Arduinna

Posts Tagged ‘mål’

Og imens roder jeg design på min test side…

Selve designet er jeg færdig med, nu mangler jeg bare al oversættelse og andet personligt præg…

Jeg er opslugt af koderne og pludselig er dagen væk….

Der bliver selvfølgelig tid til familien og alm. gøremål… Jeg tager også billeder og tænker det skal jeg skrive om…. Men så længe koderne trækker og jeg er tæt på målet, få jeg ikke fattet mig for at skrive noget…..

Jeg kan smage målstregen nu….. Nu kan det ikke vare så længe

Det er skøn at kunne mærke fremskridt….

Jeg måler ikke mig selv pt. Da jeg har min kondition pt. der fint måler om jeg gør fremskridt….

Og fremskridt det gør jeg….
For på den ½ time jeg køre, kommer jeg så langt…

Mandag : 8.0 km.
Tirsdag : 8.2 km.
Onsdag : 8.5 km.
Torsdag : 8.8 km.

Vi havde lige rejst os fra middagsbordet, da min alarm i min mobil ringede..

Det betød så at jeg havde et kvarter til at blive klar og komme ned på stadion…

Der var bestyrrelsesmøde….

I det øjeblik, havde jeg faktisk ikke lyst…. Gud hvor jeg hader at glemme aftaler….

Men jeg fik pakket og kom afsted…Ankom heldigvis i så god tid, at jeg kunne nå, at se et af vores pigehold spille kamp….

Samtidig kunne jeg ved selvsyn se at vores nye måltavle er kommet op, og den ser fin ud…. Jeg stod forkert og havde solen imod mig, så det er svært at se den ordentligt.. Men flot ser den ud, der på taget af klubhuset.

Der er ikke sket så meget, i den forgangne tid… De fleste afdelinger holder sommerferie, min inklusiv. Så en god time efter, var jeg på vej hjem igen… Da jeg kom cyklende, så jeg et meget smukt syn…
Himlen var mørk, men solen gik igennem skyerne, længere mod vest og lyste træerne op…

I dag kom jeg op på 8.2 km. på ½ time…

Jeg overvejer om jeg skal begynde at måle mig,

for at kunne følge med i hvordan mine kg. flytter på sig…

For jeg ved at muskler vejer mere end fedt….

Så er vi landet hjemme igen, efter vores tur til Svendborg….

Vi (Liv og jeg) startede med at være til den afsluttende samtale, så også Liv kunne få resultatet, af hende der havde lavet undersøgelsen på hende…

For mig var det vigtigt at det var hende, der fortalte Liv resultatet… Så det ikke bare var Mor der var åndsvag…

Hun startede med at fortælle alt det positive… Bla. at Liv er en faglig meget dygtig pige og at hun i de faglige ting ligger over middel… Det kom ikke som nogen overraskelse for Liv….

Så forklarede hun, meget blidt til Liv, hvilke vanskeligheder, som Liv har og at hun skal have hjælp til disse…. Det var rart at jeg var med, så jeg ved hvad der er blevet sagt til Liv, samtidig med at jeg kunne fremhæve nogle ting, som undersøgeren ikke nævnte, men som jeg fandt vigtigheden af at hun forklarede Liv…. Da Liv ikke tidligere har ment at der er noget galt…

Den halve time som samtalen varede, tror jeg har virket som en mindre bombe under Liv, og hun var meget mundlam (Hvilket ikke ligner hende) og spørgsmål, var der ihverfalde ikke… Men de skal nu nok komme, når hun lige får sunket samtalen….

Resten af tiden brugte vi på at tøsehygge, os sammen, og det er lang tid siden, at Liv og jeg har haft en SÅ positiv dag sammen….

Her købt vi Fars Dags gave til Gemalen… Den skal han have på Torsdag….

Da vi hentede Liv i Søby i morges var der lidt kaos… Så Liv havde glemt sine spænder… Og hun kan bare ikke have hår ned i ansigtet… Jeg købte så nogle fine spænder til hende i Føtex…. Som det kan ses, blev der også købt andet…. Hvor er det typisk når vi er af Øen

Dette smukke syn, kan jeg bare ikke få nok af…. Det er det bedste syn, når man står i Svendborg…. Nu er færgen rundet hjørnet og vi kan snart komme ombord og sejle hjem igen…

I går kom der en pakke fra Netgarn.dk, jeg havde glædet mig til at få den hjem…

For nu vil jeg give min piger det, jeg ikke selv har fået…..

Nemlig den balast at kunne strikke, allerede fra barnsben…

Liv har haft sådanne en pakke længe, men nu skulle Lea og Luna også have en…

Jeg havde ikke ligefrem overskud til at hjælpe dem…. Men når nu de var kommet….

Det hele var mærket af mit manglende overskud, men tøserne var vilde med det….

Og koncentrationen var til tider helt i top…

Lige indtil der skete noget, for pigerne, uventet… Så kom der helt andre boller på suppen

Og moderen måtte finde ud af hvad der lige var sket…

Som den opmærksomme nok har lagt mærke til, fik jeg et par rigtig gode bøger hjem fra biblioteket i går… De gav pigerne lidt ekstra overskud til at forsøge sig med pindene, for der kunne de jo se et formål med det de lærte

Efter ½ time, krævede jeg en pause, for der var al energien ude af mig og jeg kunne mærke at jeg begyndte at blive irriteret.. Og så er det bedre at stoppe….

