Arduinna

Skrevet d. 24. marts 2002
I dag kom min nye og forbedret side så op og køre. Jeg vil begynde at opdatere siden, lidt senere, men nu er den ihverfalde oppe og køre
Jeg vil lige her sige tusinde tak til min bedste ven Finn, for hjælpen, både med at sætte den op så jeg kan opdaterer selvom at jeg ikke har ftp-adgang, men også for at tage imod mine spørgsmål, til problemer som jeg alligevel selv fik løst…. TAK Søde, du er sgu uundværelig

Skrevet d. 24. marts 2002
For ca. 3 uger (vinterferien)siden skrev jeg dette, i håb om at kunne få opdateret siden, på en netcafe…Det viste sig desværre ikke at være muligt…Men jeg syntes alligevel at jeg vil skrive det
Siden sidst :
Vi opholder os i et skønt sommerhus, med masser af natur omkring os. Så her er virkelig plads til at børnene kan røre sig.
Vigtigst af næsten alt: Jeg føler mig tryg. Har følt mig utryg 1 gang siden vi kom, og der var det en dum ugle, der gjorde det.
Det ser ud til at vi har fundet en lejlighed på 160 m2, det eneste vi mangler er at kigge og underskrive lejekontrakten, det bliver dejligt at få et sted, man virkelig kan kalde HJEM igen.
LAH er kommet, og hvor er det dog dejligt at have alle mine piger samlet igen.Jeg kan dog tydeligt mærke på hende, at det alt sammen er noget underligt noget.
Rico og jeg besluttede os til at forklare hende, hvad det var der skete, så hun bedre kan forstå, hvorfor jeg pludselig smuttede som jeg gjorde. Hun har også fået afvide at hun intet har at frygte, meningen er jo at hun, sidst på ugen skal tilbage igen. Medmindre at vores kommende kommune vil lade hende begynde i den skole, hun kommer til at gå i, allerede nu. Men det er jo ikke sikkert at de vil det. MEn klart noget jeg skal have tjekket, jeg kan nemlig tydeligt mærke på hende, at hun har brug for mig, mere end nogensinde før.
Det er hårdt at alle pigerne er mærket af alt dette, men selvfølgelig, skal der komme reaktioner på at blive revet ud af deres vante dagligdag. På en side er det hårdt, og på en anden er jeg forbløffet over hvor flot de tager det.
Har fået brev fra statsamtet, da X’en ønsker samkvem fastsat, det er jo også fint nok, bare sjovt at han pludselig ønsker mere. Han ønsker pludeslig alt det, som jeg tidligere har tilbudt, men som han har sagt nej til. Nå men jeg tog en kort snak med sagsbehandleren deroppe, for at vide præcis hvad jeg i mit svar, skulle have med. Han fortalte mig dog at hvis jeg ikke var enig, så skulle jeg regne med at blive indkaldt til møde. Jaja som jeg sagde til ham, det bliver IKKE nemt, når jeg er så bange for X’en som jeg er. Sagsbehandleren gjorde mig opmærksom på at det, ihverfalde var noget jeg skulle skrive i mit svar, så det gør jeg.
X’en har tidligere sagt at han IKKE ville bruge alt hans samkvem på transport, hvilket da er forståeligt nok. Men hvorfor pokker søger han så samkvem, hvor dette ville være tilfældet ??? han har søgt om hver anden weekend fra fredag kl 12 til mandag kl 12 og modsat uge fra onsdag kl 12 til fredag kl 12. Hvilket var hvad vi havde før, og som kunne lade sig gøre fordi at vi boede 2 min. fra hinanden. Ja jeg undre mig.
Jeg har hverken pc eller internet…Puha det er hårdt. Har måtte betale mig, på en netcafe, for at være bare lidt online. Den dag jeg ville prøve at opdaterer siden sendte jeg Rico til frisør med LIH, hun trængte så gevaldigt og så fik de jo også tiden til at gå på noget fornuftigt imens.

