Arduinna

Posts Tagged ‘gemalen’

Ja ja men så ved jeg da at jeg ikke er allergisk overfor bistik ;P

For pokker hvor det dog gjorde ondt… Men jeg reagerede da heldigvis som man skal….

Stod stille, løftede ud i min læbe, da den på et tidspunkt lige var indenfor og jeg undlod at gå i panik…..

Kan godt forstå at Luna var noget kvæstet i går da hun kom i nærkamp med nogle bier, der forvildede sig op under hendes hår….. Hun panikkede og endte med 1 stik i nakken, 1 i hovedbunden og 2 øverst i panden…..

Her forsøger hun, meget tappert at smile…  Men vi måtte sætte almindeligt plaster ovenpå Bi-Plasteret, da hun var så panikslagen at det ellers ikke kunne sidde fast, og så er der jo ikke nogen ide med det….

Vi må have fat i sådanne en suge dims, for mit stik sad lige ved læben og der kan man ikke sætte plaster….

Jeg fik stikket i dag, da jeg jo gerne vil tage nogle gode billeder, når de er “i bierne” men vi har kun 1 fuld dragt til Gemalen og et net til ansigtet, samt store handsker til Luna…… Så jeg kommer lidt for tæt på de vrede bier, der forsøger at forsvare deres hjem…. Så fuldt ud selvforskyldt…

Luna har været lidt rædselslagen for at være ude i dag, så vi besluttede os til at Gemalen og hende skulle i bierne her til aften…. Op på hesten igen…..

Så nu håber jeg bare at Luna har fået en reminder om at det altså er dyr man skal respekterer og man skal ikke sådanne gå i panik… Ikke nemt når man er et barn. Men hun var lige en tand for selvsikker på at bierne da ikke ville stikke hende…..

hvad man skriver…..

Tænk sig… Gemalen har fået storhedsvandvid….

Denne lille sammenligning med Gud, kan han slet slet ikke tåle…..

Inden jeg fortæller videre, vil jeg lige komme med denne lille anekdote, der godt nok handler om Gud, men i min fortælling er det Gemalen…..

En mand er død og kommet i himlen, han møder Gud, og Gud spørger ham om han har været tilfreds med sit liv.
Manden svarer at han i store træk har været tilfreds, at han ikke har været i tvivl om Guds nærvær – hver gang,han har haft succes i sit liv, Men Han synes nu også at livet har givet ham sine knubs, hakker og rifter undervejs.

Gud viser ham to sæt fodspor i sandet på en fantastisk smuk strand og manden kan se, at de passer til alle de gange han har haft en positiv oplevelse i livet, men der hvor han følte sig mest alene, længst nede, mest utilstrækkelig, havde de største bryderier er der kun et sæt spor i sandet, og han spørger Gud: hvorfor er der kun et spor her, hvorfor forlod du mig, hvorfor lod du mig alene – Hvortil Gud svarer: Det var der Jeg bar dig.

Man skal godt nok passe på hvad man skriver ;P

Da jeg vågnede, MEGET tidligt i morges, var jeg fyldt af følelsen af at have mistet en STOR del af mig selv… Med følelsen af, på en eller anden måde, at være amputeret…..

Når jeg sidder her og skriver om det, fylder følelsen op inden i mig igen og kuldegysninger ryster igennem min krop…

Jeg har bestemt ikke haft det godt i nat, har konstant svinget imellem sovende og vågen tilstand.

Drømmen husker jeg ikke frygtelig meget af, men en ting er helt sikkert…… Gemalen har forladt mig…

Jeg sidder alene tilbage med al smerten, der er fuldkommen umulig at rumme, så stor er den….

Det er ikke længe siden at Gemalen har haft en lign. drøm.

Så kan man så undre sig over, hvad der er gang i….. INGEN af  os, har så meget som tænkt på at forlade den anden…

Gemalen tænker at det er en reaktion på hans nye arbejde, der gør at han ikke er hjemme 4 aftener om ugen. Den tid vi normalt bruger på hinanden…

Mig, ja jeg tror noget andet, for da jeg vågnede krøb jeg ind til Gemalen, og blev klar over hvor STOR min kærlighed til ham egentlig er…

Nogle gange, kommer man ind i perioder, hvor man tager hinanden for givet….. Man bliver lullet ind i hverdagens rytme og “glemmer” lidt kærligheden….

Hvis du spurgte mig i går, ville jeg have sagt, at det gør jeg aldrig…. Men efter drømmen i nat, følelserne, både smerten og kærligheden. Så er det helt klart der budskabet ligger….

