Posts Tagged ‘ferie’

Hærvejs ferie

Dag 1 : 17,35 km Viborg – Skelhøje (Har fået opmålt et stykke hvor jeg glemte at tænde for Runkeeper, reelt gik vi 18,67 km)

Dag 2 : 17,91 km Skelhøje – Thorning

Dag 3 : 13,54 km Thorning – Engesvang

Dag 4 : 26,70 km Engesvang – Vrads

Dag 5 : 20,39 km Vrads – Naturcenter Koutrupgård

Dag 6 : 22,12 km Naturcenter Koutrupgård – Jelling

Dag 7 : 16,02 km Jelling – Vingsted

Dag 8 :10,71 km Vingsted – Bindeballe

Dag 9 : 20,94 km Bindeballe – Ratzeburgs Plantage

Dag 10 : 19,75 km Ratzeburgs Plantage – Frihedsbroen ved kongeåen

Dag 11 : 24,27 km Frihedsbroen ved kongeåen – Stursbøl

Dag 12 : 20,72 km Stursbøl – Pamhule Skov

Dag 13 : 11,36 km + 15,65 km (27,01 km)Pamhule Skov – Over Jerstral + Over Jerstral – Øster Løgum

Dag 14 : 30,37 km Øster Løgum – Bommerlund Plantage

Dag 15 : 7,92 km Bommerlund Plantage – Grænsen ved Bov

 

Dag 9 kommer Patrick til, det er meget hårdt at komme til så sent..

Dag 13 er delt i 2, da Rico måtte opgive der… Han bliver sammen med Patrick hentet og kørt tilbage….

Vi beslutter os så for at vi piger gennemføre vores planlagte tur og Rico køre frem til vores frokostpause sted og så videre til vores overnatningssted…

Rico når at gå 241,78 km, før hans gigt-ramte krop må opgive….

Vi 4 tøser når at gå 295,72 km…

 

Blogger møder

Min ferie har budt på flere skønne ting…

Besøg hos min skønne Faster.. Det er alt for lang tid siden, men det var virkelig dejligt….

En tur rundt i det midtjyske, på erindingstur, der hvor Gemalen har boet, så langt tilbage, som han selv kan huske…

Samt mødet med 2 andre bloggere…..

2 meget forskellige mennesker, men begge nogle jeg svinger godt med…. Det er utroligt at man kan svinge godt med 2 så forskellige mennesker….

Det er dejligt at møde mennesker, der er som de giver sig ud for at være…. Hverken mere eller mindre….. Alle forventninger er blevet indfriet….. Og jeg sidder tilbage, med et stort smil på læberne og varme i brystet….

Selvfølgelig har jeg været nervøs, jeg har skulle møde 2 mennesker, som jeg kender ved deres ord, men deres ansiger har været skjulte….. Og et eller andet sted, bedømmer man jo mennesker, ved første møde, ansigt til ansigt….. Mit ansigt har ligget online og derfor har de kunne danne deres mening om mig på forskud….

Nu vil jeg fordøje, alle de indtryk jeg har fået ind de sidste par dage…..Der har været mange af dem, men det gør ikke noget, for de har jo været gode…..

På Visit

Så er Gemalen og Patrick sendt afsted mod det Jyske…

De skal op, for at Patrick kan sige hej til hans kommende klasse samt se skolen…

Gemalen kommer hjem igen i dag, mens Patrick bruger weekenden oppe hos hans mor…

Mens han har pakket værelset sammen til rokeringen, har han samtidig lagt de ting til side, som han skal have med op til hans mor… De er så kommet med i bilen i dag, så vi ikke skal tænke på det i efterårsferien, hvor den endelig flytning sker…

Jeg syntes det er hårdt at han skal flytte. Spec. fordi at han gør alt hvad han kan, for at ødelægge enhver glæde ved at være sammen med os… Han lyver F.eks. stærkere end nogen hest kan rende og han nærmest nægter at svare mig, når jeg taler til ham. I det hele taget behandler han os, som om at vi ikke kan finde ud af en skid og ved det mindste vi går ham imod, flipper han fuldkommen…

Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor hårdt dette egentlig er ved ham, siden han pludselig har et enormt behov for at alt skal være dårligt her.

