Arduinna

Posts Tagged ‘knæ’

Efter at have ventet 22 dage, fra jeg bestilte til de var her, hvilket er alt alt for lang tid…..(Shoppen er slettet fra min hukommelse) Er mine løbesko kommet….

I morges skulle de så bruges…. Og forventningerne var STORE…..

Tænk dig at løbe på skyer…. Sådanne var følelsen…. Helt og aldeles vidunderligt…..

At der altid har været noget med mine fødder, blev bevist i dag…. For efter 2 km. stoppede smerterne i mine fødder mig og vi måtte gå hjem….

Nu har smerterne forplantet sig i mine knæ….. Ulidelige smerter

Når man i ca. 36 år har gået forkert, fuldkommen forkert på sine fødder i forhold til sine ben, ja så måtte det jo gå galt, når man får den korrekte støtte….

Min løbestil er (Quote er herfra)

Overpronation
Overpronationen er kendetegnet ved, at i stedet for at stoppe ved lige (neutral) stilling, fortsætter foden indad, dvs. der ses en vinkling på hælbenet og bevægelsen fortsætter således, at foden “falder” indad frem mod fodens afsæt.
Overpronationen kan inddeles efter sværhedsgrad: mild, moderat eller kraftig overpronation.

Kendetegn for en Antipronationssko:
• Stift materiale eller hård kile langs indersiden af skoen
• Lige læst langs inderkanten af skoen med meget materiale i svangen.
• Bred sål under bagfoden.
• God svangstøtte.
• Fast hælkappe.

Det er ikke fordi at jeg har det kraftigt, men sidestillet med at jeg altid har gået forkert, så er det altså nok, til at skabe en masse ravage…..

Nu har jeg så lagt en plan…. Så mine fødder/ben stille og roligt kan vænne sig til de nye sko….

Det har længe været min plan, at når jeg fik mine sko, så ville jeg løbe 5 gange om ugen….. De 2 gange er mine lange ture med Liv, dem løber jeg pt i mine gamle gummisko, for dem vil jeg ikke undvære…. De sidste 3 dage, bliver det til små ture…

Ellers vil jeg forsøge at bruge dem lidt i løbet af dagen…. Og så håber jeg at jeg hurtigt vænner mig til dem og til at bevæge mine fødder/ben mere rigtigt

De sidste par dage har jeg taget en række pil, hver dag…. Det er hårdt for ryggen, når jeg ikke kan sætte mig på knæ, pga. mit dårlige knæ….

Men pilen skal altså i hus…. Tiden kan nemlig hurtig komme, hvor der kommer forårs-temperaturer og så begynder den at skyde……

Da Liv gerne vil flette, har hun fået afvide at det sidste skal høstes i weekenden… Og hun skal hjælpe…. Det er moderens krav…. Hvis hun vil flette, så må hun hjælpe til med at høste….

Sidste år hjalp hun uden beklagelser, denne gang er hun ikke så samarbejdsvillig, men hun ved at moderen her mener det…..

Sidste år fik jeg ikke flettet så meget som jeg gerne ville, men man kan ikke nå det hele… Det betyder så at jeg i år er selvforsynende og skal ikke ud til selvhøst eller ud at købe pil…. Det er dejligt….

For 2 år siden høstede jeg 70 kg. Hvis ikke min hukommelse spiller mig et puds Samtidig fik jeg lige så meget forærende, fra en ven af familien, der også har eget pil og alt for meget af det

Når man sådanne er blevet lidt handicappet, med et dårligt knæ… Så er der ikke meget man kan gøre….. Eller hvad ??

Jo jo da…. Min fætter skulle gerne blive far her om 7 uger… Eller det er ihverfalde terminstiden…. Slimproppen gik i fredags, er de heldige, vil den blive gendannet… Men ellers er det en af de første tegn på at fødslen er tæt på….

