Arduinna

Posts Tagged ‘familie’

Jeg har i nogle år talt om at tage på camping ferie…

Men Gemalen har ikke været meget for det…. Og har indtil nu modsagt sig at skulle afsted…

Sidste sommer, eller var det forrige sommer, sagde jeg så, at så ville jeg tage afsted med ungerne…

Jeg mener nemlig at den slags ferie, vil passe helt fint, til vores familie….

Jeg forestiller mig at når vi er på pladsen, ja så ser vi knapt ungerne, for de har travlt med at lege med alle de andre børn, der findes sådanne et sted….

Selvom at Gemalen ikke har været til at hverken hugge eller stikke i… Ja så har jeg talt om det….

Og langt om længe, ser det ud til at, alle mine ord, har båret frugt….

Gemalen er nu begyndt at kigge efter telt….

Telt er helt fint med mig, så længe jeg får en luftmadras med…. Min krop er ikke længere bygget til alm. eller oppustelige liggeunderlag….

Men man kan jo ikke bare nøjes med et telt… Så nu skal vi lige have sat os ind i, hvad vi ellers har brug for…..

Jeg glæder mig allerede

Har fyldt temmelig meget…

Jeg har siden i fredag konstant haft min datter i nærheden… Enten over telefonen, sms eller på messenger…

Jeg har vævet meget frem og tilbage, om hvor meget jeg skulle skrive her…..

Pt. har jeg valgt ikke at skrive så meget….
Jeg har været her 5000 % for hende siden fredag og en million % i dag…

Da det der skulle ske i dag var overstået, tog vi hen til den institution hvor hun bor…

Jeg fik lov til at se hende, i den gallakjole, hun har fået syet, til et bryllup i familien i næste weekend..

Og hun er tæt på at blive smukkere end den kommende brud

Når festen er overstået, vil jeg vise et billede af den… Men indtil dagen, skal hun have den som en overraskelse til festen….

Jeg havde ikke min mobil med på fastlandet, og det var faktisk noget af en prøvelse…. Jeg manglede den støtte Gemalen normalt giver… Men det viste sig at det gik jo fin uden…

I Svendborg, mens jeg ventede på færgen, mødte jeg Johanne og hende mand… Og jeg blev simpelthen så glad… Det var lige hvad jeg trængte til…
Jeg er simpelthen SÅ glad for det venskab vi er igang med at bygge op… Og mødte gjorde mig SÅ godt at jeg var tæt på at tude….

Tusinde tak til jer begge 2, I havde overskudet til at lytte…I er simpelthen GULD værd

Jeg elsker min familie, men alle mine unger er på en og samme tid inde i en snakke fase….

Og det er lige til at blive bims i hovedet af… Ikke et sekund går der, mellem at et barn siger noget, til et andet tager over… Det meste af det er overflødige ord, der i en lind strøm nærmest vælter ud af munden på dem… Til primitive lyde, som Fedtmule (Patrick) der er kommet på besøg, til en baby opførelse fra et pige på 10, vidre til Leas mobil der spille melodier til at bryde tavsheden (Tavsheden hvad er det ???) Og frem til det mere holdbare, Lunas ene kærlighedserklæring efter den anden og hendes “må jeg”….

Og ugen startede en tirdag, hvor det første barn kommer hjem allerede 11.40 og det næste allerede 12.25 Og da det var skole/hjem samtale tid for Lea, kom hun også hjem halv 1…

Samtalen gik okay… Hun kan hvad hun skal kunne, læse koden er for længst brudt og hun kender fint den lille tabel…
Hun er et rodehoved, men det ligger vist til familien, så det tager jeg ikke så slemt… Hun er lige så hysterisk som hendes storesøster (Liv) var det, dengang hendes lærer havde hende…. Men okay da, gad vide hvor hun har lært det henne ???
Den anden ting der var med hende var hendes “Politibetjent”, som hendes lærer sagde, det er lige 1-2 år for tidligt… Hmmm tænker de ikke over at hun faktisk er kommet et år senere i skole ???, så er det jo klart at hun er foran med nogle ting, det var jo ikke alt der haltede, så meget at hun ventede…

