste jo godt at det ville ske på et tidspunkt, men alligvel kom det bag på mig…. Jeg gik fra at snakke med min “Søns” lærer til at snakke med en person der vidste lidt mere om mig, end jeg lige gik og regnede med…

Vi fik en kort snak om det, det er ok med mig… Og så var vi begge vidre i vores hverdag….

Jeg har læst om andres oplevelser af at blive “genkendt”, men har ikke kunne finde beskrivelsen af at føle sig fuldkommen nøgen før…..

Design igen

Ja ja jeg ved det godt…

Jeg knokler i baggrunden, for at finde en løsning, der passer mig…

Selve designet er jeg vild med… Problemet ligger i maskineriet bag den template jeg bruger….

For at teksten ikke skal stå lige efter hinanden er jeg nød til at indsætte html-kode i hvert eneste indlæg…

Det bevirker så at mine indlæg, ser fuldkommen åndsvagt ud, når de bliver hentet andre steder…

Som her på Facebook :

Hvis jeg ikke indsætter html kode kommer min tekst til at se sådanne ud (uden luft mellem linierne, selvom at jeg laver luft):

Ja ja jeg ved det godt…

Jeg knokler i baggrunden, for at finde en løsning, der passer mig…

Selve designet er jeg vild med… Problemet ligger i maskineriet bag den template jeg bruger….

For at teksten ikke skal stå lige efter hinanden er jeg nød til at indsætte html-kode i hvert eneste indlæg…

Det bevirker så at mine indlæg, ser fuldkommen åndsvagt ud, når de bliver hentet andre steder…

Så maskineriet skal skiftes ud…. Og det er det ved at blive på en test-side som jeg bruger, når der er ting jeg skal lege med, så jeg ikke umiddelbart ødelægger noget på den blog, der ligger online….

Sendt til tælling

Det er lige hvad jeg er….

Så dagens motion er aflyst

Motion er godt, men det kan sgu også være farligt :lol:

Jeg har det som om, at der er en der har banket en pæl ind i låret på mig….

Kan kun lige gå omkring og trapperne skal jeg holde mig langt væk fra :-(

Jeg håber at dagens ro, kan gøre at jeg er klar igen i morgen :-D

I Jesu navn

I Jesu navn går vi til bord
At spise, drikke på dit ord
Dig, gud, til ære, os til gavn
Så får vi mad i Jesu navn.

I min barndom, holdte vi ofte ferie hos min farmor og farfar…
Min farfar var meget kristen og der skulle hver aften siges bordbøn…

Da jeg var barn var det noget underligt noget, for det var ikke noget jeg var vant til…
Men af respekt for min farfar, gjorde jeg det da….

Da han blev meget syg og lå i hans seng på hospitalet i Brovst… Skulle han have noget mad, mens min far, bonusmor og jeg var der og besøgte ham… Vi forsøgt alle sammen at få sagt bønnen, men ingen af os kunne huske den helt… Jeg syntes det var træls…

I stedet besluttede jeg mig til at bede Fader Vor, for ham, da jeg fik et øjeblik alene med ham og i det øjeblik kunne jeg ikke huske den helt, men jeg gjorde et forsøg, og da jeg var slut, fik jeg et klem i hånden af min farfar, der ellers ikke reagerede særlig meget….

Jeg kan tydelig huske at min far havde sagt til mig at det ikke var sikkert at han ville kunne kende mig, men da jeg trådte ind på stuen, og han så mig, smilede han stort til mig…

Få dage efter fik han fred. Jeg følte at jeg havde givet ham den fred, han havde behov for, ved at bede med ham…. Og resten af familien var meget glade for at jeg i den stund huskede, det der var så vigtigt for ham, for det havde ingen af de andre tænkt på…

Da jeg var til barnedåb i går, besluttede jeg mig til at finde bordbønnen i salmebogen, og pludselig var den der.. Jeg skyndte mig at få skrevet den…

For den mindre mig så dejligt om min kære farfar…

Dagens motion

8.6 km. på den ½ time.

Det er mindre end jeg sluttede med i fredags, men mere end jeg startede med sidste mandag….

Lørdag morgen var jeg på vægten, og havde i løbet af den første uge tabt 1 kg.

Lykke udbrød i weekende… “Ikke mere, efter al den arbejde” Hvortil jeg kun kunne sige, nej, men tilgengæld vejer muskler mere end fedt… Så det er helt fint med mig….

Jeg hopper ikke på vægten nu…. For det har været en hyggeweekend, med Svigermor og ditto fars skønne mad, samt barnedåbsfest i går….

Og selvom at jeg virkelig skulle overtale mig selv, til at stige på cyklen, så gjorde jeg det…. Og jeg gjorde det godt, hvis jeg selv skal sige det :-D

Tur til Jylland

Vi tog den første færge i morges… Og vejret var med os…

Pakket med Dåbsgave, dyner og tøj…. Når man skal afsted med en så stor familie, er man nød til at have dyner med…. Vi kunne have brugt soveposer, men denne gang valgte vi dynerne…. Det er kun en enkelt overnatning, og så er der ikke meget andet der skal med… Så er der plads til det….

Vi skulle have hentet Lykke i Svendborg, men da jeg skrev til hende fredag, for at fortælle hvornår vi ville komme, så var hun i Odense. Men også det fik vi løst… Så vi kørte til Odense Dyreskue for at samle hende op…

Bagefter kørte vi et smut i Rosengårdscenteret, vi skulle have et par ting i Harald-Nyborg og i Matas.. Og når vi nu var der, tog vi lige et smut ind og handle lidt frokost…
Den blev så spist mens vi kørte..

Ovre i Jylland er der vådt…. Rigtig vådt..

Nu er vi ved mine Svigerforældre og i morgen tidlig tager vi til Barnedåb…… Glæder mig til at se hende ”live”…

Instagrams
 
En værdig sag
Månefaser

CURRENT MOON
Heksens 13 mål
1) Kend dig selv.
2) Kend din Kraft.
3) Lær.
4) Brug viden med visdom.
5) Opnå balance.
6) Vælg dine ord med omhu.
7) Hold styr på dine tanker.
8) Pris livet.
9) Lev i harmoni med Jordens cyklus.
10) Træk vejret ordenligt og spis ordenligt.
11) Motionér din krop.
12) Meditér.
13) Ær Gudinden og Guden.
Indehaveren

Mig

Jeg hedder Arduinna og er en Quinde på 38 år..

Mor til 5 dejlige møgunger og Mormor til 1 :)
Gift med en pragtfuld mand.

Jeg laver mange Kreative ting, så som at Sy, Strikke, Hækle, Brodere, Pileflette.

Er hjemme :
Marstal, Ærø, Danmark

Ravelry id : Bambi72

arduinnas(a)gmail.com

Bookmark and Share

Søg
Email Opdatering

Skriv din Email Adresse:

Delivered by FeedBurner

Et besøg værd
Div

Translate my blog
Drømme