Arduinna

Posts Tagged ‘færgen’

Hvad er det lige med mænd i uniform ???

Det er lige før, at man kan putte, hvilken som helst mand i en uniform…. Og så ser han godt ud….

Med færgen Frederikshavn – Göteborg, kommer en fra personalet gående….

Jo jo han så da okay ud…. Når man så bort fra uniformen….

Men i uniformen så han godt ud…. Og han så ikke mindre godt ud, selvom at han pillede sig i næsen… Et syn der ellers nok kan få en til at kigge væk.

Så hvad er der lige med mænd i uniform ???

I går var der julearrangement på den institution som Lykke bor på….

Det er første gang jeg har deltaget…. Pga. det sene tidspunkt…. Når det forgår i Svendborg fra kl. 19.30-21.30, betyder det at man skal hjemmefra kl. 17.20 og kommer først hjem igen kl. 00.10.

Tidligere har vi tænkt på at vi skulle afsted hele familien. Hvorfor vi ikke har tænkt på, at jeg kunne tage afsted alene før nu, ved jeg ikke.

Jeg havde sagt nej til at komme, da jeg ikke kunne overskue at skulle afsted med ungerne og som Gemalen har for øjeblikket, ville jeg skulle alene afsted med dem oven i købet… Det ville bare være for meget….

Gemalen mente dog godt at han kunne magte ungerne alene herhjemme, så jeg tog afsted alene…..

Æbleskiver, glögg, julekager og kaffe/the…

Jeg blev og hjalp til med at rydde op, til gengæld fik jeg et lift ned til færgen…

Det var en meget træt mig, som Gemalen samlede op, på den anden side af vandet…

Kl. 11.00 er det præcis 16 år siden hun kom til verdenen….

Min bette pige….

Nu vil jeg gøre mig klar, for om knap 1 time sidder jeg på færgen over til hende… Jeg er inviteret over til hendes fødselsdag…

Det er jeg super glad for… Den sidste fødselsdag jeg fejrede sammen med hende var hendes 13 års.

Men det er kun mig der er inviteret, hun syntes det var lige lovlig meget med 6 gæster…. Og det er helt okay… Bare det at hun ønsker at dele dagen med mig, er et mega stort skridt….

Indlægget er skrevet i går, hvorfor det ikke blev udgivet er uvist

I morges kl. 4.30 ringede vækkeuret… Jeg skulle op, for at nå den første færge til Svendborg, der sejler kl. 5.55…

Lykke skulle støttes endnu engang, og heldigvis gik det ud over alt forventning….

Jeg er så glad og så lettet… Nu er der blevet sat en streg i sandet…..

Nu er det op til den unge dame at bevæge sig over på den anden side af den streg…

Men mon ikke hele sagen, gør at hun lyn-hurtigt tager skridtet…

Jeg krydser fingre

Nu er jeg træt… Træt som et alderdomshjem….

Gemalen og Luna har hentet mig ved færgen, kørt mig hjem, for derefter at køre ned og handle….

Jeg har huset for mig, og roen nydes….

Nu vil jeg sætte mig med benene oppe og slappe af…

Liv og Patrick skal på Koloni i morgen…

I dag har jeg pakket det meste af Livs bagage ned… For når Patrick kommer hjem, her med 6-færgen, efter at have været hos hans mor i en hel uge, ja så skal al hans tøj vaskes og pakkes ned igen… Og de skal afsted i morgen med 12-færgen….

Puha det er godt nok tæt….

Nu mangler der kun at blive pakket Tandbørste og div småting som ikke kan pakkes før i morgen…

Tasken med mad og drikke samt underholdning til turen ligger også klar…

Det er rart at der er ved at være styr på hende

Når man rigtig keder sig, kan der ske anderledes ting…

Lea kedet sig rigtig meget, på vej hjem med færgen i søndags…. Vi forslog hende at læse i nogle af de bøger hun havde taget med på turen…

Det passede ikke damen, da hun allerede havde læst dem… Både på vej ud og også på vej hjem…

Gemalen tilbød hende at hun kunne læse lidt i hans bog…. Og uvidende sagde hun ja…

Der kom mange sjove ansigts udtryk, da hun først fik åbnet og set den store bog med de mange små bogstaver….
Da først hun var færdig med udtrykkene, gik hun faktisk igang med at læse og efter lidt venden rundt fik hun rigtig flot læse ord som “Sendebud” og “Ærkeengel”
Da hun fandt ud af at de der lange og svære ord, faktisk ikke var så slemme endda, fik hun mod på mere..

Hun endte faktisk med at have læst ½ side, uden de største problemer… Jow jow man lære noget i 1. klasse….

I går aftes kom hun helt af sig selv og bad om at få lov til at læse i en “rigtig” bog, som hun kaldte det..
Gemalen gik ind i vores bibliotek og fandt en børnebog til hende, der er lidt mere svær, end de første læs selv bøger og som ligner mere en rigtig bog

Det er spændende om hun rigtig er ved at finde lysten til at læse og kan se at det kan bruges til noget

Så er vi landet hjemme igen, efter vores tur til Svendborg….

