Men nu helt anderledes end før påske….

Lægekonsulenten oppe på kommunen har konkluderet at Gemalen sagtens kan arbejde 37 timer, med visse skåne hensyn…. Jeg tvivler, men vi lader selvfølgelig tvivlen komme konsulenten til gode…

Så i dag er Gemalen startet som Pedel Assistent oppe på Rise Skole… Der er aftalt 3 måneder til at få ham op i gear.. 25 timer om ugen i den første måned… Hvis han ikke er oppe på 37 timer inden de 3 måneder er gået, kan der bevilliges 3 måneder mere…

Jeg er bare SÅ spændt på hvordan han har det når han kommer hjem i dag!!!!!!

En HELT ny hverdag skal formes…. Jeg er spændt…..

Den er ikke mindre end Pragtfuld… Jeg elsker den…

Tiden i løbet af dagen, hvor jeg samler energi, ved at gøre de ting som jeg elsker….

Leger lidt på Facebook, har strikket et par pinde på Gemalens trøje og har fået sat alle de maskemarkører der skal til, for at den er nemmere at overskue. Jeg har renset og klargjort mutternes (Marsvin) bur, og de er blevet badet, tørret, friseret efter alle kunstens regler, samt fået klippet negle… Der er blevet handlet næsten alt ind til resten af ugen….

Det nyeste “Hendes Verden” er blevet indkøbt, nyt læsestof, nye opskrifter og nye kryds og tværs… Så kan det da ikke blive bedre

Lige om lidt kommer det første barn hjem om 1 times tid er de 2 små færdige til gymnastik….

Og de kan bare komme, moderen her, har ladet batterierne op

Sikke nogle dage…. Fuldkommen udmattelse med feber…. Bare det at skulle ned for at spise, har været noget af en præstation….

Nu skal hverdags rytmen lige findes igen…

Liv lå i går og var skidt tilpas, men ikke mere end det og i dag er hun da også kommet afsted…

For man sidder nok altid med tankerne om man kan gøre andet, mere og bedre end det man gør…

Samtidig havde jeg sendt lidt små ændringer med, der vil gøre hverdagen nemmere, både for Liv og for os andre..

I går fik jeg så en opringning deroppe fra…. Næsten alle ændringer er blevet lavet, det eneste der ikke gik fuldt igennem, blev godkendt med kompromis, som jeg selv havde lavet som midlertidig løsning, med hendes kontaktperson, indtil vi hørte nærmere… Så det passer helt fint…

Liv er Lykkelig og det er det vigtigste…

-Skemaet har både hendes klasselærer, kontaktperson, kommunen derud over har både Liv og jeg har et i miniformat

Derudover var der STOR ros til, min vidre-udbygning på hendes skema, således at det ikke kun er i skolen og sammen med hendes kontaktperson, at tiden er sat i skema, men også alt andet jeg har kunne sætte ind i skemaet, herhjemme er kommet det….

Det var rart at få den bekræftigelse, på det stykke arbejde, som jeg har lavet…. Det var meget tiltrængt…

Jeg fandt et hyggeligt hjørne, hvor der også var læ… Bænken til højre..

Ungerne nød det, først sammen, bagefter hver for sig…

Og præcis som jeg regnede med var Liv før igang med andre børn

Hvor de andre var lidt mere tilbageholdende… Luna var også kort ude at lege med nogle andre, men det holdte ikke så længe… Lea holdte sig trygt i nærheden af mor…

På vejen hjem kunne vi se at Cirkus var ved at blive stilt op… Der er Grollefest i weekenden…

Årets store Havnefest…..

Når jeg sådanne er ude at cykle med pigerne, køre jeg meget af småveje, for der køre bilerne lidt mere forsigtigt, Luna er blevet meget mere stabil, end hun var i begyndelsen, men der slingres stadig på tidspunkter…

Men det er nu også på småvejene man ser de små sjove ting her i hverdagen.. Det er da sødt

Men da vi skulle til at køre, kom der en besked, jeg overhoved ikke havde forventet….

Nu har jeg skrevet blog i snart ½ år… Ingen har sagt noget… Ikke andre end dem i min familie, som jeg har givet adressen til…. Nu er det ikke fordi at jeg har lagt meget skjul på hvem jeg er… I starten nævnte jeg da ungernes navne, men så heller ikke mere…

Siden kom der billede af mig, og navn på… Jeg har ikke noget at skjule…

Og så kom den besked, der i løbet af få mili-sekunder efterlod mig total nøgen (Ikke at det som sådanne var det sagte)… Det er sgu en underlig følelse, pludselig at være “genkendt”, jeg vidste jo godt at det ville ske på et tidspunkt, men alligvel kom det bag på mig…. Jeg gik fra at snakke med min “Søns” lærer til at snakke med en person der vidste lidt mere om mig, end jeg lige gik og regnede med…

Vi fik en kort snak om det, det er ok med mig… Og så var vi begge vidre i vores hverdag….

