Arduinna

Archive for the ‘Familien’ Category

Dag 1 : 17,35 km Viborg – Skelhøje (Har fået opmålt et stykke hvor jeg glemte at tænde for Runkeeper, reelt gik vi 18,67 km)

Dag 2 : 17,91 km Skelhøje – Thorning

Dag 3 : 13,54 km Thorning – Engesvang

Dag 4 : 26,70 km Engesvang – Vrads

Dag 5 : 20,39 km Vrads – Naturcenter Koutrupgård

Dag 6 : 22,12 km Naturcenter Koutrupgård – Jelling

Dag 7 : 16,02 km Jelling – Vingsted

Dag 8 :10,71 km Vingsted – Bindeballe

Dag 9 : 20,94 km Bindeballe – Ratzeburgs Plantage

Dag 10 : 19,75 km Ratzeburgs Plantage – Frihedsbroen ved kongeåen

Dag 11 : 24,27 km Frihedsbroen ved kongeåen – Stursbøl

Dag 12 : 20,72 km Stursbøl – Pamhule Skov

Dag 13 : 11,36 km + 15,65 km (27,01 km)Pamhule Skov – Over Jerstral + Over Jerstral – Øster Løgum

Dag 14 : 30,37 km Øster Løgum – Bommerlund Plantage

Dag 15 : 7,92 km Bommerlund Plantage – Grænsen ved Bov

Dag 9 kommer Patrick til, det er meget hårdt at komme til så sent..

Dag 13 er delt i 2, da Rico måtte opgive der… Han bliver sammen med Patrick hentet og kørt tilbage….

Vi beslutter os så for at vi piger gennemføre vores planlagte tur og Rico køre frem til vores frokostpause sted og så videre til vores overnatningssted…

Rico når at gå 241,78 km, før hans gigt-ramte krop må opgive….

Vi 4 tøser når at gå 295,72 km…

Jeg blev træt af hele tiden at skulle samle håndklædet op fra gulvet…

Sikke en dejlig overraskelse jeg fik af Gemalen

Nu kan jeg virkelig mærke at jeg var syg, da jeg fik småfolk i huset…..

Den der kærlighed der næsten ikke er til at rumme, som man får når man får en lille, har jeg aldrig haft… Kærligheden har selvfølgelig været der, men den har ikke været ubeskrivelig og heller ikke så stærk at den ikke var til at rumme….

Men nu her, har jeg en kærlighed, som jeg næsten ikke kan rumme, den truer med at sprænge mit indre og den er fuldkommen og aldeles ubeskrivelig…..

Og hende her er grunden… Annabell <3 <3 <3

Man har lov til at blive fuldkommen Mormor skør

Denne smukke lille Engel blev født i går nat.

Hun holder rigtig godt fast i Mormor’ens Pentagram… Man ved vel hvilke energier der er gode…

Den halve nat sad jeg med hende, så hendes forældre kunne få sovet, for de var godt trætte…

Fødslen var var simpelthen en drømme-fødsel af en førstegangs fødende….

Lykke startede med uregelmæssige veer lørdag aften, søndag kunne jeg godt høre at det nok var smartest af jeg tog den sidste færge over til Svendborg… Da jeg ankom 22.30 havde hun stadig uregelmæssige veer… Jeg overvejede faktisk at få en smule søvn, efter 1 times tid, for der kom de stadig som vinden blæste…

Men ved midnatstid syntes jeg faktisk at de var taget til i styrke og at de var regelmæssige og ganske rigtigt… Der var ca. 4 min. imellem og allerede efter 3 veer var der under 3 min. Så mente jeg at det var tid til at ringe til fødegangen…

Vi ankom på fødegangen og kort tid efter blev hun undersøgt.. Kl. 0.55 var hun allerede 8 cm åben… Way to go girl….

Vores alle sammens lille Engel kom til verden kl. 2.31.

Foruden mine børns fødsel og min nuværende mand, er hun simpelthen det bedste der er sket for mig… Så lille og fin.. Og bare Perfekt..

Hun vejede 2830 g. og var 49 cm. lang…

Jeg er SÅ glad for at jeg fik lov til at få den ære at se hende blive født… En større ære tror jeg slet slet ikke findes…

Så er der kun 5 små dage til termin og utålmodigheden presser på….

Det har ikke været nemt at være gravid for min datter, men nu ser det endelig lyst ud….

Først var der mange måneder med opkast og alt hvad det tager med sig, hovedpine, svimmelhed o.s.v.

Så havde hun lidt tid hvor hun kunne nyde at være gravid…. Og så begyndte bekymringerne…. Hun tog det sgu nok pænest af os alle, personligt har jeg været et nervevrag de sidste par måneder…

Den bette vejede ikke nok…. Så fulgte hun dog sin egen kurve og vi kunne ånde lettet op…. Så tog hun kun sølle 50 g. på i løbet af 14 dage og i starten af måneden vejede hun kun små 2300 g.