Personlig har jeg en gang mistet slimproppen en fredag og fødte onsdagen efter… Men jeg har også prøvet at miste den, for at den så blev gendannet…. Jeg krydser fingre for at den lille mand, bliver derinde et pænt stykke tid endnu…

Men beskeden om at den var gået, fik gang i de tynde strikkepinde og Gemalens sweater blev lagt lidt til siden….

Jeg er gået igang med Drops 14-16, huen har givet nogle problemer… Helt præcis hvad der er gået galt, kan jeg slet ikke gennemskue… Men pt. er jeg igang med at strikke den for 3. gang… Denne gang sætter jeg streger, for hver pind jeg strikker… Så burde jeg kunne strikke begge sider ens

Om jeg strikker resten af sættet, ved jeg ikke endnu, men jeg har massere af tid, for knæet, virker ikke som om at det sådanne lige, vil blive bedre…..

Der er noget gammeldags idyl over stokroser…

Men ikke destomindre, så elsker vi dem…

Vi har dem i flere farver, på alle sider af huset….

Det eneste jeg er ked af, er at de knækker så nemt, hvis det blæser godt… Og på en side har jeg det sådanne at det er naturens gang, men jeg ærger mig hver eneste gang de knækker…

Så nu har jeg bedt om at få sat noget i murværket, så jeg kan binde dem op… Ihverfalde så meget at de ikke knækker så hurtigt….

Hvis man sætter stokroser, af frø, kan man ikke være sikker på farven… Hvis man skal være sikker på farven, så skal man tage et rodskud… Gemalen er vild med dem i bordeaux.. Så dem prøver vi at få nogle af..

Når vi kommer til efteråret og stokroserne har udviklet frø, så er jeg ude og samle ind… Jeg ved at de selv sår sig selv, men hvis jeg ikke samler, har vi dem rask væk i hele haven, for de gør det godt

Men nu har vi heldigvis fået et par i bordeaux, så jeg må ned på alle 4 og se om jeg kan finde nogle rodskud, for at sikre at vi også har dem senere

I går stod knægtens matematik lærer og talte med Gemalen, da jeg kom ud af fritteren…
Det er der som sådanne ikke noget underligt i…..

Men da vi skulle til at køre, kom der en besked, jeg overhoved ikke havde forventet….

Nu har jeg skrevet blog i snart ½ år… Ingen har sagt noget… Ikke andre end dem i min familie, som jeg har givet adressen til…. Nu er det ikke fordi at jeg har lagt meget skjul på hvem jeg er… I starten nævnte jeg da ungernes navne, men så heller ikke mere…

Siden kom der billede af mig, og navn på… Jeg har ikke noget at skjule…

Og så kom den besked, der i løbet af få mili-sekunder efterlod mig total nøgen (Ikke at det som sådanne var det sagte)… Det er sgu en underlig følelse, pludselig at være “genkendt”, jeg vidste jo godt at det ville ske på et tidspunkt, men alligvel kom det bag på mig…. Jeg gik fra at snakke med min “Søns” lærer til at snakke med en person der vidste lidt mere om mig, end jeg lige gik og regnede med…

Vi fik en kort snak om det, det er ok med mig… Og så var vi begge vidre i vores hverdag….

Jeg har læst om andres oplevelser af at blive “genkendt”, men har ikke kunne finde beskrivelsen af at føle sig fuldkommen nøgen før…..

Okay det bliver da bedre og bedre….

8.5 km. på ½ time

3. dag i træk, jeg er stolt….

Hvad er det så jeg gerne vil med dette ???

Jo ser I… Jeg vil selvfølgelig gerne tabe mig lidt…. Helst om maven og om lårene….

Maven klare jeg ved at jeg selvfølgelig trækker maven ind, det meste af tiden mens jeg cykler… Jeg vil så gerne være fri for at ligne en der er gravid…

Mine lår, bruger jeg jo når jeg cykler, men det ville nu være skønt at kunne gå en tur, uden at mine lår gnider mod hinanden…..

