Arduinna

Posts Tagged ‘forhold’

Omkring dette tidspunkt ankom Gemalen på Albertslund Station for 7 år siden…

Jeg havde lært ham at kende gennem Internettet…. Og ærlig talt ja så var jeg allerede forelsket i ham, inden jeg mødte ham, jeg følte at jeg allerede kendte ham og at jeg havde gjort det meget længere tid, end de par måneder det reelt var…

Mødet med ham ændrede intet…

Da vi havde læsset hans taske af hjemme hos mig, skulle vi ned i Føtex for at handle lidt ind… Dernede lige foran køleskabene med mælk, måtte jeg efter en tids indre overtalelse give mig…. Jeg standsede ham og sagde at hans læber ligefrem skreg på at blive kysset… Så der gav vi hinanden vores første kys….

Resten af indkøbsturen svævede jeg på en lyserød sky og vi skyndte os alt hvad vi kunne for at komme hjem til mig og tosomheden…..

Ofte når man chatter med nogle på nettet, kan man ikke være sikker på at de i virkeligheden er, hvad de udgiver sig for at være… Gemalen han var præcis den person…..

Kærligheden blomstrede hurtigt, meget hurtigt…. Vi så kun hinanden hver 2. weekend, når vores børn var på weekend hos deres andre forældre… Tilgengæld havde vi hianden på webcam i flere timer hver aften….

Da vi ikke bare ville kaste vores børn ud i dette forhold, før vi var sikre på hinanden, måtte vi ses, som vi gjorde…. Desværre aflyste pigernes far alt for ofte og der var ikke engang gået en måned, før de mødte ham første gang… For faderen aflyst først i sidste øjeblik og der sad Gemalen allerede i toget….

Afstanden mellem Ikast og Albertslund, var for stor…. Alt for stor… Så da vi nåede December besluttede vi os til at finde et sted vi kunne bo sammen…..

Nu er der gået 7 år siden, vi mødtes ansigt til ansigt og vi har været meget igennem…. Både godt og skidt, men alt har bare knyttet os stærkere og stærkere sammen….

Tak Skatter for de bedste 7 år af mit liv… Håber at der kommer mange mange flere..

Det er da okay… I forhold til den gamle mobil, der tog sådanne foto´s

Det er altså ikke så nemt at bedømme…
Da min allergi brød igennem for et par år siden, havde jeg det som jeg har det nu….

Men på den ande side, så har jeg det præcis som Gemalen havde det, for blot et par dage siden….

Lige nu betyder det ikke så meget om det er det ene eller det andet…. Jeg forholder mig rimeligt i ro på sofaen… Har ikke energi til andet….

Har dog lige været ude og glædes ved at mit Cykel-parkerings projekt er blevet færdig, til trods for mit helbred….

Tak til både Gemalen, Patrick, Lea og Luna

Dagen gik med statusmøde om og med Lykke.

Lykke er lige i den her alder

Vil gerne ses, men ikke foreviges *GGG*

Det var et MEGET positivt møde og det er rart midt i alt andet…..

Målsætningen for det næste år er sat og hun minder på alle måder mere om en almindelig teenager, end jeg har oplevet tidligere..

Vi fik os også en lille snak om vores fremtidig forhold, som mor og næsten voksen datter… Jeg tror at det er vigtigt for os, at vi får difineret vores roller. Så vi ikke ender i flere blindgyder….

Jeg fejlede med at klare skiftet fra barn til Teenager, men jeg har lært en masse af fejlen….. Nu håber jeg så at hun kan tilgive mit svigt og give plads til at vi kan komme vidre…. Også selvom at vi ikke bor sammen længere…

Lykke, hvis du læser med : Jeg elsker dig vildt meget, mit eget hjertebarn…. Jeg håber at jeg kan få en plads, til at være din sparrings-partner.

Ahhh en fridag midt i det hele er nu skønt….

Gemalen havde været oppe til 2 syge børn i nat, så han fik lov at sove længe… Da de børn der skulle i skole var sendt afsted, satte jeg mig i stuen og så tv, sammen med Lea…

Der kæmpede jeg en brav kamp, mod mine meget tunge øjenlåg…. Hold da fast hvor var jeg dog træt… Kunne selvfølgelig ikke finde ro i aftes, så det blev sent… Da gemalen stod op kl. 10, hoppede jeg ned i sengen igen, har brug for søvn….

Jeg gennemlæste mit brev til Statsforvaltningen igen og sendte det så afsted med sikker email… Jeg forholder mig til at det vigtige og undlader at deltage i mudderkastningen… Det er første gang jeg i vrede har skrevet et brev til dem, efter at være “overfaldet” af pigernes far, som Gemalen ikke har rettet i bagefter, for at få “renset” det for mudder…

Men det hjælper ikke noget at kaste med mudder. Så nu håber jeg snart at der kan ske noget, så vi alle ved hvad vi har at forholde os til.

Inspiration er altid godt…. Så her kommer et indlæg der er inspireret af Helle K.’s Blogindlæg.

Da jeg var 12 år gammel, flyttede min far, fra familien…

Hvilket efterlod min mor i noget af en situation for hun var bestemt ikke teknisk anlagt m.m.

Hvilket betød at det var min bror og jeg, der flere gange skulle vise hende hvordan man tænder for radioen…

Og da hun skulle lappe en cykel for første gang *ROFL* Det var sgi bedre end at gå i cirkus…

Men hun gjorde det og hatten af for det…..

Men det har så gjort at jeg har sagt til mig selv at jeg aldrig ville stå i en lign. situation selv…

Jeg har enkelte ting som jeg ikke gør, men ellers skal jeg prøve selv igen og igen…. Jeg giver mig ikke så let… Der er ting som jeg ikke er begejstret for at lave, men jeg er ikke fuldkommen på bar bund, vis jeg engang endelig skulle gøre tingene….

Jeg vil helst ikke skære et gulvtæppe til og jeg er ikke den bedste til at tapeserer… Tidligere havde jeg også et anstrengt forhold til at bore hul i væggen, men det er ikke noget problem længere…

Men jeg har altid de oplevelser i baghovedet.. At jeg aldrig vil stå som min mor og ikke vide hvad man skal gøre…

Så jeg kaster mig ud i div. projekter for hele tiden at kunne klare mig selv.

Okay okay jeg har forstået…. Jeg skal forholde mig i ro….

Lad mig starte min forklaring tilbage ved den 9. November sidste år… For det var der vores nye luksus seng ankom…

Denne lækre elevations-seng… Den var meget tiltrængt og vi nyder begge at vi kan justerer den både i hoved- og fod-ende…

Så her i nat har jeg på et eller andet tidspunkt fået min højre fod ind under gemalens side, han havde ligget med en let løftet fodende i nat… Og det skete der jo ikke noget ved…

Men det holdte ikke ved, for gemalen skulle jo op og inden han står ud af senge, lægger han fodenden ned igen…

Jeg vågner ved at min fod bliver mast, og hold da helt Kæ** hvor gjorde det ondt…

“Kunsten at halte på 2 ben” blev vi senere enige om, var en oplagt titel på den ny dansk film *LOL*

Nå men nu sidder jeg her, med is på foden og den gør ondt som en i helv***, overvejer at sætte mig ind i sofaen med begge ben oppe…

Men man må sige at det var en effektiv måde, gemalen fik mig op på