Arduinna

Posts Tagged ‘blog’

Nina har sendt mig en udfordring… Og jeg tager imod…

“Bedst og Pest” går i alt sin enkelthed ud på at fortælle om hvad der glæder og hvad der forpester ens liv..

Dette må ikke være personer… Så ville det vist også været temmelig nemt…. Ihverfalde herfra….

Hele dagen har jeg gået om omkredset hvad jeg kunne skrive om, for det har ikke været lige til…. Jeg har ligefrem været rastløs på grund af det *GGG*

Når man pludselig skal ransage sig selv for gode og knap så gode ting, er det som om der ikke rigtigt findes noget, der ikke er en person, der gør netop det….

Min have… For mig er min have den bedste terapi, man kan tænke sig..

Jeg har et behov for at sætte farten på mine tanker ned, og her hjælper min have mig, helt genialt.. Langsomt men sikkert sænker roen sig over mit hoved og helt ud i de yderste hudlag… Og jeg opnår lykke…. Det at vise min have frem for andre, giver mig yderligere en nydelse, der rækker langt ud over hvad jeg ellers har oplevet… *BEDST*

Pil… Det at sidde med disse grene, forme dem til noget nyttigt… Som man kan glæde sig over længe… Og dette skaber en indre ro, som også tilfredsstiller mig helt vildt… At jeg så yderligere kan give min viden vidre til mine børn, er et ekstra plus…. *BEDST*

SIMs2… Åhhh ja det dejlige spil… Engang imellem syntes jeg at den virkelig verden, kan være svær at finde rundt i… Når det sker så fordyber jeg mig i spillet, for det kan jeg styre og kontrollere fuldkommen… Og ved at spille spillet opnår jeg den kontrol over begivenhederne, jeg nogen gange ikke har i den virkelige verden.. Men når jeg så spiller, finder jeg ro i tingene som de nu engang er… Og jeg kan med fornyet energi møde den virkelige verden…

På den måde er det jo godt for mig, men engang imellem, griber den “Afhængige” fat i mig og det bliver en kamp for at komme tilbage… For hvis virkeligheden virkelig er SÅ besværlig, ja så er spillet bedre… Så på den måde er spillet både og… *BEDST* & *PEST*

Spilleregler… Lige så længe jeg kan huske tilbage, har jeg følt mig som en skuespiller i et skuespil, der aldrig stopper… Det er jo egentlig en sjov ting, men problemet er at alle andre end jeg, har fået et rollehæfte (spilleregler)… Jeg famler mig frem i mørket og må gætte mig til hvad der nu skal ske, hvordan jeg nu skal agerer osv. (Jeg er begyndt at skrive mit eget rollehæfte) *PEST*

Afhængighed… Et meget følsomt emne… Men jeg lider af Afhængighed… Og så spørg du sikkert “afhængig af hvad”.. Tjaaa det er ikke så nemt at besvare, men jeg skal prøve… Ligså snart man kan blive afhængig af noget, har jeg en tendens til at blive det…. F.eks. Cola…

I dag tør jeg end ikke tage en enkelt Cola, ligegyldig situationen… Jeg ved at jeg nemt kan falde i, og så hænger jeg i den igen…. Så efterhånden kan man vel sige at jeg er afhængig af ikke at blive afhængig af noget… *PEST*

Som afslutning kunne det være spændende at læse noget lignende fra Anette, Marianne & Majsen..




Håber I griber den

I formiddag fik jeg besøg…

Det er ikke første gang jeg skal møde en fra Internettet, men det er første gang jeg skulle møde en fra Blogland…

Johanne kom forbi… Vi fik snakket, drukket The og kigget have… 1 times tid gik lynhurtigt og så var hendes mand her, for at hente hende igen….

