Arduinna

Posts Tagged ‘Marianne’

følelserne……

Da jeg tændte pc’en i går morges, efter at have sendt unger afsted i skole, var det første mit øje så, en anden persons blogindlæg om Mariannes mand…..

Tæppet blev flået væk under mig og jeg fik kvalme….. Min tænkende hjerne satte ud…. Og jeg gik på overlevelse….

Morgenmaden blev spist, mens jeg sank meningsløsheden…. Fandt Mariannes blog og skrev et par ord…. Men alt andet blev skubbet i baggrunden….

Så min morgenmedicin glemte jeg…. Det hjælper så ikke på mit psykiske velbefindende….

Jeg har fulgt med på Mariannes blog i ca. 2½ år… Og på den tid kommer man tæt på de personer man læser om….

Jeg har beundret hende og familien, for de rejser sig op og klare livet med et smil, trods alt de bliver sat igennem….

Nok derfor at de ligger så tæt på mit hjerte og fordi at de som familie er rollemodeller for mig…. Når livet giver en, så mange opgaver og problemer at mange mennesker ville sætte sig ned for at opgive… Så har Marianne set det hele som opgaver ja, men ikke som sådanne problemer, nej det har været muligheder…

At komme igennem SÅ meget og stadig have smilet og livslysten, DET kræver noget af en kvinde.

Så i går var mit hjerte blødt og mine øjne være fyldt med tårer….

Det var svært at finde nogle ord, i den store meningsløshed, der fyldte mit sind i går….

Man vil så gerne gøre noget, men der er SÅ forfærdeligt lidt man kan gøre…

For jeg kan slet slet ikke rumme andet….

Jeg har kvalme og kan ikke finde nogen mening med noget lige nu…

Jeg ved i mit hjerte at man ikke bliver udsat for mere end man kan bære, og så må Marianne godt nok være en sindsyg stærk kvinde….

For selvom at jeg ikke kender hende og hendes familie personligt, så kender jeg dem gennem bloggen og det er nok til at jeg sørger med familien……

Der blev spurgt om nogle billeder af mine projekter… Her er et par af dem

Feminine Flæser, som også Marianne har strikket, er godt igang, blev lige stoppet af en fejl… Den er nu rettet og jeg er fluks vidre…

Mit første bogmærke er færdig… Nu har næsten alle unger bedt om at få et… Så jeg er igang med nr. 2.

Smileybogmærket er fundet på Bettina‘s hæklehjørne. Der er en lille fejl nederst, men skidt med det, det går nok alligevel

Yderligere har jeg lige bestilt garn hjem til at strikke denne til Gemalen… Det er jeg lidt spændt på..

Nina har sendt mig en udfordring… Og jeg tager imod…

“Bedst og Pest” går i alt sin enkelthed ud på at fortælle om hvad der glæder og hvad der forpester ens liv..

Dette må ikke være personer… Så ville det vist også været temmelig nemt…. Ihverfalde herfra….

Hele dagen har jeg gået om omkredset hvad jeg kunne skrive om, for det har ikke været lige til…. Jeg har ligefrem været rastløs på grund af det *GGG*

Når man pludselig skal ransage sig selv for gode og knap så gode ting, er det som om der ikke rigtigt findes noget, der ikke er en person, der gør netop det….

Min have… For mig er min have den bedste terapi, man kan tænke sig..

Jeg har et behov for at sætte farten på mine tanker ned, og her hjælper min have mig, helt genialt.. Langsomt men sikkert sænker roen sig over mit hoved og helt ud i de yderste hudlag… Og jeg opnår lykke…. Det at vise min have frem for andre, giver mig yderligere en nydelse, der rækker langt ud over hvad jeg ellers har oplevet… *BEDST*

Pil… Det at sidde med disse grene, forme dem til noget nyttigt… Som man kan glæde sig over længe… Og dette skaber en indre ro, som også tilfredsstiller mig helt vildt… At jeg så yderligere kan give min viden vidre til mine børn, er et ekstra plus…. *BEDST*

SIMs2… Åhhh ja det dejlige spil… Engang imellem syntes jeg at den virkelig verden, kan være svær at finde rundt i… Når det sker så fordyber jeg mig i spillet, for det kan jeg styre og kontrollere fuldkommen… Og ved at spille spillet opnår jeg den kontrol over begivenhederne, jeg nogen gange ikke har i den virkelige verden.. Men når jeg så spiller, finder jeg ro i tingene som de nu engang er… Og jeg kan med fornyet energi møde den virkelige verden…

På den måde er det jo godt for mig, men engang imellem, griber den “Afhængige” fat i mig og det bliver en kamp for at komme tilbage… For hvis virkeligheden virkelig er SÅ besværlig, ja så er spillet bedre… Så på den måde er spillet både og… *BEDST* & *PEST*

Spilleregler… Lige så længe jeg kan huske tilbage, har jeg følt mig som en skuespiller i et skuespil, der aldrig stopper… Det er jo egentlig en sjov ting, men problemet er at alle andre end jeg, har fået et rollehæfte (spilleregler)… Jeg famler mig frem i mørket og må gætte mig til hvad der nu skal ske, hvordan jeg nu skal agerer osv. (Jeg er begyndt at skrive mit eget rollehæfte) *PEST*

Afhængighed… Et meget følsomt emne… Men jeg lider af Afhængighed… Og så spørg du sikkert “afhængig af hvad”.. Tjaaa det er ikke så nemt at besvare, men jeg skal prøve… Ligså snart man kan blive afhængig af noget, har jeg en tendens til at blive det…. F.eks. Cola…

I dag tør jeg end ikke tage en enkelt Cola, ligegyldig situationen… Jeg ved at jeg nemt kan falde i, og så hænger jeg i den igen…. Så efterhånden kan man vel sige at jeg er afhængig af ikke at blive afhængig af noget… *PEST*

Som afslutning kunne det være spændende at læse noget lignende fra Anette, Marianne & Majsen..




Håber I griber den

Hvorfor er det sådanne at nogle mennesker rammes så hårdt…. ???

Man kæmper og kæmper og når man endelig føler at nu går det den rigtige vej… Ja så rammes man igen…

Og er det ikke en selv det går ud over, så er det hos mennesker hvis liv man følger med I…

Først var det hos Marianne den var gal… Og nu hos Ella… Hvad sker der lige ???

Lyset jeg satte til at brænde for Marianne og hendes familie, bræder stadig…

Og nu sætter jeg det til at brænde for Ella og hendes familie…

Må lyset give jer styrke til at komme over på den anden side…

^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^

Jeg tænder et lys for Marianne og hendes familie…

Lad lysene brænde… Og engle omkring beskytte jer.

Det er så træls når livet ikke arter sig som man gerne vil,

og det er netop der at alle andre kan støtte også selvom,

at man som jeg kun har læst med på hendes blog….

Støtte kan man aldrig få for meget af…

Jeg håber at lyset vil vise lyset i en mindre lys tid.

^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^