Varmen har næsten været kvælende… Men jeg klager ikke… Bestemt ikke, jeg elsker solen….

Men nu har jeg lige hilst regnen velkommen, flere af mine elskede planter er tæt på at stå af i svinget…

Jeg har forsøgt med vandkande hvori der var første skyl, af vores badevand… Vi har nemlig fået vandingsforbud, for flere uger siden… Og så må man sno sig…

Regnen er nu mere end velkommen…

Officielt holder vi ikke sommerferie i den uge der kommer, så det kan bare regne løs… Men helst i det tempo, som det kommer i nu… For så kan jorden og planterne nå at suge det til sig…

Hoveddøren og vinduerne stå åbne i huset, for at fange den friske luft, som regnen har med sig…

Til alle jer der lige er startet på ferie, Husk på at med en regnfrakke og et godt humør, så kan ferien alligevel blive sjov…. Så længe at der er varmt, kan en regndans være sjovt nok

Så vi kørte op af Øen, for at være i gode venners lag…

Liv vidste vi jo hvor vi havde…

Men hønsene var da og intressante

De 4 billeder herover er taget af hende

Men igen og igen, blev der spurgt om hun kunne gå derned….

Og man må da sige at hun ser lykkelig ud

I gode venners lag, går tiden ufattelig stærkt…Men I kan læse mere om aftenen her

Og alt for hurtigt blev klokken mange…..

På vej hjem undrede vi os over et lys på himlen… Sådanne som den lyste ville jeg straks have gættet på Nordstjernen, men det var blot ikke mod nord, men mere mod syd….

Fanget den ordentligt med kameraet, gjorde jeg selvfølgelig ikke….

Men jeg er på vej tilbage igen og har lige siddet og gjort billeder klar til et par indlæg…

Man kan vist ikke være i tvivl om at jeg elsker lavendel… Og de er også den gennemgående plante igennem min have… Nogle får lov til at vokse sig store og andre bliver trimmet…

Vi har valgt at have nogle planter der binder de forskellige dele af vores have sammen… Lavendel er den dominerende, og både i den normale mørke lilla og den meget sarte lilla… Der nærmest er hvid…

I  år vil jeg gerne bruge dem til andet end blot pynt i haven, men jeg skal lige have fundet nogle spændende opskrifter på lidt af hvert

Jeg har set Lavendel-sukker på et par blogs, som jeg skal have fundet en opskrift på det… Det ved jeg… Men ellers må vi se hvad det ellers kan blive til

I min barndom, holdte vi ofte ferie hos min farmor og farfar…
Min farfar var meget kristen og der skulle hver aften siges bordbøn…

Da jeg var barn var det noget underligt noget, for det var ikke noget jeg var vant til…
Men af respekt for min farfar, gjorde jeg det da….

Da han blev meget syg og lå i hans seng på hospitalet i Brovst… Skulle han have noget mad, mens min far, bonusmor og jeg var der og besøgte ham… Vi forsøgt alle sammen at få sagt bønnen, men ingen af os kunne huske den helt… Jeg syntes det var træls…

I stedet besluttede jeg mig til at bede Fader Vor, for ham, da jeg fik et øjeblik alene med ham og i det øjeblik kunne jeg ikke huske den helt, men jeg gjorde et forsøg, og da jeg var slut, fik jeg et klem i hånden af min farfar, der ellers ikke reagerede særlig meget….

Jeg kan tydelig huske at min far havde sagt til mig at det ikke var sikkert at han ville kunne kende mig, men da jeg trådte ind på stuen, og han så mig, smilede han stort til mig…

Få dage efter fik han fred. Jeg følte at jeg havde givet ham den fred, han havde behov for, ved at bede med ham…. Og resten af familien var meget glade for at jeg i den stund huskede, det der var så vigtigt for ham, for det havde ingen af de andre tænkt på…

Da jeg var til barnedåb i går, besluttede jeg mig til at finde bordbønnen i salmebogen, og pludselig var den der.. Jeg skyndte mig at få skrevet den…

For den mindre mig så dejligt om min kære farfar…

Det er mindre end jeg sluttede med i fredags, men mere end jeg startede med sidste mandag….

Lørdag morgen var jeg på vægten, og havde i løbet af den første uge tabt 1 kg.

Lykke udbrød i weekende… “Ikke mere, efter al den arbejde” Hvortil jeg kun kunne sige, nej, men tilgengæld vejer muskler mere end fedt… Så det er helt fint med mig….