Vi (Liv og jeg) startede med at være til den afsluttende samtale, så også Liv kunne få resultatet, af hende der havde lavet undersøgelsen på hende…

For mig var det vigtigt at det var hende, der fortalte Liv resultatet… Så det ikke bare var Mor der var åndsvag…

Hun startede med at fortælle alt det positive… Bla. at Liv er en faglig meget dygtig pige og at hun i de faglige ting ligger over middel… Det kom ikke som nogen overraskelse for Liv….

Så forklarede hun, meget blidt til Liv, hvilke vanskeligheder, som Liv har og at hun skal have hjælp til disse…. Det var rart at jeg var med, så jeg ved hvad der er blevet sagt til Liv, samtidig med at jeg kunne fremhæve nogle ting, som undersøgeren ikke nævnte, men som jeg fandt vigtigheden af at hun forklarede Liv…. Da Liv ikke tidligere har ment at der er noget galt…

Den halve time som samtalen varede, tror jeg har virket som en mindre bombe under Liv, og hun var meget mundlam (Hvilket ikke ligner hende) og spørgsmål, var der ihverfalde ikke… Men de skal nu nok komme, når hun lige får sunket samtalen….

Resten af tiden brugte vi på at tøsehygge, os sammen, og det er lang tid siden, at Liv og jeg har haft en SÅ positiv dag sammen….

Her købt vi Fars Dags gave til Gemalen… Den skal han have på Torsdag….

Da vi hentede Liv i Søby i morges var der lidt kaos… Så Liv havde glemt sine spænder… Og hun kan bare ikke have hår ned i ansigtet… Jeg købte så nogle fine spænder til hende i Føtex…. Som det kan ses, blev der også købt andet…. Hvor er det typisk når vi er af Øen

Dette smukke syn, kan jeg bare ikke få nok af…. Det er det bedste syn, når man står i Svendborg…. Nu er færgen rundet hjørnet og vi kan snart komme ombord og sejle hjem igen…

Har fyldt temmelig meget…

Jeg har siden i fredag konstant haft min datter i nærheden… Enten over telefonen, sms eller på messenger…

Jeg har vævet meget frem og tilbage, om hvor meget jeg skulle skrive her…..

Pt. har jeg valgt ikke at skrive så meget….
Jeg har været her 5000 % for hende siden fredag og en million % i dag…

Da det der skulle ske i dag var overstået, tog vi hen til den institution hvor hun bor…

Jeg fik lov til at se hende, i den gallakjole, hun har fået syet, til et bryllup i familien i næste weekend..

Og hun er tæt på at blive smukkere end den kommende brud

Når festen er overstået, vil jeg vise et billede af den… Men indtil dagen, skal hun have den som en overraskelse til festen….

Jeg havde ikke min mobil med på fastlandet, og det var faktisk noget af en prøvelse…. Jeg manglede den støtte Gemalen normalt giver… Men det viste sig at det gik jo fin uden…

I Svendborg, mens jeg ventede på færgen, mødte jeg Johanne og hende mand… Og jeg blev simpelthen så glad… Det var lige hvad jeg trængte til…
Jeg er simpelthen SÅ glad for det venskab vi er igang med at bygge op… Og mødte gjorde mig SÅ godt at jeg var tæt på at tude….

Tusinde tak til jer begge 2, I havde overskudet til at lytte…I er simpelthen GULD værd

Der er en meget lang dag i vente…

Gemalen sidder på færgen nu… Der er ikke meget ro i kroppen på ham…

Han er lige så nervøs, som jeg er…

Der var ikke så meget at sige, inden han tog afsted… Vi kan mærke frygten på hinanden… Vi kender efterhånden hinanden så godt, at ord ikke er nødvendige…. Selvom at vi begge forsøger at sige noget, så siger vores kroppe meget mere til hinanden, end vi nogensinde kan få udtrykt med ord….

Jeg behøver ikke at sige at han skal give lyd, så snart han ved noget… Men jeg gør det alligevel… Og afsted tog han…

På færgen får han nok ikke meget ro… For Marstal færgen er i Dok, så dem der normalt er med hernede fra, er taget op ad øen, for at få færgen… Han kunne end ikke få bilen med over… Men denne gang har han forberedt sig…. Bøger, bærbar, spil osv. er taget med… “Better Safe, Than Sorry”.

Jeg sidder her i morgen-roen og overvejer om jeg skal ringe til Svigermor… Eller om jeg skal vente..

Jeg tror at jeg venter, til at vi ved noget… Ellers er vi endnu flere der bekymre os… Det er der vist ingen grund til, før det er nødvendigt….

Min egen krop er gået i “klar-dig-selv”.. Jeg håber det bedste, men frygter det værste….

Har haft en god dag…

Efter at alle ungerne var sendt ud af døren, satte han sig i lænestolen og jeg lagde mig i sofaen… Og med et trylleslag, var den formiddag væk….

Til aften ringede de dog fra OUH, nogle af hans tal er i ged

Så nu skal han pludselig til Odense i morgen… Sikken fødselsdags gave at få….

Men i det mindste gør de hvad de skal derinde…

Jeg kan ikke tage med i morgen… Han skal op og have 5.55 færgen..

Og pludselig befinder jeg mig tilbage til første skoledag i August…

Han skulle på det tidspunkt ind og kigges på af en hudlæge og først efter 3 andre afdelinger og 5 uger kommer han hjem igen….

Jeg krydser fingre… Håber på det bedste… Men frygter alligevel det værste…..