Arduinna

Posts Tagged ‘hjælp’

i haven lige nu…

Den ene klematis efter den anden, viser dens smukke blomster…

Vores “månebed” er fuld af liv… Bagerst er der 2 sommerfuglebuske en i lilla og den anden i hvid, vævet ind i hinanden, jeg glæder mig allerede til de kommer i blomst, for det ser bare så godt ud…

Foran er der Fredløs og Citronmelisse, de er lige aggresive, så de går fint sammen…

Imellem står der nogle Iris og er begyndt at åbne sig… SanktHans urt… Samt Høst Anemoner..

Bedet bliver afsluttet af lavendel og en plante som jeg faktisk ikke kender navnet på..

Bedet er et af de nyeste i haven, så vi hjælper lidt til så Fredløs og Citronmelissen ikke får overtaget helt…

Tror dog at vi er på sidste år med hjælpen… Næste år, må det passe sig selv….

Vores Nelikker står bare så fint… Alle steder er de i blomst… Vi har dem i 3 forskellige farvenuancer, og det ser bare så godt ud

Det jord vi har lavet vores forhave af, kom fra en anden have… Og det er slet ikke så ringe… Der opstår ting i vores have, som vi ikke aner hvad er…

Til venstre, har vi vores græsdimser og det er første år de er kommet med noget der ligner en blomst, så det bliver spændende…

Til højre er der en staude, som jeg ikke kan huske hvad hedder så det er vores hvide dimser….

Kært barn har mange navne, og det bruger vi ofte i vores have…

Buerne i vores indgang er sat i begge ender af den sti der går langs huset, der vokser pt. efeu op ad, sammen med nogle andre slyngplanter, som jeg heller ikke kan huske navnet på….

Op ad naboens garage vokser der også Efeu og det er her den Lilla Vindmølle Blomst nu også vokser.

Jeg glæder mig helt vildt til at der er vokset noget ordentligt op ad buerne, jeg er bare så sikker på at det nok skal blive godt

er nu en dejlig ting…

Det kan engang imellem være lidt irriterende….

Men engang imellem får man en besked, der sparker benene væk under sig…

Da jeg vågnede i morges, lå der den mest vidunderlige besked fra Lykke…

Fuck, nu får hun mig sgu til at tude igen… Den pragtfulde tøs…..

For snart 2 år siden, måtte jeg bede kommunen om hjælp til hende, og hun flyttede hjemmefra…

Det gjorde mere ondt, end man nogensinde, kan forstille sig…

Den sms jeg fik, fortalte mig dog, at jeg ihverfalde havde gjort det rigtige….

Og at den hjælp jeg har fået i bogen, jeg anbefaler ude i venstre side, har været lige præcis det der skulle til…..

Det manglede strøm på bilen… Så Autohjælp måtte tilkaldes… Og så måtte vi ud og køre strøm på bilen…

Turen gik til den anden ende af øen….

På vej derop, kørte vi lige forbi Johannes mand, men det var desværre først da vi var kørt forbi at Gemalen huskede hvem det var i den anden bil…. Er ked af at vi ikke lige fik hilst…..

Der er nu også skønt, oppe i den modsatte ende af øen

Og heroppe kan man ikke komme forbi, uden at skulle ind til Else for at få en ordentlig is, så det fik vi

Og der oppe stødte jeg på noget jeg havde set før, på en anden blog….

Så jeg måtte lige have et billede

Det er nu sødt

På vej retur kørte vi bare…Vi har efterhånden fundet ud af, at man kan køre præcis hvor man vil, for på et eller andet tidspunkt støder man enten på et vejskilt til landevejen eller også køre man lige ud til den….

Her måtte Gemalen lige stoppe bilen… Jeg måtte have et billede… Eller 2 Smukt er der nu….

Det er lige netop nu, at man virkelig sætter pris på at vi bor, hvor vi gør… Der er idyl, over hele linien

Vi slog lige et smut ind forbi Ærøskøbing, for der er netop i dag, åbnet en udstilling, med alle de masker der er blevet lavet i årets løb… Alle institutioner, har været med i dette projekt….

Og først derefter, vendte vi snuderne helt hjem..

UPS – Dette indlæg blev skrevet kl. 16.30 i går, men af en eller andet grund, havde jeg oprettet det som en side….

Og også her fik jeg hjælp, denne gang lidt mere effektivt..

Men der blev brugt 4 gange så meget maling som nødvendigt, men skidt pyt, hun nåede kun at male den ene væg, som hun fint havde indrammet, så hun vidste hvor langt ud mod kanterne kun roligt kunne male

Nu er tøserne taget på weekend, og jeg får lidt mere ro, til at male det sidste

Og jeg får en hjælpende hånd…

Og hun er ikke så ringe en hjælp endda

Men nu har væggene fået første gang….