Skrevet d. 26. marts 2002
Hvor er det dejligt at se at folk er begynde at komme tilbage på min side
Siden Sidst : Jeg snakkede med Aabenraa kommune om at få LAH ned og gå i skole før tid, der fik jeg afvide at jeg skulle snakke med Albertslund kommune, da det var dem der skulle betale for den måned…Det gjorde jeg så, men fik desværre afslag… Drøn irriterende når nu jeg som mor, let kunne se at det ville være det bedste. I forige uge snakkede jeg så med min sagsbehandler i Albertslund, der fortalte at LAH’s fritidshjem havde skrevet et meget bekymrende brev til dem omkring hende, og så var den sag klaret, så måtte skole være skole, for hun skulle bare ned til hendes mor (min beslutning), men min sagsbehandler syntes at det var en god beslutning. Så nu er LAH også hos mig.
Vi har haft store problemer med at finde pengene til indskudet på vores lejlighed, men heldigvis endte min far og stedmoder med at træde til, så nu er det betalt. Så stod vi i lige så store problemer med at finde penge til flyttebilen, så pigerne og jeg kan få vores ting over, men i går løste Rico’s bank heldigvis dette problem….Hvor er det lækkert endelig at vide at vi skal flytte ind med alle vores ting, her i påsken… Det bliver lækkert at få et sted at kalde HJEM. De 3 små er på påskeferie hos deres far, og Rico’s søn er hos hans mor, så vi har kun LAH at tage os af, det er nu meget rart med lidt ro, for jeg må nok indrømme at det er hårdt at have alle 5 børn hjemme hele dagen. Og her i påsken skal vi også have pakket Rico’s lejlighed helt ned. Min lejlighed sørger min far, min bror og en af mine venner for at pakke ned. For lidt over 3 uger siden, besluttede jeg mig til at vise ansigt overfor X’en, Rico siger at jeg klarede det rigtig flot, det kunne jeg nu ikke se, jeg følte at, jeg rystede over hele kroppen og kunne slet ikke tænke overhoved. Og gik fuldkommen i panik da Både Rico og jeg helt glemte at få hans pas, men da jeg i frustration og angst, råbte af Rico og faktisk slog ham, skyndte han sig op på perronen, for at få fat i det, og det var der heldigvis ikke nogen problemer i… MEn det var hårdt, meget meget hårdt. Samme aften snakkede jeg med LAH over telefonen, og hun meddelte mig at hun ville have en ny seng for hendes egen var altså for barnlig…Puha det var altså mere end jeg kunne klare. Selvom at jeg selvfølgelig godt vidste at hun ville blive ved med at udvikle sig, så var det alligevel enormt hårdt, da det for alvor gik op for mig, hvad det er der sker med hende for tiden….Det kunne jeg simpelthen ikke klare og tog mig en ordentlig røvtur…..Og midt i min røvtur, var hendes behov meget meget mere vigtig end mine egne, og fredag besluttede jeg mig til at tage “hjem” for at være sammen med hende, så i hemmelighed tog Rico og jeg til Albertslund. FØJ en weekend… Selvfølgelig var det dejligt at være sammen med LAH, men psykisk var det godt nok hårdt… Frygten blusede op for fuld hammer…. Vi gik lørdag formiddag over til Y, for at LAH vidste at nu var vi oppe og hun kunne bare komme når hun var klar, samt at hente lidt ting af mine der lå derover. Da vi gik ud af døren, kom X’en sammen med de 3 små gående ikke mindre end 25 m. fra os… Jeg gik i panik og satte mig øjeblikkeligt ned i hug, så han ikke kunne se mig, og det gjorde han heldigvis heller ikke, men sjovt var det bestemt ikke.
I torsdags skulle pigerne så afleveres igen, jeg besluttede mig denne gang til ikke at være med, for LAH var der jo også, og hun skal ihverfalde ikke se mig gå sådanne i panik. Det tror jeg ville være for meget for hende.
Lige nu er vi igang med at ordne de sidste ting inden vi skal flytte ned til Aabenraa, så hvor meget jeg lige får skrevet her i påsken ved jeg ikke, det vil tiden vise

