Arduinna

31-01-02 (20:19:28)

Mit livs værste dag…..Onsdag d. 30. januar…
Jeg er flygtning i mit eget land…..Måtte i går i hast få pakket et par tasker med tøj, få hentet mine unger i institution og flygte…
Jeg frygter mit eget liv, og tør simpelthen ikke være i hverken mit eget hjem eller by.. Af frygt for min X… Der truede mit helbred, som han så smukt udtrykte det.. Lidt senere mens jeg gjorde klar, var han ved at smadre min hoveddør ind og jeg måtte tilkalde politi.
Jeg turde ikke engang hente mine egne børn, og måtte have min bedste ven i verdenen til at køre mig rundt, for derefter at køre mig til toget.
(LAH) befinder sig stadig i Albertslund…Hun er i trygge arme og er ikke hans. Så hun har det bedst ved at være ved hendes mormor og passe hendes skole….Har dog aftalt med min mor at vil hun over til mig…Ja så kommer hun på det første tog. Men ellers skal hendes hverdag ikke laves for meget om. Selvfølgelig er den blevet lavet om, men det at mor er taget på “ferie” og hun skal være hos mormor, har hun det godt med…….
Lige nu er jeg så nød til at arbejde på en forbindelse der er så langsom at jeg nærmest falder i søvn…men jeg har mit helbred i godt behold…Trods det at jeg er LANGT væk, er jeg stadig bange…Jeg kæmper for ikke konstant at græde….spec. når ungerne er oppe…..Når de sover betyder det ikke noget…Men jeg ryster stadig og det meste af kroppen….
Fuck dette er rædselsfuld….Ønsker jeg ikke engang for min værste fjende…Jo for det er ham der har påført mig denne frygt…MEn det skulle KUN være for at han selv kunne føle hvordan det er….
Trods det sidder jeg i en anden landsdel og kæmper for at løse det der er årsagen til denne vrede…. Tænk jer sidder her og prøver at finde en løsning så han dog stadig kan se hans børn…men det er IKKE for hans skyld men for mine børn….
Mine Ælskede børn…Hvor er det dog synd for jer at I har sådanne en far….Hvorfor var jeg dog ikke klogere………………………………..
Lige nu magter jeg ikke at skrive mere…Er fuldkommen ødelagt….

01-02-02 (10:16:00)

Jeg har besluttet mig til at prøve at få skrevet lidt, så meget som jeg nu orker det….
Er kommet igennem endnu en nat, med dumme, grimme drømme, vågnet flere gange våd af sved, tårene trillene ned af mine kinder og liggende fuldkommen sammekrøllet i fodenden af sengen….Puha denne angst…Burde slappe mere af, har brug for en ordentlig søvn….Burde føle mig mere tryg, jeg er langt væk fra ham…Men kan ikke rigtigt slippe angsten trods det…..
Drøn svært at komme af med angsten, tror på at det bliver bedre, men lige nu er det svært bare at skrive om det…tårene presser på igen og igen….Men vil ikke græde. Ungerne er vågne og de kan i forvejen mærke på mig at jeg ikke har det godt, de skal ikke se mig bryde sammen.
Mine børn har brug for mig, brug for at jeg er så stærk som jeg nu kan være.
Vil ikke skrive mere mens de er vågne, det er for hårdt. Hvis I læser dette…Tak.

03-02-02 (16:08:54)

VæltePeter/Tumling Det må være den bedste betegnelse for mig….Hvor mange gange i mit liv jeg er væltet kan jeg ikke længere holde styr på…Men utroligt nok, så rejser jeg mig gang på gang….Og JUBIII for det….
Det kan godt være at X´en midlertidig fik mig ned med nakken…Men ved også med mig selv, at jeg nok skal få rejst mig ordentligt igen….ER ikke oppe endnu, men det er jo også kun 4 dage siden….
Lever stadig i frygt…Tænk frygten raser i mig til trods for at jeg er i en helt anden landsdel..Måske fordi at han jo ikke er dum…han ved da godt hvor jeg befinder mig…Dog kender han ikke adressen, men den skulle ikke være svær at finde hvis han virkelig vil… Så vil prøve at finde på noget andet, for frygten er den værste…Når først jeg føler mig tryg, tror jeg også på at jeg så kan begynde at tænke konstruktivt igen.
Tankerne om at han vil mig til livs og at han KAN finde mig, ødelægger enhver konstruktiv tanke.
Har haft en nat, hvor jeg ikke er vågnet, men natten efter var drømmene der igen. Måske fordi at jeg pludselig huskede på det jagtgevær han har liggende… Ved det ikke, men ved at det er opslidende….
Prøver at finde alt det positive der trods alt er…