Lea var med til samtalen, hun var meget spændt på den, og jeg tror faktisk at hun gik skuffet derfra… Heldigvis vare hendes skuffelser ikke så længe, og allerede på vejen hjem, bad hun om lov til at cykle ud til nogle kammerater…

Ærligt talt, så har jeg brugt hele formiddagen på Facebook, med alt muligt tant og fjas, blot for at more mig lidt, og slappe fuldkommen af… Det har været tiltrængt….

Smerter er en underlig ting…. Når jeg selv har ondt, så kan jeg føle og mærke hvad der sker…. MEN

Når Gemalen har ondt, føler jeg en endnu større smerte….. For jeg kan høre og i den grad mærke på ham, at han har ondt… Men jeg kan intet gøre…

Jeg kan “bare” være her og ikke engang det, er “godt nok”…

For engang imellem er det SÅ svært, at forstå at man bliver så sur og gnaven “bare” fordi, at man har ondt…

Jeg forsøger at være forstående og jeg forsøger at være støddæmper mellem ham og ungerne…

Og så pludselig ud af den blå luft, er selv jeg fyldt op… Og så bliver jeg, som mange andre sikkert, vred på ham over at han ikke kan lade være, med at lade det gå ud over ungerne…

Når så al min vrede er ude, bliver jeg SÅ ked af det, for jeg ved jo godt, at han ikke gør det med vilje…. Jeg ved jo godt, at han virkelig forsøger at lægge låg på…..

Selvom at jeg støtter og respekterer sygeplejerskernes strejke, så er det altså også pisse hamrende irriterende at være offer for den. Han blev MR-scannet om mandagen hvor strejken startede om onsdagen… Og på nuværende tidspunkt, skulle vi have haft svar tilbage, men det kan vi ikke få pga. strejken…

Gennem vores egen læge, fik vi i går kontakt til lægerne inde på OUH, og det eneste han (vi) fik ud af det, var at han kunne øge sin prednisolon… Men for pokker, det er altså ikke for sjov… Det er noget skidt noget at gå og tage, og nu har han taget det siden August… ARG

Vi er efterhånden kommet dertil, hvor det ikke længere kun er gemalen, det går ud over, men hele familien..

Er en stor ting for børn…

Jeg var med Lea og Luna i banken for at de kunne tømme deres sparegrise og få sat pengene i banken…

At se de to piger stolte bærer hver deres op til skranken… Damen i banken kender de rigtig godt, da Lea har haft hende sidste år og forrige år til Gymnastik. Luna har haft hende sidste år og i år…

Ingen slinger i valsen der, og med øjne der strålede om kap… De kom hver især med hen og fik lov til at trykke på knapper henne ved mønt-tælleren og fik alle deres mønter talt op….

Nøglen til sparegrisene ligger henne i banken, det syntes jeg er en fin ordning, for det lokker ikke ungerne til at tage lidt fra deres opsparing….

Bagefter gik vi hen til skobutikken, der blev prøvet på kryds og tværs… Luna var nem og hurtigt fik hun valgt. Lea derimod er vokset i størrelse og er nu oppe i 35-37 alt efter skotype… Så selvom hun kun er 8 år (Snart 9) ja så har hun altså en stor fod… Og er røget op i “voksen” størrelse… Det huer ikke den unge dame, for så er udvalget ikke nær så spændende mere….

Efter at gummisko’ene var valgt, kom valget til gummistøvler, de trænger nemlig også… Normalt arver vi gummistøvler efter hinanden her i huset (De bliver ikke brugt så meget) Men i år var det kun Liv der kunne arve, så det blev lige til 3 stk. Patrick fik nye gummisko før påske, så han skulle kun have gummistøvler..

