Arduinna

Posts Tagged ‘kristen’

Denne morgen var mørk, så mørk at tøserne ikke rigtig troede på mig, da jeg sagde at nu var det tid til at komme afsted…..

Og det kunne jeg nu ikke fortænke dem i, for det var kulsort derude….

Det er den korteste dag og dermed skillelinien i vinterens mørke…. Og lyset kommer nu stille og roligt igen…

I min tro, fejre vi solhverv og denne kaldes Yule…

Jeg har valgt at vi fejre Juleaften som alle andre, men Yule bliver også fejret, for det er i sandheden en festdag, at dagene kun tiltager i længde nu….

Yule bliver fejret her i huset med at juletræet tages ind og pyntes. Før i tiden blev træet først taget ind lillejuleaftens dag…

Yule, eller Midvinter, er vintersolhverv, og da det er den korteste dag på året, domineres den af Mørket. Det er dagen hvor Gudinden føder Solguden af Mørkets Livmoder. Yule er en stor glædes dag, og fejring af solrige minder. De spinkle håb om sol og varme fødes på denne dag – dagene bliver nu længere, og vi kan se frem til at Solens kræfter vil tage til i styrke og blive storstrålende igen. Yuletiden repræsenterer det tidligste stadie i livet; den nyfødte, det stadigt skrøbelige liv. Det er tiden midt i vinteren.

Beskrivelse lånt hos Astropa.dk

Personligt er jeg vel heks, som de fleste Danskere er kristne…. Det er hvad jeg tror på og visse ting er af stor betydning for mig, men det er ikke noget jeg “dyrker” helt vildt….

Ungerne har spurgt mig, hvor jeg så går i kirke henne, når jeg ikke tror på Gud… Jamen jeg går i “kirke” lige så snart jeg går ud af min dør, for naturen er min “kirke”. Naturen er det helligste…

I Jesu navn går vi til bord
At spise, drikke på dit ord
Dig, gud, til ære, os til gavn
Så får vi mad i Jesu navn.

I min barndom, holdte vi ofte ferie hos min farmor og farfar…
Min farfar var meget kristen og der skulle hver aften siges bordbøn…

Da jeg var barn var det noget underligt noget, for det var ikke noget jeg var vant til…
Men af respekt for min farfar, gjorde jeg det da….

Da han blev meget syg og lå i hans seng på hospitalet i Brovst… Skulle han have noget mad, mens min far, bonusmor og jeg var der og besøgte ham… Vi forsøgt alle sammen at få sagt bønnen, men ingen af os kunne huske den helt… Jeg syntes det var træls…

I stedet besluttede jeg mig til at bede Fader Vor, for ham, da jeg fik et øjeblik alene med ham og i det øjeblik kunne jeg ikke huske den helt, men jeg gjorde et forsøg, og da jeg var slut, fik jeg et klem i hånden af min farfar, der ellers ikke reagerede særlig meget….

Jeg kan tydelig huske at min far havde sagt til mig at det ikke var sikkert at han ville kunne kende mig, men da jeg trådte ind på stuen, og han så mig, smilede han stort til mig…

Få dage efter fik han fred. Jeg følte at jeg havde givet ham den fred, han havde behov for, ved at bede med ham…. Og resten af familien var meget glade for at jeg i den stund huskede, det der var så vigtigt for ham, for det havde ingen af de andre tænkt på…

Da jeg var til barnedåb i går, besluttede jeg mig til at finde bordbønnen i salmebogen, og pludselig var den der.. Jeg skyndte mig at få skrevet den…

For den mindre mig så dejligt om min kære farfar…