Arduinna

Posts Tagged ‘livet’

Se dette er virkelig livet )

En hel en endda… Uden energi til andet end livet herhjemme….

Jeg hader de perioder hvor det sker…..

Hver dag har jeg siddet eller ligget og læst blogs, fulgt med på sidelinien, men energi til at kommenterer, har der ikke været…

Nu har jeg gjort rent bord… Det nytter simpelthen ikke at blive irriteret over at jeg ikke får skrevet en kommentar til alle de skønne indlæg der har været…

Nu føles det som om at energien er vendt tilbage og det skal nydes

Som 18 årige fik jeg en spiseforstyrrelse…

Det lykkes mig at overvinde den mens jeg ventede Lykke…

Jeg havde Nervøs Spiseværring…

Som 18 årig fik jeg Panikangst, der gjorde at jeg pludselig kastede op… Det var ikke særlig rart.. Så jeg blev bange for at kaste op… Og derfor holdte jeg op med at spise….

Min panikangst gjorde også at jeg ikke kunne spise sammen med andre, for så var risikoen for opkast 100 gange større…

Og en spiseforstyrrelse så dagens lys… Efter at have født Lykke, kom der for alvor skub i forstyrrelsen og da hun var 1 år gammel, vejede jeg med mine 169 cm. ikke mere end 45 kg.

Langsomt men heldigvis sikkert fik jeg kæmpet mig op af det hul jeg befandt mig i.. Og begyndte at spise igen og lærte at spise sammen med andre også…

I de snart 7 år, jeg har været sammen med Gemalen, har jeg endelig lært at spise morgenmad… Det er en stor sejr, men kampen er ikke ovre endnu…

Det er ca. 13 år siden at jeg havde min spiseforstyrrelse… Men kampen er ikke forbi endnu… For jeg kæmper stadig med at få indført flere måltider i løbet af dagen… Jeg får min morgenmad og min aftensmad og det er så det… Med mindre at Gemalen laver noget til mig…..

Men da min krop reagerer, på manglen på mad, gemmer den det i fedtdepoter… Og de fedtdepoter kæmper jeg så med at komme af med. Derud over har jeg været på noget medicin, der også giver vægtøgning. Medicinen er jeg stoppet med, men de 20 kg. jeg fik på den konto, sidder der stadig.

Men for at komme af med de fyldte fedtdepoter, skal jeg altså spise mange små måltider og 2-3 måltider om dagen er altså ikke nær nok…

Jeg troede egentlig at min kamp mod spiseforstyrrelsen, var overstået den gang for ca. 13 år siden.. Men jeg kæmper stadig med den… Og jeg føler efterhånden at det er en spiseforstyrrelse for livet..

Solnedgang fra min plads i spisestuen
Det er sgi da livet

Døden kan være noget underligt noget…

For vores unger er det nærmest en katastrofe, når nogen dør… Og selvfølgelig gør det ondt indeni.. Og det kan ske for tidligt, men andre gange er det for det bedste….

Døden er en naturlig del, af det at leve… Hvis der er noget vi kan være sikre på… Så er det at døden indtræffer på et eller andet tidspunkt….

Jeg mener at børn er nød til at lære, at selvfølgelig gør det ondt og sorg er sundt…. Men at gøre det til verdens største katastrofe, er lidt af en overdrivelse…

Men en eller anden, har gjort det til noget andet… Så vi arbejder på, at lære dem, at sådanne er livet..

Da Gemalen i formiddag, ville give vores ørkenrotte Oskar, en skive tomat, så han at den skive agurk, som Oskar fik i går, stadig lå i buret…. Og rigtig nok… Godt gemt, lå han, som om at han var sovet stille ind…

Og for at hjælpe børnene, gik Gemalen ud og holdte en smuk lille begravelse… Et farvel, inden han blev dækket med jord… Ungerne havde fundet en sten, så nu har vi et lille gravsted i haven…..

Ungerne har fået en positiv oplevelse af det hele…. Og det er det vigtigste..