Så nu må jeg ned på Livs værelse og forsætte…

I går kom der en pakke fra Netgarn.dk, jeg havde glædet mig til at få den hjem…

For nu vil jeg give min piger det, jeg ikke selv har fået…..

Nemlig den balast at kunne strikke, allerede fra barnsben…

Liv har haft sådanne en pakke længe, men nu skulle Lea og Luna også have en…

Jeg havde ikke ligefrem overskud til at hjælpe dem…. Men når nu de var kommet….

Det hele var mærket af mit manglende overskud, men tøserne var vilde med det….

Og koncentrationen var til tider helt i top…

Lige indtil der skete noget, for pigerne, uventet… Så kom der helt andre boller på suppen

Og moderen måtte finde ud af hvad der lige var sket…

Som den opmærksomme nok har lagt mærke til, fik jeg et par rigtig gode bøger hjem fra biblioteket i går… De gav pigerne lidt ekstra overskud til at forsøge sig med pindene, for der kunne de jo se et formål med det de lærte

Efter ½ time, krævede jeg en pause, for der var al energien ude af mig og jeg kunne mærke at jeg begyndte at blive irriteret.. Og så er det bedre at stoppe….

Nina har sendt mig en udfordring… Og jeg tager imod…

“Bedst og Pest” går i alt sin enkelthed ud på at fortælle om hvad der glæder og hvad der forpester ens liv..

Dette må ikke være personer… Så ville det vist også været temmelig nemt…. Ihverfalde herfra….

Hele dagen har jeg gået om omkredset hvad jeg kunne skrive om, for det har ikke været lige til…. Jeg har ligefrem været rastløs på grund af det *GGG*

Når man pludselig skal ransage sig selv for gode og knap så gode ting, er det som om der ikke rigtigt findes noget, der ikke er en person, der gør netop det….

Min have… For mig er min have den bedste terapi, man kan tænke sig..

Jeg har et behov for at sætte farten på mine tanker ned, og her hjælper min have mig, helt genialt.. Langsomt men sikkert sænker roen sig over mit hoved og helt ud i de yderste hudlag… Og jeg opnår lykke…. Det at vise min have frem for andre, giver mig yderligere en nydelse, der rækker langt ud over hvad jeg ellers har oplevet… *BEDST*

Pil… Det at sidde med disse grene, forme dem til noget nyttigt… Som man kan glæde sig over længe… Og dette skaber en indre ro, som også tilfredsstiller mig helt vildt… At jeg så yderligere kan give min viden vidre til mine børn, er et ekstra plus…. *BEDST*

SIMs2… Åhhh ja det dejlige spil… Engang imellem syntes jeg at den virkelig verden, kan være svær at finde rundt i… Når det sker så fordyber jeg mig i spillet, for det kan jeg styre og kontrollere fuldkommen… Og ved at spille spillet opnår jeg den kontrol over begivenhederne, jeg nogen gange ikke har i den virkelige verden.. Men når jeg så spiller, finder jeg ro i tingene som de nu engang er… Og jeg kan med fornyet energi møde den virkelige verden…

På den måde er det jo godt for mig, men engang imellem, griber den “Afhængige” fat i mig og det bliver en kamp for at komme tilbage… For hvis virkeligheden virkelig er SÅ besværlig, ja så er spillet bedre… Så på den måde er spillet både og… *BEDST* & *PEST*

Spilleregler… Lige så længe jeg kan huske tilbage, har jeg følt mig som en skuespiller i et skuespil, der aldrig stopper… Det er jo egentlig en sjov ting, men problemet er at alle andre end jeg, har fået et rollehæfte (spilleregler)… Jeg famler mig frem i mørket og må gætte mig til hvad der nu skal ske, hvordan jeg nu skal agerer osv. (Jeg er begyndt at skrive mit eget rollehæfte) *PEST*

Afhængighed… Et meget følsomt emne… Men jeg lider af Afhængighed… Og så spørg du sikkert “afhængig af hvad”.. Tjaaa det er ikke så nemt at besvare, men jeg skal prøve… Ligså snart man kan blive afhængig af noget, har jeg en tendens til at blive det…. F.eks. Cola…

I dag tør jeg end ikke tage en enkelt Cola, ligegyldig situationen… Jeg ved at jeg nemt kan falde i, og så hænger jeg i den igen…. Så efterhånden kan man vel sige at jeg er afhængig af ikke at blive afhængig af noget… *PEST*

Som afslutning kunne det være spændende at læse noget lignende fra Anette, Marianne & Majsen..




Håber I griber den

Er en stor ting for børn…

Jeg var med Lea og Luna i banken for at de kunne tømme deres sparegrise og få sat pengene i banken…

At se de to piger stolte bærer hver deres op til skranken… Damen i banken kender de rigtig godt, da Lea har haft hende sidste år og forrige år til Gymnastik. Luna har haft hende sidste år og i år…

Ingen slinger i valsen der, og med øjne der strålede om kap… De kom hver især med hen og fik lov til at trykke på knapper henne ved mønt-tælleren og fik alle deres mønter talt op….

