Ikke at jeg som sådanne blev bekymret, men mere det at jeg tillod mig at tænke tanken og en smule på konsekvenserne, hvis det nu skulle ske… Men isvinter har der jo været før, og her er stadig folk, der har haft familie på øen i mange generationer…. Så overleve skulle vi jo nok….

I onsdags skulle jeg af øen og en smule overrasket blev jeg, da jeg pludselig kunne høre høje lyde af færgen der knækkede isen…

Taget med PowerShot A520

Turen tilbage igen, var lige så imponerende…. Jeg har aldrig set vandet med så meget is på før…. Ja det skulle da lige være Søerne inde i København, men det er jo heller ikke et hav

Taget med Nokia 7100 Supernova

Lykke tog med hjem i et par dage, hun var ligeledes imponeret over alt det is og af tykkelsen….

Tykkelsen kan vist bedst ses på det nederste venstre billede…. Billederne kan trykkes størrer….

Men pludselig var tankerne om at havet kunne fryse til ikke så langt væk…. For bliver det ved med at fryse, kan det nemt ske…..

De sidste par dage med tø-vejr har vist hjulpet en hel del på at det ikke sker…. Men det ser ikke ud til at vi har set det sidste til frosten.

Det eneste jeg har imod vejret, er sådanne set at mine lunger ikke kan klare at løbe, når det er frostgrader, det gør SÅ pokkers ondt i dem, at det er 1½ mdr. siden at jeg har kunne løbe og jeg trænger i den grad til det…. Og at se alle dem der er trukket i løbetøjet, fordi at tøvejret har ryddet vejene, så det er sikkert at løbe, gør ikke lysten til at løbe mindre. Tværdigmod….

Når vi sådanne har været på køretur, fra Rudkøbing, op omkring Randers…. Vidre ud på Næsen samt omkring Ikast området og så tilbage igen på en weekend…

Ja så får man set en del skov…. Og så kommer savnet virkelig op i mig….

Da vi boede i Aabenraa, havde vi skov til de 3 af siderne og vand til den sidste side…. For pokker hvor var vi tit i skoven, oghvor vi alle nød det…. Efter at ungerne var vænnet fra Albertslund’s beton verden…… Da vores lejlighed der var ganske lille, blev skoven virkelig brugt, på kryds og tværs….

Nu savner jeg den virkelig….. Og får næsten lyst til at beplante hele baghaven til en mindre skov…. Men så kunne jeg jo ligeså godt benytte de små områder med træ, der i forvejen er på Øen….. Så den tanke smider jeg hurtigt væk igen…

Til sommer skal vi afsted i en uge…. Et par dage i det Jyske og endnu nogle dage i Gøteborg…. Jeg skal finde en skov… Det er simpelthen en af mine krav til ferien i år….. Jeg skal i skoven…. Smide sandalerne og i den grad mærke at jeg lever og at moder jord er med mig…..

At krammer træer, det gør jeg ikke (virker altså bare for åndsvagt, for mig) men at mærke jordens energier…. Det er altså ikke til at undvære…. Og i skoven er den energi altså bare endnu stærkere end den er i haven…..

Dette indlæg er kodeordsbeskyttet. For at se det skal du indtaste dit kodeord nedenunder:

Adgangskode:

Jeg har siden i fredag konstant haft min datter i nærheden… Enten over telefonen, sms eller på messenger…

Jeg har vævet meget frem og tilbage, om hvor meget jeg skulle skrive her…..

Pt. har jeg valgt ikke at skrive så meget….
Jeg har været her 5000 % for hende siden fredag og en million % i dag…

Da det der skulle ske i dag var overstået, tog vi hen til den institution hvor hun bor…

Jeg fik lov til at se hende, i den gallakjole, hun har fået syet, til et bryllup i familien i næste weekend..

Og hun er tæt på at blive smukkere end den kommende brud

Når festen er overstået, vil jeg vise et billede af den… Men indtil dagen, skal hun have den som en overraskelse til festen….

Jeg havde ikke min mobil med på fastlandet, og det var faktisk noget af en prøvelse…. Jeg manglede den støtte Gemalen normalt giver… Men det viste sig at det gik jo fin uden…

I Svendborg, mens jeg ventede på færgen, mødte jeg Johanne og hende mand… Og jeg blev simpelthen så glad… Det var lige hvad jeg trængte til…
Jeg er simpelthen SÅ glad for det venskab vi er igang med at bygge op… Og mødte gjorde mig SÅ godt at jeg var tæt på at tude….

Tusinde tak til jer begge 2, I havde overskudet til at lytte…I er simpelthen GULD værd

Det manglede strøm på bilen… Så Autohjælp måtte tilkaldes… Og så måtte vi ud og køre strøm på bilen…

Turen gik til den anden ende af øen….

På vej derop, kørte vi lige forbi Johannes mand, men det var desværre først da vi var kørt forbi at Gemalen huskede hvem det var i den anden bil…. Er ked af at vi ikke lige fik hilst…..