Og han kom selvfølgelig også på have-kig

Johanne havde en blomst med… Så nu skal jeg have sat Klokkeblomster ude i min have… Har et par stykker af dem, men de er SÅ skønne, at det gør ingenting… Jeg skal nok finde en god plads til dem

Jeg ved med sikkerhed at det ikke er sidste gang vi skal ses…

( Om ikke andet så har jeg hende jakke )

I går morges ringede jeg til lægen… Nu går det ikke længere…

Gemalen har ondt i sit ene lår….

Han var til lægen i Februar med det, men lægen mente ikke at det var noget at bekymre sig om…

Nåååå ikke ????

Men nu er det simpelthen bare nok, han får ikke sovet… Og bliver direkte sur og tvær (Klart nok)

Den læge der så ham i dag, var forberedt inden vi kom ind, og tog sig tid….

Han kom med et forsigtgt gæt på, hvad det kan være (en nerve i klemme i lænde-ryggen), men sagde også at det kunne vise sig på den MR-Scanning der i forvejen er bestilt til ham….

Han mente at Gemalen burde ringe ind til OUH og få dem til at presse på…..

Gemalen gik derfra med en følelse af endelig at blive hørt…

Hans “Skrappe” kone var jo også med, både som støtte, men også som spørgende…

Selvom at det et eller andet sted er grotesk at man skal komme helt dertil, hvor jeg siger stop (og tro mig der er langt), er jeg bare så glad for at han føler at jeg kan hjælpe ham på den måde….

BTW. Han har forresten fået sin egen blog….Hvis I har lyst, kan I kan besøge ham HER.

Af hensyn til at kunne skrive kommentarer på nogle blogs jeg følger med i…

Ja så har jeg oprettet et brugernavn og en blog….

Bloggen henviser blot hertil… Så hvis I støder ind i mig, som en bruger af Blogger.com… Ja så er det alligvel bare mig

Jeg faldt over denne hos Helle :

Da Bambi72 ikke er mit rigtige navn (Surprise, surprise) Tager jeg ikke deres html, men laver en copy/paste.

Den første er udfra det navn jeg har nu. Da jeg tog navneforandring for nogle år siden.

You are usually the best at everything … you strive for perfection.
You are confident, authoritative, and aggressive.
You have the classic “Type A” personality.

You are wild, crazy, and a huge rebel. You’re always up to something.
You have a ton of energy, and most people can’t handle you. You’re very intense.
You definitely are a handful, and you’re likely to get in trouble. But your kind of trouble is a lot of fun.

You are balanced, orderly, and organized. You like your ducks in a row.
You are powerful and competent, especially in the workplace.
People can see you as stubborn and headstrong. You definitely have a dominant personality.

You are a very lucky person. Things just always seem to go your way.
And because you’re so lucky, you don’t really have a lot of worries. You just hope for the best in life.
You’re sometimes a little guilty of being greedy. Spread your luck around a little to people who need it.

You tend to be pretty tightly wound. It’s easy to get you excited… which can be a good or bad thing.
You have a lot of enthusiasm, but it fades rather quickly. You don’t stick with any one thing for very long.
You have the drive to accomplish a lot in a short amount of time. Your biggest problem is making sure you finish the projects you start.

You are very intuitive and wise. You understand the world better than most people.
You also have a very active imagination. You often get carried away with your thoughts.
You are prone to a little paranoia and jealousy. You sometimes go overboard in interpreting signals.

What’s Your Name’s Hidden Meaning?

Dette er så om mit Fødenavn :

You are very hyper. You never slow down, even when it’s killing you.
You’re the type of person who can be a workaholic during the day… and still have the energy to party all night.
Your energy is definitely a magnet for those around you. People are addicted to your vibe.

You tend to be pretty tightly wound. It’s easy to get you excited… which can be a good or bad thing.
You have a lot of enthusiasm, but it fades rather quickly. You don’t stick with any one thing for very long.
You have the drive to accomplish a lot in a short amount of time. Your biggest problem is making sure you finish the projects you start.

What’s Your Name’s Hidden Meaning?

