Arduinna

Posts Tagged ‘lysten’

Det er 3 år og knap en måned siden at jeg holdte op med at ryge….

Engang imellem har jeg mærket det der sug…. Guuuuddd hvor jeg dog trænger til en smøg….

Men ligeså snart at jeg har sagt det højt, så forsvinder lysten igen….

Det ville være helt sindsygt at begynde igen… Men trangen er stor lige nu…

Jeg ved at det er fordi at jeg fik en besked i morges, som rykker en hel del i mine følelser, men for satan hvor kunne jeg dog trænge til en smøg nu…..

Når man rigtig keder sig, kan der ske anderledes ting…

Lea kedet sig rigtig meget, på vej hjem med færgen i søndags…. Vi forslog hende at læse i nogle af de bøger hun havde taget med på turen…

Det passede ikke damen, da hun allerede havde læst dem… Både på vej ud og også på vej hjem…

Gemalen tilbød hende at hun kunne læse lidt i hans bog…. Og uvidende sagde hun ja…

Der kom mange sjove ansigts udtryk, da hun først fik åbnet og set den store bog med de mange små bogstaver….
Da først hun var færdig med udtrykkene, gik hun faktisk igang med at læse og efter lidt venden rundt fik hun rigtig flot læse ord som “Sendebud” og “Ærkeengel”
Da hun fandt ud af at de der lange og svære ord, faktisk ikke var så slemme endda, fik hun mod på mere..

Hun endte faktisk med at have læst ½ side, uden de største problemer… Jow jow man lære noget i 1. klasse….

I går aftes kom hun helt af sig selv og bad om at få lov til at læse i en “rigtig” bog, som hun kaldte det..
Gemalen gik ind i vores bibliotek og fandt en børnebog til hende, der er lidt mere svær, end de første læs selv bøger og som ligner mere en rigtig bog

Det er spændende om hun rigtig er ved at finde lysten til at læse og kan se at det kan bruges til noget

Ja lysten til at fotograferer kan gå i arv…

Her er lidt billeder Lykke tog da hun var hjemme i sidste weekend

I denne weekend, snuppede hun også kameraet, dog ikke så længe

Og hun finder også ud af at det ikke er så nemt at tage ordentlige billeder tæt på..

Min far tager mange billeder, jeg tager mange billeder og alt tyder på at det nu også er gået i arv til næste generation…. Skønt

Jeg har tilbragt aftenen til forældremøde i de 2 mindstes fritidshjem… På indbydelsen var der et kort program…. Men det havde jeg faktisk ikke hæftet mig meget ved… Ikke andet end at der som vanligt skulle være valg til forældrerådet og den sædvanlige snak om hverdagen….

Personligt har jeg det sådanne at så længe mine børn trives… Ja så er jeg glad og tilfreds… Men møder pligtsomt op til disse møder alligevel…. Og nej jeg stiller ikke op til noget som helst… Med 4 hjemmeboende børn samt 1 udeboende, ja så syntes jeg at hverdagen er mere end nok….

På invitationen havde jeg da godt set at der stod noget om et maske projekt, men havde ikke hæftet mig mere i det end… Nåååee ja de her plastik masker man kan købe i kreative forretninger…. Boy was I wrong…..

Ind kommer en dame… Der bare udstråler, mere end jeg kan beskrive med ord… Hun hiver den ene fantastiske maske efter den anden op af en kasse.

Desværre ikke nogen af de viste her… Men jeg syntes lige at I skulle se hendes kreationer…

Hun fortæller lidt om hendes liv og maskerne.

Hun fortæller meget levende og med al hendes energi om hvordan man laver disse masker….

Jeg stopper op et øjeblik og kigger mere på hendes masker, mens jeg forstiller mig, mine tøsers reaktion på disse… Luna vil nok gispe lidt over uhyggen… Men netop pga. uhyggen i maskerne, så vil hun elske dem….Kan ikke forstille mig hvordan hun vil gøre. Lea vil med liv og sjæl gå op i at få samlet ting til masken, når hun er med udegruppen ude…. Og hun vil nok integrere naturen meget i hendes…

Nå men tilbage til forældremødet… Hun fortæller om hvordan maskerne har deres eget liv, og at man kun kan bestemme en del over masken, og derefter tager masken næsten selv form, i bearbejdelsen af masken….

Hun slutter af med at forklare om hvordan man i visse kulture bruger maskerne og hvilke ritualer der ligger bag maskerne…. Bla. at man tager sin maske på i enerum…. Og at man ikke taler med en maske på, man bruger kroppen til at kommunikerer..

Derefter vender hun ryggen til og tager en maske på…..

Og pludselig er hun en helt anden, hun bruger kroppe til at “tale” med, til stor morskab for os forældre….

Med hendes udstråling og hendes kropssprog sidder man pludselig der, lige ved siden af en figur der på en måde er lidt skræmmende, men samtidig meget morsom….

Susan Albertsen gjorde helt klart dette forældre møde, det hele værd… Det er mødet med sådanne en person, der efterlader en med lysten til at være kreativ på alle mulige måder… Og jeg glæder mig helt vildt til at se hvad ungerne får lavet..

Jeg sender lige en Tak til Susan Albertsen for at måtte låne nogle af hendes billeder… Dette blog indlæg ville ikke have været det samme uden dem…