Glem nu ikke kærligheden, glem ikke at fortælle din partner om den….

Den er SÅ dyrbar den kærlighed

Kan heldigvis bruges til mange ting….

Har lige sendt følgende til Gemalen, der er på job…

Når du kommer hjem. Se hvor du går, men kig ikke. Hvis du alligevel kigger, så hold din mund. Tager det med dem i morgen tidligt.

Og hvad fik mig så til at skrive sådanne…

Jow jow, 2 af tøserne har smidt en bombe lige inden for bagdøren….

Og de har alle sammen en plads nede i kælderen, med knager og meget andet….

Og Jow jow vi voksne roder da også, men nu ligger der 2 jakker og tilhørende cykelhjelme, 1 skoletaske og 2 gange svømmetøj, lige indenfor døren, hvor Gemalen snart kommer igennem når han kommer fra job….

Sådanne har det været her…. I løbet af weekenden har hele haven fået en tur…

Forhaven, som før har måtte strækkes over flere omgange og adskillige timer, har max. taget 2 timer her i dag og det var med nedklipning af diverse…. Det eneste der mangler derude er at flytte på små fine lavendel planter og klippe de store ned…

Hvor er det dog fedt at se, at planen med forhaven er ved at lykkes…. Jorden er ved at være tilpas dækket, til at alle “uvennerne” (som Luna kalder dem) ikke kommer i samme målestok…..

I baghaven er der dog arbejde… Dels med de bede der blev lavet sidste år, samt etablering af højbede, i stedet for den eksisterende køkkenhave….

Gemalen banker dem sammen af vores gamle kompostbeholdere, der sagtens kan holde lidt endnu.

Alle de urter jeg satte sidste år, har overlevet vinteren og det er dejligt, men de har jo også tidligere kunne klare sådanne en vinter….

Det bedste af det hele…. Det ser ud til at der kommer valmuer…..

Mine blå og hvide Anemoner, som jeg fik sidste år, er begge kommet fint op….

Derud over er Gemalen igang med at klargøre hans lille biprojekt.

Jeg er igang med at udvide et af mine pilebede, for i det ene stod de alt alt for tæt, hvilket betød mindre udbytte…. Så der graves og graves…..

Sidste år gravede jeg ud til et rundt bed…. Der står det meste af det der skal står der, men det meste nedgravet i potter…. Jeg har en klar ide om hvordan det skal stå, men først er jeg nød til at se hvor højt det bliver, så det er først i efteråret at jeg kan flytte rundt på det…..

Op af vores “dumme” beton kant, blev der sidste år sat 4 frugtbuske… De 2 af dem har været noget udsat og de ser ud til at være helt døde nu… Men da Netto havde bud på frugtbuske, blev der købt 6 nye… De er sat 2 og 2 på hver side af kanten…. Håber at de alle sammen lykkes…

Sidst men bestemt ikke mindst, købte jeg i sidste uge et par Akalejer, de var i andre farver end dem jeg i forvejen har i haven… Billedet gengiver desværre ikke farven ordentligt…

Denne “blå” er i virkeligheden Lilla…..

Kl. 12 i dag forsøgte Gemalen at vække mig med duften fra en kop kaffe… Forsøgte for jeg kunne dælme ikke dufte den, så der måtte lidt mere til…..

Men søvnen har i den grad været tiltrængt… Det har været en temmelig hård uge…

Tirsdag kom jeg til møde med Lea, som planlagt over i Svendborg…. Inden vi kom afsted ringede Lykke og hun lød i den grad ikke godt.. Hun havde raget en Influenza til sig og var virkelig sølle… Og mors omsorg var vist det eneste der duede….

Så i meget rask gang, nåede vi frem til hende, fik klaret lidt omsorg og lidt praktiske ting, inden at vi måtte ile vidre, for at nå til vores møde. Det er ikke rart at ligge drøn syg for første gang, når man nu er alene i egen lejlighed (hun flyttede ind d. 15/11). Men der skal jo være en første gang for al ting….

Efter vores møde tog vi hurtigt færgen hjem igen og Gemalen nåede lige at hente os, for at køre os direkte vidre til julefrokost i Leas klasse… Lige så snart at der kom ro på os, satte Leas hovedpine ind… Da kl. blev 8, satte jeg en stopper for det, for selvom at Lea spillede det flotteste skuespil, så havde hun det bestemt ikke godt… Det var direkte hjem og i seng…

Onsdag var hun frisk og hun kunne tage afsted i skole… Jeg skulle forsøge at få slappet lidt af, men det er ikke det nemmeste, når man har en stor pige, der faktisk hellere ville dø, end at have ondt i hele kroppen som hun havde… og hun havde bare brug for hendes mor…. Men jeg, ja jeg havde altså mest brug for at få slappet af….

