Arduinna

Posts Tagged ‘ked’

på december…

Lykke ringede mig op, lidt over middag i går… Hendes Farmor var gået bort om morgenen… Hun var selvfølgelig knust, hvem ville ikke være det… Men at befinde sig langt fra mor, når sådanne noget rammer, er bestemt ikke rart….

Så vi snakkede sammen flere gange i løbet af dagen, på et tidspunkt kom spørgsmålet fra hende, “Tager du til begravelsen Mor ?” Der kunne jeg kun svare, “Hvis du ønsker at jeg tager med, så gør jeg det”

Så Torsdag køre vi til Aalborg, hvor vi så bliver hentet og fragtet 20 km. syd for Aalborg…. Så skal vi overnatte hos min Faster, og fredag formiddag, skal vi så til begravelse…

Allerede kl. 16.00 skal vi med toget igen hjemad, for ellers når jeg ikke den sidste færge hjem… Så det bliver en hård tur….

De sidste par dage har denne kørt næsten konstant…

Varmen har næsten været kvælende… Men jeg klager ikke… Bestemt ikke, jeg elsker solen….

Men nu har jeg lige hilst regnen velkommen, flere af mine elskede planter er tæt på at stå af i svinget…

Jeg har forsøgt med vandkande hvori der var første skyl, af vores badevand… Vi har nemlig fået vandingsforbud, for flere uger siden… Og så må man sno sig…

Regnen er nu mere end velkommen…

Officielt holder vi ikke sommerferie i den uge der kommer, så det kan bare regne løs… Men helst i det tempo, som det kommer i nu… For så kan jorden og planterne nå at suge det til sig…

Hoveddøren og vinduerne stå åbne i huset, for at fange den friske luft, som regnen har med sig…

Til alle jer der lige er startet på ferie, Husk på at med en regnfrakke og et godt humør, så kan ferien alligevel blive sjov…. Så længe at der er varmt, kan en regndans være sjovt nok

Da vi tog afsted i går, lod jeg marsvinene være ude i deres løbegård… Det skulle der ikke have været noget problem… Det har der ihverfalde ikke været før…

Ikke før i dag

Da jeg stod op til middag, undrede jeg mig over hvorfor de ikke hilste mig velkommen, med deres sædvanlige snak… Og der huskede jeg så at de stadig var ude….. De har jo frisk græs og hø samt vand, så de led ingen nød… Men de plejer dog at få tørfoder om aftenen… Og det havde de ikke fået… Så jeg skyndte mig ud for at give dem det….

Og Så var de VÆK…. SH*T man….. Heldigvis kunne jeg straks høre deres snak inde i mine pil…. Jeg skyndte mig at sætte skålen med mad, drønede ind og fik liv i Gemalen og tog mit kamera med ud…

Da jeg kom ud igen, mødte dette syn mig

Jeg skyndte mig at tage et par billeder

Alt imens jeg fosøgte at lokke dem ud til mig, men de var ikke sådanne at lokke

Det endte med at Patrick måtte holde øje med dem der var blevet indfanget, for spec. en af dem hoppede da bare ud igen…. Gemalen var her på ydersiden af pilen og jeg var nærmest inde mellem alle pilene…. Og til sidst blev de så indfanget igen…

Puha der kom alarm-beredskabet lige op i os alle, og hvor har vi været heldige, at de blot har hygget sig inde mellem pilen og guffet pileblade

Lidt senere vil jeg fortælle om alle tiders hyggelige grill aften, i et pragtfuld selskab Men nu lokker poolen ungerne, så jeg må hellere smutte ud og have et øre og øje på dem

Der er noget gammeldags idyl over stokroser…

Men ikke destomindre, så elsker vi dem…

Vi har dem i flere farver, på alle sider af huset….

Det eneste jeg er ked af, er at de knækker så nemt, hvis det blæser godt… Og på en side har jeg det sådanne at det er naturens gang, men jeg ærger mig hver eneste gang de knækker…

Så nu har jeg bedt om at få sat noget i murværket, så jeg kan binde dem op… Ihverfalde så meget at de ikke knækker så hurtigt….