I går kunne hun så komme til kontrolscanning for vægten, men 2 gange i løbet af de 14 dage har hun været til scanning for at måle flow og fostervand. For fostervand har bestemt ligget i den forkerte ende…. 5.2% var det nede på, hvor minimum må være 5%….

Til vægtscanningen i går, kunne vi alle smile og ånde lettet op, for på de 14 dage har hun taget 400 g. på. Og dermed vejer hun det samme som Lea vejede da hun blev født…. Det er ikke meget, men det er heldigvis fint.

Jeg er personlig glad for at hun ikke bliver sat igang pga. mistrivsel også selvom at den sidste måned har været fyldt med nerver og jeg tror at alle nu blot gerne vil have prinsessen ud….

Prinsessen er iøvrigt mere end klar, hende der scannede i går, spurgte om hun allerede var igang, da den bette ligger så dybt, så nu er det kun et spørgsmål om tid.

Når jeg ser tilbage på mine egne graviditeter, må min familie have været nervevrage det meste af tiden… Eller også er jeg bare enormt dårlig til at håndterer problemerne i min datters graviditet….

men det føles på et hængende hår…..

38 år er jeg pludselig, men jeg nåede det dog inden jeg fik en ny titel

Nogle dejlige gaver fik jeg og en hyggelig morgen, inden vi sendte ungerne afsted og selv drog til Svendborg…

Gemalen skulle købe ind til Klubben og jeg skulle kramme min skønne datter samt tale et par alvorsord med mit kommende barnebarn……

Der er kun 19 dage til termin og hun er et lille myr…. 2300 g. og de sidste 14 dage har hun kun taget 50 g. på… Slet slet ikke nok…. Så på tirsdag skal hun kontrol scannes og så har hun da bare at have taget noget mere på…..

Derudover har hun kun 6.2 % fostervand tilbage… Og det er heldigvis nok, men meget tæt på grænsen, der ligger ved de 5 %…

Den kommende mormor her er en kende bekymret, men forsøger ligesom min fornuftige datter at huske på at hvis det havde været helt galt, ja så var hun blevet sat igang i går…..

Nu venter vi så spændt på scanningen på tirsdag, samt krydser alt hvad der kan krydses…. Imens laver jeg nu kun måske aftaler…..

Datteren og Svigersønnen har været på besøg i denne weekend…. Og sikke vi har hygget

Svigersønnen har gravet noget have for mig, for jeg må erkende at min ryg ikke er hvad den har været… Eller ihverfalde ikke hvad jeg har bildt mig selv ind at den har været

Så nu er det første stykke gravet, så mangler det sidste store ryk…. Hvis ikke vi kan finde ud af at de kommer over igen inden at jeg skal have sat mine pil, ja så må vi nok finde på noget andet…

Som en lille graviditetsgave har jeg lavet et aftryk i gips, af datterens mave og barm… Det var en sjov og underligt opgave… For jeg kan huske dengang hvor jeg end ikke måtte se brysterne, og der stod jeg og lagde gipsgaze på dem og der er temmelig meget berøring *GGG*

Her er den lige taget af hende og med rå kanter

Her står hun sammen med Aftrykket, hvor kanterne er klippet til

og der er kommet lidt ekstra gips på

8 måneders tovtrækkeri er overstået…

I marts startede pigernes far endnu engang en samværssag, og jeg regner ikke med at det bliver den sidste….

I går fik jeg så endelig afgørelsen….

Gennemgående er jeg tilfreds på pigernes vegne. De har fået 8 timers mere samvær om måneden, jeg forslog 9…

De har fået 8 timer mere at slås om deres fars opmærksomhed, jeg forslog 3 timer til dem hver alene med deres far…

I går vidste jeg ikke om jeg skulle grine eller græde… Jeg syntes egentlig at det er dybt foruroligende at en Statsforvaltning der skal handle til barnets (børnenes) bedste, på den måde ignorerer morens anbefalinger. Endnu mere foruroligende er det at de også ignorerer kommunens anbefalinger, som var de samme…

Se det kan jeg altså ikke forstå… En ting er at jeg som mor KUNNE have en skjult dagsorden, det høre man om så tit, men at man ikke lytter til kommunens folk, det er fuldkommen uforståeligt…

Pigerne er glade for mere samvær og jeg er glad på deres vegne…. Og glad for at samværet skal op til overvejelse igen efter 4 gange….

Mor : Skal du ikke snart have noget morgenmad, skat ?

Luna : Hvorfor ?

Mor : Fordi at det er usundt at spise chips til morgenmad