Men så længe jeg havde hende liggende derovre og blot ville at jeg kom, var det ikke nemt… Til sidst ringede jeg til hende og sagde, at hvis hun virkelig gerne ville at jeg kom, så gjorde jeg det, men jeg ville intet være værd fordi at jeg var så træt, men jeg ville hellere end gerne blive ekstra 3 timer om torsdagen, når Lea og jeg igen skulle over til møde…

Og der fik min skønne tøs mig til at græde, for hun var selvfølgelig drøn fornuftig midt i hendes eget helvede og kunne godt høre på mig at jeg virkelig havde et behov og at jeg virkelig ikke ville være til noget….

Torsdag efter mødet, tog vi så hjem for at nusse om hende, men tænk jer, hun stod på… Smerterne i kroppen havde fortaget sig, men hun var stadig en sæk kartofler, men der var heldigvis kommet farve i kinderne på hende…

Puha det er hårdt som mor ikke at have det syge barn hos sig, når det er så slemt som det har været… Om det virkelig var svinet, får vi jo aldrig afvide. Men de siger pt. at alle influenzaer er A’eren…

Nu kan jeg så blot krydse fingre for at vi ikke er blevet smittet, for den næste uge tegner ikke bedre hvad møder angår, men heldigvis er vi ovre alle julearrangementerne for i år…

Alle disse møder, er et resultat af et ønske om at Lea kan få hjælp til at bearbejde de ting der er sket i samværet med hendes far, hun reagerer meget voldsomt og har bla. sparket hul i en væg. For at finde ud af hvordan man bedst muligt hjælper hende, skal hun først igennem en psykologisk test, og det er det, disse møder drejer sig om….

Er vi heldige er hun færdig med de forskellige tests på torsdag, hvis ikke skal hun afsted igen engang i Januar… Jeg håber virkelig at de når at blive færdig, for alle disse rejser tærer hårdt på hende og når hun er træt, så er reaktionerne endnu værre….

Heldigvis har vi noget at se frem til, for i weekenden er det første gang at Liv skal afsted i aflastning og så kan der blive ro og tid til at blive fyldt godt og grundigt op….

Julebagning har jeg efterhånden opgivet i år, der er simpelthen ikke overskud til det, men så er det godt at det kan købes…. For mangle noget det skal vi da ikke

Nå men tilbage til i dag… Det er lidt anderledes at vågne så sent, dagen føles næsten allerede slut.. Da kl. blev 4 tog jeg Lea med ud på en lille gåtur, for luften havde godt af os eller også var det omvendt… Kameraet fik jeg selvfølgelig ikke med, ærgeligt nok, for der var ellers muligheder nok, for at få nogle gode billeder i kassen… Vi nåede op på små 6.76 km. det var jo også en bette sjat. Og det var mørkt da vi kom hjem igen…..

Og vi kom hjem lige i tide til en dejlig omgang aftensmad… Den havde Gemalen og Luna stået for.. Og det er de bestemt ikke dårlige til

Den første uge i Dec. er gået, og den er bestemt ikke gået som den plejer….

Vores pynte-nisser var på pletten og fik huset til at være i julestemning over natten, præcis som de plejer natten mellem 30. Nov. og 1. Dec.

D. 30. Nov. fik jeg besøg af bedstevennen, han kom lidt sent, men han var stoppet ved Lykke i Svendborg, for at hilse på… Han har været en ven i 15 år, og har derfor været inde i hendes liv, siden hun var 2 år gammel og gik ham til knæet

Tirsdag måtte jeg et smut til Svendborg til et møde… Der var så møg hamrende dumt placeret, at 1½ times møde tog hele dagen… Jeg tog bussen herfra 8.20 og var hjemme igen kl. 18.00… Det kan man altså planlægge sig ud af… Og de resterende 5 møder er justeret, så det passer bedre med færgerne…..

Onsdag havde vi et møde med en af kommunens familiekonsulenter, og den længe ventet aflastning til Liv, kan få sin begyndelse… De ville at det allerede skulle starte om fredagen, men der satte jeg altså en grænse på hendes vegne…. Hun har en skade der gør at hun skal have struktur, så nytter det sgi da ikke noget at de kaster hende ud i tingene… Heller ikke selvom at hun kender aflastningsfamilien…. Så det blev skubbet 14 dage…

Torsdag skulle Gemalen og jeg til diætist, som dog mest blev et hyggemøde, men det var også okay Om aftenen skulle vi ned på skolen og se Lunas klasse opvise deres julestykke og derefter var der fælles spisning…. Det var også denne dag at jeg blev et år ældre og startede dagen med at blive begavet, så jeg jublede….