Hvis man sætter stokroser, af frø, kan man ikke være sikker på farven… Hvis man skal være sikker på farven, så skal man tage et rodskud… Gemalen er vild med dem i bordeaux.. Så dem prøver vi at få nogle af..

Når vi kommer til efteråret og stokroserne har udviklet frø, så er jeg ude og samle ind… Jeg ved at de selv sår sig selv, men hvis jeg ikke samler, har vi dem rask væk i hele haven, for de gør det godt

Men nu har vi heldigvis fået et par i bordeaux, så jeg må ned på alle 4 og se om jeg kan finde nogle rodskud, for at sikre at vi også har dem senere

I går stod knægtens matematik lærer og talte med Gemalen, da jeg kom ud af fritteren…
Det er der som sådanne ikke noget underligt i…..

Men da vi skulle til at køre, kom der en besked, jeg overhoved ikke havde forventet….

Nu har jeg skrevet blog i snart ½ år… Ingen har sagt noget… Ikke andre end dem i min familie, som jeg har givet adressen til…. Nu er det ikke fordi at jeg har lagt meget skjul på hvem jeg er… I starten nævnte jeg da ungernes navne, men så heller ikke mere…

Siden kom der billede af mig, og navn på… Jeg har ikke noget at skjule…

Og så kom den besked, der i løbet af få mili-sekunder efterlod mig total nøgen (Ikke at det som sådanne var det sagte)… Det er sgu en underlig følelse, pludselig at være “genkendt”, jeg vidste jo godt at det ville ske på et tidspunkt, men alligvel kom det bag på mig…. Jeg gik fra at snakke med min “Søns” lærer til at snakke med en person der vidste lidt mere om mig, end jeg lige gik og regnede med…

Vi fik en kort snak om det, det er ok med mig… Og så var vi begge vidre i vores hverdag….

Jeg har læst om andres oplevelser af at blive “genkendt”, men har ikke kunne finde beskrivelsen af at føle sig fuldkommen nøgen før…..

Det er 3 år og knap en måned siden at jeg holdte op med at ryge….

Engang imellem har jeg mærket det der sug…. Guuuuddd hvor jeg dog trænger til en smøg….

Men ligeså snart at jeg har sagt det højt, så forsvinder lysten igen….

Det ville være helt sindsygt at begynde igen… Men trangen er stor lige nu…

Jeg ved at det er fordi at jeg fik en besked i morges, som rykker en hel del i mine følelser, men for satan hvor kunne jeg dog trænge til en smøg nu…..

Når man rigtig keder sig, kan der ske anderledes ting…

Lea kedet sig rigtig meget, på vej hjem med færgen i søndags…. Vi forslog hende at læse i nogle af de bøger hun havde taget med på turen…

Det passede ikke damen, da hun allerede havde læst dem… Både på vej ud og også på vej hjem…

Gemalen tilbød hende at hun kunne læse lidt i hans bog…. Og uvidende sagde hun ja…

Der kom mange sjove ansigts udtryk, da hun først fik åbnet og set den store bog med de mange små bogstaver….
Da først hun var færdig med udtrykkene, gik hun faktisk igang med at læse og efter lidt venden rundt fik hun rigtig flot læse ord som “Sendebud” og “Ærkeengel”
Da hun fandt ud af at de der lange og svære ord, faktisk ikke var så slemme endda, fik hun mod på mere..

Hun endte faktisk med at have læst ½ side, uden de største problemer… Jow jow man lære noget i 1. klasse….

I går aftes kom hun helt af sig selv og bad om at få lov til at læse i en “rigtig” bog, som hun kaldte det..
Gemalen gik ind i vores bibliotek og fandt en børnebog til hende, der er lidt mere svær, end de første læs selv bøger og som ligner mere en rigtig bog

Det er spændende om hun rigtig er ved at finde lysten til at læse og kan se at det kan bruges til noget

I Jesu navn går vi til bord
At spise, drikke på dit ord
Dig, gud, til ære, os til gavn
Så får vi mad i Jesu navn.