Jeg troede faktisk ikke at jeg nogensinde ville få brug for muligheden for at lægge password på et indlæg…

Har det egentlig sådanne at hvis det ikke kunne skrives alm. på bloggen, så skulle det ikke skrives…

Men nu blev behovet for at skrive, for at få sat ord på nogen ting nødvendig…. Og da jeg havde skrevet det, vidste jeg med mig selv, at indlæget gik alt for tæt på, til at jeg kunne ligge det ud, til offentlig skue..

Der har lige været Flyveplads dag.. Det er en tilbagevendende begivenhed, og ungerne går op i det, med liv og sjæl…

Luna går i Børnehaveklasse og der går de rigtig meget op i de traditioner der er på øen, så de har alle lavet deres egen drage, så de kunne komme ud på flyvepladsen og traditions-tro sætte drager op om fredagen….

Men nu var Luna ikke hjemme… Lidt ærgeligt, men sådanne er livet nu engang….

Men derfor skal dragen nu op alligevel, og i dag var det præcis drage-dag… Og op kom den, og hvor hun bare nød det

Det gør jeg hele tiden…

Da jeg blev skilt fra de 3 små tøsers far, forkælede jeg mig selv, med en ny computer og sammen med den købte jeg mit første digitale kamera, med tilhørende printer fra HP…

Uff det var dyrt i blækpatroner, så hurtigt kom printeren til at stå stille.. Det kamera der fulgte med, var tungt som et ondt år… Og den hukommelse den havde rakte kun til 29 billeder.. Og billederne var af tvivlsom kvalitet..

Vi fandt et andet som ikke var så pokkers dyrt, men kvaliteten var god, den gang for et par år siden nu *gg*

Kameraet har siden været en tro følgesvend og jeg har taget mange billeder med det… Og som tiden går tager jeg endnu flere…

Der er nogen der skæver underligt til mig, for jeg tager efterhånden billeder af meget… Men jeg smiler blot og siger “Jeg dokumenterer vores liv”…

Og det gør jeg virkelig.. Men jeg har det ikke fra fremmede… Min far er ivrig fotograf og har været det så længe jeg kan huske tilbage.

I går opdagede jeg pludselig hvor vigtige disse billeder er… For alle mine billeder for i år var væk… Simpelthen pist væk… Tror I lige jeg panikkede ??? Yeps i den grad….

For ikke nok med at den var væk… Det var den sgi også i min backup mappe

Heldigvis var mappen “blot” smuttet ned i en undermappe… Men for pokker hvor fik jeg sved på panden…

Brugt aften i går på at koble fuldkommen fra… Og der er SIMs2 min ven…. Når jeg syntes at livet er for meget, så er det der jeg finder tilbage igen….

Tæppet nærmer sig sin slutning, har ikke fået hæklet andet end på færgen og i ventetiden, så der er ikke sket så meget, og så er den sidste omgang meget lang…

Her et færdigt hjørne, mangler en enkelt side nu, så er det færdigt….

Var rigtig god til at bruge mit kamera i går…

Her fra tiden inden færgen lægger til…

Venteskuret her er som sådanne er flest

Men udsigten… WOW

Så sejler vi… Farvel Ærø

Svendborg er fuld af sjove ting og steder

BogButikken ligger i Brogade på vej ned til havnen…

Jeg har titi kigget ind udefra… Men har aldrig kunne se mere end, at jeg blev helt overvældet da jeg kom ind… Puha her kunne man bruge timer inden…

Stedet er virkelig et besøg værd, hvis man er bog elsker…. Må huske at gå ind forbi med Gemalen næste gang

^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^

Jeg tænder et lys for Marianne og hendes familie…

Lad lysene brænde… Og engle omkring beskytte jer.

Det er så træls når livet ikke arter sig som man gerne vil,

og det er netop der at alle andre kan støtte også selvom,

at man som jeg kun har læst med på hendes blog….

Støtte kan man aldrig få for meget af…

Jeg håber at lyset vil vise lyset i en mindre lys tid.

^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^