Skrevet d. 29. marts 2002
Så skulle mit rækkehus i Albertslund, være pakket ned. I morgen tidlig kl. 7, kommer flyttebilen så…. Det bliver bare SÅ dejligt at få alle mine og pigernes ting herover, og langt om længe være færdig med Albertslund. Og jeg er langt langt væk fra X’en. Frygten for ham er blevet meget mindre. Nu skal jeg bare have fundet styrken til jævnligt at møde ham, når han skal afhente og afleverer pigerne….
Jeg ved at det er en ting der kommer til at tage lang tid, men så længe at jeg ikke har børn bagefter, er frygten og alle de frustrationer over at møde ham ok, men har jeg bare 1 barn ved mig, er følelserne ulidelige. De er svære nok at rumme og så skulle tage vare over mig selv bagefter, at på nuværende tidspunkt ville jeg ikke kunne møde ham, når pigerne skal tilbage til mig, men jeg tager et skridt af gangen…Og første skridt er at være der når han henter dem.
Ringede til ham i dag, for at høre om han ville tage pigerne med over og se at deres ting bliver båret ud i flyttebilen, til at starte med sagde han blankt nej…og det er jo hans egen sag, men som jeg sagde til ham, det er for pigernes skyld…3 minutter senere ringede han til mig for at høre hvad tid det var, som om at det var gået op for ham at det altså ikke var for min skyld…. Jeg ønsker intet fra ham, andet end at han gør hvad han kan for at pigerne lider mindst mulig overlast. Jeg ved at det ville være godt for pigerne, at se deres ting bliver flyttet. Så bliver det ikke så uforståeligt, når de kommer tilbage og op i lejligheden, og alle deres ting er der. Men nu må vi se om han finder tid, eller nok snarrer om han kan komme op og have pigerne færdige, så de kan nå at se det…
Vi er ved at være færdige med at pakke Ricos ting ned, og dette bliver det sidste jeg skriver herfra. Næste gang jeg skriver, er vi tilbage i Aabenraa og i vores eget fælles hjem…
Fuck, jeg glæder mig for vildt….En ting er at leve som vi har gjort siden januar, en anden ting er godt nok at have et sted, der er HJEM… Jeg anede faktisk ikke før alt det her, hvor stor en betydning “Hjem” er. Men tro mig hjem er bare det bedste
Jeg kan ikke sige det nok… TAK for alt den støtte, der er blevet vist mig….
Tak til alle der har skrevet, fulgt og støttet mig i denne svære tid. (ingen nævnte, ingen glemte) Men det har betydet og betyder stadig ufattelig meget, og har virkelig været med til at jeg kunne se lyset for enden af tunellen.

Skrevet d. 5. april 2002
Så er vi flyttet…. Hold da op et rod, alt står stadig i flyttekasser, men sådanne er det jo at flytte…. Det er lidt svært at få det hele til at hænge sammen. Det er ikke nemt at få pakket ud og have 4 børn hjemme hele tiden. LAH er startet i skole, så hende har jeg kun hjemme om eftermiddagen og selvfølgelig om aftenen. Hendes skolestart er heldigvis gået rigtig godt, hun startede i tirsdags og allerede onsdag var hun hjemme med en af hendes nye klassekammerater, så det ser lyst ud.
Jeg er begyndt at finde ro i mig selv igen, kan godt mærke at det at vi har navne- og adressebeskyttelse hjælper på at jeg har fået mere ro. Man kan ikke gå på kommunen og få min adresse selvom at man oplyser mit personnummer. Det giver den ro, jeg har behov for nu.
Jeg kan meget bedre koncentrerer mig om at skabe et godt og roligt hjem/liv for både mig og pigerne og selvfølgelig for Rico og hans søn.
Vores beskyttelse gælder i 1 år og vi skal selv sørge for at få søgt igen, men det tager jeg nu helt roligt. Jeg ved jo også godt at der kommer et tidspunkt hvor pigerne ved hvor vi bor, ved navn, og der ville de så kunne fortælle deres far det, men det er ikke noget jeg spekulerer vidre over nu.
NU føler jeg mig sikker og trods at det nok er alt knokleriet der gør at jeg sover, så sover jeg endelig om natten og det er ikke længere nødvendigt for mig at have min mobiltelefon under min pude længere. Jeg ved godt at en telefon ikke giver mig nogen sikkerhed, men det gav mig en tryghed at vide at den var ved siden af mig, for hvis der nu skete noget, så var det ganske få tryk og jeg havde et andet menneske i røret…. Og det gav en smule tryghed, som så heldigvis ikke føles nødvendig længere. Og I kan tro at det er rart.
Nu vil jeg vidre med dagens udpakning, for jeg prøver at få pakket bare lidt ud hver dag…..Ellers ville det virke fuldkommen uoverskueligt at komme igennem alle de kasser.

