Arduinna

Posts Tagged ‘kroppen’

Jeg har tilbragt aftenen til forældremøde i de 2 mindstes fritidshjem… På indbydelsen var der et kort program…. Men det havde jeg faktisk ikke hæftet mig meget ved… Ikke andet end at der som vanligt skulle være valg til forældrerådet og den sædvanlige snak om hverdagen….

Personligt har jeg det sådanne at så længe mine børn trives… Ja så er jeg glad og tilfreds… Men møder pligtsomt op til disse møder alligevel…. Og nej jeg stiller ikke op til noget som helst… Med 4 hjemmeboende børn samt 1 udeboende, ja så syntes jeg at hverdagen er mere end nok….

På invitationen havde jeg da godt set at der stod noget om et maske projekt, men havde ikke hæftet mig mere i det end… Nåååee ja de her plastik masker man kan købe i kreative forretninger…. Boy was I wrong…..

Ind kommer en dame… Der bare udstråler, mere end jeg kan beskrive med ord… Hun hiver den ene fantastiske maske efter den anden op af en kasse.

Desværre ikke nogen af de viste her… Men jeg syntes lige at I skulle se hendes kreationer…

Hun fortæller lidt om hendes liv og maskerne.

Hun fortæller meget levende og med al hendes energi om hvordan man laver disse masker….

Jeg stopper op et øjeblik og kigger mere på hendes masker, mens jeg forstiller mig, mine tøsers reaktion på disse… Luna vil nok gispe lidt over uhyggen… Men netop pga. uhyggen i maskerne, så vil hun elske dem….Kan ikke forstille mig hvordan hun vil gøre. Lea vil med liv og sjæl gå op i at få samlet ting til masken, når hun er med udegruppen ude…. Og hun vil nok integrere naturen meget i hendes…

Nå men tilbage til forældremødet… Hun fortæller om hvordan maskerne har deres eget liv, og at man kun kan bestemme en del over masken, og derefter tager masken næsten selv form, i bearbejdelsen af masken….

Hun slutter af med at forklare om hvordan man i visse kulture bruger maskerne og hvilke ritualer der ligger bag maskerne…. Bla. at man tager sin maske på i enerum…. Og at man ikke taler med en maske på, man bruger kroppen til at kommunikerer..

Derefter vender hun ryggen til og tager en maske på…..

Og pludselig er hun en helt anden, hun bruger kroppe til at “tale” med, til stor morskab for os forældre….

Med hendes udstråling og hendes kropssprog sidder man pludselig der, lige ved siden af en figur der på en måde er lidt skræmmende, men samtidig meget morsom….

Susan Albertsen gjorde helt klart dette forældre møde, det hele værd… Det er mødet med sådanne en person, der efterlader en med lysten til at være kreativ på alle mulige måder… Og jeg glæder mig helt vildt til at se hvad ungerne får lavet..

Jeg sender lige en Tak til Susan Albertsen for at måtte låne nogle af hendes billeder… Dette blog indlæg ville ikke have været det samme uden dem…

Puha den er godt nok sej….

Jeg har været sukker-afhængig lige så længe jeg kan huske tilbage…. Da jeg var yngre kunne det ikke ses, men efter at jeg rundede de 30… Puf og jeg var overvægtig, nærmest fra den ene dag til den anden…

Jeg “køre” uden slik lige så længe jeg kan holde det ud… Som regel sker der et eller andet, og det er synd for mig, og så skal jeg “trøstes” og der bliver købt slik… Ofte alt for meget….

Men stille og roligt er mængden jeg kan tygge mig igennem, blevet mindre og mindre… Og det er da positivt…

Hvor det tidligere skulle været chips, is, pingvin stænger og chokolade (Ja ved det er meget) Er jeg nu nede på meget mindre….

I aften var så en af de aftener, hvor der skulle slik til…. Det blev til Chokolade og stængerne og ikke nok med at jeg virkelig var kvalm… Men jeg oplever også at jeg er fuldkommen sukker-hyper…. Jeg er speedy i kroppen og ør i hovedet…..

Jeg er nået langt, i min kamp for at komme ud af min afhængighed… Der er stadig en del vej tilbage… Men det er drøn nemt at få dårlige vaner og jeg har vedligeholdt dem i mange år….

Der var engang en der sagde til mig at lige så mange år, man har været afhængig af nået, lige så mange måneder tager der at slippe helt ud af det igen… Og så lige et lille regnestykke *GGG*

Ca. 28 års afhængighed… Det giver 28 måneder for at komme ud af det igen…. Og jeg begyndt for alvor her sidst i Juli… Dvs. 7 måneder…. Dvs. der er 21 måneder igen… Men nu har jeg ikke taget en “kold tyrker” så mon regnestykket så også gælder… ?

Sikke da et indlæg der er kommet ud af ikke at kunne sove fordi at man er sukker-hyper *GGG*

Så kom dagen hvor jeg skulle til samtale hos min diætist….

Jeg var spændt, for jeg vidste at jeg havde tabt mig (pga. vejning herhjemme), Men kunne også mærke at jeg havde en del vand i kroppen i dag…

For en måned siden sagde vægten nede ved diætisten 85.9 kg. I dag var den faldet til 84.9 kg.

Jeg hopper ikke så tit på vægten herhjemme, da det der er vigtigst for mig er at få top maven væk…. Så det er mere mit bælte jeg bruger som målestok.

Da jeg startede var jeg i yderste hul på mit daværende bælte, da jeg købte et nyt bælte var jeg rykket ind i 3. hul på det gamle og lå i 2. hul på det nye…. Nu er jeg rykket ind i 3. hul…

Så selvom at jeg til tider syntes at det går langsomt… Så går det trods alt den rigtige vej

De 2½ times effiktiv træning i mandags og de 15 min på motionscyklen i går aftes, har sat sine tydelige spor på kroppen…

Selvom at jeg træner hver mandag, er det ikke altid jeg kommer ud på banerne for at spille, når jeg træner ungdommen, så de 1½ time ekstra, er temmelig meget ekstra…

Da jeg cyklede i går sagde min ben “Nej det kan du ikke mene”, men jeg mente det og det var først i de sidste 5 min. at det gik op for min ben at jeg faktisk mente det.

Til trods for at jeg ikke har motions cyklet særlig længe, kan jeg allerede nu mærke tydelig fremgang, min kondition er hurtigt blevet bedre. Jeg bliver stadig let forpustet, men bliver nu ikke så forpustet at det gør ondt…

Så der er fremgang… Jubiii