Arduinna

Posts Tagged ‘Lykke’

på december…

Lykke ringede mig op, lidt over middag i går… Hendes Farmor var gået bort om morgenen… Hun var selvfølgelig knust, hvem ville ikke være det… Men at befinde sig langt fra mor, når sådanne noget rammer, er bestemt ikke rart….

Så vi snakkede sammen flere gange i løbet af dagen, på et tidspunkt kom spørgsmålet fra hende, “Tager du til begravelsen Mor ?” Der kunne jeg kun svare, “Hvis du ønsker at jeg tager med, så gør jeg det”

Så Torsdag køre vi til Aalborg, hvor vi så bliver hentet og fragtet 20 km. syd for Aalborg…. Så skal vi overnatte hos min Faster, og fredag formiddag, skal vi så til begravelse…

Allerede kl. 16.00 skal vi med toget igen hjemad, for ellers når jeg ikke den sidste færge hjem… Så det bliver en hård tur….

Ak ja de minder…

Lykke har bedt om at få lov til at læse et digt jeg skrev til hendes far, dengang hun var helt lille… Det satte mig på den opgave at finde mine digte frem. I søgningen fandt jeg flere dejlige minder…

Og hvor er det dog skønt at lade sig forføre af fortiden, bare for en stund…

Det er vist et par år siden, at dette billede er taget af Lykke Men er hun ikke vidunderlig ???

Digtet fandt jeg også, ja jeg fandt dem alle sammen… Så nu kan hun få lov til at læse det, når hun kommer hjem i weekenden, for at deltage i fødselsdagen…

Kl. 11.00 er det præcis 16 år siden hun kom til verdenen….

Min bette pige….

Nu vil jeg gøre mig klar, for om knap 1 time sidder jeg på færgen over til hende… Jeg er inviteret over til hendes fødselsdag…

Det er jeg super glad for… Den sidste fødselsdag jeg fejrede sammen med hende var hendes 13 års.

Men det er kun mig der er inviteret, hun syntes det var lige lovlig meget med 6 gæster…. Og det er helt okay… Bare det at hun ønsker at dele dagen med mig, er et mega stort skridt….

Min “lille” pige Fylder år…

Sweet sixteen

Stort tillykke med dagen Lykke..

Håber at den bliver fyldt med alt hvad du kan ønske dig…

Lykke har bestilt samme kagedame, som da hun blev 5…

Håber at den kommer til at smage lige så godt, som den gjorde for 11 år siden…

Som 18 årige fik jeg en spiseforstyrrelse…

Det lykkes mig at overvinde den mens jeg ventede Lykke…

Jeg havde Nervøs Spiseværring…

Som 18 årig fik jeg Panikangst, der gjorde at jeg pludselig kastede op… Det var ikke særlig rart.. Så jeg blev bange for at kaste op… Og derfor holdte jeg op med at spise….

Min panikangst gjorde også at jeg ikke kunne spise sammen med andre, for så var risikoen for opkast 100 gange større…

Og en spiseforstyrrelse så dagens lys… Efter at have født Lykke, kom der for alvor skub i forstyrrelsen og da hun var 1 år gammel, vejede jeg med mine 169 cm. ikke mere end 45 kg.

Langsomt men heldigvis sikkert fik jeg kæmpet mig op af det hul jeg befandt mig i.. Og begyndte at spise igen og lærte at spise sammen med andre også…

I de snart 7 år, jeg har været sammen med Gemalen, har jeg endelig lært at spise morgenmad… Det er en stor sejr, men kampen er ikke ovre endnu…

Det er ca. 13 år siden at jeg havde min spiseforstyrrelse… Men kampen er ikke forbi endnu… For jeg kæmper stadig med at få indført flere måltider i løbet af dagen… Jeg får min morgenmad og min aftensmad og det er så det… Med mindre at Gemalen laver noget til mig…..