Der er nu også skønt, oppe i den modsatte ende af øen

Og heroppe kan man ikke komme forbi, uden at skulle ind til Else for at få en ordentlig is, så det fik vi

Og der oppe stødte jeg på noget jeg havde set før, på en anden blog….

Så jeg måtte lige have et billede

Det er nu sødt

På vej retur kørte vi bare…Vi har efterhånden fundet ud af, at man kan køre præcis hvor man vil, for på et eller andet tidspunkt støder man enten på et vejskilt til landevejen eller også køre man lige ud til den….

Her måtte Gemalen lige stoppe bilen… Jeg måtte have et billede… Eller 2 Smukt er der nu….

Det er lige netop nu, at man virkelig sætter pris på at vi bor, hvor vi gør… Der er idyl, over hele linien

Vi slog lige et smut ind forbi Ærøskøbing, for der er netop i dag, åbnet en udstilling, med alle de masker der er blevet lavet i årets løb… Alle institutioner, har været med i dette projekt….

Og først derefter, vendte vi snuderne helt hjem..

Jeg startede dagen med et Badminton relateret møde, sådanne et 3 timers møde er en lidt hård måde at starte dagen på…. Men det gik jo alligevel…

Så er det Pil’ens dag i dag, og de pileflettere, der er i den dygtige ende, tager plads på Søby Gård… De udstiller det de laver og sidder så et sted i skyggen og fletter…. Jeg har aldrig været deroppe før, men i år ville jeg. De blev så glade da de så mig og opfordrede mig straks til at sætte mig og flette med dem….

Jeg lovede : Næste år… I år ville jeg bare op og kigge… Men da jeg gik derfra, var det dog med kriblen i fingrene…. Dejligt glæder mig helt vildt til at komme igang med at flette igen…

Da vi gik derfra, spurgte jeg Gemalen om vi ikke skulle kigger forbi Johanne, når vi nu var oppe ad øen… Så det gjorde vi…. Jeg tror at vi kom 12.30 -13.00 Og i godt selskab går tiden hurtig…. Og pludselig var klokken blevet 18.00, og det var mere end på tide at vi kom hjem…. Selvom at vi sagtens kunne have brugt resten af dagen, i et absolut pragtfuldt selskab….

Jeg manglede stadig at give væggene sidste gang, på de to værelser…. Det er jeg så færdig med nu… Og jeg er fuldkommen mør-banket….

Luna går i Børnehaveklasse og der går de rigtig meget op i de traditioner der er på øen, så de har alle lavet deres egen drage, så de kunne komme ud på flyvepladsen og traditions-tro sætte drager op om fredagen….

Men nu var Luna ikke hjemme… Lidt ærgeligt, men sådanne er livet nu engang….

Men derfor skal dragen nu op alligevel, og i dag var det præcis drage-dag… Og op kom den, og hvor hun bare nød det

Han fortalte om den hvide trompet lignende blomster, der duftede SÅ skønt…

Jeg måtte selvfølgelig have en afligger med hjem… Og ganske rigtigt…

Den (for der kom kun 1) smukkeste blomst, med den mest pragtfulde duft, man kan tænke sig… Og at en enkelt blomst kunne dufte så kraftigt, ja det var et stort under…

Jeg købte nogle frø, for jeg vil have flere af dem… Desværre glemte jeg at vande planten i løbet af vinteren… Så jeg tror ikke at den kommer igen….

Men nu har jeg en plante af frøene… Jeg håber på flere, men jeg tror det ikke rigtigt… Men så er det godt at der ihverfalde er kommet en op

Jeg har spurgt min far om en afligger mere af hans hvide, for min skulle være en anden farve, men de kan også blive hvide…. Jeg er spændt for det er en krydsning mellem “Pink Perfektion & Charles Grimaldi“

Gemalen sidder på færgen nu… Der er ikke meget ro i kroppen på ham…

Han er lige så nervøs, som jeg er…

Der var ikke så meget at sige, inden han tog afsted… Vi kan mærke frygten på hinanden… Vi kender efterhånden hinanden så godt, at ord ikke er nødvendige…. Selvom at vi begge forsøger at sige noget, så siger vores kroppe meget mere til hinanden, end vi nogensinde kan få udtrykt med ord….

Jeg behøver ikke at sige at han skal give lyd, så snart han ved noget… Men jeg gør det alligevel… Og afsted tog han…

På færgen får han nok ikke meget ro… For Marstal færgen er i Dok, så dem der normalt er med hernede fra, er taget op ad øen, for at få færgen… Han kunne end ikke få bilen med over… Men denne gang har han forberedt sig…. Bøger, bærbar, spil osv. er taget med… “Better Safe, Than Sorry”.

Jeg sidder her i morgen-roen og overvejer om jeg skal ringe til Svigermor… Eller om jeg skal vente..

Jeg tror at jeg venter, til at vi ved noget… Ellers er vi endnu flere der bekymre os… Det er der vist ingen grund til, før det er nødvendigt….

Min egen krop er gået i “klar-dig-selv”.. Jeg håber det bedste, men frygter det værste….