Da Liv og Patrick kom hjem fra skole, lå der en seddel til dem på bordet… De skulle bare mødes med os dernede… Liv havde været nede og kigge sko i går… Men hun var blevet forelsket i et par sko, der ifølge moderen ikke var gode nok, til at gå for gummisko… Men hun fik dog afvide at hvis hun selv ville købe dem, så måtte hun da gerne det…. Hun havde dog heldigvis valgt et par ordentlige gummisko, som hun også havde med hjem for at vise i går… Dem købte vi så til hende…

Men tænk jer, en pige på 10 år… Og de her sko betyder bare så meget for hende at hun valgte at bruge sine sparepenge på dem…. Det havde jeg godt nok ikke gjort da jeg var i hendes alder…

Men jeg må give hende… De er da fine

Vi har sådanne en dejlig aftale med vores skobutik… Vi sender de børn der selv kan tage derned, derned og så hjælper de dem med at finde sko… Det er faktisk lettere både for dem og for os… Og så laver de en seddel, hvor der står hvilke sko, ungerne tager med hjem og viser… Og vi kommer så ned og betaler…

Vi er jo en halvstor familie så der bliver købt sko og sko og atter sko…. Så de ved også at vi har et fast beløb som ungerne får afvide, inden de køre derned… Så ved alle hvad der er at gøre godt med…

Denne ordning gør at vi alle får en god oplevelse med det at købe sko (Det var tidligere et helvede), vi har godt nok ikke oplevelsen sammen, men hellere det, end det vi gik igennem tidligere…

Så til trods for en hovedpine der ikke helt ville slippe, ja så havde vi en hyggelig shoppetur

Mad er altid et intressant emne her i huset…

Med 4 hjemmeboende børn, er det altid mindst 1 barn der brokker sig over maden…

Den er for varm, for stærk, for grønt osv. Hver eneste ting du kan komme i tanke om, plus et par stykker mere, er der blevet brokket sig over her i huset…

På et tidspunkt var det SÅ slemt at vi indførte forbud mod at omtale sig om maden før alle var færdige med at spise…

For hvis først en var beggyndt, ja så smittede det… Hurtigere end pesten… Og det til trods for at man lige havde siddet og sagt uhm….

For det meste tager vi den mere sikre vej, således at vi kan få et hyggelgit måltid… Men engang imellem så prøver vi noget nyt… Og det kan give en hel del morskab med sig…

Som dengang Lea smagte små blæksprutter… Hold da fast et show, hun kunne fyre af… Sikken mange udtryk hun kunne komme af med der…

Eller da vi smagte snegle… Det faldt ikke lige i de fleste ungers smag… Luna plager dog om vi ikke snart kan få det igen….

Eller da min Gemal fandt på at vi skulle have boghvede-grød… Se der blev han ikke populær hos nogen af os, der er nedlagt forbud mod nogensinde at servere det igen….

Personligt har jeg noget imod Lever og Boller i karry samt ovenstående grød…. Her i huset er der et strengt forbudt skilt på lever ( det er ikke smagen men konsistensen jeg ikke kan have)…. De par gange Gemalen har serveret Boller i karry har jeg spist det…. For jeg kan ikke forlange at mine børn skal kunne spise noget de ikke bryder sig særligt om, uden selv at spise det, jeg ikke bryder mig om…

Jeg mener ikke at børnene skal spise en stor potion af noget de ikke kan lide, men smage det skal de altså.. Også fordi at vores smag ændre sig hele tiden…

Nå men her til aften serverede jeg pizza, det er jo altid et stort hit, men idag var fyldet en rest af en rest… Og det var her Patrick fik maden galt i halsen *GGG* Og det måtte så skæres ud i pap…..

Men inspireret af “Rabatten” og Rolf Lund, lavede vi i fredags mad af en madrest der havde været frosset ned.. Og der blev så en potion mad til rest, der ville have været for lille til vores familie, men ovenpå en pizza bund, ja så var der rigeligt….