04-02-02 (13:04:30)

FUCK, hvor er det svært at være positiv.. Den mulighed jeg havde for at komme væk herfra hvor jeg er nu, føles pludselig SÅ langt væk…Føles nærmest uopnåeligt….
Det var den mulighed der har holdt mig oppe i dag…Har det lidt sådanne at når jeg alligevel ikke føler mig tryg her, så kan jeg jo ligeså godt være utryg hjemme hos mig selv…
Ved godt at lige nu er jeg røget en tur i kælderen og det er derfor at jeg tænker som jeg gør, men for fanden, det er bare så hårdt det her…Spekulerer på hvor længe jeg kan blive ved med at holde til det…..
Føler mig så magtesløs, så handlinglammet….Den store frygt jeg har haft i nat, nattesøvn…hvad er det ???
Y syntes da at det er synd for mig, men jeg skal tænke på mine børn…yeah right, prøv du lige at tænke klart, når frygten har overtaget….Jeg frygter den mand, på en måde jeg ALDRIG har frygtet nogen før….End ikke den mand der engang dagligt tæskede mig…..Jeg har aldrig været SÅ bange, som jeg er nu…..
Tårene triller og angsten gnaver så dybt…..Vil det ingen ende tage ??????
Kommer jeg nogensinde til at leve et “normalt” liv…Jeg vil jo pga. mine børn, aldrig kunne give helt slip på manden….Gid jeg kunne…….
Oplevede en enorm opbakning og støtte fra SÅ mange folk i går, da min side kom online….Det var bare SÅ lækkert…
Men da natten kom, jeg var alene og det var mørkt, kom angsten så kraftigt op i mig, at jeg troede at jeg skulle dø…Var helt sikker på at nu kommer han…..

04-02-02 (18:43:18)

PUHA…det er godt nok sejt med alle de her op og nedture.. Jeg ved at mine børn har brug for deres far, og ham vil jeg ikke benægte dem…Så nu har jeg stillet Y et forslag…
Forslaget lyder på at Y og hendes mand, får tøserne på samkvem fra torsdag til mandag…dvs. DE har det FULDE ansvar for at mine børn trives, har det godt og vender tilbage til mig mandag…
Dette er selvfølgelig med den tanke at de på den måde kan se deres far…Jeg stoler bare ikke ham over en dørtærske…Men jeg stoler på Y….
Så nu går jeg så og venter på svar fra dem om de har lyst til det ansvar.
Har gjort dem opmærksom på at ansvaret er deres og KUN deres…..
Vente, vente, vente, vente, vente…. Vil de eller ej ???

05-02-02 (22:28:19)

Hader når en negativ roulette begynder at køre, det er som om den ingen ende vil tage….
Har i dag snakket med Y, hun skulle bruge nummeret til den ældstes institution, og det er jo ok. Så fortalte hun mig at den “stedsøster” jeg har, som IKKE ønsker kontakt med mig, fik en søn i nat…fint nok. Men ikke et eneste ord om mit forslag. Sidder tilbage med den følelse jeg gjorde for 1 år siden da jeg fødte min mindste og min “søster” dagen efter mistede et barn….. Sidder med tankerne om at nu skal jeg sgu nok skubbes til side igen….Nu er der hverken tid eller overskud til at være her for mig. Selvfølgelig kan jeg ikke vide at det er sådanne det bliver, men det er lige de første tanker og følelser der ryger igennem mig…
Ikke nok med det, måtte jeg have LEH til lægen, med et rødt øre, heldigvis ikke så slemt, at hun skal have penicilin…Men derfor kan det jo gøre ondt nok alligevel.
Alle 3 har reageret kraftigt i dag, og været fuldkommen ved siden af dem selv, og krævet mig 120 % hver…Ikke nemt at være her 360 %…Jeg har KUN 100 %, og jeg er bestemt ikke på toppen, jeg mangler tryghed og specielt mangler jeg søvn….Hvor ville jeg have godt af at få et par fridage…Bare lige et par dage i kærestens varme og trygge arme, så jeg lige kunne få ladet lidt op igen.
Da jeg alligevel var ude, gik jeg ind i BR og købte et stykke legetøj til hver af tøserne, så de da har noget der er deres.
Bliver ved at opleve en enorm støtte og opbakning fra vildt fremmede og det er enormt dejligt…Tusinde tak for de mails I skriver til mig, de er med til at holde humøret oppe.
Har igen snakket med Y, hun ville ikke tage det ansvar, hun mente ikke at kunne garanterer at han ikke ville kidnappe børnene. Samtidig havde vi en mægtig diskution om gensidig respekt. Hun får nu hvad hun har bedt om. Men lækkert at sidde tilbage med følelsen af at være endnu mere alene. Jo da jeg har en masse at vende mig til, men en af dem jeg helst ville vende mig til, føles revet væk. Det får virkelig en til at værdsætte dem som er tæt på og som er der…Min kæreste, min bror, min far og Gun min stedmor.