Da jeg var 16 år, fik jeg en lidt kriminel kæreste… Og fred være med det *g*

Han tog mig på et tidspunkt med hjem, han boede hos en kammerat i en 1 værelses.. Trangt, ja…

Da vi kom hjem til ham, sad kammeraten og røg en “fed” og var helt næsten helt væk i hans “koger”.

Jeg præsenterede mig, hvorpå han svarede at det hed jeg ikke… Jeg hed da Bambi….

Jeg var sådanne lidt… Nååeee for den da… Men mit kælenavn endte det jo med at være…

Så meget at jeg nærmest kun hed mit rigtige navn, når jeg var sammen med familie….

Flere år senere kom jeg forbi byen, og blev genkendt af flere, der kaldte mig ved mit kælenavn… Navnet har hængt ved mig i 20 år….

Da jeg kom på Internettet, fandt jeg hurtigt ud af at der var rigtig mange der hed Bambi… Og jeg syntes det var åndsvagt at skrive min alder bagefter, som mange gjorde dengang… Så jeg valgte mit fødselsår… Da det jo ikke skifter hvert år… Så på det tidspunkt kom de 72 bagved mit Nick, som det jo så smukt hedder, her på nettet.

Der har lige været et par år, hvor jeg gemte kælenavnet helt væk…. For jeg er i de sidste par år, vokset enormt….

Og da jeg valgte at skifte mit fødenavn ud, for at kunne løsrive mig helt fra den person jeg var engang, valgte jeg også at smide mit Kælenavn.

Men for en del år siden, da jeg brugte mit Nick meget, købte jeg domainet Bambi72.dk. Og jeg har beholdt det… Som en legeplads for nogle af mine andre web projekter…

Jeg har løsrevet mig så meget, fra den person jeg var engang, så jeg igen kan bruge “hende” konstruktivt. Derfor var valgte nemmere da jeg besluttede mig til at begynde at skrive blog… Så kunne jeg overfor mig selv godt benytte mit domain igen…

Man kan sige at ringen er blevet sluttet….

Åh ja den kamp kan jeg godt huske…. Da de snakkede om at lukke den skole jeg gik på… Vi demonstrerede og indsamlede underskrifter… Den gang ved at gå på gaden….

Vi besatte vores skole og sov i gymnastiksalen…. Vores kamp dengang var forgæves…

Lykke står også i sådanne en kamp lige nu…. De vil lukkes hendes skole ovre i Svendborg….

Hun ringede med ild i sjælen, og spurgte pænt om jeg ikke ville skrive under…. For at få bevaret deres skole….

Så nu sidder jeg her og husker tilbage, til ilden i min sjæl dengang….

Selvfølgelig støtter jeg min datter…. Hendes kamp er lige så berettiget som min var for ca. 20 år siden…. Kæft mand…. Min datter går i 9. klasse…. Det gjorde jeg også den gang….

Lykke skatter…. Jeg sender bolden ud i Blog verdenen og håber at andre vil følge dig, mig og alle de andre…..

Bevar Nordre Skole i Svendborg…. Giv DIN støtte HER 

Jeg har tilbragt aftenen til forældremøde i de 2 mindstes fritidshjem… På indbydelsen var der et kort program…. Men det havde jeg faktisk ikke hæftet mig meget ved… Ikke andet end at der som vanligt skulle være valg til forældrerådet og den sædvanlige snak om hverdagen….

Personligt har jeg det sådanne at så længe mine børn trives… Ja så er jeg glad og tilfreds… Men møder pligtsomt op til disse møder alligevel…. Og nej jeg stiller ikke op til noget som helst… Med 4 hjemmeboende børn samt 1 udeboende, ja så syntes jeg at hverdagen er mere end nok….

På invitationen havde jeg da godt set at der stod noget om et maske projekt, men havde ikke hæftet mig mere i det end… Nåååee ja de her plastik masker man kan købe i kreative forretninger…. Boy was I wrong…..

