Arduinna

Archive for the ‘Personligt’ Category

I går fik Luna et hysterisk anfald… af de helt store….

Vi havde siddet i 2 timer og nusset, da jeg skulle lave mad for Gemalen der har lagt sig… Og det var frøkenen ikke tilfreds med, hun ville have mere….. Og det kan man jo ikke fortænke hende i….

Men hendes reaktion var vildt overdrevent…. Hun begyndte at sparke og slå mig? Så jeg fulgte hende op på hendes værelse, så hun lige kunne tænke over hvordan man opfører sig… For efter alt det med pigernes far, så er det strengt forbudt at slå og sparke her i huset, også selvom at det bare er for sjovt…..

Jeg satte mig med hende på sengen, for at holde lidt fast på hende, da jeg ikke ville slås, med det resultat at hun i den grad begyndte at sparke mig i ryggen….

Og ramt rigtig det gjorde hun i den grad… Min lænd er fuldkommen ødelagt nu

Jeg syntes at det er rigtig, rigtig træls at hendes frustrationer, på den måde skal gå ud over mig, for det kan godt være at hun blev frustreret over at vi ikke kunne nusse mere, men jeg ved også at der lægger meget mere bag, hendes reaktion…

Jeg har SÅ svært ved at forstå at der ikke ydes hjælp til at mine piger kan bearbejde, det de har været igennem…..

Nu kan jeg så gå rundt og have smerter i lænden, ikke lige det smarteste, når nu jeg er bagud med at høste mine pil…. For de skal høstes inden det for alvor bliver forår… Og arbejdet med at høste er spec. hårdt for lænden Æv altså……

I forgårs havde Luna temmelig ondt i venstre øre… En tur hos lægevagten afslørede et temmeligt rødt øre, med det forkerte tryk.. En løftet pegefinger er givet til lægerne, fra ørelægerne, de må ikke give penicilin før der har været smerter i 4 dage, for den slags skulle gerne gå i sig selv inden…. :-S Hun skal så bare smertedækkes i de 4 døgn…..

Smertestillende fik hun og siden har der intet været… Trykket er stadig forkert, for hun kan praktisk talt ikke høre noget på det øre… Vi venter bare og ser tiden an….

I går begyndte mit højre øre så at værke… Det har kostet nattesøvnen, for jeg har haft så hæslige smerter at jeg intet kunne…. Nu har det så bredt sig hos mig….. Hals, øre og hovedbund??? er bare SÅ ødelagt……

Min hovedbund er så øm, så øm og så kommer der disse smerte jag, der er fuldkommen ulidelige…..

Hvis jeg synker, gør det ondt i halsen, det trækker så op i øret og vidre ud i hovedbunden….

Hovedbunds smerter har jeg prøvet før, men kun hvis jeg igennem LANG tid sætter håret stramt op, og det har jeg bestemt ikke her på det sidste…. Men jeg formoder at det hele hænger sammen, men det er bestemt ikke rart….

Jeg forsøger at holde mig smertedækket, men det er bestemt ikke nemt….

Jeg vil så gerne skrive noget mere… Men engang imellem, må man indse at man står midt i noget man har svært ved at sætte ord på…. Enten af den ene eller den anden årsag….

Ord ville jeg nu nok kunne finde, men jeg er bange for at jeg ikke ville kunne skrive, uden at det ville påvirke et sted, hvor det pt. ikke skal påvirke….

Som skrevet tidligere er Selvskade kommet tæt ind på mit liv, så tæt at jeg har måtte læse om det, for at kunne håndterer det på den rigtige måde….

Her hjælper nemlig ingen løftede pegefinger eller skæld ud…..

“lånt” på Selvskade.dk

Det er faktisk ikke nemt, at overbevise sig selv om, at personen kun skærer i sig selv for at overleve….. Men når man først har accepteret det, så bliver det også meget nemmere at håndterer på en støttende måde overfor den pågældende og det bliver mindre hårdt mod en selv.

At være selvskader er MANGE ting, det er IKKE kun at skære i sig selv…. Man kan skade sig selv på flere måder….

En af de måder kender jeg selv til :

Når hjertet er fyldt af følelser,

& hjernen fyldt af tanker.