Nøglen til sparegrisene ligger henne i banken, det syntes jeg er en fin ordning, for det lokker ikke ungerne til at tage lidt fra deres opsparing….

Bagefter gik vi hen til skobutikken, der blev prøvet på kryds og tværs… Luna var nem og hurtigt fik hun valgt. Lea derimod er vokset i størrelse og er nu oppe i 35-37 alt efter skotype… Så selvom hun kun er 8 år (Snart 9) ja så har hun altså en stor fod… Og er røget op i “voksen” størrelse… Det huer ikke den unge dame, for så er udvalget ikke nær så spændende mere….

Efter at gummisko’ene var valgt, kom valget til gummistøvler, de trænger nemlig også… Normalt arver vi gummistøvler efter hinanden her i huset (De bliver ikke brugt så meget) Men i år var det kun Liv der kunne arve, så det blev lige til 3 stk. Patrick fik nye gummisko før påske, så han skulle kun have gummistøvler..

Da Liv og Patrick kom hjem fra skole, lå der en seddel til dem på bordet… De skulle bare mødes med os dernede… Liv havde været nede og kigge sko i går… Men hun var blevet forelsket i et par sko, der ifølge moderen ikke var gode nok, til at gå for gummisko… Men hun fik dog afvide at hvis hun selv ville købe dem, så måtte hun da gerne det…. Hun havde dog heldigvis valgt et par ordentlige gummisko, som hun også havde med hjem for at vise i går… Dem købte vi så til hende…

Men tænk jer, en pige på 10 år… Og de her sko betyder bare så meget for hende at hun valgte at bruge sine sparepenge på dem…. Det havde jeg godt nok ikke gjort da jeg var i hendes alder…

Men jeg må give hende… De er da fine

Vi har sådanne en dejlig aftale med vores skobutik… Vi sender de børn der selv kan tage derned, derned og så hjælper de dem med at finde sko… Det er faktisk lettere både for dem og for os… Og så laver de en seddel, hvor der står hvilke sko, ungerne tager med hjem og viser… Og vi kommer så ned og betaler…

Vi er jo en halvstor familie så der bliver købt sko og sko og atter sko…. Så de ved også at vi har et fast beløb som ungerne får afvide, inden de køre derned… Så ved alle hvad der er at gøre godt med…

Denne ordning gør at vi alle får en god oplevelse med det at købe sko (Det var tidligere et helvede), vi har godt nok ikke oplevelsen sammen, men hellere det, end det vi gik igennem tidligere…

Så til trods for en hovedpine der ikke helt ville slippe, ja så havde vi en hyggelig shoppetur

I morges måtte jeg overgive mig, til smerterne….

Min strikketræning i går, har sat sit tydelige spor, i mit stakkels hoved…

Æv altså, har bare været alt for koncenteret om at strikke, at jeg helt har glemt at tænke, på min skuldre…

Og nu betaler jeg prisen… Måtte bede Gemalen om at stå op til ungerne her til morgen…

Og hvor er det typisk på en dag, hvor Lea holder helt fri fra Fritidshjem og Luna hentes tidligt…

Støvlerne skal skiftes ud med sko og der skal nye gummistøvler til….

Så nu håber jeg at min hovedpinepiller hjælper som de skal, for der er ikke meget sjov ved at have de 2 små hjemme og samtidig have ondt i hovedet….

Leas værelse har længe trængt noget så grusomt, til en ordentlig oprydning….
Fat i hver en ting og veje for eller imod…
Hun delte sit værelse op i 3 bunker… Ud – Blive – Måske
Ud : Ja det røg i en sort sæk
Blive : Ja det ville hun beholde
Måske : Beslutningen udskudt til sidst…
Til at starte med var hun svær at trække igang… Men snart mærkede hun friheden i at få ryddet ud i alt det “møg” der rodede på hendes værelse…
Det blev endda til at hun kiggede på mig og sagde “Mor dette vil jeg gerne gemme til mine egne børn, så det skal i min mindekasse”
Og det er helt fint for mig… Vi har alle hver vores plastikkasse på loftet, hvor vi kan gemme ting der betyder noget for os…
Og alle ungerne går meget op i det…

Skraldet står udenfor døren og vi mangler her lidt endnu…

Men hurtigt kom vi til vejs ende og endte der hvor der kun var lægge en smule på plads tilbage, da jeg trak mig væk…. Lidt skulle hun have lov til at være alene om….

Men nu er alt langt på plads, og alt overskudet er smidt ud….

Jeg kan tydelig mærke på hende at det har lettet…. Men vi endte også med at smide en hel sort sæk ud samt 4 tomme papkasser….

Jeg håber at det kan hjælpe hende med at holde lidt bedre orden nu…