Arduinna

Nu kan jeg virkelig mærke at jeg var syg, da jeg fik småfolk i huset…..

Den der kærlighed der næsten ikke er til at rumme, som man får når man får en lille, har jeg aldrig haft… Kærligheden har selvfølgelig været der, men den har ikke været ubeskrivelig og heller ikke så stærk at den ikke var til at rumme….

Men nu her, har jeg en kærlighed, som jeg næsten ikke kan rumme, den truer med at sprænge mit indre og den er fuldkommen og aldeles ubeskrivelig…..

Og hende her er grunden… Annabell <3 <3 <3

Foråret er på vej

Man har lov til at blive fuldkommen Mormor skør

Denne smukke lille Engel blev født i går nat.

Hun holder rigtig godt fast i Mormor’ens Pentagram… Man ved vel hvilke energier der er gode…

Den halve nat sad jeg med hende, så hendes forældre kunne få sovet, for de var godt trætte…

Fødslen var var simpelthen en drømme-fødsel af en førstegangs fødende….

Lykke startede med uregelmæssige veer lørdag aften, søndag kunne jeg godt høre at det nok var smartest af jeg tog den sidste færge over til Svendborg… Da jeg ankom 22.30 havde hun stadig uregelmæssige veer… Jeg overvejede faktisk at få en smule søvn, efter 1 times tid, for der kom de stadig som vinden blæste…

Men ved midnatstid syntes jeg faktisk at de var taget til i styrke og at de var regelmæssige og ganske rigtigt… Der var ca. 4 min. imellem og allerede efter 3 veer var der under 3 min. Så mente jeg at det var tid til at ringe til fødegangen…

Vi ankom på fødegangen og kort tid efter blev hun undersøgt.. Kl. 0.55 var hun allerede 8 cm åben… Way to go girl….

Vores alle sammens lille Engel kom til verden kl. 2.31.

Foruden mine børns fødsel og min nuværende mand, er hun simpelthen det bedste der er sket for mig… Så lille og fin.. Og bare Perfekt..

Hun vejede 2830 g. og var 49 cm. lang…

Jeg er SÅ glad for at jeg fik lov til at få den ære at se hende blive født… En større ære tror jeg slet slet ikke findes…

Så er der kun 5 små dage til termin og utålmodigheden presser på….

Det har ikke været nemt at være gravid for min datter, men nu ser det endelig lyst ud….

Først var der mange måneder med opkast og alt hvad det tager med sig, hovedpine, svimmelhed o.s.v.

Så havde hun lidt tid hvor hun kunne nyde at være gravid…. Og så begyndte bekymringerne…. Hun tog det sgu nok pænest af os alle, personligt har jeg været et nervevrag de sidste par måneder…

Den bette vejede ikke nok…. Så fulgte hun dog sin egen kurve og vi kunne ånde lettet op…. Så tog hun kun sølle 50 g. på i løbet af 14 dage og i starten af måneden vejede hun kun små 2300 g.

I går kunne hun så komme til kontrolscanning for vægten, men 2 gange i løbet af de 14 dage har hun været til scanning for at måle flow og fostervand. For fostervand har bestemt ligget i den forkerte ende…. 5.2% var det nede på, hvor minimum må være 5%….

Til vægtscanningen i går, kunne vi alle smile og ånde lettet op, for på de 14 dage har hun taget 400 g. på. Og dermed vejer hun det samme som Lea vejede da hun blev født…. Det er ikke meget, men det er heldigvis fint.

Jeg er personlig glad for at hun ikke bliver sat igang pga. mistrivsel også selvom at den sidste måned har været fyldt med nerver og jeg tror at alle nu blot gerne vil have prinsessen ud….

Prinsessen er iøvrigt mere end klar, hende der scannede i går, spurgte om hun allerede var igang, da den bette ligger så dybt, så nu er det kun et spørgsmål om tid.

Når jeg ser tilbage på mine egne graviditeter, må min familie have været nervevrage det meste af tiden… Eller også er jeg bare enormt dårlig til at håndterer problemerne i min datters graviditet….

og før man får set sig om er året gået…. Og sikke et år… Ikke at det som sådanne er tiden til at kigge tilbage endnu og dog gør jeg det med noget helt bestemt….

En af mine skuffer er blevet åbnet…. Lige præsic den hvor jeg troede at når den var sorteret igennem, så ville jeg smide nøglen væk…..

Hmmmm jeg blev klogere… Hvem der har forandret sig skal jeg ikke kunne sige…. Men jeg endte med at åbne mit hjerte og mine arme atter engang…. Det er ikke let, men jeg øver mig, samtidig med at jeg forsøger at beskytte mig mod skuffelser…

Men Pt. har hun “skyld” i at jeg drømmer mig til Camionen…

Hun har gået der, og foreslog at jeg kiggede på serien…

Så i går gik jeg igang og i dag kan jeg så følge med i afsnittene som de kommer og jeg er solgt…

Intet mere og intet mindre… Jeg kan næsten ikke vente med at se mere…

For pokker da en tur og for dælen en forandring der sker…. Og sikke da en naturoplevelse

men det føles på et hængende hår…..