Faktisk mere end rigeligt og nu har vi pizza i køleskabet… Ikke at vi kan lave endnu en ret ud af det, men så kan vi da altid lige varme stykkerne igen….

Jeg er øm… Sådanne virkelig øm… Hver eneste gang jeg bevæger min højre arm, mere end bare en lille smule…

Så giver det et jag af smerter gennem musklen, den muskel der ligger imellem rygsøjlen og skulderbladet og selvfølgelig i højre siden…

Smerten sidder højt nok til at være den såkaldte kappemuskel (Trapezius).

Måske jeg skulle have været lidt grundigere med udstrækningen i går….. Det er heldigvis det eneste sted jeg er øm… Og et eller andet sted er det jo fint, taget i betragtning af den belastning jeg udsatte min krop for i går…

Oplevelserne fra i går har bundfældet sig, og jeg er glad for at jeg brugte energien på det.. Det er ofte en balancegang mellem hvad energien er til og hvad jeg skal lade ligge… Familien kommer for det meste først, undtagen om mandagen, hvor jeg er i hallen… Men da sæsonen ikke var helt slut endnu, så var det hvad jeg valgte at bruge min energi på…

Nu er sæsonen slut… Mandagen er igen sammen med min familie og selvom at jeg virkelig elsker mit badminton, så elsker jeg virkelig også at jeg ikke skal bruge al min energi, hele mandagen, på at lade op til træningen…

Lige nu er jeg glad for at sæsonen er slut… Og der kan falde lidt ro over mit liv igen… Men tro mig… Når vi kommer til August, så glæder jeg mig helt vildt til at sæsonen starter igen….

Da gemalen trak gardinerne fra i formiddag, måtte jeg lukke mine øjne…Lyset var trods tågen alt for stærk til mine trætte øjne… Jeg endte da også med at gå i seng igen og tog mig lige en lur på et par timer…

Så smuttede jeg en tur ned i byen… På min cykel… For jeg har ikke haft tid til at tænke på gemalens fødselsdags gave endnu og han fylder i morgen….

Da jeg kom hjem, havde jeg et projekt der hed “Ryd op inde på biblioteket”, så sammen med Luna gik jeg igang…. Hun er en god hjælper, når der ikke er nogen der forstyrre hende (Læs:andre børn).

Biblioteket har det sidste stykke tid været brugt til at opbevarer vores møbler i, når vi malede de forskellige stuer og alt det der ikke kom tilbage igen, blev ligesom ved med at være derinde.

Nu er rummet ryddet og der blev så plads til vores motionscykel.. For den er nemlig med i et helt andet projekt…. Så den skal være let tilgængelig

Hvorfor er det sådanne at nogle mennesker rammes så hårdt…. ???

Man kæmper og kæmper og når man endelig føler at nu går det den rigtige vej… Ja så rammes man igen…

Og er det ikke en selv det går ud over, så er det hos mennesker hvis liv man følger med I…

Først var det hos Marianne den var gal… Og nu hos Ella… Hvad sker der lige ???

Lyset jeg satte til at brænde for Marianne og hendes familie, bræder stadig…

Og nu sætter jeg det til at brænde for Ella og hendes familie…

Må lyset give jer styrke til at komme over på den anden side…

Det meste af dagen er brugt på at øve og øve og øve…

Samt at gense X-Factor sammen med de børn der ikke fik set  det i går…

Det er så blevet til et gensyn, med den vidunderlige afgørelse *ggg* Samt et fuldkommen gensyn med hele programmet…

Men jeg har brugt tiden flittigt…. Jeg har nemlig haft gang i mine pinde…. De driller da lidt engang, men nu har jeg klippet garnet og har slået 60 masker op….

Mon tro ikke at jeg kan få strikket et tæppe eller lign. til en af de 4 build-a-bear’s vi har i huset…

Det er ihverfalde en klud af den ene eller anden slags jeg nu vil lave, med mine ret- og vrangmasker….

Nu vare det ikke længe, så kommer der en god Dansk film på DR1 og så er der dømt familie hygge