Arduinna

Posts Tagged ‘mad’

Gemalen ville lave lidt sjov i anledning af dagen…

Så maden fik en lidt anden kulør

Resultatet var enestående… Men det er skægt som en anden farve på maden, giver en helt anden smag… Ihverfalde indtil vi fik overbevist ungerne om, at det altså kun var oppe i deres hoveder, for farven kunne altså ikke smages

Og så siger jeg velbekomme

Som 18 årige fik jeg en spiseforstyrrelse…

Det lykkes mig at overvinde den mens jeg ventede Lykke…

Jeg havde Nervøs Spiseværring…

Som 18 årig fik jeg Panikangst, der gjorde at jeg pludselig kastede op… Det var ikke særlig rart.. Så jeg blev bange for at kaste op… Og derfor holdte jeg op med at spise….

Min panikangst gjorde også at jeg ikke kunne spise sammen med andre, for så var risikoen for opkast 100 gange større…

Og en spiseforstyrrelse så dagens lys… Efter at have født Lykke, kom der for alvor skub i forstyrrelsen og da hun var 1 år gammel, vejede jeg med mine 169 cm. ikke mere end 45 kg.

Langsomt men heldigvis sikkert fik jeg kæmpet mig op af det hul jeg befandt mig i.. Og begyndte at spise igen og lærte at spise sammen med andre også…

I de snart 7 år, jeg har været sammen med Gemalen, har jeg endelig lært at spise morgenmad… Det er en stor sejr, men kampen er ikke ovre endnu…

Det er ca. 13 år siden at jeg havde min spiseforstyrrelse… Men kampen er ikke forbi endnu… For jeg kæmper stadig med at få indført flere måltider i løbet af dagen… Jeg får min morgenmad og min aftensmad og det er så det… Med mindre at Gemalen laver noget til mig…..

Men da min krop reagerer, på manglen på mad, gemmer den det i fedtdepoter… Og de fedtdepoter kæmper jeg så med at komme af med. Derud over har jeg været på noget medicin, der også giver vægtøgning. Medicinen er jeg stoppet med, men de 20 kg. jeg fik på den konto, sidder der stadig.

Men for at komme af med de fyldte fedtdepoter, skal jeg altså spise mange små måltider og 2-3 måltider om dagen er altså ikke nær nok…

Jeg troede egentlig at min kamp mod spiseforstyrrelsen, var overstået den gang for ca. 13 år siden.. Men jeg kæmper stadig med den… Og jeg føler efterhånden at det er en spiseforstyrrelse for livet..

Hvor er det dog ærgeligt at være på ferie i dette vejr….

Men godt at de fandt et træ, at stå under

Nu er jeg for alvor begyndt at lave lister til vores Campingtur…

Så er det jo spændende om jeg har glemt noget

Jeg har haft 6 bøger hjemme fra Biblioteket for at vide bare lidt om, hvad der venter mig

• Plastikposer
• Paletkniv
• Kødkniv
• Skrællekniv
• Dåseåbner
• Kapselåbner
• Proptrækker
• Vandbeholder
• Spand/balje til opvask
• Køkkenrulle
• Karklud
• Viskestykker
• Plastiktøjsnor
• Klemmer
• Tændstikker
• Piskeris
• Rivejern
• Sulfo
• Opvaskebørste
• Nødhjælpskasse
• Saks
• Sølvpapir
• Husholdningsfolie
• Tørrede frugter
• Krydderier (Eks. Paprika, Kardemomme, Muskatnød, Chilipulver, Salt og Peber)
• Olivenolie
• Morgenmad til første morgen
• Aftensmad til første aften

Denne liste er så mest til køkkenet, hvis du skulle være i tvivl

var skyld i at vi nu skal have en ny lampe, ude i vores entre…

Hvordan det så er lykkes Luna og hendes veninde at smadre den, stå lidt uklart…

For forklaring var en flyvende hårbøjle, men den skal godt nok flyve med kraftig fart for at smadre, så tykt et stykke glas…

Luna var en stor undskyldning… Det eneste jeg kunne komme på at sige var : Ja når sådanne noget sker, så leger man altså alt for vildt…

Nu er TV’et tændt, så budskabet er vist forstået…

Da vi tog afsted i går, lod jeg marsvinene være ude i deres løbegård… Det skulle der ikke have været noget problem… Det har der ihverfalde ikke været før…

Ikke før i dag

Da jeg stod op til middag, undrede jeg mig over hvorfor de ikke hilste mig velkommen, med deres sædvanlige snak… Og der huskede jeg så at de stadig var ude….. De har jo frisk græs og hø samt vand, så de led ingen nød… Men de plejer dog at få tørfoder om aftenen… Og det havde de ikke fået… Så jeg skyndte mig ud for at give dem det….