06-02-02 (22:38:31)

PUHA what a day….
Har brugt det meste af dagen på at “handle” noget samkvem på plads med X´en….Så tøserne kan få deres far af se…. Som min bror så pænt sagde til mig i dag…han var glad for at jeg gjorde det, også selvom at han rent faktisk ikke fortjente det….
Og NEJ GU GØR HAN EJ, men det gør mine piger, de fortjener at få det bedste af det bedste, og selvom at han ikke er sød ved mig…Så ved jeg at pigernes samkvem med ham betyder SÅ meget for dem……Derfor, hvis nogen skulle undre sig over hvorfor jeg gør det…..
Har dog sat 2 krav til ham for at udleverer pigerne til ham….Min kæreste står for overbringe og hente dem på halvvejen, han skal have X´ens pas, og X´en skal skrive under på at han afleverer dem igen på det aftale sted og den aftalte tid.
Jeg er drøn bange for at han stikker af med dem, men på denne måde bryder han ikke kun en samkvemsaftale. Han ville kidnappe dem.
Jeg ved med mig selv, at hvis det endelig skulle ske, ville han aldrig mere opleve et sekunds fred.
Men nu er aftalen endelig kommet på plads, men den var nok ikke kommet det uden Rico´s hjælp…TAk Skat…
X´en får pigerne i morgen og skal afleverer dem tilbage mandag….Det bliver godt for pigerne, at komme lidt væk fra mig, utroligt at man kan tænke sådanne, men at se deres mor, der er tæt på at gå op i sømmene er ikke sjovt, for selvom at jeg prøver at skjule det så godt som jeg kan….Vil det aldrig være nok…de kan mærke det.
Det bliver nu også godt for mig at få et par dages fred…Jeg har ikke pigerne at skulle være “oppe” for og jeg ved at han er i Albertslund…Det burde give mig bare lidt ro i kroppen….Og lidt ro til at få ladet op, det trænger jeg til…..Det har været en MEGET sej uge.. Håber på at jeg kan få smidt frygten/angsten SÅ meget at jeg kan få noget søvn…Men mon ikke, for jeg skal være sammen med Rico i de dage.
Det er nu 1 uge siden alt det her startede…Hold da helt fast en uge….Har skiftevis ikke kunne tænke klart for derefter at handle meget målrettet, for igen at synke..
Frygten er der stadig, den slipper jeg jo nok ikke bare sådanne lige af med, med det samme….Men tror på at det nok skal blive bedre, engang med tiden…..
Det har bestemt ikke været en sjov uge…..Har opholdt mig i en halvt nedpakket lejlighed, med persiennerne lukket ned…Ude med pigerne 1 gang dagligt….For at handle og lege…Var 1 dag ude 2 gange, det havde jeg slet ikke overskud til….Det kræver så meget energi at skulle kigge sig over skulderen hele tiden…..
Sidder engang imellem og tænker : Gad vide hvornår jeg igen vil føle mig tryg, ved at færdes udenfor….
Her til aften er jeg skifte vis glad og i kælderen….Tårene får lov at trille, men min krop ville jeg gerne holdte op med at ryste…Men det er jo nok bare en reaktion på, at jeg ved at jeg få noget hvile i morgen aften…..
Fuck hvor sådanne en oplevelse får sat en masse ting i et andet perspektiv… Ting der før betød en masse er ubetydelige…for helvede der er da ting der er langt vigtigere….
Nat nat allesammen, nu vil jeg se om jeg kan få lidt søvn, ved ikke om alt hvad der er sket i dag, kunne bringe lidt ro i min sjæl.

NÆSTE