Mad er altid et intressant emne her i huset…

Med 4 hjemmeboende børn, er det altid mindst 1 barn der brokker sig over maden…

Den er for varm, for stærk, for grønt osv. Hver eneste ting du kan komme i tanke om, plus et par stykker mere, er der blevet brokket sig over her i huset…

På et tidspunkt var det SÅ slemt at vi indførte forbud mod at omtale sig om maden før alle var færdige med at spise…

For hvis først en var beggyndt, ja så smittede det… Hurtigere end pesten… Og det til trods for at man lige havde siddet og sagt uhm….

For det meste tager vi den mere sikre vej, således at vi kan få et hyggelgit måltid… Men engang imellem så prøver vi noget nyt… Og det kan give en hel del morskab med sig…

Som dengang Lea smagte små blæksprutter… Hold da fast et show, hun kunne fyre af… Sikken mange udtryk hun kunne komme af med der…

Eller da vi smagte snegle… Det faldt ikke lige i de fleste ungers smag… Luna plager dog om vi ikke snart kan få det igen….

Eller da min Gemal fandt på at vi skulle have boghvede-grød… Se der blev han ikke populær hos nogen af os, der er nedlagt forbud mod nogensinde at servere det igen….

Personligt har jeg noget imod Lever og Boller i karry samt ovenstående grød…. Her i huset er der et strengt forbudt skilt på lever ( det er ikke smagen men konsistensen jeg ikke kan have)…. De par gange Gemalen har serveret Boller i karry har jeg spist det…. For jeg kan ikke forlange at mine børn skal kunne spise noget de ikke bryder sig særligt om, uden selv at spise det, jeg ikke bryder mig om…

Jeg mener ikke at børnene skal spise en stor potion af noget de ikke kan lide, men smage det skal de altså.. Også fordi at vores smag ændre sig hele tiden…

Nå men her til aften serverede jeg pizza, det er jo altid et stort hit, men idag var fyldet en rest af en rest… Og det var her Patrick fik maden galt i halsen *GGG* Og det måtte så skæres ud i pap…..

Men inspireret af “Rabatten” og Rolf Lund, lavede vi i fredags mad af en madrest der havde været frosset ned.. Og der blev så en potion mad til rest, der ville have været for lille til vores familie, men ovenpå en pizza bund, ja så var der rigeligt….

Faktisk mere end rigeligt og nu har vi pizza i køleskabet… Ikke at vi kan lave endnu en ret ud af det, men så kan vi da altid lige varme stykkerne igen….

var han en “lille” dreng… Han havde himmelvendte øjne, når han fortalte om de andre drenge i klassen, der bruger deo og duftevand…

12 år gammel… Det er for sent at opdrage på ham nu…. Nu kan vi guide, vejlede og råde… Og når den “lille” dreng kigger forsigtigt frem, så kan vi støtte ham vidre….

Jeg har lært så meget i den sidste tid, om at være forældre til en teenager. Jeg er helt klart bedre forberedt nu, end med den første…

Der er 10 måneder til at han for alvor bliver teenager, men jeg ved også at de hormoner der gør at man bliver teenager, starter tidligere end da vi selv var i den alder…

Siden han kom hjem fra hans mor, har hormoner sammen med frustrationer, løbet lidt løbsk… Og der har skulle tages små stikprøver, for at finde frem til en delårsag til problemet… Da den først var fundet, ja så skulle der graves.. For sindet er en stor labyrint af blindgyder…. Men sammen fandt vi vejen og sammen fandt vi en plan…

Mit arbejde er ikke i slut i denne plan, jeg skal sikkert men blidt, holde ham fast….

Kender jeg ham ret, så vil han forsøge at snige sig udenom, for det er den vej han kender… Men han har et mål og jeg skal nok stå her ved siden af og støtte ham… For målet ligger lige der fremme…

Blev besøgt på vores tur til Odense….

Med et enkelt formål….

Der blev købt 3, men den ene røg på køreturen….

Jeg har lige taget hul på den sidste… For jeg har det varmt!!!

Dagen gik med statusmøde om og med Lykke.

Lykke er lige i den her alder

Vil gerne ses, men ikke foreviges *GGG*

Det var et MEGET positivt møde og det er rart midt i alt andet…..

Målsætningen for det næste år er sat og hun minder på alle måder mere om en almindelig teenager, end jeg har oplevet tidligere..

Vi fik os også en lille snak om vores fremtidig forhold, som mor og næsten voksen datter… Jeg tror at det er vigtigt for os, at vi får difineret vores roller. Så vi ikke ender i flere blindgyder….

Jeg fejlede med at klare skiftet fra barn til Teenager, men jeg har lært en masse af fejlen….. Nu håber jeg så at hun kan tilgive mit svigt og give plads til at vi kan komme vidre…. Også selvom at vi ikke bor sammen længere…

Lykke, hvis du læser med : Jeg elsker dig vildt meget, mit eget hjertebarn…. Jeg håber at jeg kan få en plads, til at være din sparrings-partner.