Og Så var de VÆK…. SH*T man….. Heldigvis kunne jeg straks høre deres snak inde i mine pil…. Jeg skyndte mig at sætte skålen med mad, drønede ind og fik liv i Gemalen og tog mit kamera med ud…

Da jeg kom ud igen, mødte dette syn mig

Jeg skyndte mig at tage et par billeder

Alt imens jeg fosøgte at lokke dem ud til mig, men de var ikke sådanne at lokke

Det endte med at Patrick måtte holde øje med dem der var blevet indfanget, for spec. en af dem hoppede da bare ud igen…. Gemalen var her på ydersiden af pilen og jeg var nærmest inde mellem alle pilene…. Og til sidst blev de så indfanget igen…

Puha der kom alarm-beredskabet lige op i os alle, og hvor har vi været heldige, at de blot har hygget sig inde mellem pilen og guffet pileblade

Lidt senere vil jeg fortælle om alle tiders hyggelige grill aften, i et pragtfuld selskab Men nu lokker poolen ungerne, så jeg må hellere smutte ud og have et øre og øje på dem

Jeg blev vækket ved at Luna krøb ind i sengen til os…

I et stykke tid gled jeg ind og ud af søvnen… Lige indtil

DINGGGGGGGGGG, nogle var ved døren….

Ud af fjerene kom jeg, med dynen omkring mig…. Ned og åbne døren…

Udenfor står et pragtfuldt menneske, da hun så min “påklædning” sagde hun straks, jeg køre efter rundstykker… Imens kom vi i tøjet, fik ryddet bordet ude på terassen… Så vi kunne sidde der…

Sikke en pragtfuld måde at blive vækket på… Godt nok gik det lidt stærkt, men besøget overvejer helt klart den hurtige opstandelse…..

Årets første morgenmad på terassen, kunne ikke have været i bedre selskab

Er nu planlagt…

Jeg glæder mig som et lille barn….

Da det er første gang vi skal på camping, har vi valgt at vi bliver i Danmark… Hvis det viser sig at det er noget vi vil igen, ja så kan vi snakke om at tage udenlandsk…

Hmmm men hvor skal vi så vælge, Danmark er stor og der er mange ok pladser rundt omkring…

Vi startede med at kigge på Møn, for der er skønt dernede og samtidig var der heste på pladsen… Ikke at jeg er bidt af en gal hestepige, men jeg har Liv, der er det… Og så ville jeg vide at hun ville være beskæftiget…. Der er også gode fiskepladser, så vidste jeg hvor Patrick og jeg selv ville være

Men så begyndte vi at kigge lidt mere rundt og har nu fundet en plads, hvor vi faktisk har besluttet os til at der skal det altså være… Vi skal til vesterhavet…. Og for at det ikke skal være løgn, så har vi valgt at tage på en Ø….

Jeg ringede for at booke plads, men fik afvide at pladsen var SÅ stor, at de aldrig var fuldt booket (De har pladser nok), så det var ikke nødvendigt… Det får en til at spekulerer… Er det mon kun det at det er en stor plads eller er der andet galt…. Vi lader tvivlen komme dem til gode, for stedet er lige noget for alle vores børn…

Så i uge 30, vil vi være at finde lige der

Nu er jeg så begyndt på at lave en liste over alle de ting vi skal have med…. Jeg har lånt 6 bøger om Campingmad, for at være bare lidt forberedt.. I en af disse bøger fandt jeg en lille liste over nødvendigt køkkengrej, så den har være mit startskud på Campinglisten

I Jesu navn går vi til bord
At spise, drikke på dit ord
Dig, gud, til ære, os til gavn
Så får vi mad i Jesu navn.

I min barndom, holdte vi ofte ferie hos min farmor og farfar…
Min farfar var meget kristen og der skulle hver aften siges bordbøn…

Da jeg var barn var det noget underligt noget, for det var ikke noget jeg var vant til…
Men af respekt for min farfar, gjorde jeg det da….

Da han blev meget syg og lå i hans seng på hospitalet i Brovst… Skulle han have noget mad, mens min far, bonusmor og jeg var der og besøgte ham… Vi forsøgt alle sammen at få sagt bønnen, men ingen af os kunne huske den helt… Jeg syntes det var træls…

I stedet besluttede jeg mig til at bede Fader Vor, for ham, da jeg fik et øjeblik alene med ham og i det øjeblik kunne jeg ikke huske den helt, men jeg gjorde et forsøg, og da jeg var slut, fik jeg et klem i hånden af min farfar, der ellers ikke reagerede særlig meget….

Jeg kan tydelig huske at min far havde sagt til mig at det ikke var sikkert at han ville kunne kende mig, men da jeg trådte ind på stuen, og han så mig, smilede han stort til mig…

Få dage efter fik han fred. Jeg følte at jeg havde givet ham den fred, han havde behov for, ved at bede med ham…. Og resten af familien var meget glade for at jeg i den stund huskede, det der var så vigtigt for ham, for det havde ingen af de andre tænkt på…

Da jeg var til barnedåb i går, besluttede jeg mig til at finde bordbønnen i salmebogen, og pludselig var den der.. Jeg skyndte mig at få skrevet den…

For den mindre mig så dejligt om min kære farfar…