Men da min krop reagerer, på manglen på mad, gemmer den det i fedtdepoter… Og de fedtdepoter kæmper jeg så med at komme af med. Derud over har jeg været på noget medicin, der også giver vægtøgning. Medicinen er jeg stoppet med, men de 20 kg. jeg fik på den konto, sidder der stadig.

Men for at komme af med de fyldte fedtdepoter, skal jeg altså spise mange små måltider og 2-3 måltider om dagen er altså ikke nær nok…

Jeg troede egentlig at min kamp mod spiseforstyrrelsen, var overstået den gang for ca. 13 år siden.. Men jeg kæmper stadig med den… Og jeg føler efterhånden at det er en spiseforstyrrelse for livet..

Mine dejlige, skønne pige bliver ældre og ældre…

Nu er det Liv’s tur…

Hjertelig tillykke til hende med de

11 år…

Og sikke en lykkelig pige, vi havde… Gaverne levede i den grad op til forventningerne…

• Nr. 6 i Heartland serien
• Ridehandsker
• Ridebukser
• Ridevest
• Halskæde lavet af Luna
• Nokia 2630

Liv viser hendes følelser fuldt ud, når det er hun får noget, man er ikke et sekund i tvivl om, det man har givet hende, rammer plet… Og tro mig hun skar igennem med hvin og hyl i begejstring….

Vi fik skøn besøg i går…

Lykke kom en tur forbi… Bare sådanne et kort besøg… Herovre er et besøg kort, hvis det ikke er med overnatning..

Men selvom at det var kort, var det dejligt…

Hun er i den grad kommet i balance og vi kan snakke om det der skete dengang det hele koksede…

Og der kom lange snakke om lidt af hvert… Og når jeg siger lidt af hvert, så mener jeg det… Vi snakker om ting hendes veninder ikke engang ville tænke på at snakke med deres mor om… Men Lykke ved at det er ok.. Jeg har aldrig kunne forstå hvorfor bla. sex skulle være omfattet af tavshed…

Og ros til moderen kom der også… Som Lykke sagde.. “Ikke fordi at du bære hele skylden, for det der skete, men i det mindste, erkender og gør du da noget for at ændre på det…” Og det er så en af årsagerne til at hun også ønsker kontakt med mig, modsat andre piger der bor, der hvor hun gør, de har mødre, der end ikke vil erkende deres skyld i problemerne…

Der er ingen af os der er fejlfrie. Og selvom at det er gået galt på et tidspunkt, ja så behøver vi jo ikke sidde fast i fejlen… Personligt er jeg stor nok til at kunne sige undskyld og erkende mine fejl…

Indlægget er skrevet i går, hvorfor det ikke blev udgivet er uvist

I morges kl. 4.30 ringede vækkeuret… Jeg skulle op, for at nå den første færge til Svendborg, der sejler kl. 5.55…

Lykke skulle støttes endnu engang, og heldigvis gik det ud over alt forventning….

Jeg er så glad og så lettet… Nu er der blevet sat en streg i sandet…..

Nu er det op til den unge dame at bevæge sig over på den anden side af den streg…

Men mon ikke hele sagen, gør at hun lyn-hurtigt tager skridtet…

Jeg krydser fingre

Nu er jeg træt… Træt som et alderdomshjem….

Gemalen og Luna har hentet mig ved færgen, kørt mig hjem, for derefter at køre ned og handle….

Jeg har huset for mig, og roen nydes….

Nu vil jeg sætte mig med benene oppe og slappe af…

var skyld i at vi nu skal have en ny lampe, ude i vores entre…

Hvordan det så er lykkes Luna og hendes veninde at smadre den, stå lidt uklart…

For forklaring var en flyvende hårbøjle, men den skal godt nok flyve med kraftig fart for at smadre, så tykt et stykke glas…

Luna var en stor undskyldning… Det eneste jeg kunne komme på at sige var : Ja når sådanne noget sker, så leger man altså alt for vildt…

Nu er TV’et tændt, så budskabet er vist forstået…