Jeg hopper ikke på vægten nu…. For det har været en hyggeweekend, med Svigermor og ditto fars skønne mad, samt barnedåbsfest i går….

Og selvom at jeg virkelig skulle overtale mig selv, til at stige på cyklen, så gjorde jeg det…. Og jeg gjorde det godt, hvis jeg selv skal sige det

I går sprang den 4. ud….. Og det er bare en nydelse…. Nu håber jeg så ikke at det blæsevejr de har lovet, ødelægger blomstringen… Det gjorde det nemlig sidste år…

Min motionscykel, har stået stille alt alt for længe…..

Blev enig med mig selv om, at jeg skulle cykle en ½ time…. Og at jeg skulle holde alle 30 minutter….

Så jeg måtte sætte et tempo jeg kunne holde til…

Og det gjorde jeg så…. Gennemførte den ½ time med en afstand på 8 km.

Jeg sveder tran lige nu Men er er tilfreds med mig selv….. Nu skal jeg så huske at få cyklet hver dag

I mange år, gjorde jeg det ærlige, når folk spurgte mig, hvordan jeg havde det….

Jeg fortalte om hvordan jeg i virkeligheden gik og havde det….

Jeg gjorde det indtil, der var en der fortalte mig, at det ikke er det folk vil vide…. Jeg må have været noget af et syn, for jeg stod med åben mund og polypper….

Jeg havde enormt svært, ved at forstå, hvorfor folk spørger om noget de egentlig ikke vil vide….

Men da jeg nu var gjort bevidst om dette, og pludselig kunne se, at jeg faktisk skubbede folk væk fra mig…

Måtte jeg jo gøre noget…. Så jeg lærte mig selv at sige “Hovedet op og benene ned”…

For så er jeg stadig ærlig, men bare ikke hudløs ærlig…..

Dem der kender mig, ved efterhånden godt bedre….

Som min rigtig gode kammerat (som var online på samme tid som jeg, i fredags, og som endte med at ringe mig op kl. 2 om natten, for det er trods alt nemmere at snakke i tlf. end på chat….) sagde

“Ja ja det har du sagt de sidste 10 år… Hvordan går det egenlig med dig?”

Og først der, fortalte jeg ham hvordan jeg egentlig har det… For så ved jeg at han oprigtig er intresseret i at høre, hvordan jeg har det….

Jeg undre mig den dag i dag over hvorfor folk spørger hvordan man har det, men egentlig ikke ønsker at få andet svar end at det går fint…..

Mit navn er Arduinna og jeg er Cola-holiker… Jeg har været tør i 8 mdr…..

Men, hvad enten det så var der ødelagde min mave… Så gjorde det, det rigtig godt…
Så jeg bad Gemalen køre ned og hente noget cola, til mig…

Hans umiddelbare reaktion var : Uha da

Men han kørte….. Og gud hvor smager det dog meget af sukker….. Godt at jeg er tørlagt….. Ja det er jeg jo så ikke lige nu… Men dette er første gang i 8 måneder…. Og er glad for at jeg, har været tørlagt så længe…. Nu ved jeg med sikkerhed at det er den rigtige beslutning….

Så nu kan jeg bruge Coca-Cola til det, det er bedst til….

Nemlig at ordne en ødelagt mave….

Døden kan være noget underligt noget…

For vores unger er det nærmest en katastrofe, når nogen dør… Og selvfølgelig gør det ondt indeni.. Og det kan ske for tidligt, men andre gange er det for det bedste….

Døden er en naturlig del, af det at leve… Hvis der er noget vi kan være sikre på… Så er det at døden indtræffer på et eller andet tidspunkt….

Jeg mener at børn er nød til at lære, at selvfølgelig gør det ondt og sorg er sundt…. Men at gøre det til verdens største katastrofe, er lidt af en overdrivelse…

Men en eller anden, har gjort det til noget andet… Så vi arbejder på, at lære dem, at sådanne er livet..

Da Gemalen i formiddag, ville give vores ørkenrotte Oskar, en skive tomat, så han at den skive agurk, som Oskar fik i går, stadig lå i buret…. Og rigtig nok… Godt gemt, lå han, som om at han var sovet stille ind…

Og for at hjælpe børnene, gik Gemalen ud og holdte en smuk lille begravelse… Et farvel, inden han blev dækket med jord… Ungerne havde fundet en sten, så nu har vi et lille gravsted i haven…..

Ungerne har fået en positiv oplevelse af det hele…. Og det er det vigtigste..