Skrevet d. 16. april 2002
Er i eftermiddag blevet kontaktet af statsamtet…..Så nu ligger hans samkvem fast….. Det er faktisk ret dejligt, at jeg ikke behøver at diskuterer den med ham mere…Han har sin fastsatte samkvem og så slut……
Det eneste vi nu skal snakke om er den samkvem der ligger ud over weekenderne og det vi skal snakke om der er udelukkende afhentning og afleverings tidspunktet. Han har hver anden jul og modsat år nytår. Hver anden efterårsferie og modsatte år vinterferie. Hver anden påske og 2 + 1 uge sommerferie med pigerne, den skal vi så aftale hvert år, hvornår de uger skal ligge….
Hans pas kan jeg ikke få deponeret og jeg kan heller ikke kræve pigerne slettet, må trøste mig med at han IKKE får dem i, når han skal have det fornyet.
Trods det at jeg burde have ro i sjælen, efter at vi er flyttet og har fået navne og adressebeskyttelse, er jeg nu igen begyndt at vågne op om natten, badende i sved og uro/frygt i hele kroppen. Jeg troede faktisk nu da tingene var sådanne at han ikke kan finde os, i hver fald ikke sådanne lige, at jeg ville finde helt ro, men nej sådanne skal det åbenbart ikke være.
Æv møg lort og meget meget andet som jeg ikke vil skrive her, jeg var faktisk helt sikker på at nu da det hele er gået i orden, at roen ville indfinde sig og frygten ville fylde mindre og mindre…
Men på den anden side, han ringer jo engang imellem til hans piger og der vil han også snakke med mig, jeg burde for min egen skyld lade være, det er jo nok det der gør at der bliver rippet op i frygten hele tiden. Men jeg kan jo ikke lade være, vil jo mine piger det bedste….. Men nu behøver jeg ikke længere at tage stilling til div. spørgsmål om mere samkvem hver gang han ringer, så det er da en byrde mindre, og det er jo rart nok…. Næste gang han vil snakke mere samkvem, kan jeg blot sige at den ligger fast og sådanne er det…. Hvis jeg vel og mærket er stærk nok til det, næste gang han spørger.
LAH har fået fritidshjemplads fra den første maj, og LEH har fået børnehaveplads fra samme dag, Ricos søn har også fået børnehaveplads hvor han starter på mandag. Så nu bliver der mere tid til at være noget ekstra for de 2 små, noget specielt LYH har brug for, hun var jo vant til at være alene hjemme med mor og den tætte omsorg hun er vant til at få….Fordi at hun om dagen ikke har skulle dele mig med nogen, den har hun jo manglet, noget jeg har kunne mærke meget på hende….. LIH er skrevet op til børnehave fra den første juni, her i kommunen rykker de først i børnehave den måned de bliver 3, og jeg syntes at det ville være synd at hun skulle starte i vuggestue i 1 mdr. og derefter flyttes til børnehave, så jeg har valgt at have hende hjemme indtil hun aldersmæssigt er klar til børnehave.
En lille skøn ting : LIH som jo bliver 3 her i juni, siger her til aften men Rico er ude og gå en tur sammen med hans søn og LEH…. ”Hvor er min Hico” (nej ikke nogen stavefejl, blot hendes måde at udtale Rico på) Hvor er det dog skønt at pigerne accepterer ham uden at der skal være nogen problemer i det