Fredag var den kun den plan at bedste vennen skulle sendes afsted igen og Liv skulle over at besøge storesøster, der har fået egen lejlighed i Svendborg….

Lørdag blev der i den grad slappet af, selvom at det har været skønt, pragtfuldt og vidunderligt at have bedste vennen på besøg, er det også noget andet end den normale hverdag og det var tiltrængt at tage en slapper….

Søndag var vi i kirken… Lea har gået til Minikonfirmand her i efteråret og det afsluttes med et krybbespil… Da de ikke var så mange havde flere af børnene flere roller… Lea havde dog flest med hendes 3 roller og de 2 af dem kunne hun uden hjælp, det var dælme flot…..

I dag skulle jeg så have været ovre til næste møde i Svendborg, men desværre var der en der havde barn-syg, så det blev aflyst…. Nu skal der så findes en ny tid… Men det går jo nok… Jeg var bare glad for at hun ringede så tidligt, at vi ikke var taget afsted endnu….

Der er dage hvor jeg syntes at det er pokkers hårdt…. De dage løber jeg så stærkere end ellers, kan jeg se på min profil inde på KeepOnMoving.dk….

Min hastighed er meget svingende…. Hvilket hænger sammen med vejret og hvordan mine ben arter sig….

Mine sko er efterhånden blevet løbet til…. De driller lidt på venstre hæl, men ikke mere end Tensoplast kan klare….. På de små ture kan jeg endda klare mig uden….

For et stykke tid siden begyndte jeg at træne mine knæ, som altid har været et ømt punkt…. Så på de små ture, bruger jeg ikke knæbind længere, der er en anelse forringelse af smerterne, men ikke meget i forhold til i starten….

Nu har jeg ingen problemer med at gå på trapper, jeg kan dog ikke med en fyldt snavstøjkurv, så Gemalen må lige hjælpe mig med at bære den ned….

Mine skinneben driller stadig lidt… Ikke så slemt som tidligere, men efter at jeg har fået de nye sko, har jeg ikke fået løsnet op for spændingerne… Min far har sendt lidt matriale til at bruge akupressur, så det skal jeg lige have overtalt Gemalen til at arbejde lidt med, så jeg kan få løsnet helt op for spændingerne….

Jeg tror bla. at spændingerne sammen med manglende udstrækning før løb er med til at gøre at min højre lægmuskel bliver ved med at drille mig, med at krampe, når jeg løber… Og med de kramper går lidt af det sjove ved at løbe af…..

I sidste uge løb jeg over 21 km. ialt og det er sgi da godt gået, når man tænker på at det kun er snart 5 mdr. siden at jeg begyndte at løbe…. Jeg kommer ikke så højt op i denne uge, da jeg har valgt mindre ruter for at skåne mine drillende lægmuskler.

Dagen har stået i Hyldebær’enes tegn…

Først gik Luna og jeg over i “skoven” der ligger i forbindelse med skolen…..

Vi hyggede os gevaldigt, men pludselig var kurven fuld og et smut hjem var nødvendigt…

Det var vores mening at gå direkte tilbage, men da vi kom hjem, kogte Gemalen over Liv og Lea…

Så planerne blev lavet om… Vi tog dem med ud på en lille cykeltur (8.64 km.) hvor vi samlede hyldebær…

Da vi kom hjem var kurven fyldt igen, derudover var min cykelkurv også fyldt til renden….

Nu skal de så pilles af stilkene og de bær der ikke er helt modne skal pilles fra igen……

Luna har bestilt Hyldebær-The…. Jeg tror nu blot hun mener varm hyldebærsaft…..

Så det er hvad vi bruger alle bærene på….

De forventer ikke at finde nogen spec. diagnose på Gemalen…

Men han vil få et papir hvor der står hvad de spec. har fundet frem til og hvilke hensyn der skal tages til ham….

Yderligere fik han en udskrivelses dato…. Og Fredag d. 17. bliver han udskrevet….

Egentlig skulle det første have været d. 21. men de syntes at det var åndssvagt at han skulle tage hjem på weekend, for at komme tilbage og være der mandag og så blive udskrevet tirsdag…..

Men nu ved vi da hvornår han kommer hjem igen