Jeg har boet sammen med ham i over halvdelen af hans liv, det er ikke nemt at han pludselig ikke skal være her mere….

På Gensyn

Mens vi var på Camping… Tog vi en tur “tilbage” i tiden…

Fra April 2002 frem til September 2004 boede vi i Aabenraa… Ikke det fedeste sted, men vi tilbagte da ca. 2½ år der… Stedet har mange minder… Rigtig mange endda… Og ikke alt var dårligt…

Vi boede faktisk et sted med skov til de 3 sider og vand til den 4., Skoven den savner jeg helt vildt…

Note til Gemalen og jeg : Næste gang vi skal på fastlandet, skal vi i skoven :-D

Nå men Rømø ligger jo ikke så forfærdelig langt fra aabenraa, så Tirsdag tog vi et smut dertil… For at vise ungerne det sted vi boede, det er ikke alle der bare lige kan huske det, og ikke alt kan man se på billeder…

Sådanne så der ud i sommeren 2003.. Luna som ses i forgrunden er her ca. 2½ år gammel.

Således så der ud, da vi var forbi i denne sommerferie ca. 5 år senere… Luna står til ventre i billedet..

Alene oppe

De 2 største sov længe, så man hyggede med tv’et i nattøjet til vi kom frem til middag :-D

Se det er nydelse af ferien :-D

Et godt træ

Hvor er det dog ærgeligt at være på ferie i dette vejr….

Men godt at de fandt et træ, at stå under :-D

Fridag

Det er lige hvad jeg har i dag…

Lea og Luna er sendt i Fritter…

Officielt har vi sommerferie i ugerne 27, 29 og 30.. Af hensyn til de andre forældre, var vi nød til at fastsætte nogle uger… Pigerne skal ikke afsted på sommerferie i år hos deres far… Men Patrick er i denne uge hjemme hos hans mor…

Uge 27 var Lea og Luna på koloni og i Uge 29 skal Liv og Patrick det så, så vores ferie sammen bliver kort…  Men tilgengæld kan vi holde tøserne fri i de dage vi har lyst….

Pt. er der ikke mange kammerater der er hjemme, de er vist alle på ferie i denne uge… Så det var med møg og besvær at der blev fundet nogle at lege med i går… Og Lea fandt slet ikke nogen…

At gå op og ned af hinanden i de 6 uger, der er sommerferie, kan slide gevaldigt på relationerne…. Specielt, når der ingen venner er hjemme…

Så i dag holder vi fri…. Tøserne er i fritter, Liv er dog hjemme…. Men hun kan bedre selv gøre noget…

Jeg hoppede hurtigt tilbage i sengen, da jeg havde været nede med tøserne, for efter en “Det er altså de voksne der bestemmer” konflikt med Lea i går, er jeg fuldkommen udmattet…. For hun er virkelig stædig

For 1 time siden stod jeg så op igen.. Meget mere udhvilet… Nu er jeg klar til børn igen :-D

Vejr og vind

De sidste par dage har denne kørt næsten konstant…

Varmen har næsten været kvælende… Men jeg klager ikke… Bestemt ikke, jeg elsker solen….

Men nu har jeg lige hilst regnen velkommen, flere af mine elskede planter er tæt på at stå af i svinget…

Jeg har forsøgt med vandkande hvori der var første skyl, af vores badevand… Vi har nemlig fået vandingsforbud, for flere uger siden… Og så må man sno sig…

Regnen er nu mere end velkommen…

Officielt holder vi ikke sommerferie i den uge der kommer, så det kan bare regne løs… Men helst i det tempo, som det kommer i nu… For så kan jorden og planterne nå at suge det til sig…

Hoveddøren og vinduerne stå åbne i huset, for at fange den friske luft, som regnen har med sig…

Til alle jer der lige er startet på ferie, Husk på at med en regnfrakke og et godt humør, så kan ferien alligevel blive sjov…. Så længe at der er varmt, kan en regndans være sjovt nok ;-)