38 år er jeg pludselig, men jeg nåede det dog inden jeg fik en ny titel

Nogle dejlige gaver fik jeg og en hyggelig morgen, inden vi sendte ungerne afsted og selv drog til Svendborg…

Gemalen skulle købe ind til Klubben og jeg skulle kramme min skønne datter samt tale et par alvorsord med mit kommende barnebarn……

Der er kun 19 dage til termin og hun er et lille myr…. 2300 g. og de sidste 14 dage har hun kun taget 50 g. på… Slet slet ikke nok…. Så på tirsdag skal hun kontrol scannes og så har hun da bare at have taget noget mere på…..

Derudover har hun kun 6.2 % fostervand tilbage… Og det er heldigvis nok, men meget tæt på grænsen, der ligger ved de 5 %…

Den kommende mormor her er en kende bekymret, men forsøger ligesom min fornuftige datter at huske på at hvis det havde været helt galt, ja så var hun blevet sat igang i går…..

Nu venter vi så spændt på scanningen på tirsdag, samt krydser alt hvad der kan krydses…. Imens laver jeg nu kun måske aftaler…..

Jeg er blevet spurgt om hvad jeg gjorde for at komme ud af mørket…. Da jeg mener at mine erfaringer evt. kan hjælpe andre end spørgeren, ja så har jeg valgt at dele det med jer også…

Stikord

1. Viden : Har læst alt hvad der er at læse om Borderline, for med viden kan jeg bekæmpe.
2. Søjle : Når alt var ok, vidste jeg at Gemalen elskede mig, ligegyldig hvad og ligegyldig hvor dårligt jeg havde det og hvor meget det gik ud over ham, så elskede han mig og kunne finde overskuddet til at vise mig det.
3. Ord : Sammen med Gemalen kunne jeg tale om alt det onde.
4. SIMs : Spillet er en simulation af "verden" her var en verden, nogen liv som jeg kunne styre og dermed forsvandt mit eget fokus på mit eget liv. (Og tro mig, jeg spillede meget SIMs)
5. Accept : Jeg accepterede min sygdom, fuldkommen som den var (Og det gjorde Gemalen også)
6. Søvn : Viden om at det er igennem søvn at vi regenerere, altså det er der vores sjæl healer sig selv.
7. Medicin : Jeg er/var korrekt medicineret og accepterer at beroligende er en del af det, men ikke mere beroligende end at jeg stadig kan tænke klart.
8. Tumling : En viden om at alt hvad jeg end har været igennem i mit "fucking" liv, så har jeg altid rejst mig op igen.
9. Livet går videre : Ligegyldig hvor langt nede jeg end var, så sørgede Gemalen for at familien og familielivet bestod og at det derfor var okay at have det skidt.
10. Ukuelighed : Jeg ville bekæmpe sygdommen.
11. Sortering : Jeg sorterede alt det fra som ikke hjalp mig. (Venner, bekendte og endda famillie og nu jeg tænker over det, så frasorterede jeg også Gud)

en hånd…

Så her er en til alle dem, der skulle få brug for en

Hånden er et aftryk af min egen… Den skal bruges som form… Jeg glæder mig til at få brugt den

Her strikkes og strikkes…

Selvfølgelig er der blevet strikket noget babytøj, men ikke så meget som jeg gerne ville… For det babytøj jeg har fundet, bliver strikket på meget tynde pinde, og så spænder jeg alt alt for meget….

Men et par undertrøjer er det da blevet til….

Så har jeg taget en lille pause og har fået strikket et sjal til Liv, det første jeg hæklede til hende, er hun vokset fra, så et nyt måtte til…

Revontuli Sjalet har jeg strikket til hende…. Jeg havde godt nok mange problemer med det i starten og lagde til sidst livsliner ind for ikke at skulle pille for meget op, så vidste jeg at så langt var det ihverfalde rigtigt…

Men så fandt jeg rytmen og vupti, var jeg færdig… Se det var jo ligesom lidt trist, så nu er jeg igang med et mere

Jeg havde forlagt mit hovede da jeg skulle spænde sjalet ud i går aftes, for det var først bagefter at det gik op for mig at sjalet jo skulle have været halv-rundt og ikke trekantet… MEn heldigvis kan jeg jo blot spænde det ud igen efter vaske

Datteren og Svigersønnen har været på besøg i denne weekend…. Og sikke vi har hygget

Svigersønnen har gravet noget have for mig, for jeg må erkende at min ryg ikke er hvad den har været… Eller ihverfalde ikke hvad jeg har bildt mig selv ind at den har været

Så nu er det første stykke gravet, så mangler det sidste store ryk…. Hvis ikke vi kan finde ud af at de kommer over igen inden at jeg skal have sat mine pil, ja så må vi nok finde på noget andet…

Som en lille graviditetsgave har jeg lavet et aftryk i gips, af datterens mave og barm… Det var en sjov og underligt opgave… For jeg kan huske dengang hvor jeg end ikke måtte se brysterne, og der stod jeg og lagde gipsgaze på dem og der er temmelig meget berøring *GGG*

Her er den lige taget af hende og med rå kanter

Her står hun sammen med Aftrykket, hvor kanterne er klippet til

og der er kommet lidt ekstra gips på