Når sjælen er fyldt af minder,

de fleste nogle grimme ar.

Da laves disse ar på kroppen,

som er ligeså svære at slippe,

som dem der er fyldt op i min sjæl.

Skrevet af mig d. 23.08.01

Den dag gik det op for mig, hvorfor det var SÅ svært for mig at slippe af med et sår, når det først var kommet… Det var ikke fordi at jeg bevidst lavede sår, men når de først var der, så var de drøn svære at komme af med. For det var SÅ nemt at flytte den indre smerte udenpå, om ikke andet, så blot for et øjeblik….

Det var først da jeg, havde rejst mig igen, efter mit kollaps, at jeg kunne begynde at arbejde på at blive fri for de sår…. Vanens magt er den sværeste at kæmpe mod, for lige så snart at jeg er presset, så dukker det op igen….

Som nu her hvor jeg har været optaget af at hjælpe den omtalte person… Det koster en hel del af de dagelige Skeer og pludselig er jeg løbet tør… Og det der sår, som egentlig bare var en rift fra en kat, vokser og vokser…. Og pludselig gør det ondt, når der er en der røre mig på stedet, og det går op for mig hvad jeg har gang i…. Og så klister jeg mig selv ind i Leukoplast, som kun har det klistrende, så jeg ikke kan få en finger ind under, og på den måde slipper jeg langsomt men sikkert af med såret og tilbage er kun et ar…. Endnu et ar, endnu et minde om en svær tid….

Men jeg er stadig en VæltePeter/Tumling og jeg rejser mig op, stærkere end da jeg lagde mig ned… Og det er det der gør at jeg til stadighed har energi, til at kæmpe

Pga. min sygdom, har jeg ofte påtaget mig en anden rolle, for at “please” andre….

For hver person jeg var sammen med, var det en ny rolle og jeg kom længere og længere væk fra MIG….

Men efter min skilsmisse fra de 3 mindste pigers far, fandt jeg en mand der med et trylleslag, sådanne føles det ihverfalde, fik alle mine roller/masker til at falde….

Sammen med faldet fulgte et total kollaps, der varede i 2 år… Jeg kunne intet, blev indlagt på daghospital og kunne kun holde ud til at være sammen med min familie i 10 min. i træk, så måtte jeg trække mig væk igen….

Så lærte jeg at der var højere til himlen i skoven og at jeg der kunne holde ud, meget meget længere og skoven blev i den grad et sted vi som familie kunne være sammen….

Rask er jeg ikke, det bliver jeg ALDRIG, det har jeg accepteret og lært at leve med…. Men jeg har kæmpet, og kæmper stadig… For hvert eneste lille bitte skridt fremad styrker mig og jeg lære at “cope”.

Langsomt men sikkert, finder jeg frem til en kvinde, der er mærket af fortidens overgreb, men som stærkt kæmper sig fremad…….

Kan de se mig?
- Jeg er lige her
Kan de ikke se mig?
Eller lader alle bare vær’
fordi de ik’ ka’ li’ mig
som jeg er
Alting smuldrer og forsvinder,
jeg har mistet alt jeg kender
til

Men tag min hånd,
så vil jeg gå med dig
Når modet det svigter
alt du frygter er lige her
Kom tag min hånd,
og jeg vil gå med dig
Se livet for dig,
det venter kun på dig
Hvis du tør

Men smerten den forsvinder
når jeg gør mig selv fortræd
Jeg længes efter mer
kærlighed
Trækker jeg mig selv tilbage
Håber på de korte dage
tager til

Men tag min hånd,
så vil jeg gå med dig
når modet det svigter
og alt du frygter
er lige her
Kom tag min hånd,
så jeg vil gå med dig
Se livet for dig,
det venter kun på dig
Hvis du tør

så vil jeg gå med dig
når modet det svigter
og alt du frygter
er lige her
Kom tag min hånd,
og jeg vil gå med dig
Se livet for dig,
det venter kun på dig
Hvis du tør

…

tag min hånd
og det går

Jeg tager gerne din hånd

Lad os følges ad

Tør du ???