Mens jeg cykler træner jeg også de muskler der ligger omkring mine knæ, hvilket i sidste ende skulle styrke mine knæ så meget at jeg kan begynde at løbe istedet for.. Men pt. kan mine knæ ikke holde til det….

det er lige hvad jeg er…..

Posten ringede på døren, og sagde at han havde 4 pakker til mig…. Og så hentede han dem…

Jeg kunne med det samme se at det var fra Fru Nielsen, jeg havde lidt tidligere, gjort hende opmærksom på at, hvis hun gerne ville af med al det Barbie, som havde stået på loftet… Ja så skulle hun endelig sige til…

En kasse efter den anden blev tømt og nu flyder mit spisebord med Barbie

Nu skal der sorteres, selvom det meste ser fornuftigt ud… Og så skal der vaskes…

Men hold op hvor jeg glæder mig til at se pigerne når de ser al det Barbie….

Tusinde tak Helle, at der findes mennesker som dig, er guld værd….

Knægten blev helt misundelig

Som skrevet tidligere er jeg glad for disse blomster..

Og lige i dag, var vi en tur i Hundebrugsen…

Og til sølle 20,- kr. stk. fandt jeg de smukkeste….

Den jeg selv har sået herhjemme, knækkede i weekenden, da et tøjstativ væltede…

Måske den vil gro vidre, jeg forsøger ihverfalde…

Men om ikke andet, købte jeg 3 nye, når nu muligheden bød sig….

De er hvad Gemalen og jeg er igang med…

På 1. sal har vi 3 værelser, der bor de 3 små piger…

I stueetagen har vi 1 bibliotek

Og i kælderen har vi 2 værelser, hvor knægten og vi har værelser…

1. salen skaber en hel del konflikter, som vi gerne vil nedbringe…

Så pt. regner vi med at Patrick flytter ind i vores soveværelse… Liv ryger ind i hans værelse….

Så der er brikkerne faldt på plads….

Men så ligger resten af brikkerne i en stor rodet bunke… Og alt afhængiger af størrelsen på vores seng…

Livs værelse er udelukket, der kan den ikke være…

Biblioteket vil vi helst bliver hvor det er…

Men på begge de andre værelser, skal sengen stå op af en væg… Og egentlig er jeg ikke så meget for det, hvis jeg skal være helt ærlig…. Men hvis det er prisen for lidt mere ro blandt tropperne… Ja så betaler jeg den…

Hvis vi rykker op på Leas værelse skal hun ind på Livs værelse… Og så kan Lea og Luna ligge og banke på væggen ind til hinanden, hvilket også kan skabe konflikter…

Så hvis jeg kender os ret…. Ja så ender vi nok med at flytte Luna ind på Livs værelse, og vores værelse imellem de 2 piger….

Men så opstår der et andet problem… Vi har en stor gammel dragkiste i vores værelse nu… Den kan ikke stå i værelset…. Det bedste sted er faktisk i vores spisestue, under billederen af alle ungerne… Selvom at den stil mæssigt ville passe bedre inde i stuen… Men sådanne som møblerne står pt. inde i stuen… Ja så ville det virke helt forkert….

Så skal den stå i spisestuen eller skal der flyttes om i stuen….

Ak ja, der er mange brikker der skal falde på plads i det lille hjem….

Men hvad gør man ikke for at skabe bare lidt mere ro i huset

Vi har lejet et stykke jord til, men skellet mellem vores eget og det lejet er lavet af en betonkant… Sikkert fra den gang der var marker på de 3 sider omkring grunden…

Men nu er det så at vi ikke syntes at den er særlig køn….

Så nu skal den skjules

Der er gravet render på begge sider af kanten, og jeg har beskyttet mine knæ…

Så er det bare om at komme igang…

Første side er godt igang… Og der er gennem vandet…

Det fik jeg så lavet i går, mens Gemalen lå på langs i sofaen….

I dag skal jeg så igang med den anden side…

Det er så meningen at pilen skal sættes sammen i toppen…

Jeg glæder mig til at have en grøn kant istedet for den kedelige betonkant…