Jeg har læst om andres oplevelser af at blive “genkendt”, men har ikke kunne finde beskrivelsen af at føle sig fuldkommen nøgen før…..

Marsvinene er de eneste “børn” der er hjemme…. Poolen står tom og stille…. Hverdagen er begyndt igen

Jeg sidder på terassen og nyder det pragtfulde sommervejr…

I glasset har jeg HyldeblomstSaft, blandet med DanskeVand… Tror det er hos et cetera jeg så denne drik og i dag skulle det altså smages… Og det smagte vidunderligt

En sandkage muffin skulle også nydes…..

Om lidt er her liv i haven igen…. Så kommer de 3 børn hjem, som ikke er på Cykeltur….

Men indtil da, så nyder jeg roen omkring mig…

Og det er lige til at blive bims i hovedet af… Ikke et sekund går der, mellem at et barn siger noget, til et andet tager over… Det meste af det er overflødige ord, der i en lind strøm nærmest vælter ud af munden på dem… Til primitive lyde, som Fedtmule (Patrick) der er kommet på besøg, til en baby opførelse fra et pige på 10, vidre til Leas mobil der spille melodier til at bryde tavsheden (Tavsheden hvad er det ???) Og frem til det mere holdbare, Lunas ene kærlighedserklæring efter den anden og hendes “må jeg”….

Og ugen startede en tirdag, hvor det første barn kommer hjem allerede 11.40 og det næste allerede 12.25 Og da det var skole/hjem samtale tid for Lea, kom hun også hjem halv 1…

Samtalen gik okay… Hun kan hvad hun skal kunne, læse koden er for længst brudt og hun kender fint den lille tabel…
Hun er et rodehoved, men det ligger vist til familien, så det tager jeg ikke så slemt… Hun er lige så hysterisk som hendes storesøster (Liv) var det, dengang hendes lærer havde hende…. Men okay da, gad vide hvor hun har lært det henne ???
Den anden ting der var med hende var hendes “Politibetjent”, som hendes lærer sagde, det er lige 1-2 år for tidligt… Hmmm tænker de ikke over at hun faktisk er kommet et år senere i skole ???, så er det jo klart at hun er foran med nogle ting, det var jo ikke alt der haltede, så meget at hun ventede…

Lea var med til samtalen, hun var meget spændt på den, og jeg tror faktisk at hun gik skuffet derfra… Heldigvis vare hendes skuffelser ikke så længe, og allerede på vejen hjem, bad hun om lov til at cykle ud til nogle kammerater…

Ærligt talt, så har jeg brugt hele formiddagen på Facebook, med alt muligt tant og fjas, blot for at more mig lidt, og slappe fuldkommen af… Det har været tiltrængt….

Luna er fulgt i skole og de andre er sendt afsted…

Nu sænker hverdags roen sig over hjemmet, og jeg nyder den…

Jeg elsker ferierne, men hverdagen er tryg og rar…

Sneen er lige blevet færdig med at falde igen og har lagt et fint lag af sne ud over det hele…

Jeg er ikke så glad for vinteren, den er som regel for grå og mørk til mig. Men jeg må indrømme at når landskabet er hvidt… Så er det lige så smukt som når det er i blomst..

Her er Tøsernes Kreativitet fra i går

Ligeledes er det rart at hun er begyndt at respektere mig igen….

Liv, Lea og Luna er vendt hjem efter påskeferie, ferien har været en blandet fornøjelse.. Men man skulle ikke tro at de havde været afsted sammen… Det er SÅ forskelligt hvad de fortæller om…

Jeg trøster mig med at pigernes far i det mindste har været ordentlig ved dem….

De var vildt glade over at Lykke var hjemme da de kom hjem, så hun blev på det nærmeste overfaldet *GG*

Men sådanne skal det nok være, når hun ikke er hjemme så tit….

De 3 små er lagt i seng, efter et ordentligt bad… Deres hovedbunde var fyldt med glimmer…

Patrick ligger syg hjemme hos hans mor… Han er øre-barn og har ondt i ørene… Det er jo hvad der sker… Men så fortæller han i telefonen at han og hans lillebror har været ude og lege i sneen ???? What… Man sender da ikke et sygt barn ud og lege i sne ???

Hvis jeg kender knægten ret… Og det gør jeg efterhånden… Så springer hans trommehinde snart.. For hans mor har “bare” puttet panodil i ham og ikke haft ham til lægen….Jeg kan næsten føle hans smerte… For den bliver ikke bedre som dagene går *Grrr*

Nå, men det blev til en helt omgang mundlort… Men det havde jeg lige brug for…..