I går aftes kom denne sang ind i mit liv, den er ved at være gammel og jeg har sikkert hørt den før, men pludselig er den meget aktuel i mit liv.

I går var der en jeg holder meget af, igang med at høre denne sang gentagende gange, mens kniven rørte…

Men jeg kan nu se/høre at sangen er blevet kraftigt misforstået…..

Se livet for dig, det venter kun på dig, hvis du tør….

Det er altid spændende at komme på vægten, her efter julen….

For hvor meget har man egentlig taget på i juledagene….

Jeg har nu taget skridtet op på vores vægt.

Og sørme om jeg ikke har tabt mig

Ja jeg kan nu godt have taget på… Men siden jeg var ved diætisten d. 6. November, ja så har jeg tabt mig 600 g.

Det er jeg ganske tilfreds med

At se mig stryge er et særsyn af aller højeste grad….

Men vi har nogle juleduge, jeg ikke i år ville pakke ned, uden at de havde set et strygejern.

Men når man så så mig stå der for at stryge, med mit løbetøj på, mens jeg køler helt ned…

Og for at det ikke skal være løgn, så strøg jeg en løber

Snevejr og Hård vind omkring 11 m/s, temperaturen ligger omkring frysepunktet….

Og så tager tossen her løbetøj på og vil ud at løbe en tur….

Jeg trænger sådanne !?

Påklædningen var der som sådanne ikke noget i vejen med, jeg havde taget lange termounderbukser på, og en langærmet bluse inden under mit vind og vandtætte løbe overtøj, det holdte mig tilpas varm….

Der hvor det gik galt var at jeg blot havde taget en Cap på, for at holde det værste sne væk fra brillerne og øjnene….

Så sneen der ramte mine blotlagte øre og mit bare ansigt… for (Meget lang bande-sætning) det gjorde ondt…

Jeg startede på en rute, der kan ændres fra en helt kort på 1.81 km. til rigtig lang… Når man skal ud i nye vejr forhold, er det smart med en rute der kan holdes lille, eller hvis det passer, så gøre længere…

Jeg nøjes med den helt lille i dag, men nu er det også 1½ uge siden at jeg sidst var ude for at røre mig, og det var bestemt ikke rart, de steder sneen kunne ramme mig

Men jeg kan vist nu kalde mig selv løbe tosse… Jeg er nu sådanne som jeg for blot 1 år siden rystede på hovedet af…..

Og sådanne er livet så forunderligt

Denne morgen var mørk, så mørk at tøserne ikke rigtig troede på mig, da jeg sagde at nu var det tid til at komme afsted…..

Og det kunne jeg nu ikke fortænke dem i, for det var kulsort derude….

Det er den korteste dag og dermed skillelinien i vinterens mørke…. Og lyset kommer nu stille og roligt igen…

I min tro, fejre vi solhverv og denne kaldes Yule…

Jeg har valgt at vi fejre Juleaften som alle andre, men Yule bliver også fejret, for det er i sandheden en festdag, at dagene kun tiltager i længde nu….

Yule bliver fejret her i huset med at juletræet tages ind og pyntes. Før i tiden blev træet først taget ind lillejuleaftens dag…

Yule, eller Midvinter, er vintersolhverv, og da det er den korteste dag på året, domineres den af Mørket. Det er dagen hvor Gudinden føder Solguden af Mørkets Livmoder. Yule er en stor glædes dag, og fejring af solrige minder. De spinkle håb om sol og varme fødes på denne dag – dagene bliver nu længere, og vi kan se frem til at Solens kræfter vil tage til i styrke og blive storstrålende igen. Yuletiden repræsenterer det tidligste stadie i livet; den nyfødte, det stadigt skrøbelige liv. Det er tiden midt i vinteren.

Beskrivelse lånt hos Astropa.dk

Personligt er jeg vel heks, som de fleste Danskere er kristne…. Det er hvad jeg tror på og visse ting er af stor betydning for mig, men det er ikke noget jeg “dyrker” helt vildt….

Ungerne har spurgt mig, hvor jeg så går i kirke henne, når jeg ikke tror på Gud… Jamen jeg går i “kirke” lige så snart jeg går ud af min dør, for naturen er min “kirke”. Naturen er det helligste…