I min barndom, holdte vi ofte ferie hos min farmor og farfar…
Min farfar var meget kristen og der skulle hver aften siges bordbøn…

Da jeg var barn var det noget underligt noget, for det var ikke noget jeg var vant til…
Men af respekt for min farfar, gjorde jeg det da….

Da han blev meget syg og lå i hans seng på hospitalet i Brovst… Skulle han have noget mad, mens min far, bonusmor og jeg var der og besøgte ham… Vi forsøgt alle sammen at få sagt bønnen, men ingen af os kunne huske den helt… Jeg syntes det var træls…

I stedet besluttede jeg mig til at bede Fader Vor, for ham, da jeg fik et øjeblik alene med ham og i det øjeblik kunne jeg ikke huske den helt, men jeg gjorde et forsøg, og da jeg var slut, fik jeg et klem i hånden af min farfar, der ellers ikke reagerede særlig meget….

Jeg kan tydelig huske at min far havde sagt til mig at det ikke var sikkert at han ville kunne kende mig, men da jeg trådte ind på stuen, og han så mig, smilede han stort til mig…

Få dage efter fik han fred. Jeg følte at jeg havde givet ham den fred, han havde behov for, ved at bede med ham…. Og resten af familien var meget glade for at jeg i den stund huskede, det der var så vigtigt for ham, for det havde ingen af de andre tænkt på…

Da jeg var til barnedåb i går, besluttede jeg mig til at finde bordbønnen i salmebogen, og pludselig var den der.. Jeg skyndte mig at få skrevet den…

For den mindre mig så dejligt om min kære farfar…

I sidste uge, modtog jeg et brev fra Statsforvaltningen…

X’en havde klaget over deres beslutning, så nu var sagen sendt til Familiestyrelsen…

I dag kom så deres afgørelse….

Og det var rart at læse at de mente det samme som Statsforvaltningen…

Så pigernes samvær med deres far er stadig suspenderet….

Det passer mig rigtig godt… For den sidste tid har faktisk ikke været en dans på roser, for selvom at hans samvær var suspenderet, ja så ringede han til pigernes mobiler op imellem 3-4 gange om dagen…
På den måde får de ikke ro, så i fredag tog vi konsekvensen af det, da han efter flere beskeder om at han skulle lade være, ikke ville forstå det, så pigerne fik nye mobilnumre…

Tøserne var lidt kede af, sådanne at skulle have nye mobilnumre, men da først beslutningen var taget, accepterede de det, for de har faktisk været stresset, over hans vedholdende ringen.

får man fregner….

Jeg får nu mere lyst til bare at krybe sammen i et hjørne, med mit strikketøj….

Da jeg var i Svendborg i fredags fik jeg købt de strikkepinde som jeg manglede… Her på Øen var det ikke til at opdrive en pind nr. 7….

Og næste strikkeprojekt er en bluse, hvor jeg skal bruge både nr. 6 og nr. 7… Men nu er jeg så kommet igang… Jeg er spændt, for det er mit første rigtige strikkeprojekt…

Ja ja sjaler er da også projekter, men det er nok noget af det letteste… Nu er der så en opskrift jeg skal følge… Og pt. går det helt fint…..

Garnet har jeg haft liggende længe, det blev købt, da den lokale garn-pusher lukkede…

Jeg var ellers gået igang med at hækle en blusekjole, men af en eller anden grund føles det helt forkert.. Måske kommer det igang igen, men indtil vidre, kommer det til at ligge i mit hjørne…

Jeg er gået igang med at hækle en dug til vores havebord, som er 6-kantet, det bliver hæklet i lige så fint hælkegarn, som mit babytæppe… Firkanterne er efter en opskrift jeg havde liggende, men hvordan det hele skal sættes sammen til sidst, ja det ved jeg ikke endnu…. Men det kommer jo nok, med tiden, for inde i mit hovede er der begyndt at opstå billeder af dugen…..

I aften begynder årets forårskoncert… Lea skal på i aften og hun er allerede begyndt at få nerver på… Den har sat sig i hendes hoved Håber ikke at det bliver så slemt at hun må lægge sig….