Arduinna

Posts Tagged ‘Charlotte’

Min Barndommens gade, var et helt boligkompleks….

Hukommelsen er ikke god fra den tid…. Men de sidste dages begivenheder (Kontakt med barndoms venner), har prikket hul på den hukommelse…..

Den kontakt fik mig bla. til at kigge i et gammels fotoalbum, hvor spec. 1 billede var et mysterium for mig…. For selv om at der på bagsiden, er skrevet navne med en meget barnlig skrift, ja så kunne jeg ikke huske dem….

Lone, Charlotte og Henrik

Det var kontakten med Henrik, som egentlig “bare” var lillebror til Charlotte, som jeg legede med… Som bragte flere minder frem…. Da jeg så et billede af hans niece, faldt 5-øren og pludselig huskede jeg både ham og hans søster…

Derefter fulgte en kontakt til Karim, der bragte endnu et sjovt minde frem….

Jeg kan ikke huske hvor gamle vi var, og selvom Karim ikke har været god til at læse Arabisk, ja så forsøgte han at lære mig at læse det… Kan tydeligt huske at jeg skulle læse den “forkerte” vej….. Og selvom at Karim ikke kan huske det, så er der ingen tvivl i mit sind…. Det minde er SÅ stærkt, at det kun kan være ægte….

Indtil nu er det mest gode og varme minder der er kommet frem. Det glæder mig afsindigt…. For indtil nu har det mest været tyraniet fra en vis person, der har overskygget ALT….

I går kom Patrick hjem på Nytårsferie…

I dag ville han så op og besøge de mennesker der i et par år, har taget ham i de weekender, hvor pigerne skulle til deres far. Det har været godt for ham at have noget han skulle i disse weekender og også komme hjem med nogle oplevelser.

Han skulle så til Søby og Lea skulle til en veninden i Græsvænget og Liv var allerede kørt over til hendes kontaktperson.

Og så var det at det slog mig, at Charlotte og jeg flere gange havde snakket om at stikke hovederne sammen, så jeg forslog Gemalen at vi kørte Lea ud til veninden og Patrick op til Søby. Så ville jeg kontakte Charlotte og høre om de gav en kop kaffe…. Og det gjorde de…. Så vi kørte

Jeg syntes altid at det er meget spændende om man nu også svinger sammen, en ting er at man føler det over nettet, noget andet er virkeligheden… Men her var der ikke den store tvivl om at det ville vi gøre. Og det gjorde vi….

Jeg skulle selvfølgelig også se hendes Garnlager… Se det kan man virkelig kalde et garnlager, lidt garn her og lidt garn der og så toppen af isbjerget, rummet fyldt med garn, i alle afskygninger og tro endelig ikke at jeg blev en smule misundelig…. Gemalen fik bagefter besked på at han vist ikke skulle brokke sig over mit meget beskedne miniature lager

Da vi var på vej ned til mændene igen, dukkede Johanne frem, hvilket skønt gensyn… Som Gemalen sagde, man skulle godt nok tro at man pludselig var endt i en hønsegård Hendes mand var vist hurtigt endt ude ved de andre mænd..

Godt bænket på slagbænken forsvandt tiden og jeg kunne sagtens have været blevet, hvis det ikke lige var fordi at FAF skulle besøges på hjemturen… Vi kom 9 min. for sent, men de var heldigvis flinke

Jeg er rigtig god til det impulsive… Dette var en af de bedre… Der efterlod sig et tydeligt mærke på mine læber… Et stort smil og et varmt hjerte….