Skrevet d. 1. maj 2002
Det er vist et stykke tid siden jeg sidst har haft tid til at skrive lidt her Men intet nyt er jo som regel godt nyt….
Jeg er meget glad for at jeg ikke længere behøver at diskuterer med X’en omkring samkvem, det letter ligesom en hel del. Selvfølgelig vil der stadig være ting vi skal snakke om, som f.eks. sommerferie, men heldigvis ønskede han præcis de uger, som jeg gik og håbede på at han ville. 2 uger før vores 2 uger med pigerne og ugen efter… Hvilket betyder at vi praktisk talt har børnefri og ferie 1 uge helt alene….. Jeg ved endnu ikke hvordan det kommer til at blive med LAH, men det må tiden jo vise…Lige nu er det arrangeret således at hun tager på weekend hos Y, samme weekende som både Ricos søn og de andre piger er afsted, hvilket er rigtig skønt, for så oplever vi da at have bare lidt tid til at få plejet os selv og hinanden.
Jeg vågner stadig om natten, men det begynder at aftage lidt, det er ikke hver eneste nat mere, hvilket er meget dejligt, for det betyder jo mere søvn. Og søvn betyder jo en mere afslappet mor, hvilket er til gavn for hele familien.
Rico søn er startet i børnehave, det gav lidt luft i hverdagen, LEH er så startet i børnehave i dag, så det har jeg ikke endnu så meget følelse af hvordan er. LAH er så startet i naturfritidshjem, hvilket jeg tro bliver rigtig godt for hende. Naturen hernede er jo skøn, til trods for at det er begrænset hvor meget jeg selv har oplevet af den, men det kommer jo nok, sammen med at vejret bliver bedre….
Lige nu er jeg temmelig træt, havde en psykisk hård oplevelse i går, jeg har været vågen i nat, opstart at LEH, krævede lige at jeg blev nede i børnehaven, og da nogen skulle på tur osv. dernede, valgte jeg at blive lidt længere end forventet, så direkte fra børnehaven ned og hente LAH fra skole og følge hende afsted til fritteren, hun havde det bedste med at jeg lige fulgte hende derover… Men heldigvis nærmest smed hun mig ud efter ½ time… Lige nu ligger LYH og sover og LIH var også træt så hende lagde jeg også…Sikke en ro…. Sidder her og nyder stilheden og det at der er bare lidt tid til MIG. Jeg skal helt tilbage til sidst i januar, hvor alt dette startede, for at jeg sidste kan huske at jeg har kunne bare sidde her midt på dagen….Underligt Men også skønt.
Med den tid jeg nu får, kan det være at vi snart kan blive færdig med at få pakket det sidste ud……Selvfølgelig har det været dejligt at få et hjem, men nu vil jeg også gerne snart at det ligner et rigtigt et *GGG* Ja ja det går lidt langsomt med den del, men når jeg har haft ungerne hjemme…ja så er det begrænset hvor meget jeg har nået og når Rico så kommer fra job…ja så er der aftensmad, badning, madpakkesmøring, putning osv. Så det er ikke så meget vi i hverdagen har nået at få pakket ud og sat på plads… Vi mangler også en hel del skabsplads, men det er noget vi skal have fundet ud af nu. Det eneste tidspunkt hvor vi har nået noget, har været i vores børnefri weekender og der skal der jo også være plads til at vi er os
Nu vil jeg sætte mig ud i køkkenet og nyde en stille smøg og roen

Skrevet d. 2. maj 2002
ØV ØV ØV hvor irriterende…Vi havde sådanne set frem til denne børnefri weekend og hvad sker så……. Dagen før X’en skal hente pigerne ringer han og vil bytte…. Dagen før…Hvad pokker tænker han på, som om vi bare hopper og springer bare han giver lyd fra sig…. Jamen synd for ham, men endnu mere synd for pigerne for han fik nej…Jeg mener normalt at det er ok, hvis man får brug for at bytte rundt på en weekend, men gør man det, ja så ved man det altså også et stykke tid i forvejen…..
Nå, men når jeg så sagde nej, fik jeg afvide at han altså ikke kom og hentede pigerne så….Jamen var svaret…Det er jo dit valg.
Og jo jeg kunne jo nok have fundet en weekend at bytte med, men han har altid taget det for en selvfølgelighed at han “bare” kan bytte som det passer HAM, men nu er jeg altså kommet dertil hvor at det kan han altså bare ikke. Han har fået sin samkvem skrevet ned på papir, passer det af en eller anden grund ikke, så må han ringe i GOD TID… Tænk nu hvis Rico og jeg havde store planer for weekenden, men SÅ langt tænker han ikke……For ham drejer det sig om ham og ikke andre……

Skrevet d. 1. august 2002
Jeg syntes lige at jeg ville lave en afslutning på denne side… Jeg ved ikke om der kan komme et tidspunkt, hvor jeg igen vil føle behov for siden… Men behovet er der ikke mere nu.
X’en har ytret ønske om at hente sine piger i deres institutioner, dette har jeg sagt nej til…jeg ønsker ikke at han kommer tættere på mig end højest nødvendigt, som tingene er nu, har jeg langt om længe fundet ro… Jeg føler ikke den frygt og angst mere som jeg har gjort, og det er dælme rart.
Jeg oplevede for et stykke tid siden at angsten kom tilbage, men kun for en kort bemærkning, og fordi at jeg fandt ud af, at der var nogen i min familie der ikke havde respekteret, mit ønske om at de ikke måtte give min adresse vidre til nogen, for dem jeg ønsker skal have min adresse, dem skulle jeg nok selv give den til. Men der var nogen der mente at det kunne de vel nok selv bedst bedømme.
Tak til alle som har støttet mig igennem den svære tid, med jeres hjælp er jeg blevet stærk.
TAK
NÆSTE