A eller B Menneske

Ja jeg er ikke i tvivl…

Jeg er udpræget B-Menneske… Ligegyldig hvor meget jeg har kæmpet for at ændre dette, er det endnu ikke tid, til at min krop vil gå med til det…

Jeg sover gerne i 12 timer og er først rigtig vågen når vi kommer til kl. 20.00… Selvfølgelig er jeg vågen og rimelig frisk i løbet af dagen, men når vi kommer til aften, er det som om at jeg får et skud energi og så er jeg klar til hvad som helst…

Jeg elsker aftenen og natten, ville elske at være vågen hele natten og først gå i seng, når jeg har hørt fuglesang om morgenen…

Men jeg har børn, så den går bare slet ikke… Så de fleste dage tvinger jeg mig selv i seng i rimelig tid, (mellem 22-23) og står op ved 7 tiden.

Men lige nu har jeg ferie og selvom at jeg går i seng kl. 23, ja så er der altså først liv i mig igen, omkring 11-12 timer efter..

Jeg kan så sidde og tænke at det er spild af en god formiddag, men engang imellem må jeg overgive mig til til B-mennesket, og sove som mit inde ur fortæller mig..

Så God Morgen alle sammen :-D

Sidste skoledag

er fyldt med al muligt forskelligt….

Min tøser var næsten ikke til at genkende under al den sminke….

Liv kom hjem, fik taget disse 2 billeder, bagefter blev hun skrubbet, godt og grundigt…. Rensecreme, skintonic og sluttede med en fed, fed creme…. Hun kan ikke tåle det, men man kan heller ikke fortænke hende i, gerne at ville males… Vi begrænser det så meget som vi nu kan og hun er godt klar over det…. At hun stopper med at gøre det, kommer nok helt af sig selv, når hun på et tidspunkt kommer dertil at hun gerne vil se pæn ud…..

Lea var også malet, smukt…. Hun kan godt tåle det, så hun har det stadig på…

Luna ligger sig imellem hendes søskende… Det er ikke fordi at hun direkte ikke kan tåle det, men som blond, har hun en sartere hud…. Hun er nu på vej ud for at få det af….

Efter nedtælling fra 10, er alle ungerne gået på sommerferie… Vi har planlagt at have ferie i ugerne 27, 29 og 30. Vi kan smide fridage ind hvor vi ellers syntes, men da Lea og Luna skal på koloni fra tirsdag til torsdag i uge 27 og Patrick og Liv skal i hele uge 29, var vi nød til at reserverer disse uger… Så vi ikke får nogle andre forældre der kommer på tværs.

I uge 27 har vi et par dage med kun Liv og Patrick og i uge 29 har vi dage med kun Lea og Luna og slutter så ferien med en hel uge sammen…

Vi krydser fingre for at vejret arter sig, bare en lille smule… Men vi har tidligere haft sommerferie i regnvejr og hygget os gevaldigt, så hvis det bliver sådanne, ja så hygger vi os nok alligevel :-D

Instagrams
 
En værdig sag
Månefaser

CURRENT MOON
Heksens 13 mål
1) Kend dig selv.
2) Kend din Kraft.
3) Lær.
4) Brug viden med visdom.
5) Opnå balance.
6) Vælg dine ord med omhu.
7) Hold styr på dine tanker.
8) Pris livet.
9) Lev i harmoni med Jordens cyklus.
10) Træk vejret ordenligt og spis ordenligt.
11) Motionér din krop.
12) Meditér.
13) Ær Gudinden og Guden.
Indehaveren

Mig

Jeg hedder Arduinna og er en Quinde på 38 år..

Mor til 5 dejlige møgunger og Mormor til 1 :)
Gift med en pragtfuld mand.

Jeg laver mange Kreative ting, så som at Sy, Strikke, Hækle, Brodere, Pileflette.

Er hjemme :
Marstal, Ærø, Danmark

Ravelry id : Bambi72

arduinnas(a)gmail.com

Bookmark and Share

Søg
Email Opdatering

Skriv din Email Adresse:

Delivered by FeedBurner

Et besøg værd

10 tilfældigt genererede links, af de mange blogs som jeg følger med i. Du kan se flere ved at Trykke F5.

Div

Translate my blog
Drømme