Ind kommer en dame… Der bare udstråler, mere end jeg kan beskrive med ord… Hun hiver den ene fantastiske maske efter den anden op af en kasse.

Desværre ikke nogen af de viste her… Men jeg syntes lige at I skulle se hendes kreationer…

Hun fortæller lidt om hendes liv og maskerne.

Hun fortæller meget levende og med al hendes energi om hvordan man laver disse masker….

Jeg stopper op et øjeblik og kigger mere på hendes masker, mens jeg forstiller mig, mine tøsers reaktion på disse… Luna vil nok gispe lidt over uhyggen… Men netop pga. uhyggen i maskerne, så vil hun elske dem….Kan ikke forstille mig hvordan hun vil gøre. Lea vil med liv og sjæl gå op i at få samlet ting til masken, når hun er med udegruppen ude…. Og hun vil nok integrere naturen meget i hendes…

Nå men tilbage til forældremødet… Hun fortæller om hvordan maskerne har deres eget liv, og at man kun kan bestemme en del over masken, og derefter tager masken næsten selv form, i bearbejdelsen af masken….

Hun slutter af med at forklare om hvordan man i visse kulture bruger maskerne og hvilke ritualer der ligger bag maskerne…. Bla. at man tager sin maske på i enerum…. Og at man ikke taler med en maske på, man bruger kroppen til at kommunikerer..

Derefter vender hun ryggen til og tager en maske på…..

Og pludselig er hun en helt anden, hun bruger kroppe til at “tale” med, til stor morskab for os forældre….

Med hendes udstråling og hendes kropssprog sidder man pludselig der, lige ved siden af en figur der på en måde er lidt skræmmende, men samtidig meget morsom….

Susan Albertsen gjorde helt klart dette forældre møde, det hele værd… Det er mødet med sådanne en person, der efterlader en med lysten til at være kreativ på alle mulige måder… Og jeg glæder mig helt vildt til at se hvad ungerne får lavet..

Jeg sender lige en Tak til Susan Albertsen for at måtte låne nogle af hendes billeder… Dette blog indlæg ville ikke have været det samme uden dem…

^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^

Jeg tænder et lys for Marianne og hendes familie…

Lad lysene brænde… Og engle omkring beskytte jer.

Det er så træls når livet ikke arter sig som man gerne vil,

og det er netop der at alle andre kan støtte også selvom,

at man som jeg kun har læst med på hendes blog….

Støtte kan man aldrig få for meget af…

Jeg håber at lyset vil vise lyset i en mindre lys tid.

^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^ ^j^

Inspiration er altid godt…. Så her kommer et indlæg der er inspireret af Helle K.’s Blogindlæg.

Da jeg var 12 år gammel, flyttede min far, fra familien…

Hvilket efterlod min mor i noget af en situation for hun var bestemt ikke teknisk anlagt m.m.

Hvilket betød at det var min bror og jeg, der flere gange skulle vise hende hvordan man tænder for radioen…

Og da hun skulle lappe en cykel for første gang *ROFL* Det var sgi bedre end at gå i cirkus…

Men hun gjorde det og hatten af for det…..

Men det har så gjort at jeg har sagt til mig selv at jeg aldrig ville stå i en lign. situation selv…

Jeg har enkelte ting som jeg ikke gør, men ellers skal jeg prøve selv igen og igen…. Jeg giver mig ikke så let… Der er ting som jeg ikke er begejstret for at lave, men jeg er ikke fuldkommen på bar bund, vis jeg engang endelig skulle gøre tingene….

Jeg vil helst ikke skære et gulvtæppe til og jeg er ikke den bedste til at tapeserer… Tidligere havde jeg også et anstrengt forhold til at bore hul i væggen, men det er ikke noget problem længere…

Men jeg har altid de oplevelser i baghovedet.. At jeg aldrig vil stå som min mor og ikke vide hvad man skal gøre…

Så jeg kaster mig ud i div. projekter for hele tiden at kunne klare mig selv.