Arduinna

Mit navn er XXXX XXXX, født Jensen, min offentlige adresse er i Albertslund. Men der bor jeg IKKE mere.
Jeg lever i frygt, i frygt for min X-mand. En mand der flere gange i vores korte ægteskab, har udvist voldlige tendenser, heldigvis mest mod døde ting…

Onsdag d. 30. januar 2002, kulminerede det dog, og af frygt for mit liv, er jeg nu flygtning i mit eget land.
Jeg har 4 dejlige tøser på 9 år (LAH), 4 år (LEH), 2½ år (LIH) og 1 år (LYH), hvoraf de 3 mindste er hans. De 3 har jeg med mig, min ældste datter opholder sig hos Y, for at kunne passe hendes skole. Men hun vil når som helst kunne komme til mig og jeg har telefonisk kontakt til hende hver dag. Lige nu savner hun sin mor, og kan ikke forstå hvorfor jeg ikke kan fortælle hende hvornår vi kommer hjem…. Y har fortalt hende at jeg er taget på en lille ferie, fordi X’en og jeg er blevet lidt uvenner. Hvordan pokker skulle jeg fortælle hende at vi ikke kommer tilbage ???

Folk kan tænke hvad de vil om min frygt….Men jeg ved hvordan det er… Jeg ved hvis der ikke havde været de ting i vores ægteskab, så ville jeg nok ikke være så bange som jeg er nu….

Da min pige på (LIH) var spæd, blev vi uvenner, da jeg ville gå med ungerne, for at vi begge kunne få luft (han gik altid uden ungerne) ville han ikke lade mig gå, da jeg prøvede at få hjælp gennem telefonen, smadrede han telefonen og kastede mig, med (LEH) på armen, ned i sofaen, og med en knyttet hånd truede han mig…Han har i arrigskab banket en hånd igennem en dør, kastet en varm kop chokolade igennem mit køkken, hamret min havelågen igennem, så den stod på den anden side af hegnet og råbt (med vidner) at hvis jeg ikke klappede i, så ville han klappe mig en. Hver eneste af de ting har mine børn oplevet, og hverisær er de alle mærket, på enten den ene eller den anden måde.

Trusler som : Du skal godt nok passe på dit helbred og jeg skal nok få skovlen under dig. Var årsagen til at jeg d. 30. mente at han var for uligevægtig til at kunne tage sig ordentligt af børnene. Og derfor nægtede jeg at åbne døren, da han kom for at hente (LYH) kl. 12. Han begyndte at hamre temmelig kraftigt på min dør, og truede med at smadre den, så han kunne komme ind. På det tidspunkt tilkaldte jeg politiassistance, men han var selvfølgelig væk, da han gennem min telefon overhørte at jeg på min mobil, tilkaldte politiet.

Jeg har på de dage jeg havde overskud, prøvet at få skrevet lidt dagbog, og det er den jeg her vil dele med dig/jer.